Kommentar

Det er ikke misogyni at forsvare børns ret til en far

Solomoderskab er en ringe lappeløsning på krisen i forholdet mellem mænd og kvinder, og kritik heraf er ikke et eksempel på kvindehad. Det er tværtimod legitimt og i børnenes interesse, skriver ph.d.-studerende Morten Schütt i dette debatindlæg
13. juni 2019

I en kommentar den 6. juni kritiserer Stine Adrian, Janne Herrmann, Charlotte Kroløkke og Anna Sofie Bach min kronik om solomorfænomenet fra den 29. maj.

Men de fire forskeres indlæg er så fyldt med stråmænd og gætværk om mine bevæggrunde, at det er tydeligt, at deres kønsideologiske briller trænger til at blive udfordret af alternative stemmer som min.

Min hovedpointe er, at det er problematisk, at singlekvinder har ret til inseminering, og at kvinder bør holdes ansvarlige for deres egen reproduktive succes.

Skribenterne går til modangreb ved at kalde mig misogyn. Derved illustrerer de en af mine pointer langt bedre, end jeg kunne have gjort selv: Mænd forventes at være særligt skånsomme over for kvinder.

Hvis de damer er for sarte til at blive udfordret på dét, vil jeg anbefale dem at trække sig tilbage til prinsessekammeret, vente på prins Valiant og i stedet give ordet til en voksen kvinde.

De skriver, at jeg udskammer solomødre og presser dem ind i mine egne normer for far, mor og børn, og mener, at jeg er drevet af skræmmescenarioer om tabermanden.

Der må jeg melde hus forbi. Min grundpræmis er, at ethvert barn har krav på en far, der tager ansvar på lige fod med moderen. Det kan gøres på flere måder. Ansvarlige fædre, der er til stede er godt for alle – også for kvinder.

Voksne drenge

Vores samfund mangler i høj grad gode mænd og fædre. Til gengæld har vi nok af søde, voksne drenge, der er overansvarlige for kvinders ve og vel.

I min kronik kalder jeg dem for dørmåtter. Jeg siger, at mænd må tage ansvar for den kønskrise, vi står i, og at de må træde i karakter, hvis kvinder skal finde dem værdige som fædre til deres børn. Det kaldes ærlig snak, og det kunne skribenterne tydeligvis lære noget af.

En mand er en dørmåtte, når han ofrer sig for kvinder. Det er et urgammelt tema, som handler om moderbinding.

Drenge har altid været dybt afhængige af deres mødre. De har også altid haft brug for deres fædre til at hjælpe med at løsne båndet til mor, så de kan elske hende på deres egne præmisser. Det kan mor ikke selv.

Det er forudsætningen for som voksen at kunne indgå i et forhold til en kvinde uden at behandle hende som en gudinde. Det kaldes et ligeværdigt forhold.

I vores samfund har fædre været fraværende i generationer. Derfor har vi nu en stor gruppe af umodne mænd, der enten pleaser for at opnå kvinders velvilje eller vender sig fra dem i barnagtig trods for at hævde deres selvstændighed.

Når skribenterne slynger om sig med grundløse anklager om misogyni, puster de til denne barnlige moderbinding hos mænd. Det er tragisk. De fleste mænd vil gerne have børn med frie, selvstændige kvinder. Men det må og skal være på ligeværdige præmisser.

Lappeløsning

I modsætning til singlemødre er børn af solomødre et nyt fænomen, som vi ved meget lidt om. Vi ved ikke noget om, hvor meget de kommer til at skille sig ud i et samfund, hvor singlemødre og fraværende fædre har været almindelige længe.

Jeg ved derimod noget om mænds betydning for mænds opvækst.

Jeg har deltaget i mandegrupper, og jeg er ikke i tvivl. Jeg har set helt almindelige mænd, der har taget det modige valg at finde sammen og give hinanden den ærlige maskuline spejling, de har fået alt for lidt af gennem livet. Det hjælper dem til at møde deres kvinder som mere helstøbte og ansvarlige mænd.

Skribenterne affejer disse mænds oplevelser af faderfravær med, at »de kunne have ønsket sig en mere nærværende far.« Det er en dybt uhæderlig underdrivelse af min udlægning, og jeg er rystet over den foragt, de dermed viser for mænds oplevelse af verden.

De påstår, at jeg presser mænd ned i et snævert maskulinitetsideal, når jeg siger, at de skal kunne matche kvinder.

Nej. Faderrollen er nok det sted, hvor manden har bedst mulighed for at kunne folde sig ud som menneske. Men det kræver, at han er ligeværdig med barnets mor. Skribenterne nedvurderer derimod bevidst hans rolle som far.

