Læserbrev

Lad os forebygge, så vi får færre patienter, i stedet for at fortsætte med at bruge flere penge på behandling

Sygehusene er under pres, for flere og flere bliver syge. Men i stedet for bare at poste flere penge i sundhedsvæsenet burde vi begrænse de ting, der gør os syge, for eksempel forurening af luft, vand og fødevarer, skriver Marie Raes i dette debatindlæg
Debat
21. juni 2019

Ansatte råber fra hvert eneste sygehus, at de ikke kan klare presset, og politikere har lovet os fra hver eneste lygtepæl, at de vil løse problemerne.

En klassisk løsning er at tilføre kortsigtede økonomiske midler og samtidig effektivisere. Men vi må indse, at årsagen til problemerne er, at vi bliver flere syge danskere: blandt andet flere ældre og flere kronikere.

Derfor var det måske klogere at træde et skridt tilbage og finde en forklaring på patientbyrden.

Hvorfor kommer der for mange patienter i forhold til vores kapacitet? Hvor længe kan kapaciteten udbygges til et stadigt stigende behov? Hvor går grænsen for et kollaps?

Problemet har vokset sig så stort, at det ikke længere kan være den enkeltes skyld. Der er noget helt galt i vores omgivelser. Vi må begrænse mængden af patienter, ikke fordi vi skal undlade at behandle dem, der har brug for det, men fordi de aldrig skulle være blevet syge i første omgang.

Vi er også nødt til at forebygge

Når man f.eks. kan begrænse overvægt og type 2-diabetes ved at skrue på maden, er dette en langt klogere indsats end kun at fokusere på at udvide behandlingskapaciteten.

Vi kan ikke blive ved med kun at behandle os ud af dette problem – vi er nødt til også at forebygge. Dette gælder såvel for den enkelte dansker som for samfundet som helhed. For behandlingssystemet har en øvre grænse i fysisk, faglig og økonomisk kapacitet, og den er nået.

Forebyggelse kræver, at vi skal arbejde for at få færre patienter, og byrden ligger i de forhold, der har skabt patienten. Det gælder også bl.a. forurening af luft, vand og fødevarer. Politikerne kan ikke længere lukke øjnene for disse forhold. Vores omgivelser skal gøres mindre sygdomsskabende, og det skal gå stærkt.

Luftforureningen kan eksempelvis begrænses ved at udbygge sol- og vindenergi samt ved at gøre elbilkørsel og offentlig transport mere attraktivt. Derudover skal nedsivning af pesticidrester til drikkevandet stoppes ved at forbyde gift i landbruget, så også vores fødevarer bliver giftfri.

Det skal ikke ske om et eller ti år – det skal ske nu.

Marie Raes, kostvejleder

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Claus Bødtcher-Hansen

20/jun/2019

JA,
alle problemer har en årsag,
en anledning og en virkning !

Så, vi (samfundet) skal gå i
gang med at håndtere årsa-
gerne og anledningerne NU !

Venlig hilsen
Claus

Lars Erik Hareskov

Det bedste ville være at gøre patienterne raske. Vi behandler de fleste sygdomme med symptomreducerende medicin og det bliver folk ikke raske af. Der findes afprøvede metoder til at helbrede de store sygdomme. Men systemet arbejder imod. Måske vi skulle prøve med demonstrationer. Klimafolket har jo haft stor succes.