Kronik

Det er ikke en menneskeret at få så mange børn, man vil

Vi står over for massive problemer med overbefolkning, alligevel betragtes det at få børn som en ret. Det er en misforståelse, der kan ende med at koste de selv samme børn muligheden for et værdigt liv, skriver cand.mag. Signe Urdskilde i dette debatindlæg
Vi føler en ret til at producere lige præcis det antal nye mennesker, der kan gøre vores liv perfekt, spændende og lykkeligt, skriver dagens kronikør.

Vi føler en ret til at producere lige præcis det antal nye mennesker, der kan gøre vores liv perfekt, spændende og lykkeligt, skriver dagens kronikør.

24. juni 2019

Der har den seneste tid været en del debat om, hvad vi skal stille op med den globale befolkningstilvækst. Der er hos mange en erkendelse af, at der burde gøres noget for at forhindre de mange alvorlige miljø- og klimamæssige og menneskelige omkostninger, befolkningstilvæksten kommer til at medføre i fremtiden.

Samtidig er der også mange, der mener, at det ville være totalitært – endda »nedrigt og perverst«, som Søren Espersen udtaler i B.T. den 20. april – at indføre for eksempel en etbarnspolitik herhjemme og i udlandet.

Modstanden mod denne slags lovgivning beror i mine øjne på manglende refleksion over, hvad det indebærer at sætte børn i verden, og under hvilke omstændigheder det giver mening at gøre det. Modstanden har mange variationer, men deles tilsyneladende af de fleste politikere. Fælles er en antagelse om, at det at få børn er en menneskeret, og at det hører til privatlivets fred at beslutte hvor mange.

Grundlaget for argumentet om, at vi selv skal bestemme, hvor mange børn vi vil have, er, at børn i dag er en del af vores selvrealiseringsprojekt. Vigtigheden af vores egen frie selviscenesættelse overskygger alt andet, og derfor mener vi, vi har ret til at få et ubestemt antal børn – uanset hvad. Vi har ’ret’ til at gøre disse nye mennesker til statister i den verden og det liv, vi skaber. Vi føler en ret til at producere lige præcis det antal nye mennesker, der kan gøre vores liv perfekt, spændende og lykkeligt.

En anden strømning i denne debat er tanken om, at vi er biologisk determinerede til at få børn for at sikre vores geners overlevelse. Eller i den mere udbredte og bløde udgave: at det simpelthen er det allermest naturlige i verden for både mennesker og dyr at få børn. Og at det derfor er unaturligt og umenneskeligt at begrænse denne naturgivne ret til selvudfoldelse af genetisk eftertidssikring.

Det måske vigtigste argument for retten til børn er, at den kærlighed, der opstår mellem forældre og børn, giver livet mening. Denne kærlighed må man ikke gå glip af. Den anses for en menneskeret.

Global udfordring

Hvis vi et øjeblik kigger ud over Danmark og vores kamp for at beholde en ubetinget ret til børn, ser vi en eksponentiel befolkningstilvækst, der inden længe ender i et astronomisk antal af verdensborgere. Enhver kan se, at befolkningstilvæksten kommer til at skabe voldsom mangel på mad, vand og sanitære forhold. At så mange flere mennesker, end vi er nu, ufravigeligt vil øge udslippet af drivhusgasser i atmosfæren. At der vil blive mangel på plads, og at dette yderligere vil true verdens dyre- og planteliv og have vidt forgrenede negative konsekvenser for verdens økosystemer.

Alligevel er det de færreste, der synes, vi har ret til at gribe ind der, hvor bidraget til befolkningstilvæksten er størst.

I visse lande, der ikke har den samme levestandard som Danmark, forstår man retten til børn anderledes. Her er børn både en byrde og en nødvendighed. Hvis de er et selvrealiseringsprojekt, er det i form af sønner, der kan være arvefølgere i en patriarkalsk samfundsstruktur. Beslutningen om antallet af børn tilhører ikke mødrene i kraft af, at de bliver nægtet adgang til prævention, viden og abort.

For disse kvinder er børn en fysisk byrde. Kærligheden til børnene hjælper måske kvinder i lande uden prævention og familieplanlægning. Men vi er nødt til at se i øjnene, at verdens kvinder lider under et ubetinget krav om at skulle være fødemaskiner. De lider fysisk under at skulle bære, føde og opfostre børn, som i mange tilfælde slet ikke får et godt liv. Men det behøver ikke være sådan.

I naturen handler det at få børn ikke om, at vi som livsvæsner har en ret til det. Strengt taget er vi blot heldige at lykkes med at få sunde og levedygtige afkom, hvis alle nødvendige forudsætninger er til stede. Vi har en naturlig drift imod at forsøge at lykkes med det, men det gør det ikke til en ret. Og det er ikke fornuftigt at prøve, hvis ikke afkommet kan overleve. Det er der, vi er nu.

