Læserbrev

Kommunen deler og indsamler så meget intim data om mig, at det føles som at parkere mit privatliv inde ved naboen

Sammenkørsel af social- og sundhedsfaglige indsatser i kommunerne betyder, at ens mest private oplysninger bliver delt på kryds og tværs imellem forvaltninger. Det krænker retten til privatliv, skriver Michelle Børresen i dette debatindlæg
12. juni 2019

Når du er afhængig af hjælp fra det offentlige, betyder det også, at du afleverer de mest intime oplysninger om dig selv og bogstaveligt talt parkerer din ret til at have et privatliv hos naboen.

De færreste har nok overvejet, at reformer om helhedsorienterede indsatser betyder, at kommunerne ejer flere og flere personfølsomme informationer om os, fordi de skal løse flere opgaver for flere borgere.

Er du et menneske med behov for hjælp inden for sundheds- eller socialområdet, må du dog se langt efter dine data.

Kommunerne får – eller tager sig – simpelthen lov til at dele data på kryds og på tværs af forvaltninger. Tilsyneladende uden reelt set at overveje, om de har hjemmel til det. Hvis du stiller spørgsmålstegn, henviser de bare til, at kommunen er en enhedsforvaltning.

Men retten til et privatliv og muligheden for selv at sætte grænser for kommunens ’Big Brother’-tyranni svinder langsomt.

En aktindsigt rummer måske datoen for din seneste menstruation, besøg af familie eller venner, eller hvad klokken var, da du handlede i forgårs – selv om det ikke engang var relevant. Og hvis først en kommunalt ansat én gang dokumenterer noget forkert, er det meget svært at få slettet igen.

Der er sikkert dele af reformerne, der giver borgeren mulighed for at vælge den her type samkørsel fra. Men kommunerne ønsker bare ikke, at borgerne bruger disse muligheder.

Det er jo en fordel, at forvaltningens eget personale kan tilgå hele din journal fra deres eget login. Men det er samtidig en ubehagelig følelse, når kommunen må skrive og informere om, at de har fået stjålet en computer med alt ens borgerdata på. 

»Vent! Holdt! Var det mon de borgerdata med mine ønsker om ikke at blive genoplivet?«

Der har været en rungende tavshed i valgkampen, når det kommer til udfordringerne om borgernes data og retssikkerhed. Det er tydeligt at se, at der er behov for fokus på retssikkerhed, når facebookinitiativer som #EnMillionStemmer rejser sig så utroligt hurtigt.

Jeg vil spørge, om det er ret og rimeligt, at vi hver dag skal krænkes ved deling og overdokumentering af persondata?

Michelle Børresen, ulykkesskadet med erhvervet hjerneskade

Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Lillian Larsen
  • Lise Lotte Rahbek
Eva Schwanenflügel, Lillian Larsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Tak for dette ultrarelevante indlæg i debatten om den altfor omfattende digitalisering og indsamling af personlige oplysninger i samfundet, Michelle Børresen.

Her er en artikel om en lov vedtaget 30. April, altså meget kort tid før udskrivelsen af folketingsvalget, der slet ikke er blevet undersøgt af medierne for de mange - og muligvis ulovlige - konsekvenser for de syge og ledige.

https://politiken.dk/viden/Tech/art7202917/Algoritmer-skal-udpege-langti...

Susanne Kaspersen og Arne Albatros Olsen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Et lille uddrag af artiklen, der er uden betalingsmur :

"Hvis du bliver ledig, vil en lang række personlige oplysninger om dig blive lagt ind i en algoritme, hvis formål er at udpege, om du er i risikogruppen for at blive langtidsledig.

Det er konsekvensen af en ny lov, som helt under den offentlige radar blev vedtaget 30. april, en uge før folketingsvalgets udskrivelse. Der er tale om datakilder fra flere forskellige myndigheder om eksempelvis din etniske herkomst og alder, din eventuelle frafaldshistorik på en uddannelse samt helbredsoplysninger."

Arne Albatros Olsen

Jeg har tit tænkt på at meget digital kommunikation implicit rummer stærke "autistiske" træk, forstået på den måde at digitale løsninger af den ene eller anden art altid ender med at amputere mangfordigheden, fordi den ganske enkelt ikke tager højde for den, fordi at det bliver for dyrt og uoverskuelig rent kodemæssigt.

Jeg har selv mødt den mur utallige gange i andre forbindelser, særlig på digitale tjenester og deres FAQ. (Frequently asked questions)

Hvis jeg havde et spørgsmål, som faldt udenfor denne kategori, ja så var der ingen kære mor, med mindre at jeg kunne fremskaffe et telefon nummer, som jeg kunne ringe op , og efterfølgende tale med et kompetent menneske i den anden ende, som kunne hjælpe mig.

I de fleste tilfælde fandtes denne mulighed ikke.

Denne tendens med de "autistiske" digtale løsninger er vidt udbredt i rigtig mange sammenhænge rent kommunikativt idag.

Faktisk er denne tankegang/praksis efterhånden automatisk blevet implementeret i den menneskelige virkeligheds opfattelse som noget helt naturligt. " En helt "naturlig ting", som de færreste stiller spørgsmåltegn ved.

At dette nu er ved at blive implementeret på det sociale område er selvfølgelig ikke mindre end en katastrofe.

Men hele tendensens udbredelse overalt i kommunikationen kræver en fundamentalt diskusion og et efterfølgende opgør.

Susanne Kaspersen, Michelle Børresen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar