Kronik

Markedet har gjort mig psykisk syg. Det lever af, at vi mennesker har det dårligt med os selv

Selv om jeg føler, jeg kan gennemskue den neoliberale markedslogik, der hersker overalt i samfundet, er jeg ude af stand til at komme ud af dens fangenskab. Den har installeret et mindreværd i mig, som har udløst en spiseforstyrrelse, skriver Naja Momberg Christiansen i dette debatindlæg
Markedet lever af, at vi mennesker har det dårligt med os selv, så vi kan betale os til et quickfix, skriver dagens kronikør.

Markedet lever af, at vi mennesker har det dårligt med os selv, så vi kan betale os til et quickfix, skriver dagens kronikør.

Anders Rye Skjoldjensen

22. juni 2019

Det er ingen hemmelighed, at liberalisme engang var et tiltrængt opråb om frihed, et ønske om at enhver havde mulighed for at oparbejde sig status, økonomisk og socialt, i en verden domineret af fastlåste roller og enorm polarisering mellem rig og fattig.

Jeg er derfor ikke uforstående over for, at nogle mennesker ser denne frihedstankegang som en nødvendighed og som en mulighed for at skabe et rum, hvor der er plads til individet i det ellers kollektive foreliggende, det er at være menneske. Men skræmt, det er jeg. Måske er det, fordi jeg er psykisk syg, måske fordi jeg er menneske og mor.

Jeg befinder mig ofte på Psykiatrisk Center Ballerup, hvor jeg modtager behandling for min spiseforstyrrelse og andre uhensigtsmæssige sindsforstyrrelser, som jeg kæmper for at adskille fra mig som menneske. Jeg ser, at jeg ikke kæmper alene. Det er i dag velkendt, at forskelligartede sindslidelser er et støt stigende problem i vores samfund. At unge mennesker kæmper for at finde mening og kræfter til at leve et liv uden at udøve selvskade.

Jeg formår desværre ikke at finde nogle svar på denne problematik. Dog ser jeg, at den neoliberale, økonomiske tankegang, som var svaret på tidligere tiders stavnsbundethed, i dag lægger mennesket i de selvsamme lænker, som den i sin tid befriede os fra.

Markedet hersker

Jeg vil ikke beskrive mig selv som hverken ureflekteret eller ukritisk. Alligevel føler jeg mig ude af stand til at komme ud af markedets fangenskab. Jeg er bundet, ikke til adelen, men til markedet og dets herskere. Den liberale drøm om det frie menneske har fået steroider og bliver solgt som dyre og mindre dyre drømme – i alt lige fra tandpasta til biler.

Med en intelligenskvotient på 140, radikalt anderledes politiske værdier og et vidunderligt barn på fem år, burde jeg være i stand til at ryste på hovedet af disse absurde måder at skabe vækst og øge (u)lykke i et samfund. Men selv om jeg føler, at jeg har en forståelse for de måder at tale og tænke på, der er kommet i kølvandet på markedets indtog, selv om jeg føler mig kompetent til at gennemskue de værdier, det har skabt omkring mig, så kan jeg ikke se mig fri for at have tilegnet mig nogen af dem på min vej. Det er kommet som blodregn og har lagt sig som en fin rødlig hinde af ørkensand over hele vores samfund, kritisk eller ej. Og det spreder sig.

Du kan ikke være til stede uden at skulle bankes i hovedet med dit mindreværd – mere eller mindre uudtalt: Du er ikke god nok. Du kan i dag ikke befinde dig på en arbejdsplads, hvor fokus ikke er, hvordan vi kan effektivisere, moderere, blive bedre.

Anders Rye Skjoldjensen

Markedslogikken er karaktergivende, og den sammenligner skoleelever fra de helt små klasser. Mode- og skønhedsbranchen pådutter unge og ældre en utopi af et skønheds- og livsstilsideal, og forældre er kun gode nok omsorgsgivere, når de erhverver sig de korrekte produkter, oplevelser og madvarer.

Markedet lever af, at vi mennesker har det dårligt med os selv, så vi kan betale os til et quickfix.

Jeg er bevidst om vareproduktionen som et spørgsmål om efterspørgsel, men med et efterhånden verdensomspændende økonomisk system bygget op omkring salg af varer, er det utopi at tro, at vi er neutrale købere, der ikke er manipuleret til at have unødvendige behov. Vi er manipulerede af verdens mest veluddannede og bedst betalte manipulatorer, og de er ikke bange for, hvilke konsekvenser det måtte have for det enkelte individ eller samfundet.

Jeg spiste skammen

Jeg oplevede tidligt på min rejse noget helt særligt inden i mig: Det lille smæld, der opstår midtfor i hjernen på begge sider, jeg kan akkurat nå at tælle til et, så sker det, først en blid, sej, bølgende bevægelse gennem blodbanerne, langsomt stigende i takt, til min krop begynder at vibrere. Mine håndflader bliver svedige, jeg gør mit ypperste for at få luften langt ned i lungerne, men mit halsrør er for smalt.