Vi er ved at skabe en verden, hvor overbefolkning umuliggør vores egne geners overlevelse til næste generation. En verden, hvor mødre og fædre må se deres børn mistrives og leve kummerlige liv, hvor de er frarøvet værdighed og basale menneskerettigheder. I modsætning til dyr kan vi indregne fremtiden i vores beslutninger. Det er der ingen undskyldning for ikke at gøre, når vi så tydeligt kan se, hvad vores beslutninger vil føre til.

Børnenes rettigheder

Men i den vestlige verden insisterer vi så alligevel på vores ’ret’ til at få det antal børn, vi vil, mens vi ignorerer, hvilken verden vi overleverer til dem. Ignorerer, at der ikke er plads til, at vi benytter denne ’ret’, som det passer os. På et evolutionært plan giver det heller ikke mening at sætte flere børn i verden, end der er plads til, når disse børn risikerer at lide på grund af overbefolkning.

Men der er også meget mere end et ufordelagtigt evolutionært regnestykke i dette. Hvis vi fortsætter med at stå stejlt på en ’ret’ til at få de børn, vi har lyst til, fratager vi vores egen og andres kommende slægter deres basale menneskerettigheder. Herunder bl.a. mad, vand, husly, sundhed, tryghed og frem for alt at blive behandlet med respekt og kærlighed.

Vi bliver nødt til at indse, at vi ikke kan løbe fra de globale realiteter. Vi påvirker alle sammen hinandens levevilkår i en overbefolket verden. De børn, vi tvinger til verden, får også et liv, der er uadskilleligt fra resten af menneskehedens situation. Vi foretager et overgreb på nutidens og fremtidens børns menneskerettigheder, hvis vi ikke sammen regulerer, hvor mange børn der globalt fødes fra nu af. Så enkelt er det.

Etbarnspolitik

I rige, demokratiske lande er sagen ligetil, for der ville man kunne løse problemerne gennem en etbarnspolitik – og naturligvis uden at en sådan kollektiv beslutning skal aktivere nogen som helst form for skyldfølelse i de af os, der har fået mere end et barn allerede. Adoption kunne være åben for dem, der gerne ville have to børn og par, der ikke kan få børn. På den måde ville vi kunne give et bedre liv til rigtig mange børn. Det ville desuden klæde os at tage eksemplarisk ansvar for vores og verdens børns fremtid.

Med hensyn til udlandet står vi med den virkelighed, at mange samfund er styret af patriarkalske systemer, hvor kvinder er frataget deres menneskerettigheder, og uden vores hjælp har de ingen magt. Når man tænker på, hvilken fysisk byrde børn er for morens krop, er det ubarmhjertigt ikke at gribe ind med al den hjælp, vi kan give dem i form af viden, prævention og ret til sikker abort. Og vi skal ikke bare gøre lidt hist og pist for en eller anden lille landsby i Burundi.

Vi skal sætte dedikeret ind. Af medfølelse og medmenneskelighed. Men selv set ud fra et egoistisk perspektiv er vi nødt til at gøre det, fordi vores egne efterkommeres fremtid afhænger af det. Historien har igen og igen vist, at adgang til familieplanlægning kan være det eneste, der skal til for at begrænse børneantallet og give de børn, der bliver født, et mere værdigt liv.

Det er derfor ikke et overgreb at hjælpe familier i andre lande med at begrænse, hvor mange børn der bliver født. Det er tværtimod et svar på lidelsesråbene fra desperate, fysisk udslidte mødre (og fædre), der ikke kan give deres børn den omsorg, de fortjener. Den omsorg og kærlighed, der er deres ret.

Hvis vi tager alt dette alvorligt, er der en chance for, at livet kan give mening – også for vores børn.

Signe Urdskilde er cand.mag. i religionsvidenskab og nordisk mytologi.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Malte Ramskov
  • Hanne Pedersen
  • Erik Nissen
  • Jacob Johansen
  • Ervin Lazar
  • Peter Beck-Lauritzen
  • Peter Knap
  • Johannes Lund
  • Lars Koch
Malte Ramskov, Hanne Pedersen, Erik Nissen, Jacob Johansen, Ervin Lazar, Peter Beck-Lauritzen, Peter Knap, Johannes Lund og Lars Koch anbefalede denne artikel

Kommentarer

Som bl.a. Richard Dawkins ustandselig påpeger - er mennesket den eneste art, der kender konsekvenserne af sin adfærd. Individuelt og globalt. Desværre er skridtet fra denne erkendelse til den nødvendige handling uoverstigeligt. Det kræver jo, at man må dæmpe sine egoistiske instinkter, i alt fra privatliv til storpolitik. Dertil er menneskets udvikling ikke nået endnu.

