Kronik

Lars Løkke Rasmussen: Vi sikrer vækst og velstand – og dermed bedre velfærd

Venstre vil sikre, at vi tjener pengene, før vi bruger dem. Det er sund fornuft, men i tv-debatterne handler det mildest talt mere om at dele ud af pengene end om at sikre det økonomiske grundlag. Det ærgrer mig gevaldigt, skriver Venstres formand Lars Løkke Rasmussen i dette debatindlæg
Alt for ofte beskrives pengene i statskassen som en given størrelse, mener Venstre-formand Lars Løkke Rasmussen, der her er på vej til debat med de øvrige partiledere i programmet ’Mads og Partilederne’. 

Alt for ofte beskrives pengene i statskassen som en given størrelse, mener Venstre-formand Lars Løkke Rasmussen, der her er på vej til debat med de øvrige partiledere i programmet ’Mads og Partilederne’. 

Philip Davali/Ritzau Scanpix

4. juni 2019

Jeg er ligesom de andre partiledere blevet givet opgaven at beskrive det, der står som det vigtigste problem for mig og for Venstre, og hvordan vi ønsker at løse det.

Det sætter overvejelserne i gang.

Er det klimaforandringerne, der er vigtigst? Det ville Alternativets Uffe Elbæk sige.

Er det udvisning af kriminelle udlændinge, der er vigtigst? Det ville min justitsminister, Søren Pape Poulsen (K), sige.

Er det minimumsnormeringer i daginstitutionerne? Det ville Pia Olsen Dyhr (SF) sige.

Det er alle vigtige spørgsmål, som fortjener deres egen kronik. Men nu har jeg kun et skud i bøssen. Så lad mig derfor gribe det lidt anderledes an og fokusere på fællesmængden.

For det har slået mig, at de forskellige mærkesager har én ting til fælles. De handler om tryghed. Om at passe på vores samfund, Danmark, og vores medborgere, danskerne.

Det er noget af det, der gør vores demokrati så velfungerende. At vi på tværs af politiske skel er forenede om at skabe et bedre Danmark. Det land, vi elsker, og som så mange i omverdenen beundrer.

I modsætning til andre lande mødes vi i konstruktiv dialog med selv de partier, vi er allermest uenige med.

I denne valgperiode, hvor jeg har stået i spidsen for Danmark, er næsten 19 ud af 20 lovforslag blevet vedtaget bredt i Folketinget. Det viser, at vi har viljen og evnen til at mødes på midten.

Alligevel føler jeg, at en stor del af mine 178 kolleger på Christiansborg har en tendens til at glemme noget vigtigt, og det har denne valgkamp i særdeleshed båret præg af.

Jeg synes alt for ofte, at vores samfundskage bliver taget for givet. Alle har travlt med at dele kagestykker ud, men nogle gange tror jeg, at de har glemt bageren.

De andre partier har ambitiøse mål, ja, men en klog mand sagde engang:

»Et mål uden en plan er bare en drøm.«

Og en drøm gør det altså ikke alene.

Velstand er en forudsætning for velfærd. Så simpelt er det. Uden det fundament, som en stærkt økonomi er, bliver fremskridtene et fatamorgana blot.

Sikre velstand

Venstre har i forrige uge lanceret 17 konkrete initiativer, der skal styrke erhvervslivet.

Vi vil bl.a. gøre det lettere at blive og være iværksætter. Så det bliver lettere at tiltrække kapital til nystartede virksomheder, så de kan vokse og blomstre inden for landets grænser – og ikke behøver at tage til London, Stockholm eller Silicon Valley for at indfri deres potentiale.

Vi vil beholde de store familieejede virksomheder på danske hænder. Så eksempelvis Grundfos, Danfoss og Lego kan blive ved med at skabe og sikre velbetalte lønmodtagerjob i henholdsvis Bjerringbro, Als og Billund.

Vi vil holde skatten i ro med et skattestop. Så virksomhederne kan planlægge deres investeringer og ansætte medarbejdere uden frygt for pludselige merudgifter til staten.

