Mads Brügger har ikke i sinde at lade Radio24syvs modstandere dræbe kanalen i stilhed

Jeg tør slet ikke tænke på, hvad reaktionen ville have været, hvis et satireprogram på DR havde opfundet et homoseksuelt forhold mellem en toppolitiker og en navngivet ung folketingskandidat fra Fyn.

Men lad mig alligevel gætte: Forsidestof i Ekstra Bladet og B.T. Public service-ideen og dens største udøver ville endnu en gang blive massivt udfordret. Alle klicheerne ville blive taget i brug: Den dominerende mediegigant. Monopolet, der får licensmillionerne kørt ind på paller. Lederskribenter ville kræve indgriben og generaldirektørens afgang. Folketingsmedlemmer ville kræve en redegørelse fra kulturministeren. DR ville have beklaget, og krisen ville være blæst ud af proportioner, som den gang DR betalte for USA-korrespondentens hestetransport over Atlanten.

Nu var det ikke DR, men den fuldt licensfinansierede public service-station Radio24syvs ikoniske satireprogram Den Korte Radioavis og den i Danmark verdensberømte dragqueen Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm, der lagde stemme til det udokumenterede rygte.

Undskyldninger

Den afgående administrerende direktør Jørgen Ramskov skyndte sig at undskylde. Altingets chefredaktør og andre kritiserede episoden, og TV 2-programmet Presselogen debatterede, hvor langt man kan gå i satire uden at overskride de etiske grænser, som ikke kan eller bør formuleres som faste regler.

Ytringsfrihedsfundamentalisterne kom på banen. De har haft vind i sejlene siden Muhammedkrisen. Ikke bare er hån og spot nu nærmest en pligt i satiren, ytringsfriheden er grænseløs og total. Kritik af den åbenlyse etiske svipser er udtryk for kedelige censurtendenser kombineret med had til Radio24syv, måske ligefrem et gustent ønske om at få stationen lukket.

Forrest i den overdrevne reaktion imod den berettigede kritik af Sass-svipseren gik 24syvs programchef Mads Brügger, en mand, hvis selvtillid og ømskindethed er grænseløs. Han rubricerede kritikerne som medlemmer af »kommentariatet«. Det er jo autoritativt, når det kommer fra et af de mest fremtrædende medlemmer af samme kommentariat. Han synes, at han fik »voksenskældud« i Presselogen. Han synes, at kritikerne er humorforladte mennesker, »og derfor sander enhver debat om satire hurtigt til med indlæg fra alverdens tørvetrillere, farisæere og lyseslukkere,« som han veloplagt skrev på Facebook. Så var den ged barberet.

Brügger kronede sit udfald mod kritikken med en lang kronik i Berlingske. »Satire er en kunstform, og Den Korte Radioavis er et kunstværk drejet i lyd. Personerne bag programmet, Rasmus Bruun og Frederik Cilius, har aldrig været i nærheden af en journalisthøjskole og har aldrig udført journalistisk arbejde. De er at regne for kunstnere, og at vurdere dem med de presseetiske retningslinjer som målebånd svarer til at kræve samme regelsæt indført på Kunstakademiet og i kunstverdenen i det hele taget. Det giver simpelthen ikke mening,« skrev den hypersensitive, ordrige rektor Brügger fra Kunstakademiet Radio24syv og vendte dermed elegant argumenterne på hovedet ved at beskylde kritikerne for at ville indføre censur.

Så meget larm som muligt

Jeg elsker Kirsten Birgit og kan måske godt forstå, at hun/han i berømmelsens overmod en enkelt gang eller to kommer til at skifte gear uden at træde på koblingen. Det lyder grimt. Grænsen er overskredet, når satiren ikke længere er satirisk, men bare plat. Så er den ikke meget længere.

Det skal siges til Brüggers forsvar, at han ikke ved, om han og hans arbejdsplads er købt eller solgt. Situationen er, mildest talt, uafklaret.

Han ved, at hans direktør Jørgen Ramskov har sagt op. Medarbejderne står i teorien uden arbejde ved midnat den 31. oktober. Brügger er en dreven medierotte og ved, at der er en chance for, at kanalen vil overleve på det digitale DAB-bånd, hvis et regeringsflertal og en nyudnævnt kulturminister giver grønt lys.

Så jo mere han kan blæse en lille debat op til en stor og dermed sørge for, at 24syv er i medierne, jo mindre er muligheden for, at stationens eventuelle politiske modstandere kan dræbe den i stilhed. Så er det bedre at fylde den mellemliggende stilhed med så meget larm som muligt.