Jan Weber Fritsbøger, Ulf Johannesson, Trond Meiring, Erik Winberg, Jens Flø, Hanne Pedersen, Rolf Andersen, Hanne Ribens, Christian Skoubye, Morten Damborg, Danny Hedegaard, Steen K Petersen, Arne Albatros Olsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Klaus Lundahl Engelholt, Lise Lotte Rahbek, Peter Beck-Lauritzen og Arne Lund anbefalede denne kommentar

En begrænsning af hvor mange børn der sættes i verden møder voldsom modstand fra
kirken, der jo påbyder at mennesket skal mangfoldiggøre sig;
kapitalen, der har brug for en masse nye forbruger mhp. profitmaksimering;
militæret, der har brug for kanonføde;
højrefløjen, der ser den europæiske befolkning uddø mens muslimerne har en højere fødselsrate, så både Orban og Salvini opfordrer - og støtter det også pekuniært - at folk sætter flere hvide børn i verden. Da Søren Espersen - der selv har fem børn - jo beundrer både Orban og Salvini, mon så ikke også Frikadellepartiet støtter produktionen af endnu flere blegansigter,

Erik Karlsen, Trond Meiring, søren ploug, Søren Bro og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar

Meget spændende. Begreber som ret, menneskerettighed trænger virkelig til en analyse. Hvem har ret og hvem giver ret. Især hvem der giver os rettigheder er et meget dunkelt emne.

Lars F. Jensen, Jens Erik Starup, Trond Meiring, Jens Flø, søren ploug, Lise Lotte Rahbek, Peter Beck-Lauritzen og Mette Møhl anbefalede denne kommentar
Ruth Knudsen

Det er en skin-diskussion. Verdens befolkning er nu 7.7 milliarder. De seneste prognoser viser at verdens befolkningstal vil toppe på godt 8 milliarder og starte med at falde fra 2030

Jan Weber Fritsbøger, Nanna Kinch, Kristian Rikard, Eva Schwanenflügel, Karsten Aaen, Steffen Gliese og David Zennaro anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Det er ikke i vores ende af verden, at der fødes for mange børn. Danmark er et af de mere velstående lande, hvor befolkningen er generelt veluddannet, hvilket i statistikkerne korellerer med et lavt fødselstal.

Det er derimod i de fattige lande, at der fødes mange børn, først og fremmest som en slags forsikring for forældrene mod at dø af sult i alderdommen. Så al denne tale om etbarnspolitik er en skindiskussion, som Ruth Knudsen skriver.

Hvis man kunne bringe de fattige lande op på en levestandard, hvor staten har råd til at holde liv i de gamle, vil fødselstallet falde helt af sig selv i løbet af en generation eller to. Sådan har det været i alle de lande, som har kunnet bevæge sig ud af fattigdommen.

Måske skulle vi ikke tale så meget om retten til at få børn, da børnetallet blot er en funktion af fattigdommen, men derimod tale om en mere retfærdig fordeling af verdens goder.

ingemaje lange, Jan Weber Fritsbøger, Carsten Nørgaard, Trond Meiring, Ea Movang, Erik Winberg, Ete Forchhammer , Søren Andersen, Vivi Rindom, søren ploug, Tino Rozzo, Lillian Larsen, Viggo Okholm, Søren Fosberg, Poul Erik Riis, Flemming Berger, Esben Lykke, Dorte Weber, Brian W. Andersen, Hanne Ribens, Eva Schwanenflügel, Karen Syberg, Herdis Weins, Jane Nielsen, Jens Jensen, Carina Bøckel, Anders Reinholdt, Ib Gram-Jensen, Johannes De Fine Licht, René Arestrup, Carsten Hansen, Elise Berg, Mogens Holme, Signe K. Stranddorf, Steen K Petersen, Arne Albatros Olsen, Else Marie Arevad, Signe Schiødt, Jette Steensen, Steffen Gliese, Troels Ken Pedersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Lise Lotte Rahbek, Peter Beck-Lauritzen, Christian De Thurah og Bjørn Pedersen anbefalede denne kommentar
Christian De Thurah

En generel etbarnspolitik vil ikke blot føre til en nedgang i befolkningstallet, men også en ændring af aldersfordelingen, så der bliver stadig flere ældre og færre yngre mennesker. Da drengebørn i store dele af verden vurderes som mere ønskelige end pigebørn, kan den også føre til en skæv kønsfordeling. Der er gode grunde til, at kineserne opgav etbarnspolitikken.

Michael Gudnæs, Nille Torsen, Markus Lund, Lillian Larsen, Søren Fosberg, Kristian Rikard, René Arestrup, Signe K. Stranddorf, Steffen Gliese, Søren Ferling, Else Marie Arevad, Peter Beck-Lauritzen og Marie Jensen anbefalede denne kommentar
Peter Beck-Lauritzen

Tak for artiklen. Lad os starte med at stoppe alle de kunstige kunster, lægevidenskaben magter, for fejlprocenten er for høj. Friere adoption en god løsning. Kirkens budskaber kan også reformeres. Foriøvrigt er der masser af plads på kloden, antal pr. kvadratkm., se Indien og Monaco, sidstnævnte har vistnok en rimelig "levefod"/som nasserøve på øvrige lande. Engang sagde man, at PO-dalen kunne brødføde hele europa, så det er vel et spørgsmål om omfordeling af verdens resourcer. Bonus: faldende fødselsrater ved højere levestandard.