Vi vil sikre, at vi tjener pengene, før vi bruger dem. Det er sund fornuft, men lad mig sige det mildt: her begynder vores tv-debatter sjældent, og det ærgrer mig gevaldigt.

Alt for ofte beskrives pengene i statskassen som en given størrelse. Det økonomiske råderum som en pose penge, hvor pengesedlerne allerede er trykt og ligger i kælderen, hvor politikerne bare kan hente dem og bruge løs af.

Der er ingen forståelse for, at det hele er en funktion af den førte politik.

Af at vi har en solid økonomisk vækst.

Af at flere danskere end nogensinde før er i arbejde.

Af at vi har det laveste antal på offentlig forsørgelse siden 1987.

Af at tilstrømningen af asylansøgere er på det laveste niveau i ti år og af, at andelen af flygtninge og familiesammenførte i arbejde er blevet fordoblet på vores vagt.

Man sammenligner nogle gange gode økonomiske tider med tidevandet: det løfter alle bådene i havnen. Lystyachten såvel som den lille jolle. Faktum er, at alle indkomstgrupper i arbejde har oplevet en indkomstfremgang siden 2007. Alt var ikke bedre i 1992.

Sådan er vores politik. Vi udvælger ikke vindere og tabere. Vi sikrer gode rammer, så virksomhederne hver dag kan skabe vækst og velstand – og dermed bedre velfærd. Det vil vi blive ved med.

Socialdemokratiets skattestigninger

Det er her, at kæden hopper af for nogle.

Når Socialdemokratiet eksempelvis vil beskatte risikovillig kapital hårdere, så små iværksættere får sværere ved at hente kapital til at investere i deres virksomheder og ansætte flere medarbejdere, er det entydigt en dårlig idé.

For det er de virksomheder – måske den næste Novo eller Danfoss – som skal finansiere vores velfærd. Vores kræftbehandling. Vores pædagoger. Vores plejehjem.

Og forslagene om højere skat stopper ikke ved iværksætterne.

Familieejede virksomheders beskatning ved generationsskifte skal tredobles. Fra den store multinationale koncern til den lille familieejede tømrerhandel. Det vil trække likviditet ud og presse dem.

Ingen af de skattestigninger er jo i sig selv revolutioner. Men mange bække små gør en stor å, og det stopper ikke her. For de vil også ramme husholdningerne.

Alle med en arbejdsgiverbetalt mobiltelefon – det drejer sig om over en halv mio. danskere – vil komme til at betale 1.100 kr. mere i skat for det arbejdsredskab, som mobiltelefonen reelt er for mange.

Højere punktafgifter vil betyde højere skat på helt normale dagligvarer som chokolade og kaffe på 700 mio. kr. om året. Chokoladeproducenten Peter Beier har sagt, at de overvejer at flytte arbejdspladser til Sverige, skulle det ske.

Den finansielle sektor skal betale en balanceskat på 2,5 mia. kr. Det lyder måske uskadeligt, men i virkeligheden kan den ramme alle fra boligejere, som skal betale mere for deres realkreditlån, til de danske landmænd, som allerede er trængte efter en historisk tørke sidste år.

Alene Socialdemokratiets skattestigninger løber op i 16 mia. kr. om året, hvis man tæller deres ønske om en finansskat i EU med. Og det er før, de er begyndt at snakke med resten af rød blok. Enhedslisten går til valg på 45 mia. kr. i skattestigninger.

Det vil være dyrt for Danmark og for danskerne, og det gør mig indigneret.

For det er i sandhed en gratis omgang at svinge sig op på moralens høje hest, kræve social tryghed – når man i samme ombæring skaber massiv utryghed hos andre.

Ansvarlig økonomi

Jeg frygter nogle gange, at vi tager Danmark for givet. For det gælder mange ting i livet, at man først rigtigt ved, hvad man har, hvis man mister det.

Spørg enhver syg person, om de huskede at værdsætte deres helbred nok, da de var raske.

Svaret vil næsten altid være nej. På samme måde er det med vores økonomi.

