Klumme

Lakserytteren, Fie Laursen og andre influencere kan på sigt overhale de traditionelle medier

YouTube-stjernernes magt og publikum vokser eksplosivt. En af de mest indflydelsesrige herhjemme, Lakserytteren, hævder, at han laver public service. Men reelt er der tale om en uansvarlig sammenblanding af journalistisk formidling og reklame, skriver mediejournalist Lasse Jensen i dette debatindlæg
Rasmus Kolbe, bedre kendt som Lakserytteren, siger, at hans Youtube-videoer er public service og publicisme. 

Rasmus Kolbe, bedre kendt som Lakserytteren, siger, at hans Youtube-videoer er public service og publicisme. 

Rune Aarestrup Pedersen

12. juni 2019

Da YouTube-fænomenet Rasmus Paludan bragede igennem lydmuren til de redigerede medier i forbindelse med sin demonstration og optøjerne på Nørrebro i april, var det en undtagelse fra hovedreglen om, at de nye mediers stjerner oftest flyver under radaren i de traditionelle medier.

Stram Kurs var nemlig et YouTube-hit lang tid før, at resten af mediedanmark havde opdaget partiet.

Men Paludan er langt fra den eneste, der udøver indflydelse via de mange nye netplatforme.

Da Fie Laursen, en 22-årig tidligere deltager i realityprogrammet Paradise Hotel, i november fortalte, at hun havde tabt sig ved udelukkende at drikke vand i tre dage, hoppede adskillige børn også med på ’vandkuren’. Det fik bekymrede forældre og Fødevarestyrelsen til at reagere. Hun er nemlig en af stjernerne på den danske mediehimmel.

Hun har vundet blogpriser, har over en million sidevisninger om måneden på sin blog, næsten 100.000 følgere på Facebook og over en kvart million på Instagram.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Carsten Mortensen
  • Rune Christensen
  • Eva Schwanenflügel
  • Espen Bøgh
  • Kurt Nielsen
Carsten Mortensen, Rune Christensen, Eva Schwanenflügel, Espen Bøgh og Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Maj-Britt Kent Hansen

Uden at kende det mindste til Lakserytteren, må jeg sige, at der forekommer højst særpræget, at hver sjette skulle følge dennes gøren og laden.

"Følgeriet" - som de færreste vel ved, hvad egentlig består i - er her som andre steder ikke en pålidelig størrelse. Efter min mening.

Disse såkaldte "influencere" er et simpelt bedrag af virkeligheden, og minder om Ubers bedrag om billig og bedre taxakørsel, som en fornyelse skabt ud af den moderne teknik.

Igen ser vi de ansvarlige for disse "Influencere" være udenfor den synlige kreds, som den / de reelle sælgere overfor køberne, men benytter disse "kendis influencere" som deres forlængede salgsmedarbejdere, under foregivende af et arbejdsfrit liv der går med indkøb og blogging af sine indkøb, impulsive som planlagt.

Der er så ikke meget impulsivt over den tilværelse, det er planlagt i alle detaljer med den sælgende virksomhed, og også hvordan det skal præsenteres for følgerne på alle disse sociale medier.

Det er i den sammenhæng disse "influencere" tjener deres penge og samtidig får deres sidste nye erhvervelse fra producenten, for at optræde som skjult sælger for produkterne.

Herdis Weins, Trond Meiring og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Benny Jensen

Kanske journaliststanden skulle spørge sig selv, hvordan det kan være, folk hellere vil høre på oplagte løgnere/reklamesøjler end professionelle journalister? Jeg syntes ikke, det er forkert, at influencere siger mig-mig-mig, men jeg syntes, vinklen med, hvorfor folk glor på det, er mere relevant.

Trond Meiring

Nej, sikken en glad og glat laks..!

Jeg kommer i tanker om komikeren, der fornyligt blev valgt til president i Ukraine. Samt diverse besynderlige og tvivlsomme avisartikler, fordækte reklamer bl.a. med fordækte kilder og motiver. For det meste så står der stærke kapitalinteresser bagved.

Bjørn Pedersen

Det for mig absolut mest interessante og underrepræsenterede ved medieudviklingen, f.eks. influencers der formidler nyheder eller giver deres perspektiv om nyheder, er at disse folk ikke selv bedriver opsøgende eller undersøgende journalistik. De kommenterer på en Reuters/AP historie, men undersøger for det meste ikke selv nye vinkler på en historie. Det er bare "jeg synes at.." uden viden eller indsigt.

Men det er et interessant studie i hvad popularitet gør ved *opfattelse* af viden. Vi er sociale dyr og hvis et flertal af stammen har besluttet sig for, at sådan og sådan er det, tænker mange at det må det jo være sådan. Når man ser at flere hundrede tusinde følger og liker en person og det han/hun siger, så ligner det jo nærmest hele byer der følger en given person og, tilsyneladende er enige. Så er det pludselig nemt at tro at man selv står udenfor.