Michael Gudnæs, Ulf Johannesson, Poul Erik Riis, Herdis Weins og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Vend problematikken på hovedet.
Det er alderdommens usikkerhed, som er hovedproblemet.
Hvem har ikke gyst ved beretninger om, hvordan gamle mennesker bliver efterladt på toilettet hele natten, hvis de altså overhovedet kan få hjælp til at komme på toilettet og ikke bare får en ble på. Hvem har ikke tænkt på 'den afhængige alder', der hvor vi må spørge om hjælp (igen), fordi kræfterne ikke rækker og vores rynker og løse hud bliver udsat for slet skjult latterliggørelse. Jeg er da personligt skide bange for alderdom.. og havde jeg tænkt mig lidt anderledes om, havde jeg måske anskaffet nogle børn, så jeg ikke ender totalt ensom og hjælpeløs i en etværelses med kattemad på menuen.
Stert bagfra. Det er frygten for alderdommen, som får mange mennesker til at få store børneflokke. Ikke dem alle, nej, men gør alderdommen til et mere trygt sted at fade lyset i. Så vil jeg æde min hat på at fødselstallene ændrer sig.

Jeppe Lykke Møller, Nanna Kinch, Trond Meiring, søren ploug, Søren Fosberg, Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen, Danny Hedegaard og Troels Ken Pedersen anbefalede denne kommentar
David Zennaro

Jeg forstår slet ikke al den modstand mod et-barns-politik. Se bare hvor meget glæde den har bragt i Kina!!!!

Troels Ken Pedersen

En del af grundlaget for modviljen mod statslig kontrol med reproduktionen er at vi har virkelig, VIRKELIG dårlige erfaringer med at have myndighederne til at bestemme og håndhæve den slags. Herhjemme i DK f. eks. med tvangssterilisationer (eller sterilisationer under overvældende pres) af diverse "uværdige" forældre. Velstand og tryghed er en meget bedre vej, som andre også har påpeget.

Bjarne Bisgaard Jensen, søren ploug, Lillian Larsen, Søren Fosberg, Poul Erik Riis, Eva Schwanenflügel, Ture Nilsson, Bjørn Pedersen, Marie Jensen, Steffen Gliese og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Der er mange ting, der trænger til at blive vendt her.
For det første er det en myte, at faldende børnefødsler fører til større rigdom, som det ofte fremføres.
Tværtimod er der på intet tidspunkt sket en vækst i velfærd, der ikke skyldes en voksende befolkning.
Store dele af Afrika lider under det modsatte: underbefolkning, efter at landet igennem århundreder den ene gang efter den anden er blevet ramt af tilbageslag for befolkningsudviklingen: slaveri, epidemier, folkemord, kolonikrige, ran af råstoffer.
Afrikas problem er rent ud sagt, at befolkningerne ikke er samlede i en grad, så samfund kan dannes og velstandens grundelementer etableres, først og fremmest fysisk infrastruktur.
Men der sker sandelig noget på kontinentet, som er til glæde for os alle - f.eks. projektet med at skabe skov af et omfang som to gange Europas areal! - Det er ret meget, alene det, at der er så meget land at anlægge skov på!
Allerede i dag er produktionen til langt flere mennesker, end vi er, og hvis vi skal have held til en omlægning af produktion til bæredygtighed og klimaneutralisering, kræver det måske flere snarere end færre.

Poul Erik Riis, Dorte Weber, Eva Schwanenflügel, Rikke Nielsen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Kim Houmøller

Børn er ikke en menneskeret ligesom børnepenge selvfølgelig ikke bør tilskynde til mange uforsørgede unger. Der er mange håndtag der kan tages i anvendelse. Men hvem tør fjerne danske børnepenge til østeuropæere?

Peter Bojsen

Jeg forstår ikke at man uddeler penge til folk for at formere sig. Som om det ikke var belønning nok at lave dem. Desuden bør man tage ansvar for sine handlinger og betale enhver sit. Man kunne ønske sig at visse forældre tog et kursus til at begrænse den katastrofe der opstår deres dårligt opdragne men velnærede afkom bliver voksne og laver ulykker (Hr. & Fru Paludan må have set den anden vej meget længe. Det var sgu ikke sket på min vagt).
@Ruth vedr. befolkningstal:
https://population.un.org/wpp/Graphs/Probabilistic/POP/TOT/900
denne graf ser ikke ud til at stagnere før vi når 11 mia. (år 2100). Men tak for at gøre opmærksom på det. Jeg troede at det ville stige indtil folk begynder at skubbe hinanden ud over kanten men nu er jeg mere fortrøstningsfuld.
Men vi får nok stadig brug for flere og dygtige pædagoger.
@Lise Lotte. Spild ikke de gode tider med at frygte dårlige: du må adoptere og opforstre nogle forsørgere eller spare op så du kan betale for service du vil få behov for. Køb evt. et sommerhus og lej det ud til tyskere indtil de får lov at købe det af dig når du er ældgammel. Så er problemet løst og glem så alt frygt for alderdommen. Der er jo også en risiko (chance?) for at den ikke kommer. (Men kør forsigtigt og spis sundt).
@Alle: husk at se Handmaids Tale på torsdag.