Min krop lærte hurtigt at leve sit eget ukontrollerbare liv, der besværliggjorde, ja, nærmest gjorde det umuligt at præstere. En altoverskyggende tankestrøm om eget mindreværd og en bestræbelse efter at blive bedre og dygtigere blev tidligt i min tilværelse en fast integreret del af mig.

Jo mere verden åbnede sig op i min bevidsthed, jo flere dele af tilværelsen gik det op for mig, at jeg burde forbedre.

Jeg forsøgte at dygtiggøre mig på alle parametre, men min krop var min akilleshæl. Den lod mig ikke præstere. Jeg fandt, at jeg kunne kontrollere min krop, måske straffe den, ved at være i kontrol over, hvad den måtte indtage. Jeg kunne kontrollere min facade. Det var facaden, verden så, ingen behøvede at kende til min manglende evne til at præstere.

Lige der fandt jeg tryghed. I en rolle som hende, der levede op til de normer, der er kommet af den kollektive accept af markedets mekanismer. Men en identitet, der er bygget på manglende accept af selvet, mindreværd og uden selvkærlighed, er dømt til at krakelere. Den kan ikke opretholdes i andet end korte intervaller.

Hjemme i skjul for verden levede jeg et liv, hvor skammen over ikke at føle mig autentisk i min fremtoning blev stærkere og stærkere. Maden blev min udvej, andre mennesker finder andre udveje. Men jeg lærte at spise skammen og rense den ud igen. Når den var væk, kunne jeg igen gå ud i verden og leve op til de strenge ydrestyrede værdier, der uden min viden havde bosat sig inden i mig, som var jeg gæstevært for en parasit.

Hjælp børnene

Parasitten lever og er en fast del af vores alles liv, men den ønsker ikke mennesker, den ønsker penge. Og sandheden er, at mennesker i sammenligning med penge altid vil tabe. For det er desværre de mennesker, der ønsker penge, der styrer. Ikke blot vores samfund, men vores verden. Ikke mennesker, der ønsker mennesker.

Og hvor efterlader det så mennesket? Mange af os efterlader det her på Psykiatrisk Center Ballerup eller andre centre, opholdssteder eller lukkede afdelinger for psykisk syge.

Jeg vil ikke påstå, at markedet i sig selv kan gøre alle og enhver psykisk syg. Men jeg vil vove den påstand, at har man noget i bagagen, så hjælper det ikke, at verdens magthavere lever af og for at fortælle dig, at du ikke er noget værd.

Egentlig har det ingen betydning for mig, hvilke problematikker jeg kæmper med. Om mit selvværd er ikkeeksisterende, om mine mad- og forbrugsvaner er så unaturlige, som de kan blive. Men det er altafgørende for mig, hvordan jeg som mor kan hjælpe mit barn til at undgå at falde i den samme fælde som mig og tusindvis af andre. Den fælde, som den neoliberalistiske tankegang har medført og indhyllet os i. Tankegangen som vi, ikke blindt, men med et nedbrudt selvværd og uden selvkærlighed, følger.

Så til jer adels- og herremænd, der styrer vores land og verden: Jeg er stavnsbundet. Vær sød at række hånden ud og hjælpe vores kommende generation.

Naja Momberg Christiansen er studerende

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Møller Jensen
  • Viggo Okholm
  • Jens Flø
  • Christel Mayland Jensen
  • Arne Albatros Olsen
  • Peter Wulff
  • Torben Kjeldsen
  • Niels Duus Nielsen
  • Ervin Lazar
  • Vivi Rindom
  • Elisabeth Andersen
  • Peter Tagesen
  • Estermarie Mandelquist
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Søren Andersen
  • Carsten Søndergaard
  • Steffen Gliese
  • Eva Schwanenflügel
  • Alvin Jensen
  • Randi Christiansen
  • Torben Skov
  • Johnny Christiansen
Niels Møller Jensen, Viggo Okholm, Jens Flø, Christel Mayland Jensen, Arne Albatros Olsen, Peter Wulff, Torben Kjeldsen, Niels Duus Nielsen, Ervin Lazar, Vivi Rindom, Elisabeth Andersen, Peter Tagesen, Estermarie Mandelquist, Bjarne Bisgaard Jensen, Søren Andersen, Carsten Søndergaard, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen, Randi Christiansen, Torben Skov og Johnny Christiansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Anne Mette Jørgensen

hvor kunne jeg ønske, at børn og unge i dag ikke lader sig vildlede til, at tro de ikke har værdi.
Jeg er 66 og da jeg var barn og ung eksisterede den forestilling ikke.
Vi fik lov til at være mennesker.
Trods mange sorger og modgang har ingen endnu haft held til at ødelægge mit selvværd.
Håber du ikke er alene, og der snart rejser sig en modstand, så stor som på klimaområdet.
Håber alt det bedste for dig og dit barn. .