Tager vi de gode tider for givet, begår vi en alvorlig fejl. Vi vil blive et svagere og fattigere land, og det vil vores børn og børnebørn klandre os for. Ikke på grund af pengene i sig selv. Men fordi velstanden gør, at vi bedre kan styre vores egne skæbner.

Så vi kan sætte ind mod klimaforandringerne. Sikre bedre velfærd. Effektivt kan bekæmpe kriminalitet. Og meget mere.

Den fejl vil Venstre sætte alt ind for at undgå. Vi vil lede landet med en ansvarlig økonomi. Så danskerne kan være trygge i hverdagen uden at frygte ufinansieret overforbrug.

Vi vil lede landet med styr på udlændingepolitikken. Så tilstrømningen fortsat er under kontrol.

Vi vil lede landet med tryghed om skatten. Så danskerne – hverken borgere eller virksomheder – skal bekymre sig om stigende skatter og afgifter.

Vi vil lede landet med vækst og jobskabelse. Erhvervslivet skal have bedre forhold, ikke dårligere. For pengene skal tjenes, før de kan bruges.

Det er Venstres vej. En optimistisk fortælling om ikke at tage sit land for givet. Men i stedet bruge vores højkonjunktur til at gøre de gode tider bedre. For alle.

Lars Løkke Rasmussen, formand for Venstre.

På partiets kandidatsamling søndag i Bella Center sagde Løkke, at Venstre i 2015 »overtog en økonomi fra Socialdemokratiet, hvor budgetterne var kørt helt ud til kanten« og på grænsen af, hvad man kan tillade sig i forhold til EU’s budgetlov. Det udsagn kritiserer flere økonomer nu.
Læs også
Gades EP-sejr kan blive Løkkes nederlag, hjemstavnscountry i valgkampen og venstrefløjens nuancer af rødt
Hør mere i podcasten

 

Serie

13 partier – 13 valg

Under valgkampen stiller Information kronikpladsen til rådighed for de 13 opstillingsberettigede partier. Vi har bedt partilederne besvare disse tre spørgsmål:

– Hvad er det sværeste problem, vi skal have løst?

– Hvad er den mindst ringe løsning?

– Hvilke værdier og principper hos jer gør, at det er netop det problem og den løsning, I vælger at fremhæve?

Seneste artikler

  • Mette Frederiksen: Jeg vil samle Danmark om at skabe en bæredygtig fremtid

    3. juni 2019
    Hvis Socialdemokratiet danner regering efter næste valg, skal Danmark stille sig i spidsen for den grønne omstilling igen. Jeg tror på, at Danmark kan skubbe verden i en grønnere retning, hvis vi går forrest, skriver formand Mette Frederiksen i dette debatindlæg
  • Pia Olsen Dyhr: Vi vil give alle plads til at sænke tempoet og få ro på

    31. maj 2019
    Samfundets speeder er trykket i bund, og det voksende pres i uddannelsessystemet og på arbejdspladserne giver mistrivsel, stress og angst. Det ender galt, hvis ikke vi skruer tempoet ned med en ro på-reform, skriver SF’s formand Pia Olsen Dyhr i dette debatindlæg
  • Rasmus Paludan: Muslimer skal ikke integreres – de skal sendes hjem

    29. maj 2019
    Intet demokrati har nogensinde formået at integrere store mængder af muslimer, og årsagen er, at det er umuligt. Vi skal sende muslimer ud af landet igen, så danskerne igen kan føle sig trygge, skriver Rasmus Paludan i sin kronik i partilederserien, hvor Information stiller kronikpladsen til rådighed for de 13 opstillingsberettigede partier
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Karsten Jensen

Hr. statsminister Lars Løkke Rasmussen, kom ud af din liberale ghetto.
Og prøve at tage lære. Af dine egne fejltagelser.
Kom ud af dit liberale parallelsamfund, der kun føre til selvbedrag.