Peter Bojsen

-ikke fordi jeg ikke gider høre på alle jeres bekymringer.
Var bare lige i løsnings-mode...
(og der skal stå "opfostre". Det er jo ikke en skov).

Danny Hedegaard

Fremragende kronik, og i naturlig forlængelse af artiklen om gmo afgrøder, og udviklingen af billigere alternativer på non profit basis.

Objektiv videnskabelig rationalitet, og børnebegrænsning er svaret, og ikke den ubetingede ret til egoistisk, men uansvarlig menneskelig selvrealisering.

Herunder religiøs og ideologisk dumhed, inklusiv personlig friheds fundamentalisme.

Hvis Egypten havde ført samme befolknings politik, som Kina, havde meget set anderledes ud, men i stedet får vi nok den næste krig om Nilens vand, og ikke om naboernes olie.

I øvrigt sidst jeg var på besøg på et plejehjem, så jeg oldinge i rullestole blive madet med ske.
Personligt håber jeg, at jeg stiller træskoene inden det kommer dertil.

Venlig hilsen
Danny Hedegaard

Peter Beck-Lauritzen, Hanne Pedersen, John Poulsen, Morten Simonsen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
René Arestrup

Som Niels Duus anfører, er det først og fremmest et fattigdoms-problem. Det har ikke ret meget at gøre med hverken kultur eller religion.
Derfor er det også præcis dér, man skal sætte ind - og ikke ved at gribe til 'nemme' snuptags-løsninger som en ét-barns-politik, dikteret fra oven.
Der er fx en kendt - og erkendt - sammenhæng mellem kvinders uddannelsesniveau og fødselsrate.

Peter Beck-Lauritzen, Bjarne Bisgaard Jensen, Lillian Larsen, Søren Fosberg, Poul Erik Riis, Eva Schwanenflügel, Troels Ken Pedersen, Niels Duus Nielsen, Mikkel Madsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Jens Mose Pedersen

Børn er potentielle soldater i ens sag. Hvad enten det gælder den katolske kirke eller extremt i konfilkten i Palestina hvor jøder og palestinensere kæmper om at få flest børn så de kan overvælde modstanderen. 20 børn i en familie er ikke unormalt her.

søren ploug, Søren Fosberg, John Poulsen og Danny Hedegaard anbefalede denne kommentar
Mikkel Madsen

Nej, verden har ikke en "eksponentiel" befolkningstilvækst, og nej, det ender ikke med et "astronomisk" antal mennesker.
Faktisk er befolkningstilvæksten faldende, målt i procent og OGSÅ i absolutte tal. Ud over det, så har vi, som Hans Rosling korrekt påpeger, nået "peak child", forstået på den måde, at antallet af børn (0-15 år) globalt har været nogenlunde stabilt gennem de seneste 15 års tid. Så befolkningstilvæksten kommer altovervejende af, at vi lever længere, IKKE af et større antal børn.

Denne her artikel er godt nok under vanlig Information-niveau. Decideret dårlig research.

Poul Erik Riis, Steffen Gliese, Niels Johannesen, Mathias Kvolsgaard, Søren Fosberg, Dorte Weber og Marie Jensen anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Der er også dem der advokerer for det at få børn som en borgerpligt, hvis ikke ligefrem en heltegerning. Her i landet kan vi jo knap nok holde befolkningstallet oppe, hvis vi ikke får lidt hjælp udefra. Men sæt nu vi tog præmissen alvorligt, altså den om at homo sapiens og i særdeleshed os i toppen af forbrugspyramiden dybest set er at betragt som skadedyr, i et større økologisk perspektiv.Hvad hjælper det så vi bliver færre, når tomrummet bare fyldes op med en broget skare af alle mulige andre etniciteter? Nogle problemer er bare for store, selv til EU.

Jacob Johansen

Ud fra den situation verden er i burde der slet ikk være en befolkningstilvækst, den burde nok tvært imod falde hurtigst muligt. Og det er nok især børn født at middel- og overklassen som vil udlede en del CO2. Jeg forstår ikk, at nogle ikk tager den globale opvarmning og tab af biodiversitet mere alvorligt.

Rud Nikolajsen

Indfør Singapore modellen som den eneste måde og fo vil på en måde høre sammenrmere sig på. Og hele verden vil ændre sig til en klode hvor der ingen krige Er, for ingen har grund til at være sure på hinanden.

John Poulsen

i Danmark har vi trods færre børn øget befolkningens størrelse med ca 20 % på ikke ret mange år. Vi er uddannede.....!?

Niels Duus Nielsen

John Pulsen, i 1967 var der 4,8 millioner danskere, i dag er der 5,7 millioner. Så stigningen på 20 % har taget lidt over halvtreds år. Er det, hvad du kalder "ikke ret mange"?

Og så består ca. 10% af de 5,7 millioner nuværende danskere af indvandrere, så der er faktisk kun tale om en fødselsrelateret stigning på 10%.