Carsten Wienholtz, Viggo Okholm, Jørgen Larsen, Nette Skov, Rikke Nielsen, Jan Weber Fritsbøger, Niels Duus Nielsen, Ervin Lazar, Elisabeth Andersen, Marie Mollerup, Estermarie Mandelquist, Bjarne Bisgaard Jensen, Benta Victoria Gunnlögsson, Carsten Søndergaard, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel, Steen K Petersen, Alvin Jensen, Randi Christiansen og Birte Pedersen anbefalede denne kommentar
Torben Wulff

Virkelig flot beskrivelse af hvordan vores fælles virkelighed kan opleves af den enkelte - og stof til eftertanke i fht. de konsekvenser der også er, under “de frie markedskræfter”

Nette Skov, Rikke Nielsen, Olav Bo Hessellund, Niels Duus Nielsen, Vivi Rindom, Lise Lotte Rahbek, Elisabeth Andersen, Marie Mollerup, Estermarie Mandelquist, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel, Steen K Petersen og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar

Når barriererne ramler og sløret forsvinder.
Når apokalypsen skræmmer fra vid og sans.
På stedet står man som faldet fra tinder.
Man ser på menneskers vildfarne dans.
Man forsøger at råbe: ”Så se dog!”
Men ikke en lyd kan høres
Og det sete kan ikke uset gøres.
Det må man leve med,
måske som en gave.
(Tilgiv mine ringe evner)

Arne Albatros Olsen, Nette Skov, Rikke Nielsen, Ervin Lazar, Lise Lotte Rahbek, Benta Victoria Gunnlögsson og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Vær sød? Glem det, her er ingen nåde. Har du penge, kan du få, har du ingen, må du gå.

Overførselsindkomster og øvrig kollektiv infrastruktur, velfærdssamfundets overskudsdeling, er presset af dem, der misforstår begrebet 'egne penge'.

Det er en mærkelig sygdom, der har inficeret den kollektive bevidsthed. Måske er det dyre lærepenge vedrørende det, man i hvert fald ikke bør gøre. Under alle omstændigheder er det surt show for dem, det går ud over.

Din reaktion på din smerte er programmeret ind på et eller andet tidspunkt - lærde menneker taler sågar om natale-og prænatale programmeringer og om dna strengen, der har mange programmer, som udløses af miljøfaktorer.

Muligheden for at blive fri, befinder sig i at være bevidst, om hvor man retter sit fokus og i at forstå, at man ikke kun er sin krop, som ikke bør være i førersædet, men så meget mere, som det er muligt at komme i kontakt med. Læs, praktisér - og forstå en vejleder som eckhart tolle.

Der skal skarp lud til skurvede hoveder, men nedgroede programmeringer er ikke umulige at omkode. Gør en indsats - selv den mindste har betydning - og vær tålmodig. Du reagerer sundt på et sygt samfund, men det ville være bedre for dig og dit barn, hvis du kan frigøre dig fra illusionens lænker.

Been there, done that. De bedste ønsker for din videre færd.

Martin Rønnow Klarlund, Erik Winberg, Arne Albatros Olsen, Jørgen Larsen, Rikke Nielsen, Olav Bo Hessellund, Niels Duus Nielsen og Ervin Lazar anbefalede denne kommentar
johnny volke

Empati, indfølelse, indlevelse, medfølelse, forståelse, men ikke afvisning og nedgørelse kære leo nygaard...

Mette Haagerup, Andreas Jensen, Michael Waterstradt, Eva Schwanenflügel, Jørgen Larsen, Rikke Nielsen, Niels Duus Nielsen, Elisabeth Andersen, Peter Tagesen, Estermarie Mandelquist, Benta Victoria Gunnlögsson og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Volke - Medfølelse, ja.
Men årsagen : "...... den neoliberale markedslogik, der hersker overalt i samfundet, er jeg ude af stand til at komme ud af dens fangenskab. Den har installeret et mindreværd i mig, som har udløst en spiseforstyrrelse, ..."
Jeg er ikke psykiater, men vil kalde dette for sindsforvirring - ingen forbindelse mellem den beskrevne årsag, det økonomiske system, og virkningen - patientens sindsforstyrrelse.

Thomas Andersen, Martin Nielsen og christian christensen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Leo Nygaard, det er jo blot en beskrivelse af, hvordan kapitalismen ødelægger alt, hvad der er godt, sandt og efterstræbelsesværdigt i menneskers - og dyrs og planters - liv.
Den nivellerer alle værdier og den vender bestræbelsen på at gøre sit bedste og at blive anerkendt til en tarvelig jagt på kryds i fedtebogen.

Mette Haagerup, Carsten Wienholtz, Martin Rønnow Klarlund, Erik Winberg, Christel Mayland Jensen, jens christian jacobsen, Arne Albatros Olsen, Charlotte Momberg, Eva Schwanenflügel, Tue Romanow, Bent Gregersen, Randi Christiansen, Jan Weber Fritsbøger, Bent Møller, Niels Duus Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Elisabeth Andersen, Peter Tagesen, Torben Skov, Estermarie Mandelquist, Benta Victoria Gunnlögsson og Carsten Søndergaard anbefalede denne kommentar
Mads Jakobsen

Ja, kapitalismen påstår at du er syg for derefter at sælge dig en hundedyr kur... men det gør alle andre samfundsformer også. De religiøse modeller har medfødt synd der skal aflades og de dogmatiske ideologier har tankeforbrydelser som skal indoktrineres væk i en arbejdslejr.