Prøv at huske på.
Det er kun selvevaluerende opdagelser, der vil skaber hele mennesker
Når man viser mennesker at de har Værdi, så vokser de

1. Du halveret dagpengene det gav 50,000 ekstra på kontanthjælp
2. Da konjunkturen gik i vækst, forsvandt 50.000 fra kontanthjælp

Når du tager ansvar for Nr. 2.
Er det selvbedrag når du ikke tager ansvar For Nr1.
Man kommer ikke langt ved at slå flik Vlak

Steffen Gliese, Karsten Aaen, Werner Gass og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
David Engelby

Tak for dette dejlige satiriske bidrag til dagens avis, hr statsminister. Heldigt at det er en artikel, for mængden af ulden i munden ville nok have gjort det svært at høre ordene på podcast eller film.

Dorte Sørensen

Det er ret "sjovt" at RÅDERUMMET trækes frem af LLR - "Det økonomiske råderum som en pose penge, hvor pengesedlerne allerede er trykt og ligger i kælderen, hvor politikerne bare kan hente dem og bruge løs af." - Den trafik er LLR selv stor forbruger af når noget skal sættes i "søen" som LLR finder vigtig - MEN så når andre forslår noget, der kan mindske den stigende ulighed eller mindske CO2-udslippet osv. så bliver der HELE tiden spurgt hvor skal pengene komme fra.

Et bud der vil give fx. LLR's venner i fødevareindustrien et godt skub - vil være at lave differentieret moms så bæredygtige fødevarer for ikke at sige økologiske skal have en lavere moms. Det vil give landmænd og fiskere incitament til at omlægge deres produktion og vil være godt for klimaet. Men LLR har ikke ønsket denne udvikling .

Lise Lotte Rahbek

Men jeg vil IKKE have vækst og jobskabelse.
jeg vil have balance i ressourceforbruget - ikke vækst og merforbrug.
Det er tåbeligt at lave 'jobskabelse' bare for at gøre formuesamlerne rigere. De mangler ikke noget!

Giv os et bud på hvordan din verden skal se ud.

Annemette Due, Carsten Mortensen, Rolf Andersen, Caspar Christiansen, Karsten Jensen og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar
Jens Winther

@Carsten Mortensen, morsomt: man starter med at fordele - og så bliver vi rige? Haha, er det sådan, du tror, at det foregår?

Nogen skal skabe værdierne før de kan fordeles. Der er ikke nogen sjov ved at fordele ingenting, vel. Kan velstand kan skabe forudsætningerne for velfærd.

De røde partiers forståelse for den sammenhæng kan ligge på et lille sted. Husk i øvrigt (det gælder faktisk også vores nuv. statsminister: "det økonomiske råderum" er ikke penge, vi har i kassen. Det er penge, der - hvis tingene ellers fortsat udvikler sig fornuftigt - kommer i kassen over de kommende år. Det bliver fint, hvis det går sådan. Men problemet er, at politikerne lige nu diskuterer, hvordan vi skal få brugt de penge, vi - forhåbentlig - får i kassen i de kommende år. Vi burde glæde os ved tanken om, at der - forhåbentlig - opstår et økonomisk råderum, og så vente med overvejelser om at bruge pengene, til vi har set, at de faktisk er kommet i kassen.

Og så burde vi - som Lars Løkke fremhæver - koncentrere os om at skabe forudsætningerne for, at vi fortsat kan have en solid økonomi. Der ligger store og vigtige udfordringer foran os (klima, flere ældre osv). Forudsætningen for at vi kan overkomme udfordringerne er værdiskabelse, økonomisk vækst og fortsat fremgang.

@Lise Lotte Rahbek, du lyder ikke til at have forstået, hvad vækst er!

I vores tid handler økonomisk vækst ikke om ressourcesløseri og overforbrug, men om kvalitet! Når du køber økologiske æg fra frigående høner i stedet for buræg, så er det økonomisk vækst. Når du køber varer, der er produceret bæredygtigt og af mennesker, der får en ordentlig løn - i stedet for billigt kinesisk skrammel, så er det økonomisk vækst. Hvis du drikker en øl, så er vækst ikke bare, at du i stedet drikker to - men lige så vel, at du i stedet for en Harboe discount-øl drikker en håndbrygget kvalitetsøl.