Peter Beck-Lauritzen, Steffen Gliese og Søren Fosberg anbefalede denne kommentar
jan henrik wegener

En meget stor del af Jordens befolkning lever i lande der indtil et stykkke op i sidste århundrede ikke var uafhængige, men under forskellige fortrinsvis vesteuropæiske lande. Har deres senere tilkomne eliter så taget ansvar eller blevet holdt ansvarlige? Eller har den tidligere underordnede position fungeret som "alibi" for alt der senere ikke er gået optimalt, herunder følger af befolkningsvækst? Måske kombineret med forestillinger om at løsningen for dele af deres befolkninger er udvandring og forholdsvis lidet krævende indtægtskilder, som olie, gas, m.v.?

Nis Jørgensen

Niels Duus Nielsen: Det er ganske rigtigt ikke i Danmark at befolkningen stiger hurtigt. Til gengæld er de danske børn en noget større byrde for planeten.

ingemaje lange, Peter Beck-Lauritzen, Trond Meiring, Poul Erik Riis, Steffen Gliese, Ete Forchhammer , Søren Fosberg, Hanne Pedersen, Søren Bro, Lise Lotte Rahbek og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
René Arestrup

@John Poulsen
Det skyldes både indvandring og det faktum at vi lever længere.
Faktisk er danske forældre ikke i stand til at reproducere sig selv, idet der kun bliver født 1,8 barn pr. kvinde af dansk herkomst, mens indvandrerkvinder ligger en anelse højere.

Peter Beck-Lauritzen, Steffen Gliese, Niels Duus Nielsen, Søren Fosberg og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Else Marie Arevad

En etbarnspolitik ville aldrig kunne gennemføres i praksis, og den ville heller ikke være ønskværdig, fordi den på mellemlangt sigt ville skævvride aldersfordelingen, som vi har set det i Kina. Vi skulle være mere end tilfredse med en tobørnspolitik, men den er desværre nok heller ikke realistisk. Hvem skulle forhindre folk i at få flere børn? At det kunne lade sig gøre i Kina er ingen garanti for, at det kan gemmemføres i ret mange andre lande.

Peter Beck-Lauritzen, Steffen Gliese og Søren Fosberg anbefalede denne kommentar
Poul Erik Riis

FN’s nyeste forudsigelser viser en median på knap 11 milliarder i 2100, hvor væksten i den sidste femårsperiode er meget lille. Der er altså udsigt til, at Jordens befolkningstal topper omkring 11 milliarder – med betydelig usikkerhed. Det er en god grund til, at man stadig arbejder på at få befolkningstilvæksten hurtigere nedad.

(Graf: https://population.un.org/wpp/Graphs/Probabilistic/POP/TOT/900. Tal: https://population.un.org/wpp/Download/Files/2_Indicators%20(Probabilistic%20Projections)/UN_PPP2019_Output_PopTot.xls)

Erfaringerne er ikke dårlige. Den globale fertilitet er faldet fra 5,1 fødsler pr. kvinde i 1964 til 2,4 i 2017. Det er et voldsomt fald. Der er altså ingen grund til at være alt for panisk over fertilitetens udvikling, men faldet i fertilitet er nu meget langsomt.

(https://data.worldbank.org/indicator/SP.DYN.TFRT.IN?locations=1W)

I de lande, hvor man i de seneste årtier har oplevet et stort fald i børnedødeligheden, er der tendens til voldsom befolkningstilvækst, og erfaringsmæssigt tager det tid for fertiliteten at falde tilsvarende. Så det er vel i de områder, at man først og fremmest skal sætte ind – hvilket jeg går ud fra, at FN’s organisationer og de lokale regeringer faktisk gør.

Det er en god sag at sætte sig ind i og gå ind i.

Nu bruger et barn i Danmark mange gange de resourcer some et barn i Afrika eller Sydamerika bruger - ogsaa livet igennem. Saa det skulle egentlig vaere de mere udviklede lande der skal tages haand om saadan kaerligt og medfoelende, med kaerlig sterilisation og adgang til abort, saa at vi ikke faar saa mange boern. Naar saa befolkningstrekanten staar paa hovedet, og der ikke er tilstraekkeligt med yngre mennesker til at betale skat og tage sig af de aeldre, som det nu er tilfaeldet i Japan, saa maa vi se hvor vi kan importere nogen arbejderbier fra.

Poul Erik Riis

Dorte Weber: Sporene fra Indien og Kina skræmmer. Det kan jeg godt se. Jeg har læst Rohinton Mistry, "En hårfin balance". Det er en smuk roman og en kedelig historie om tvangssterilisation under Indira Gandhi.

Søren Fosberg

Det er sagt på forskellig vis ovenfor, men jeg gentager at den globale befolkning ikke er i eksponentiel vækst. Bortset fra mindre lommer hist og pist er væksten generelt gået i nul i hele verden med undtagelse af Afrika hvor væksten dog er aftagende og forventes at gå i nul omkring år 2100.