Det eneste specielle ved det kapitalistiske system er at man har lov til at sige "nej tak."

Martin Nielsen og christian christensen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Mads Jakobsen, man kan ikke uden videre sige "nej tak" - med mindre man er formuende. For siger man som arbejdsløs nej tak til et job, mister man sin understøttelse, og hvad skal man så leve af? Vi er frie, men friheden er betinget: Opfør dig, som de kapitalistiske adels- og herremænd kræver, eller tag konsekvenserne. Så længe vi kun er frie til at dø af sult, er der tale om en meget, meget fattig frihed.

Mette Haagerup, Carsten Wienholtz, Martin Rønnow Klarlund, Viggo Okholm, Elisabeth Andersen, Michael Waterstradt, Charlotte Momberg, Eva Schwanenflügel, Tue Romanow, Bent Gregersen, Randi Christiansen, Ebbe Overbye, Jan Weber Fritsbøger og Bent Møller anbefalede denne kommentar
Mads Jakobsen

Niels Duus Nielsen, hvilket igen gælder alle samfundstyper: nogen bliver nød til at tømme latrinerne.

I det kapitalistiske system er der bare muligheder for at undslippe lokumstjansen, ved at stige i graderne eller via FIRE. Det kan man ikke i et teokrati, i et feudalsamfund eller i Nordkorea.

Martin Nielsen og christian christensen anbefalede denne kommentar
Bent Møller

Hun har jo ret. Uanset nogle af jer forsøger at nedgøre hendes logik og fremfører jeres egen. Jeg kan fristes til at tro, at dem der anfægter Najas oplevelse af, at markedsøkonomien forsøger at fastholde os alle i den vildfarelse, at det er nødvendigt at løbe stærkere, at yde mere i markedets og profittens navn, selv er nogle af dem, der lever af at holde mennesker i den tro, at de skal arbejde til de segner.
Det er rigtigt at der er et frit valg, men tager du valget at stå af markedsledernes narrativ, bliver du straffet. For så er du udenfor, en afviger, som helst skal tvinges tilbage i trædemøllen. Tilbage til markedskræfternes slavehær og piskes fra det ene meningsløse projekt til det næste, til du bryder sammen og indvilger i at følge kapitalisternes logik. Hvis du har evnen til at modstå, skal du først gøres personlig konkurs, før du får samfundets almisser, som ikke er høje nok til at du kan føre et anstændigt liv. For du er en nasserøv og du skal tvinges til at se at arbejdet på markedskræfternes præmisser er den eneste vej. Der har været en anden fortælling engang, for ikke så mange år siden, hvor solidaritet med dem der fik det skidt gjorde at samfundet tog hånd om dem og gjorde uden at forlange at de skulle vrides for hver eneste dråbe blod imens. Denne fortælling har været overskygget af en anden, hvor egoisme og indre svinehunde har fået frit løb. Denne fortælling er ikke sandheden, selvom markedskræfterne og dem der lever af deres frie spil har forsøgt at sælge den som sådan.

Niels Møller Jensen, Mette Haagerup, Carsten Wienholtz, Martin Rønnow Klarlund, Viggo Okholm, Erik Winberg, Christel Mayland Jensen, johnny volke, Elisabeth Andersen, Charlotte Momberg, Niels Duus Nielsen, Hanne Ribens, Eva Schwanenflügel, Tue Romanow, Bent Gregersen, Randi Christiansen, Torben Kjeldsen, Ebbe Overbye og Jan Weber Fritsbøger anbefalede denne kommentar

Slaphed og ansvarsfralæggelse det er lige præcis den følelse kapitalismen gerne vil have, at mennesket får, det er jo så det en skarp kniv på 140% i intelligens kan dissekerer, men hvis hun nu kunne præsterer og ikke var hæmmet af mentale afgrænsninger, så havde hun sansynligvis agiteret for markedet og dets falske håb til folket.

Christel Mayland Jensen og christian christensen anbefalede denne kommentar
Mads Jakobsen

Bent Møller skrev: "For så er du udenfor, en afviger, som helst skal tvinges tilbage i trædemøllen. Tilbage til markedskræfternes slavehær og piskes fra det ene meningsløse projekt til det næste, til du bryder sammen og indvilger i at følge kapitalisternes logik."

Altså figurativt. For i andre samfundsformer bliver afvigerne pisket rigtigt hvis de ikke adlyder.

Martin Nielsen og christian christensen anbefalede denne kommentar
Jan Weber Fritsbøger

Mads, og hvad skal der til "for at stige i graderne" ? joh du skal først og fremmest tilslutte dig løgnen om at markedet er gavnligt og retfærdigt, dernæst skal du droppe empatien og fokusere 100% på egennytte, er man på forhånd over-privilegeret er dette nemt, men det er straks sværere hvis man starter på bunden, hvilket vi jo kan se på den ringe sociale mobilitet.