Karsten Aaen

Lars Løkke skriver, at danske virksomheder sikrer jobs i Bjerringbro, i Billund og på Als! Ja, måske...

Men ved han da ikke, at også danske virksomheder er at finde i Tjekkiet, i Kina, i Vietnam, i Ungarn, i Ethiopien, i Bangladesh (Bestseller-tøj-koncernen f.eks); det giver ingen ekstra jobs i Billund, på Als mm. at sikre at at Danfoss, Grunfoss, Lego, Novo Nordisk mm. bliver i DK ved at der ikke skal betales så meget i bo-afgift til staten, når næste generation tager over fra den ældre generation...

Steffen Gliese, Rolf Andersen, Lise Lotte Rahbek og Karsten Jensen anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Her kommer Lars fra Græsted, tjulahop, tjulahej, tjulahop og hej
her kommer Lars fra Græsted, her kommer nemlig jeg!

Har I set min abe, min lille sjove tamme abe, ham gav jeg til Pape,.
og nu er Pape sur på mig.
Mette F for fanden, lad os giv håndslaw til hinanden
sammen er vi stærke,
men vi er svage hver for sig.

It won't be a stylish marriage. I can't afford a carriage.
But I can tell that you'll look swell on a bicycle made for two.

Nils Bøjden

Hvis der ikke er velstand bliver velfærd også ganske svært.

Men hvis man derimod som EL ønsker at vi alle skal være lige fattige er det nok en anden sag.

Steffen Gliese

Uden velfærd ingen velstand - for hvad skulle man dog så arbejde for den for? Iøvrigt er velfærd et spørgsmål om at sikre, at de nødvendige almene opgaver bliver løst til alles tilfredshed, og det behøver man ikke særlig meget velstand for. Faktisk behøver man at spæge sig og satse på personlig udvikling i frihed fremfor slaveri på arbejdsmarkedet med opgaver, der ikke er strengt nødvendige.

Carsten Mortensen, Rolf Andersen og Karsten Jensen anbefalede denne kommentar
Jens Winther

@Lise Lotte Rahbek, jeg behøver ikke slå op i Den Store Danske Ordbog for at diskutere økonomisk vækst og kvalitet. Ordbogen er i øvrigt ikke nogen autoritativ kilde, hvad angår nationaløkonomi. Det er dig, der ikke fatter, hvad økonomisk vækst går ud på - desværre!

Den vulgær opfattelse, at økonomisk vækst kun handler om bevidstløst masseforbrug, er totalt ude af trit med virkeligheden. Heldigvis!

Allan Madsen

@ Jens Winter
"Velfærdspolitik" er omfordeling af værdiene skabt af arbejdere på arbejds pladserne.
Omfordeling kan sagtens finde sted med minus vækst,
Det handler kun om politisk vilje.
Ikke om "nationaløkonomi".

Lise Lotte Rahbek, Steffen Gliese, Carsten Mortensen og Karsten Jensen anbefalede denne kommentar
Jens Winther

@Allan Madsen, naturligvis kan man omfordele selvom der ikke er økonomisk vækst. Men uden vækst bliver der ikke mere at fordele år for år - fordelingen bliver en nulsum-spil.

Det er muligt at du ikke er klar over det, men det er langt fra kun "arbejderne på arbejdspladserne", der skaber værdier. Der findes andre væsentlige bidragydere til værdiskabelse på arbejdspladserne end "arbejderne". Og arbejdere kan ikke skabe værdier uden kapital. Kapital er også værdiskabende. De værdier og det bidrag til værdiskabelsen, kapitalen skaber, er fuldt lige så betydningsfulde og værdifulde for samfundet, som alle andre bidrag.

Politisk vilje er vigtigt, men politisk vilje, som tror, at den kan tilsidesætte nationaløkonomien, fører til arbejdsløshed, fattigdom, elendighed - og det går altid hårdest ud over samfundets svageste.

