Læserbrev

Kunsteren Ai Weiwei ’udnytter’ flygtninge lige så lidt, som Information selv gør

Når Information kritiserer Ai Weiwei for at tjene penge på flygtninge, får man lyst til at vende det absurde argument mod dem selv. Den samfundskritiske presse tjener vel penge på lidelser, på samme måde som den samfundskritiske kunst gør, skriver direktør for Kunsthal Charlottenborg i dette debatindlæg
6. juni 2019

Information skrev den 31. maj en leder om Ai Weiweis igangværende retssag mod Volkswagens danske importør, der valgte at lave et reklamefoto foran Ai Weiweis installation Soleil Levant på Kunsthal Charlottenborgs facade i 2017.

Kunstværket bestod af 3.500 redningsveste opsamlet fra flygtninge på Lesbos, som Ai Weiwei fyldte i alle vinduer på kunsthallens facade. Lederen i Information stiller spørgsmålet, om Ai Weiwei ikke selv »udnytter« flygtninge kommercielt i sit værk, og dermed spørger lederen indirekte, om det derfor ikke er i orden, at VW’s importør også gør det?

VW har åbenlyst overtrådt hans kunstneriske rettigheder ved at fotografere deres bil til en reklamekampagne foran værket uden at spørge Ai Weiwei om lov, uden at kreditere og uden at betale ham – under dansk lov – hvad VW også har medgivet i retssagen. Derfor er Informations synspunkt i denne sammenhæng besynderligt. 

Inden for Informations definition har Jakob Holdt »udnyttet« den sorte underklasse i USA, Simone Aaberg Kærn har »udnyttet« ofrene i de krige, Danmark har været involveret i, og John Kørner har »udnyttet« alt fra prostituerede til terror- og tsunamiofre. Alt sammen i deres udstillinger på Kunsthal Charlottenborg.

Det er dog ordet »udnyttet«, der er en kortslutning fra Informations side. Disse kunstnere har nemlig ikke udnyttet andres lidelse, men rettet et kritisk fokus på verdens uretfærdighed. Gudskelov. For det er blandt andet det, der giver en aktiv kunstscene med samfundsmæssig betydning.

Og kunne det tænkes, at disse kunstnere drives af empati over for verdens armod snarere end egen vinding? I Ai Weiweis tilfælde kan jeg i hvert fald sige, at han leverede værket til Kunsthal Charlottenborgs facade uden honorar, fordi det handlede om flygtninge, og han derfor ikke ønskede at tjene penge på sit arbejde.

Hvis man ville være grov, kunne man spørge: Sælger Information ikke blot aviser baseret på andre menneskers lidelse gennem deres konstante journalistiske fokus på verdens uretfærdighed? Så langt vil jeg ikke gå, for jeg synes, det er vigtigt for Danmark at have en samfundskritisk presse. Præcis som jeg synes, det er vigtigt for vores land at have en samfundskritisk kunst.

Michael Thouber, direktør Kunsthal Charlottenborg.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Katrine Damm
  • Olaf Tehrani
  • Trond Meiring
  • Jørn Stjerneklar
  • Niels Duus Nielsen
  • Benny Jensen
  • Bjarne Toft Sørensen
Katrine Damm, Olaf Tehrani, Trond Meiring, Jørn Stjerneklar, Niels Duus Nielsen, Benny Jensen og Bjarne Toft Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ete Forchhammer

Godt at få beskrevet hvorfor jeg fik en dårlig smag i munden da jeg læste den omtalte leder.

For nogle kan det være svært at forstå at andre kan handle i overensstemmelse med det de brænder for, helt gratis.... så tak for oplysningen i dette tilfælde om Ai Weiweis fraværende honorar.

Hvis en kunstner udstiller kunst i det offentlige rum er det til fri afbenyttelse. Også for reklamefotografer. Jeg finder det utåleligt, hvis nogle skal betale for at benytte Kongens Nytorv eller lukke øjnene.
I mine øjne er nævnte installation forøvrigt banal og uinteressant.

John Poulsen, Peter Beck-Lauritzen og Astrid grunnet anbefalede denne kommentar
Bjarne Toft Sørensen

Når der i Informations leder tales om ”udnyttelse” og ”kapitalisering”, er det ret underordnet, om der er blevet udbetalt honorar for værket. Der henvises i stedet til den styrkelse af kunstnerens og indirekte den udstillende institutions brand gennem den massive medieomtale, der har fundet sted, dels ved selve udstillingen af værket og dels ved den efterfølgende retssag, som er kommet i stand på kunstnerens foranledning.

Nu er kunst mange forskellige ting, og ved den type kunst, der her er tale om, er en del af værket netop den medieomtale, som det udstillede er i stand til at aktivere. Det er så at sige en del af værket, at det er spektakulært, og at det skaber medieomtale.

Der var engang, hvor kunsten var noget, der foregik inden for en ramme og hang på en væg. Derefter bevægede den sig ud i rummet på den institution, hvor den var udstillet, og i dag har den bevæget sig ud i samfundet og benytter sig bevidst af medierne, eller indgår bevidst i interaktion med medierne.

Der er her tale om en samfundskritisk kunst, der er i stand til, gennem at skaffe sig massiv medieomtale, at gøre opmærksom på en bestemt gruppe menneskers lidelse, her en særlig gruppe af flygtninge eller flygtninges situation generelt.

Hykleriet fra Informations og kunstkritikerens side består i deres forsøg på at overbevise deres kunder (læserne) om, at netop de er i stand til som dagblad og kritiker at sætte sig uden for det kredsløb af økonomi og marketing (branding), som også kunstværket og den pågældende kunstinstitution indgår i, samtidig med at de i praksis viser det modsatte ved at bringe lederen i avisen.

Bjarne Bisgaard Jensen, Anina Weber, Morten Fals, Trond Meiring og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

Vi er jo nogen der synes det er skønt at tjene penge, og som glædes når andre gør det. Både de ansatte på Information og på de offentlige museer, tjener en højere løn end gennemsnittet for de skatteydere der gør deres stillinger mulige, det er rigtig godt. Penge er gode.

Peter Beck-Lauritzen

Der bør vel stadig skelnes mellem udstillet kunst indenfor kunsthallens vægge og udenfor på kunsthallens vægge, som så tilhører det offentlige (til fri "udnyttelse") rum. Ergo må det være gratis for VW!

Lars:Bo Bille Bossov

Desværre er de mest anmasende kunstnere i offentlige byrum humanistiske typer som A/S Dagbladet Politikens erklærede yndlings-kinøjser Ai Weiwei og også en kunstner som Svend Wiig Hansen som har skændet såvel Flakhaven i Odense, udsigten over Vesterhavet som Gammel Strand i København.

Nike Forsander Lorentsen

Her er nogle eksempler på mænniskor på Lesbos som ikke er blevet berømte eller rige på at have hjulpet og stadigvæk hjælper flygtinge på Lesbos. Dirty Girls of Lesbos, som samlede ind flygtinges våde og smutsige tøj, vaskede det og gav det tilbage til flyktinge, rent og tørt. Mange indbyggere hjalp uden egen vinding og turister som også samlede ind penge til det lille Hospital i Kalloni så de ku få sit hullede tag repareret og sin røntgenmaskine repareret, før at hjælpe både øens egne beboere og flygtinge som søgte hjælp på Hospitalet. De er hverdagens fine med-mennesker og heldigvis findes det mange af dem.