Leo så er du igen på banen med et af dine dybt useriøse angreb på hvad du opfatter som venstredrejede ideer, og du kan ikke nære dig med at forsøge at gøre Naja utroværdig og nedgøre hende,
og som traditionen tilskriver benytter du højrefløjens version af hvad venstrefløjen mener som angrebsvinkel, for det er jo uligt nemmere at angribe fra den vinkel end det ville være at forholde dig til virkeligheden,
venstrefløjen siger ikke: "det er samfundets skyld" men vi anerkender det faktum at rammerne for en tilværelse kan have indflydelse på folks trivsel, vi anerkender IKKE at alle har samme muligheder for at få succes, af den simple grund at sådan er det jo ikke,
at du/(nogen) i dit letmodtagelige sind har adopteret/(installeret) borgerlige løgne om alt muligt og umuligt, (nogen der sagde overføring ?) og ophøjet dem til en beskrivelse af virkeligheden, har tydeligvis gjort dig aldeles blind for den faktiske virkelighed vi alle lever i, men det gør dig bestemt ikke kvalificeret til at bedømme Najas troværdighed så det burde du afholde dig fra.

Mette Haagerup, Carsten Wienholtz, Elisabeth Andersen, Niels Duus Nielsen, Eva Schwanenflügel, Jørgen Larsen, Torben Skov og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Mads Jakobsen

"Mads, og hvad skal der til "for at stige i graderne" ? joh du skal først og fremmest tilslutte dig løgnen om at markedet er gavnligt og retfærdigt, dernæst skal du droppe empatien og fokusere 100% på egennytte."

Næ, det behøver man ikke. Det er i øvrigt ikke en løgn at markedet er gavnligt, hvilket man kan se på at alle er rigere i kapitalistiske samfund, også de fattige.

"er man på forhånd over-privilegeret er dette nemt, men det er straks sværere hvis man starter på bunden, hvilket vi jo kan se på den ringe sociale mobilitet."

Ja, det er nemmere hvis man starter i de rigtige lag, ser godt ud og/eller er dygtig og hårdt arbejdende. Igen, igen, sådan er det i alle samfundstyper... de fleste af hvilken har endnu ringere mobilitet end vores.

Altså, det er fint nok at I alle sammen vil kritisere kapitalismens unikt dårlige dårligdomme. Men burde I ikke finde på noget der rent faktisk karakteriserede kapitalistiske samfund frem for bare alle samfund?

Martin Nielsen og christian christensen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Mads jakobsen@ - "Men burde I ikke finde på noget der rent faktisk karakteriserede kapitalistiske samfund frem for bare alle samfund?"

Ok mads, du spurgte selv.

Vi er ude i den klassiske fejl, som begås, når begreberne diskuteres : upræcise definitioner.

Når vi taler om 'kapitalisme' er det vigtigt at forstå, at det betyder 'kapitalisering'. Hvilket er, hvad vi gør, hver gang vi benytter os af en eller anden form for udnyttelse/konvertering af 'kapital'.

Derfor er det 'privatkapitalisme', socialisterne bør kritisere. Fordi det burde være indlysende, at 'privatkapitalisering på og indbyrdes konkurrence om overlevelsesressourcerne', er en ikke kun uskøn og primitiv men også dysfunktionel forvaltningsramme. Alles kamp mod alle søgt mere eller mindre camoufleret, en slags hattedamesystem på de priviligeredes ofte yderst snæversynede og asociale nåde.

Det grundlæggende spørgsmål om forvaltning af fællesejet er næsten helt ignoreret i den politiske samtale, men nu introduceret med tanken om at give naturen juridiske rettigheder.

En underlig formulering at personificere naturen, men tanken bag er ok - at forstå, at naturen er alles overlevelsesgrundlag, og at det derfor ikke er hensigtsmæssigt, at private kan råde over flere af disse ressourcer end andre og dermed i kraft af deres individuelle ressourceadministration de facto kan underminere det skrøbelige folkestyre, som ellers er den overordnede fortælling, man gerne opfører for alt folket. Der bliver snydt, så det driver og spist af med frygt, fodbold og fjernsyn mens deres miljø-og socioøkonomiske livsgrundlag eroderer under en ressourceadministaion på reptilniveau. Grrrrr ...

Mette Haagerup, Martin Rønnow Klarlund, Niels Duus Nielsen, Charlotte Momberg, Hanne Ribens, Eva Schwanenflügel og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Gu' gør du ej, Leo Nygaard. Og så kan du selv være syg! Det er påfaldende, så vigtigt det er for dig at få erklæret Naja for syg...

Men hendes reaktioner og tanker er altså mindst lige så forståelige som dine!

