Kommentar

Mette Frederiksen bør lede EU-politikken ud af Dansk Folkepartis slagskygge

Mette Frederiksen bør føre Danmark ind i den europæiske bankunion, afskaffe grænsekontrollen og tilføre Udenrigsministeriet midler til mere eksportfremme, skriver tidligere landsformand for Europabevægelsen Erik Boel i dette debatindlæg
27. juni 2019

Danmarks image ude i Europa er godt og grundigt nedslidt. Skandalen omkring Danske Banks hvidvask har chokeret. Det kommer bag på mange, at så grove ulovligheder kunne finde sted i det, der tidligere blev opfattet som et af de mindst korrupte lande i verden.

Mange, selv næstformanden i det tyske Socialdemokrati, begræder resultatet af folketingsvalget, hvor Dansk Folkeparti godt nok blev atomiseret, men hvor Socialdemokratiet vandt på en udlændingefjendtlig dagsorden.

Endelig giver Socialdemokratiets gambling med EU-politikken, hvor EU-forbeholdene er blevet forfremmet til selve grundlaget for politikken, anledning til bekymring. Det er blevet noteret af vore europæiske partnere, at dansk udenrigspolitik i de senere år har manglet en klar profil og strategi.

Med Anders Samuelsen (LA) som udenrigsminister var udenrigspolitikken uden retningssans, strategisk tænkning eller vision. Udenrigsministeriet blev udsultet. Det er symptomatisk, at udenrigspolitikken spillede en aldeles marginal rolle i den nys overståede valgkamp.

Europapolitikken blev udliciteret til EP-valgkampen – på trods af at Folketinget fortsat er den helt centrale aktør i dansk EU-politik.

Når Mette Frederiksen (S) rykker ind i Statsministeriet, bliver hun direktøren for det hele. Hvis Mette Frederiksen er klog, sørger hun for i løbet af de første uger i Statsministeriet at sende nogle klare positive signaler til vore allierede i EU, ikke mindst til vore tyske venner.

Ny EU-politik

Hun bør sende signal om, at Danmark vil tilslutte sig bankunionen. Det vil styrke det fælles overnationale tilsyn med bankerne. Erfaringerne fra finanskrisen demonstrerer, at behovet herfor er oplagt. Selv om bankunionen ikke p.t. befatter sig med hvidvask, vil tilslutningen ligge i fin forlængelse af Jeppe Kofods (S) indsats i Europa-Parlamentet for at komme skattesvig til livs. Tilslutningen vil kunne præsenteres som en indrømmelse til SF, der som det første parti erklærede sig som tilhænger af dansk deltagelse.

Hun bør også stille sig på mål for, at Danmark bør afskaffe grænsekontrollen. Eller i det mindste gøre det krystalklart, at kontrollen kun er midlertidig og vil blive afviklet for eksempel i løbet af seks måneder. Indførelsen af grænsekontrollen var begrundet i migrantkrisen, som nu er overstået. Gør vi grænsekontrollen permanent som ønsket af Dansk Folkeparti, bliver vi, som reglerne er i dag, ekskluderet fra Schengensamarbejdet. Hvis der er noget land i EU, der har en politisk, økonomisk, kulturel og menneskelig interesse i åbne grænser, er det netop Danmark. Samtidig vil en afvikling af kontrollen sende et signal om, at Danmark – uanset vore forbehold – gerne vil Europa.

Ved samme lejlighed bør en kommende S-regering skrotte svinehegnet, hvis opførelse lige som grænsekontrollen bliver opfattet som en både overflødig og uvenlig handling af vore tyske naboer.

Mette Frederiksen bør også tilføre en halv milliard kroner til Udenrigsministeriets budget med særligt fokus på at styrke Europapolitikken. Ministeriet er blevet skåret ned til sokkeholderne, hvilket betyder, at dansk indflydelse ude i verden i dag er på linje med ministaten Luxembourgs. Den eksportfremme, som vi skal leve af, er stærkt nødlidende og i øvrigt spredt og usammenhængende.

Disse forslag vil antageligt vække vrede og frustration i Dansk Folkeparti. Men DF er med folketingsvalget reduceret til en mere naturlig størrelse. Og de tider, hvor Mette Fredriksen og co. skyldbetynget førte ikke alene udlændingepolitik, men også Europapolitik i Dansk Folkepartis slagskygge er et skamfuldt kapitel i Socialdemokratiets historie, der bør afsluttes med folketingsvalget.

Når Dansk Folkeparti så alligevel brokker sig over, at Socialdemokratiet begynder at føre socialdemokratisk EU-politik, kan Mette Frederiksen, som er optaget af 1960’ernes musik, henvise til Bob Dylans »The Times They Are A-Changin'«. Eller måske nok så passende kækt referere hendes forgænger i embedet Jens Otto Krag:

»Man har et standpunkt, til man tager et nyt.«

Erik Boel, tidligere landsformand for Europabevægelsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Danmark kan enten være med i EU eller med i Tyskland. Vælg selv. At være uden for EU og Tyskland vil være en økonomisk skandale for Kongeriget.