Allan Madsen

@ Jens Winther
Prøv at putte et par hudredekroner i en skotøj kasse og gem dem under sengen i et år.
Eller ti millioner, hvis du har så mange.
Åbn æsken, og se hvad din kapital er blevet til.
Værdiskabelse sker kun ved arbejde, forædling, af materiale.
Alle der distribuerer dette forældede materiale, eller medvirker, realiserer denne værdi.
Kan man bygge et hus uden mursten?
Kan,man bygge et hus uden arkitekt eller ejendommægler.?
Hvem har skabt værdien.
Teglværksarbejdere og de øvrige håndværkere.
Hverken realkredit, banker eller andre, der formidler kapital til husbygning har skabt værdi, de snupper bare en del af den af håndværkerne skabte værdi..

Lise Lotte Rahbek, Steffen Gliese, Carsten Mortensen og Karsten Jensen anbefalede denne kommentar
Jens Winther

@Allan Madsen, dine hundredkronesedler eller millioner i skotøjskassen skaber lige så lidt værdi som en arbejder, der ligger på sofaen.

Kan man lave mursten uden forme og en ovn? Kan man bygge et hus uden stillads og værktøj? Kan arkitekten og ingeniøren projektere et hus uden computere og plottere? Kan man drive et entreprenørforetagende uden penge til at betale for materialer og arbejdsløn, inden man modtager betaling fra bygherren? Nej, det kan man ikke! Den slags forudsætter likviditet (penge til investeringer) i form af lån eller egenkapital.

Uden kapitalindsats kan arbejderen intet udrette, og der er ingen til at betale hans løn. Og uden arbejdere, funktionærer og direktører ville kapitalen kun kunne ligge i en skotøjsæske uden afkast og værdiskabelse. Værdiskabelse sker i en symbiose mellem arbejdskraft og kapital - og begge er lige uundværlige.

Hvor mange huse tror du, der blev bygget, hvis ikke vi havde realkredit og banker? 95% eller flere husejere, havde ikke haft et hus, hvis de ikke kunne låne penge. Der ville ikke blive bygget én eneste almen bolig, hvis ikke boligforeningerne kunne låne penge.

Et samfund uden kapital og uden finanssektor er et usselt og fattigt samfund.

Allan Madsen

@ Jens Winther
Ja, det kunne være rigtigt lærerigt , hvis alle der skabte værdi lagde sig på sofaen.
Tror du kan hente en liter mælk i banken eller morgenbrød ved ejendommægleren eller et kilo kartofler ved din aktiehandler?

Vågn op : Kapital skaber ingen værdier

Lise Lotte Rahbek, Egon Stich og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Jens Winther

@Allan Madsen, kapital skaber værdi - ligesom arbejde skaber værdi. De er begge lige uundværlige for værdiskabelsen - den ene kan intet udrette uden den anden. Hvis du ikke har fattet det nu, giver jeg op. Der findes mennesker, som ikke vil give slip på deres fejlagtige indbildninger. Du lyder til at være en af dem.

Steffen Gliese

Nej, 'kapital' er bare en naiv tro på, at man kan konservere værdien af allerede udført arbejde.

Karsten Aaen

Jeg glemte i mit første indlæg her, at skrive, at en dansk virksomhed lige har meddelt, at mellem 75-100 af dens ansatte mister arbejdet her i DK; Arla flytter produktion fra DK til Bahrain - så meget for statsministeren idé om at danske virksomheder skaber arbejde her i DK!

Herdis Weins

Åh ja -
Arla er et eksempel på, hvordan den smukke andelsbevægelse blev ødelagt indefra og blev en smuk historie med en tragisk slutning.

Jens Winther

@Karsten Aaen, der er såmænd ikke andre end virksomhederne, der skaber ægte arbejdspladser her i landet. Det er et faktum - ikke bare en "idé", Løkke har.

Både danske og udenlandske virksomheder skaber arbejdspladser i Danmark (hvis de da ellers kan få arbejdspladserne besat - der er jo mangel på arbejdskraft i Danmark) - og danske virksomheder skaber også arbejdspladser i udlandet. De arbejdspladser, som danske virksomheder skaber i udlandet, genererer indtjening, som kommer den danske samfundsøkonomi til gode.

@Steffen Gliese, kapital er en nødvendighed, ikke udtryk for "naiv tro".