Charlotte Momberg, Hanne Ribens og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Mads Jakobsen

"’privatkapitalisering på og indbyrdes konkurrence om overlevelsesressourcerne’, er en ikke kun uskøn og primitiv men også dysfunktionel forvaltningsramme."

Men den indbyrdes konkurrence om ressourcer er jo bare et grundvilkår. Ved alle samfundsmodeller. Indtil den dag hvor teknologien producere uendelige goder, fuldautomatisk, har vi brug for en eller anden form for rationering. Og i vores samfund er det så penge. I andre samfund er det politisk indflydelse, religiøs fromhed eller evnen til vold. Kald det uskønt hvis du vil, men det er ikke mere dysfunktionelt end at kapitalismen har bragt os længere væk fra mangelssamfundet end nogen anden samfundsmodel.

Martin Nielsen og christian christensen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Mads@ - "Men den indbyrdes konkurrence om ressourcer er jo bare et grundvilkår" - iflg hvilken lov? Det globale kollektiv kunne også enes om, at samarbejde med henblik på miljø-og socioøkonomisk balance er at foretrække frem for det ubehagelige rivegilde, vi nu befinder os i.

Men du har fuldstændig ret i, at en eller anden form for rationering' er nødvendig. Bare den nuværende ændres.

Carsten Wienholtz og Charlotte Momberg anbefalede denne kommentar
Mads Jakobsen

"Men den indbyrdes konkurrence om ressourcer er jo bare et grundvilkår" - iflg hvilken lov?

Ifølge manglens jernlov.

At sige ord som "Det globale kollektiv" og "enes" ændre ikke på noget. Et hvilket som helst "fællesskab" vil have en leder elite som bliver "enige" om de ting de gerne vil have, mens andre bliver syge i bunden af samfundet fordi de skal udfører farlige og uværdig job.

Det samfund du forestiller dig har bare politisk indflydelse og floskler som møntfod i stedet for kontanter.

Martin Nielsen og christian christensen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Mads@ - Over 'mangelens jernlov' står nødvendighedens. Som siger, at vi befinder os på et tidspunkt i evolutionen, hvor det for vores overlevelses skyld vil være uomgængeligt at løfte niveauet og som kollektiv forstå det permakulturelle samarbejdes nødvendighed.

Niels Duus Nielsen

Ricardos jernlov er blot én fortolkning blandt flere, der beskæftiger sig med den menneskelige tilstand. Ricardo sammenkæder Malthus' to naturlove love, nemlig befolkningsloven og loven om naturens karrighed, men man kan faktisk i vore moderne tider stille spørgsmålstegn ved gyldigheden af den sidstnævnte: Med den rigtige planlægning og fordeling kunne vi sagtens brødføde hele verdens befolkning, og endda have mad til overs. Vi lever ikke længere i en mangeløkonomi her i Vesten, men derimod i en overflodsøkonomi. Så vi kunne faktisk godt slappe lidt af, hvis vi ellers får lov.

Carsten Wienholtz, Erik Winberg og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Mads Jakobsen

"Vi lever ikke længere i en mangeløkonomi her i Vesten, men derimod i en overflodsøkonomi. Så vi kunne faktisk godt slappe lidt af, hvis vi ellers får lov."

For det første, så er det kapitalismen der har sikret den overflod, og for det andet så har vi lov. Vi kan gå ned i tid. Vi kan spare sammen til tidlig tilbagetrækning. Vi kan leve enkelt. Men det er noget vi selv skal vælge, for det kræver at vi holder op med at tage kviklån for at købe charterrejser og smøger. Det kræver at vi selv betaler.

Martin Nielsen og christian christensen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Overflod er overflod, uanset hvor den kommer fra - kapitalismen har skabt denne overflod, men den har ikke fordelt den retfærdigt. Fordelt retfærdigt vil overfloden kunne fjerne fattigdommen i verden.

Tager du kviklån, Mads Jakobsen? Jeg gør ikke, så hvordan skal jeg kunne holde op med noget, som jeg aldrig er begyndt på?

Og at spare op kræver, at man har en indtægt, man kan spare op af. Hvad gør folk, hvis indtægt ikke er større, end at den kun dækker det mest basale forbrug? Hvordan skal de kunne spare op til tidlig tilbagetrækning?

Dine løsningsforslag forudsætter, at alle tilhører den vellønnede middelklasse. Hvad alle jo ikke gør.

Carsten Wienholtz, Lise Lotte Rahbek, Steffen Gliese, Randi Christiansen og Elisabeth Andersen anbefalede denne kommentar
Arne Albatros Olsen

Du er allerede godt på vej til at frigøre dig.
Et let pust fra en sommervind , kan måske gøre forskellen.

Martin Nielsen

Måske er det, fordi jeg er psykisk syg, måske fordi jeg er menneske og mor.

" Jeg er bundet, ikke til adelen, men til markedet og dets herskere."

Vil du hellere bindes til en totalitær socialistisk stat? Desuden, har vi ikke i Danmark en blanding? Så hvorfor bindes du kun af markedet?