Så Signe Urdskilde aner ikke hvad hun snakker om medmindre hun da bevidst forsøger at manipulere.

Hun taler om overbefolkning. Hvad er det? Hvornår er et land eller verden overbefolket? Hvilke kriterier ligger bag dette udtryk.

I min opfattelse er defineres overbefolkning ved bæredygtighed. Og det er sandt at vores måde at agere på ikke er bæredygtig. Men det er ikke fordi vi er for mange men fordi vores teknologier overbelaster og ødelægger naturgrundlaget. Det kan et-barns strategien ikke hjælpe på.

Det er ikke befolkningens størrelse der er den kritiske parameter men summen af forurening. Og her ser vi en klar eksponentiel vækst. Vi har en politidk/økonomisk filosofi der driver os mod større og større vækst og en teknologi der baserer sig på at markedet ikke integrerer forurening som omkostning. I stedet bærer fællesskabet byrden ved luft og vandforurening, fald i biodiversitet, isafsmeltning og havstigning osv.

Men vi skal "vækste" siger koret af politikere og deres rådgivere af bankøkonomer, tænketanke og erhvervsfolk. Ellers bryder samfundet sammen. Og ingen protesterer. Slet ikke pressen.

Al snakken om befolkningseksplosion som problemets rod er ren afledning fra det virkelige problem - forurening og BNP vækst. Signe taler fossilindustriens sag, er hun kynisk manipulator eller nyttig idiot?

Jeg er lidt chokeret over at så mange kommentarer i denne avis ikke synes at gennemskue fupnummeret - inklusive redaktionen. Rent ud pinligt.

Jan Weber Fritsbøger, Mathias Kvolsgaard, Niels Duus Nielsen, Steffen Gliese, Niels Johannesen, Jørn Vilvig og Poul Erik Riis anbefalede denne kommentar
Søren Fosberg

Rettelse: større vækst og en teknologi der baserer sig på at markedet ikke integrerer forurening som omkostning I MARKEDSPRISEN

Som hvid* synes jeg du skal være ekstremt påpasselig med at kræve retten til adoption, da det i visse tilfælde er dokumenteret, at ikke nødvendigvis alle adoptanter er i stand til at give adoptivbørn et bedre liv psykisk i Danmark til trods for øget velstand. At være i stand til at tage andre børn fra deres desperate forældre er en ekstremt privilegeret følelse, og det bør man være ekstremt ydmyg over at få lov til.

* = fordomsfuld antagelse

For at vende tilbage til emnet, så ser jeg hellere et loft over børnechecken frem for statslig kontrol med reproduktion. Sæt grænsen ved 3 børn. Det kan de fleste godt leve med.

Nille Torsen

Et overblik over den projicerede befolkningstilvækst kan ses i denne animation:
https://www.pewresearch.org/wp-content/uploads/2019/06/FT_19.06.08_UNPop...
Læg mærke til at ud af en global projiceret befolkningstilvækst på 3,1 mia fra 2020 til 2100, kommer de 2,9 mia fra Afrika. Befolkningsvtilvækst skyldes ikke kun høj fertilitet (antal børn pr. kvinde), men også antallet af kvinder i den fødedygtige alder (som er relateret til tidligere tiders høje fertilitet). Selvom fertiliteten i Afrika pludselig faldt til europæisk niveau ville befolkningseksplosionen fortsætte i adskillige årtier.

Kan vi brødføde 11 mia mennesker? Den gode nyhed er at vi allerede i dag producerer fødevarer til omtrent dette antal mennesker. Den dårlige nyhed er at vi på globalt plan smider ca. en tredjedel af den væk. I de rige lande gøres dette i de private husholdninger. I de fattige lande smider de ikke maden væk, men den går tabt under opmagasinering og transport (dårlig infrastruktur).

Niels Duus Nielsen, Poul Erik Riis, Jørn Vilvig og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Morten Balling

Kurven her viser den fremskrivning FN's medium prognose bygger på:

https://ourworldindata.org/uploads/2013/05/Updated-World-Population-Grow...

Den blå del af kurven er "prognosen". Ser man imidlertid på den røde del af kurven ser man tydeligt at prognosen er meget optimistisk. Man kunne med rimelighed ekstrapolere den røde kurve og påstå at den vil stabilisere sig på en årlig vækst på 1%, da kurven er begyndt at flade ud.

I så fald taler vi eksponentiel befolkningstilvækst med 1% om året. 1% om året lyder ikke af meget, men når man taler om eksponentiel vækst taler man også om fordoblingstid. Her er der en simpel regneregel:

Fordoblingstid = 70 / årlig vækst = 70 / 1 = 70 år.

Med andre ord: Hvis kurven flader ud på omkring 1% så siger prognosen (fuldstændigt urealistisk) at vi bliver ~16 milliarder i 2090.

Det kan vi helt sikkert ikke brødføde, og hvis vi ikke holder op med at udlede CO2 vil klimaet reducere førevareproduktionen voldsomt. 5 grader svarer til at vi kan lave halvt så meget mad, alt andet lige.