En gal mand fortælling, der slår om sig med store floskler om vækst og velstand der sikrer vores velfærd gennem skattelettelser til virksomhederne.

Nu passer vækst ikke så godt med vore klimaudfordringer, - men mindre man satser på store teknologiske fremspring meget snart, men udsigten hertil ligger langt under horisonten.

Alle de goder som vil komme af en fortsættelse af den politik som LLR opremser, er simple fantasier ude på overdrevet, og handler om befolkningen tålmodighed for deres fremkomst, - og det må da undre at V og K i fortiden(2001-10) ikke gennemførte det med AFR storslåede plan "Fra socialstat til Minimalstat" der netop handlede om det stik modsatte; "fravalget af fællesskabet til fordel for egoismen".

Det gik så strålende at en Venstremand(Finansminister Thor Pedersen) udtalte; "Faktisk går det så godt, at Danmark snart ejer hele verden", - men så brød "fortryllesen" i 2007-8 med krisen, der ganske vist begyndte i Amerika, men spredte sig, og dermed fremstod også svaghederne i den førte politik i Danmark efter AFRs drømmestat om en "Minimalstat", som den utopi og fatamorgana det var.

Den forrige regering, Nyrup afleverede ellers en stat i økonomisk god form til Venstre i 2001, og med velfungerende sygehuse, børneinstitutioner, politi, uddannelse for alle, ældrepleje, omsorg for de svage osv., osv., som vi kendte fra fællesskabsstaten, der ganske vist ikke var fejlfri, men et godt fundament for at bygge videre på og rette de fejl der var.

Det blev alt sammen kørt i sænk på mindre end 10 år, med V og K som regeringspartier med AFR utopiske drøm og en "Minimalstat", - slog bunden ud af statskassen, eller sagt med AFRs egne ord om socialdemokratisk ledelse af staten; "pengene fosser ud af statskassen"!

Rangvis rapporten der kom som følge af krisen talte om et samfundstab på minimum 400 mia. som følge af den førte politik, - og det var et forsigtigt skøn, men den slags har det næsten altid med at skulle ganges med 3 eller 4 for at ramme det rigtige tal for tabet for samfundet.

Ledigheden steg til ukendte højder og virksomheder lukkedes som følge af krisens politik fra V og Ks side, ejerboligpriserne raslede ned, og bankerne fik kunstigt åndedræt med bankpakker 5 stk. a' 500 mia. og staten måtte garantere for over 3.000 mia.

Ejerboligejerne jamrede sig, for de kunne ikke sælge deres boliger uden tab ved salg, og da man inden krisen havde fortalt dem at deres friværdi var deres gevinst, belånte mange denne til alskens glæde i "udekøkkener, safariture for hele familien osv., osv.", så deres gæld også omfattede dette overforbrug.

De ledige, pensionister og efterlønnerne fik et fur uden lige, og som det så pænt blev sagt; "raske mennesker der går derhjemme", - underforstået "dovne samfundsnassere", der ikke ville give deres arbejdskraft til fællesskabet, - et liberalistisk utopifællesskab der næsten havde ført landet ud på bankerottens rand på ganske få år, - alene på et tankespind om en "Minimalstat"!

"Danmark kom ikke til at eje hele verden", den store velstand var væk og med den også velfærden, som skulle spares væk overalt hvor det var muligt.

Samtidig kørte man Skat i sænk fra 2005-10 med besparelser, og besparelser og endnu flere besparelser, så det samlede tabte skatteindtægter nåede op på hele 55 mia. i den periode, og dertil skal lægges 4 mia. til det fantastiske skatte program EFI, der siden blev skrottet, og den nye skatteminister siger det vil koste omkring 13 mia. at bringe Skat tilbage på sporet.

Hvad er så denne "fortryllende minimalstat"(?) for en størrelse, og hvad bygger den på, noget af den bygger på Milton Friedmann og Chicago drengens drøm om, at der private overtager alle statens opgaver, og skaber et bedre og rigere samfund for staten og alle dens borgere.