"...burde jeg være i stand til at ryste på hovedet af disse absurde måder at skabe vækst og øge (u)lykke i et samfund."

Hvilke absurde måder? Du har ikke redegjort for dette endnu !!

"Du kan i dag ikke befinde dig på en arbejdsplads, hvor fokus ikke er, hvordan vi kan effektivisere, moderere, blive bedre."

Ork, jo, der er steder i det offentlige.....De gider sgu ikke at blive mere effektive. Gå ned på dit lokale BorgerService kontor. De er bestemt ikke effektive.

"Markedslogikken er karaktergivende, og den sammenligner skoleelever fra de helt små klasser."

Det er ikke markedet. Det er staten der driver Folkeskolen og indfører tests. Ikke markedet.

"Mode- og skønhedsbranchen pådutter unge og ældre en utopi af et skønheds- og livsstilsideal, og forældre er kun gode nok omsorgsgivere, når de erhverver sig de korrekte produkter, oplevelser og madvarer."

Hvem siger det!??? Modebranchen kan nok lave reklamer, men det er DIT valg om du vil følge deres "tvivlsomme råd", som Shu-Bi-Dua formulerede det :)

"Markedet lever af, at vi mennesker har det dårligt med os selv, så vi kan betale os til et quickfix."

Nej, det er unuanceret. De lever af mange ting. Bla. vores behov og drømme. Det er da rigtigt at de da også kan sælge produkter baseret på frygt og angt osv. Men det er bestemt ikke et fyldstgørende billede.

Jeg synes helt generelt at du skal lade være med at generalisere negativt overfor markedet og huske på at du har en psykisk sygdom. Så vi andre påvirkes ikke på den måde du åbenbart gør af en tandpasta reklame.

Steffen Gliese

Mads Jakobsen, det er en misforståelse af i hvert fald kristendommen, hvis eneste grundindstilling er, at nåden kommer af sig selv.

Peter Bojsen

STOP med at se dig blind på al ondskab.
Brug din energi på alt muligt andet.
Hvis det nyttede at appellere til godhed eller nåde hos de der lever fedt af det regelsæt/system der ødelægger det for dig, så ville det ikke have været nødvendigt for dem at indføre den grad af aftalt spil.
Start med selv at være god ved andre og se hvor det fører hen.
Du har selvfølgelig ret til at leve dit liv som du vil og kan.

twan manders

Desværre et godt eksempel på hvor galt det kan gå når vi ikke er i stand til at dæmme op for hvad jeg vil kalde "fordummelse" af vores samfund. Hvor er fællesskabet blevet af hvor man accepteres som den man er uden skelen til (sociale) medier og deres hjernedøde "influencers"? Der er en for stor laden stå til fra forældrenes side når børn får lov til at blive påvirket af denne massive hjernevask der definerer et billede af "normalen".

Det er dog ikke "markedets" skyld alene. Problemerne kan ikke koges ned til en simpel forklaring.

Mads Jakobsen

Niels Duus Nielsen, du synes at mene at overførselsindkomst systemet gør folk fremmedgjorte, magtesløse, triste og syge. Og derfor skal vi have et gigantisk overførselssystem der dækker hele klode. Jeg derimod mener at den eneste måde at undslippe de dårligdomme som overførselsindkomst systemer altid har, er ved ikke at være på overførselsindkomst.

Steffen Gliese skrev: "Mads Jakobsen, det er en misforståelse af i hvert fald kristendommen, hvis eneste grundindstilling er, at nåden kommer af sig selv."

Men i praksis har synd, donationer og aflad altså været en fast del af kristendommen gennem hele dens historie.

Jeg er folkepensionist - altså på overførselsindkomst. Det gør ikke mig "fremmedgjorte, magtesløse, triste og syge."
Min nabo får førtidspension, fordi hun var og er ...................!
Mange triste og syge er i jobcentrets kløer og bliver mere ................. !
Sådan er velfærdssamfundet. Utak er de armes løn.
Med UBI blev man ikke mere triste og syge - tværtimod.

Carsten Wienholtz, Randi Christiansen, Niels Duus Nielsen og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
johnny volke

@ martin nielsen
jeg synes helt generelt at du skal lade dine overfladiske analyser og forsøg på sofistisk, markedsglad respond ligge trygt i dit eget baghovede, hvor det gør mere gavn end som åben kommentar til et medmenneske, der sårbart åbner sig i en beskrivelse, som jeg i hvert fald sagtens kan spejle mig i.
Men jeg er måske også bare en trold, hvor du mere er en troll?
Hvad sætter du personligt på spil med dit bidrag?

johnny volke

@mads jakobsen
Hvorfor påvirker kapitalismen os så, så ihærdigt for at svare til deres tilfredsstillelse?
At have lov til at sige "nej tak" medfører en konsekvens, som man så skal leve med.
Den ægte frihed ligger vel i at man selv stiller det spørgsmål, man skal svare på?
Iøvrigt, vil jeg blot nævne at for mig er kapitalisme rå udnyttelse af alt og alle uanset omkostninger og konsevenser, og hvis du synes at det "skønmaleri" skal påskønnes og hædres fremfor de andre affundsmæssige systemer du sammenligner med, så er det en samenligning, som efterlader den på samme natur- og menneskefjendske trin som dem du anser for mindreværdige...