At kvinder gerne vil have børn er en ærlig sag. Det er også en ærlig sag, at de ikke vil have dem med hvem som helst.

Det er ikke en ærlig sag at anklage mig for misogyni – heller ikke i en studentikos skriveøvelse, hvor man dækker sig bag fine akademiske titler. Misogyni er en alvorlig sag, og man bør gemme ordet til situationer, hvor det er relevant at bruge det.

Solomoderfamilier er ikke ’regnbuefamilier’, og solomødre er ikke sarte feer, der har særlig ret til beskyttelse fra sure mænd som mig.

Deres familieform er i bedste fald en statsligt anerkendt lappeløsning på en krise i forholdet mellem mænd og kvinder, og det gør den til et legitimt mål for kritik. Det er en familieform, der splitter kønnene og giver os endnu flere barnlige mænd i samfundet, end vi har nu.

Det er det stik modsatte af, hvad vi har brug for.

Morten Schütt er far til tre, antropolog og ph.d.-studerende

Læs også
Kvinders ret til at blive solomødre er baseret på en forældet forestilling om kvinder som mindre kompetente til at styre deres eget liv end mænd. Samtidig er det til skade for børnene, der vokser op uden en faderfigur, skriver ph.d.-studerende Morten Schütt i dette debatindlæg
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • ulrik mortensen
ulrik mortensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Troels Ken Pedersen

Den oprindelige kronik var nok blevet modtaget bedre, hvis ikke du som noget af det første havde talt om at mænds værdi ligger i at kontrollere kvinder. Det hjalp nok heller ikke at klage over at kvinder beskyttes af staten i stedet for af deres mand -- det ret meget en præmis for det moderne retssamfund, at vi beskyttes af ordenshåndhævere og domstole, ikke af privat voldsmagt. Det hjalp nok heller ikke at klage over at mænd eller staten skal betale for børn -- staten har trods alt en ret stærk interesse i at sikre forsyningen af fremtidige samfundsborgere, når nu vi har besluttet os for ikke at være så glade for indvandring.

Men specielt den begyndelse med mænds kontrol over kvinder var sgu ikke den skarpeste framing, hvis ønsket var nogen form for konstruktiv samtale. Den får det hele til at fremstå som en klagesang over at kvinder får børn uden at være under kontrol.

Thomas Tanghus, Birthe Gawinski, Eva Schwanenflügel, Jørn Vilvig, Ib Gram-Jensen, Bo Madsen, David Engelby og Anina Weber anbefalede denne kommentar
ulrik mortensen

Har man lyttet til feminister, har et af de største ligestillingsproblemer i Danmark været mænds manglende barselorlov. Mænd skulle være til stede børnenes liv og kvinderne skulle ikke karrieremæssigt 'bankes tilbage til kødgryderne' - læs f.eks.:
https://www.information.dk/debat/2016/11/tvinger-maend-paa-barsel?lst_tag
Derfor kan det også virke paradoksalt at solomødre skulle være et ligestillingsprojekt .... måske for de rige.

David Engelby

Hele præmissen med at køn er vigtig for børn beror stadig på en antikveret samfundsmodel. Børn skal have gode forældre, ikke nødvendigvis en far og en mor. Igen fremfører Morten Schütt sine idiosynkrasier. Kom ud af normativitetens spændetrøje.

Birthe Gawinski, Eva Schwanenflügel og Anina Weber anbefalede denne kommentar
Lissy Rasmussen

Hvor var det dejligt endelig at læse en velargumenteret, fin artikel om et nyt fænomen: nemlig solomødre.
Og blot en enkelt lille kommentar til det oprindelige svar på kronikken i avisen: heller ikke professorer er, hvad de har været.

Martin Attermann

Bravo!
Tak for 2 velskrevne og tankevækkende artikler.
Jeg synes, det er helt vildt vigtigt at rejse spørgsmålene om mænds (drenges) identitet i vores tid og samfund. Der hersker efter min mening en udbredt maskulin identitetskrise. Manglen på samtalen om dette og på mandlige forbillede pacificerer og vildleder rigtig mange drenge også efter de er trådt ind i voksenalderen.

For at få en mand til at tage stilling til spørgsmålet om solomoderskab, må du bede ham tage stilling til om han er uundværlig i et barns opvækst?
På samme vis tror jeg, der præsenteres en helt række problemstillinger i disse tider, som på overfladen kun virker som et spørgsmål om kvinden, men har direkte indflydelse på mandens selvforståelse og det tror jeg ofte er overset eller misforstået i nogle tilfælde som misogyni.