Uden CO2 (energi) kan vi dog ikke få traktorer og mejetærskere til at virke. Vi kan heller ikke lave gødning, vande markerne eller køre fødevarerne ud til forbrugerne.

Måske er det på tide at vi indser at vi står i lort til næsen, og at vi ikke har nogen realistisk løsning. I stedet kunne vi begynde at tage hul på de etiske diskussioner vi kommer til at skulle igennem før eller siden: Hvordan reducerer vi befolkningstallet? Det er ikke nok at forbyde børn eller satse på naturligt frafald.

Måske er vi ude i noget såsom: Alle over 50 (mig inkl.) har haft deres tid og brugt deres del af energi og andre begrænsede ressourcer. Derfor kunne vi løse ældrebyrden og befolkningstallet ved at tilbyde os over 50 en human måde at komme herfra på?

Jeg kan godt selv høre, hvor absurd forslaget lyder, og dermed også godt se at det er dødfødt før det er lanceret, men alternativet vil være meget værre. Krig, hungersnød og kollaps af enhver form for civilisation. Pest eller kolera?

(Det bliver i den mindste ikke kedeligt ;)

Morten Simonsen, René Pedersen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
René Arestrup

Uanset matematikken, er det en kendsgerning, at vi bliver flere - og det i en situation, hvor den globale middeltemperatur stiger med alarmerende hast, ressourceforbruget overstiger klodens kapacitet og hvor adskille, livsafgørende økosystemer balancerer på kanten af kollaps.
I den forstand er befolkningstilvækstens præcise omfang en akademisk ligegyldighed.
Vi er allerede for mange og som tingene ser ud lige nu, rammer vi muren længe inden dette århundrede rinder ud. Uanset at der ikke bliver født flere børn fra i morgen...

Niels Duus Nielsen

Morten, dit forslag om tvunget selvmord i 50-årsalderen har den fordel, at den skal gælde for alle, fattig såvel som rig. Men det er så også den eneste fordel. For ifølge dine egne beregninger udsætter du kun problemet: Selv om folk på 50+ elimineres, vil befolkningstilvæksten stadig være 1% og fordoblingen vil stadig finde sted hvert 70. år. Det vil vare lidt længere før vi når de 16 mia., men det er så også det hele.

Okay, vi køber os måske lidt tid på denne måde, men samtidig risikerer vi, at alle os overflødige gamle gør oprør. Og vi kunne sagtens gå hen og blive farlige: Hvis vi alligevel skal dø, er der jo intet, der forhindrer os i at gå til yderligheder.

Om igen!

Morten Balling, Poul Erik Riis, Jørn Vilvig, Trond Meiring, René Arestrup og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Jacob Johansen

Det ku gøre en kæmpe forskel hvis stort set alle i middel- og overklassen går i gang med at leve mere bæredygtigt og måske i gennemsnit skærer 25% ned i deres CO2 udledning. Og det er vel de to klasser som har størst overskud til at gøre det. Hvis de begynder at leve sådan vil de også i højere grad efterspørge CO2 venlige produkter og kræve, at der bliver ført en mere bæredygtig politik.
Jeg har begrænset min CO2 udledning en del, og synes slet ikk det er livskvalitets forringende, tvært imod. Det gør også, at man kan spare mere op og så bruge mere på de mindre klimaskadelige oplevelser og mad og evt. arbejde i færre timer.

René Pedersen

Helt enig med @David Zennaro - Kina´s 1-barns politik har med over ½ milliard færre fødte mennesker været den enkelt beslutning der haft mest betydning for miljø og natur i verden overhovedet :)

Hvad med de ikke fødte børns ret til at have forældre med tid til omsorg?
(Teoretisk set burde det betyder to børn pr familie, så et tredje barn ikke pænt må vente, hvis mor og far er optaget af de andre to.)

To børn pr familie vil også betyde befolkningsreducering over tid, dog blot over en længere periode end et-barns-politikken.
Men så undgår vi alle de forkælet enebørn. (ha-ha)

Morten Balling

@Niels og Rene

Nå, den købte i ikke? ;)

Har i aldrig set Futurama, "You are now dead. Thank you for using Stop-and-Drop, America's favorite suicide booth since 2008"

Forslaget var ikke (så) alvorligt ment, hvordan får vi så befolkningen halveret hurtigt og nemt? Venter vi på at Moder Natur kommer og svinger jernnæven?

Kristian Rikard

Pudsigt nok skal vi helt tilbage til 1960'erne for at finde det tidspunkt, hvor vækstraten i den globale befolkningstilvækst begyndte at aftage - og den samlede fertilitet i Danmark kom under 2,08 (reproduktion).

Else Marie Arevad

Hvordan kan det være, at FNs 17 verdensmål ikke nævner befolkningstilvæksten med et ord?

jan henrik wegener

Vækstrate betyder stigning i procent og ikke absolut numerisk stigning. Og det er overhovedet ikke nogen "matematisk lovmæssighed" at den procentvise vækst går ned "når den samlede mængde vokser".

Sider