Mads Jakobsen

"At have lov til at sige "nej tak" medfører en konsekvens, som man så skal leve med."

Ja, selvfølgelig. De konsekvenser er så bare mindre overflod, modsat andre samfundssystemer.

"Den ægte frihed ligger vel i at man selv stiller det spørgsmål, man skal svare på?"

Hvis du tror på det, må du søge tilflugt i sofismens tåger. Virkeligheden vil altid stille krav du ikke har bedt om.

"Iøvrigt, vil jeg blot nævne at for mig er kapitalisme rå udnyttelse af alt og alle uanset omkostninger og konsevenser,"

Men det er jo bare et hysterisk fjendebillede. Købmanden nede på hjørnet er ikke et hæsligt monster.

Niels Duus Nielsen

Mads Jakobsen, du er en håbløs optimist! Du mener at det er bedst for alle, hvis ingen er på overførselsindkomst, men det forudsætter jo, at ingen er syge, ingen er handicappede, og alle uden undtagelse er i stand til at finde et job, de er i stand til at udføre, og som giver så meget i løn, at der også er råd til opsparing. Jeg ville ønske, at jeg kunne være ligeså optimistisk som dig.

PS: Og nej, jeg mener ikke, at overførselsindkomst systemet gør folk fremmedgjorte, magtesløse, triste og syge. I mit tilfælde gik kausaliteten den modsatte vej: Jeg var trist og syg, så derfor kom jeg på overførselsindkomst. At den måde, systemet administreres på, har gjort mig mere magtesløs oh trist, er så en kendsgerning, men det har mere med den konkrete udformning, som systemet har fået under en række småborgerlige regeringer med ondt i røven (inkl. socialdemokraternes regering), end med overførsler som sådan. Jeg var fx også arbejdsløs i 80-erne; dengang var der ikke alle de formynderiske regler, som Hjort Frederiksen og Mette Frederiksen fandt på, så man bevarede store dele af sin værdighed, mens man ledte efter et nyt job. Og hvis man ikke kunne finde et job selv, fandt Arbejdsformidlingen et til een - men Arbejdsformindlingen blev afskaffet af Hjorten, uden at der blev sat noget i stedet.

Mette Haagerup, Carsten Wienholtz, Kim Houmøller, Carsten Munk, Torben Skov, Steffen Gliese, Steen K Petersen, Randi Christiansen, Ebbe Overbye og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
johnny volke

@mads jacobsen
Overflod af hvad? Snyd og bedrag og overflødige ting og sager og gift og forurening. Tak for det!
Jeg kan nemt leve med mindre overflod, hvis det er indholdet af din "gulerod".
Den virkelighed, du selv supporterer så indædt, stiller rigelige uønskede spørgsmål, som jeg ikke har bedt om og som den selv har opsat, og som er helt uden forbindelse til natur og menneskes ve og vel.
Og at bruge købmanden nede på hjørnet som et udtryk for den gode og venlige kapitalisme, der råder overalt, er dog et dilletantisk, studentikost forsøg på afledning af det fokus, der mere er sandheden, nemlig at mange penge er megen magt og det er målet i sig selv for den rå kapitalisme.
I rest my case og efter lader dig et motto, du burde tage til dig.
"Bare JEG har det godt, så har du det også godt" (underforstået, bare du har det godt, så er du ligeglad med, hvordan jeg har det, da du hverken har indsigt, erfaring eller lyst til at vide det. Det ville bare forstyrre dit indbildte billede af at alle jo har det ligesom dig, den blinde kapitalistelsker...

Carsten Wienholtz, Torben Skov, Steffen Gliese og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Martin Nielsen

@johnny volke

Du kan ikke kalde mine analyser overfladiske uden at sige det samme om artiklens forfatter.
Jeg overlader trygt beslutningen om at holde ting for mig selv eller ikke, til mig selv. Men tak for input.

"Men jeg er måske også bare en trold, hvor du mere er en troll?"

Ikke forstået?

"Hvad sætter du personligt på spil med dit bidrag?"

Skal man sætte noget på spil for at komme med sine meninger? Hvad sætter du på spil da? Er du en helt? Skal du have en medalje?

Viggo Okholm

Martin Nielsen:
For at være positiv så læser jeg at du mener vi hver især har ansvaret for b vore valg- men som jeg læser kronikken ser jeg ikke Naja afvige fra dette. Hun reflekterer og markedet og hvad det gør ved os og uanset ansvaret,så er nogle mere sensitive end andre og det er nok oftest dem med den højeste intelligens.selv om de målinger ikke altid fortæller hele sandheden. Det der får mig til at skrive her er din bemærkning om:husk du er psykisk syg og næsten underforstået å har hendes mening ikke værdi. PS: har del kronikken på face book,det fortjener den
n.