Under militærjuntaen i Chile med general Pinochet som militærdiktator, blev Milton Friedmann og Chicago drengene inviteret til at rette op på Chiles skrantende økonomi med deres "monetarisme", - men ak, det fejlede og mislykkedes helt, - og endte med Pinochet som militærdiktator måtte smide dem ud.

"Minimalstaten" havde altså vist sig som en blindgyde for et statssamfund, og overhovedet ikke egnet til statsstyring med succes, - men alligevel beholdt AFR troen på drømmen / fantasien og denne utopi, og gennemførte den, til stor skade for Danmark og borgerne i 00erne.

Nu skulle der i stedet spares for al den økonomiske ravage som denne utopiske drømmepolitik havde medført, og det blev der på alle de samme ovennævnte områder; "velfungerende sygehuse, børneinstitutioner, politi, uddannelse for alle, ældrepleje, omsorg for de svage osv., osv.,", og dertil kom nye nedprioriteringer på andre områder - "nødvendighedens politik"!

Mellemspillet med den socialdemokratiske regering 2011-15 indeholdt også besparelser, som primært var et arvestykke fra V og k regeringen med AFR og LLR i Statsministerstolen, men samtidig blev der også skabt arbejdspladser, så en fremgang var der trods alt at spore.

Overgangen til den nye Venstreregering med LLR som Statsminister og K, DF, LA som støttepartier, bragte kun nye besparelser for samfundet, og man beskyldte HTS regeringen for disse, men det var ikke sandt, for HTS regeringen havde ryddet pænt op efter den fejlslagne liberalistiske drømmeutopi om en "Minimalstat"!

De nye besparelser blev udført som taskenspiller tricks og havde fået nyt navn; "omprioriteringsbidrag", men grundlæggende var det blot at lade grønthøsteren køre atter engang(årligt) og så delte man lidt ud her til højre og venstre af besparelserne.

Igen gik det ud over de sædvanlige områder; "velfungerende sygehuse, børneinstitutioner, politi, uddannelse for alle, ældrepleje, omsorg for de svage osv., osv., og ingen fattigdomsgræns var for lav, og dertil kom fornægtelsen af, at der fandtes fattigdom i Danmark, og ligeledes der fandtes boligløse, - alt hvad en liberal politik ikke ville kendes ved blev fornægtet og fornægtet igen og igen i troen på problemet gik væk ved denne fornægtelse.

Alt det som fællesskabsstaten havde opbygget blev revet ned, for at forfølge den liberale ideologi om dens teser om det private ville skabe en "gylden stat for alle", - og alligevel udeblev den trods alle besparelserne, der blev givet til de rige og virksomhederne, direkte som indirekte, men alligevel udeblev "fortryllesen" om velstanden og velfærden i liberalismen idealbillede som politisk fremtid for alle.

Mange ejerboligejere har vel i tiden løb stemt på Venstre gang på gang, for denne drøm der bygger på egoismen, og som gav dem værdistigninger i deres bolig, men samtidig også en politik der sparede på alle offentlige områder; "herunder også børneinstitutioner", og så er de samtidig utilfredse over de forhold som vi oplever blev afsløret for nylig.

Alt for ringe normeringer, ikke kvalificerede pædagoger osv., osv., og nu klager de så over disse forhold for deres børn og unge, - men de har selv stemt for alle disse forringelser igennem flere år, for det var så godt for deres ejer- og friværdi i deres ejerboliger, mange har derfor kun sig selv at takke for det er gået så galt, for man kan ikke samtidig få det hele med besparelser på statens "det offentliges" forskellige institutioner, og samtidig øget ejerværdi i boligerne med disse utopiske liberale drømmescenarier som blev faldbudt i store mængder.

Mange må gribe i egen barm, og se sig selv i spejlet, og stille sig spørgsmålet om den tilbudte samfundsmodel med liberalistisk egoisme er bedre, eller bliver ledet bedre end ved en social fællesskabs samfundsmodel, der omfordeler goderne, og samtidig bekender sig til fællesskabet og de bredeste skuldre må bære en større byrde i fællesskabet interesse, så udviklingen kan komme os alle til gode.