Kommentar

Mit nyttejob var mere nyttigt for haveejerne, end det var for mig

Da jeg droppede ud af min uddannelse og kom på såkaldt uddannelseshjælp, kom jeg i straksaktivering med at ordne haver. Det hjalp mig ikke tættere på uddannelse, skriver Sofie Zehngraff i dette debatindlæg
15. juni 2019

I dagene op til valget lagde jeg mærke til dette årti – 1930’erne – som er mejslet ind i hver en bro, jeg kan finde i Aalborg. I 1930’erne blev fundamentet for den socialdemokratiske velfærdsstat støbt, og jeg er rundet af den samme tro på velfærdsstaten som min farfar – velfærdsstaten, der er kendetegnet ved støtten til de svageste. Stauning eller kaos!

Og nu har Socialdemokratiet igen indtaget pladsen som arbejdernes foretrukne parti.

Da jeg sidste år var på kontanthjælp, oplevede jeg dog, at min tro på, at velfærdssystemet ville mig det bedste, smuldrede for hver hjørnegrund, jeg ryddede for sne.

Jeg kom i straksaktivering i haveservice, der holdt have og ryddede sne for ældre i Aalborg med den begrundelse, at jeg var åbenlyst uddannelsesparat, og jo hurtigere jobcentret kunne vende mig i døren, des bedre. Mit valg om at læse medievidenskab havde været forkert, hvorfor jeg var droppet ud.

Aktiveringen kastede hverken pension eller feriepenge af sig, men en såkaldt uddannelseshjælp på 5.300 kr. efter skat. Som konsekvens af kontanthjælpsloftet modregnede kommunen også min boligstøtte. Jeg arbejdede under fysisk hårde arbejdsvilkår 30 timer ugentligt for en timeløn på omtrent 39 kr. Jeg supplerede arbejdet som mentor i tysk på gymnasieniveau, men også de timer blev modregnet.

Det er intet under, at Danmark har en stigning af unge hjemløse, idet unge kommer i bolignød, fordi der ikke er råd til huslejen på uddannelseshjælp. Det skal kunne betale sig at arbejde, er ellers mantraet bag kontanthjælpsreformen. Den reform, som Mette Frederiksen (S) stod i spidsen for at gennemføre.

En straf

Det hed sig i min jobplan, at aktiveringens formål var at opkvalificere mig til uddannelse. Jeg oplevede det aldrig som andet end en straf.

Ordningen viste i al sin tydelighed, at den førte socialdemokratiske politik ikke kender grænser for udnyttelsen af modtagere af kontanthjælp. Mens jeg pudsede haveredskaber, slog det mig, at der i højere grad var tale om en service for de ældre end et aktiveringstilbud til mig. Min arbejdsløshed var nyttig for haveejerne og for kommunen.

Socialdemokratiet mener ellers, at danske løn- og arbejdsvilkår skal tilkomme alle, der arbejder i Danmark, og at social dumping er et problem. Jeg frygter, at Socialdemokratiet selv er problemet, og at vi i fremtiden vil se flere tiltag, der minder om haveservice: Meningsløse arbejdsprøvninger til langt under mindsteløn.

Som modtager af kontanthjælp blev jeg frataget de basale rettigheder, som den tidlige arbejderbevægelse mejslede ind i vores bevidsthed.

Forkert reform

I Aalborg har der siden kontanthjælpsreformens indførelse i 2014 været den dårligste udvikling, når man ser på antallet af unge, der er på uddannelseshjælp. Der har været et fald på bare 5,2 procent, landsgennemsnittet er 18,8 procent.

Formodentlig fordi Aalborg er et af de steder, hvor der er afholdt færrest samtaler med de unge. Det har ellers vist sig især at være samtalerne, der er vigtige for at få unge på uddannelseshjælp i uddannelse.

Da Aalborg Kommune endelig besluttede at sætte fokus på samtaler med de unge, så de blev vejledt til afklaring om uddannelsesvalg ligesom andre steder i landet, og da haveprojektet endte med at blive nedlagt, blev jeg glad.

Det viste sig også, at Aalborg Kommune havde vurderet en mindre andel unge aktivitetsparate og en større andel uddannelsesparate end på landsplan. Som konsekvens af en optimistisk visitation blev unge i Aalborg altså fastholdt på den lave uddannelseshjælp i længere tid end i andre kommuner.

Man skulle tro, at det gav anledning til en øget indsats over for de unge. Men baggrunden for nedlæggelsen af haveprojektet var imidlertid en besparelse på aktiverings- og mentorindsatsen for unge, der er faldet uden for uddannelsessystemet, på 35 mio. kr.

Selv udtrykker Beskæftigelsesudvalget i Aalborg Kommune bekymring for besparelserne. Med så kraftig en besparelse i mentorindsatsen er det svært at forestille sig, at flere unge kommer i uddannelse.

Jeg har svært ved at tro, at kontanthjælpsreformen, som udgør en del af Aalborg-modellens præmisser, vil få det forventede udfald – flere unge i uddannelse. Jeg tror, konsekvensen bliver et for ’optimistisk’ system, hvor jobcentrene risikerer at tabe unge på gulvet.

Hvis Socialdemokratiet skal kunne bryste sig af at have bekæmpet ulighed siden 1870’erne, er det på tide, at partiet ser i øjnene, at reformen ikke er retfærdig. Den gør det sværere at bryde den sociale arv.

Er det rimeligt, at et barns eller et ungt menneskes fremtid skal bero på, om vi kommer fra ressourcestærke hjem eller ej? Det bliver det med den lave ’uddannelseshjælp’ og resten af kontanthjælpsreformen.

Sofie Zehngraff, danskstuderende

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Katrine Damm
  • Dorte Sørensen
  • Niels Duus Nielsen
  • Hans Ditlev Nissen
  • Ib Christensen
  • Ebbe Overbye
  • Carsten Svendsen
  • Eva Schwanenflügel
  • Thomas Tanghus
  • Lars Løfgren
  • Werner Gass
Katrine Damm, Dorte Sørensen, Niels Duus Nielsen, Hans Ditlev Nissen, Ib Christensen, Ebbe Overbye, Carsten Svendsen, Eva Schwanenflügel, Thomas Tanghus, Lars Løfgren og Werner Gass anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hvis 'arbejdsudbuddet' skal øges, ligger der en ikke ubetydelig arbejdskraftreserve i de mange ansatte på jobcentrene rundt omkring i kommunerne og hos anden aktør.

Det bør de radikale tage med i forhandlingerne med Mette Frederiksen i disse uger.

Jeg tror at både Enhedslisten og SF vil kunne tilslutte sig en afskaffelse af hele det uhyggelig dyre og ineffektive beskæftigelses cirkus, der fortsat foregår i jobcenterregi.

Frigiv de mange flittige medarbejdere til at gøre nytte hos det efter arbejdskraft hungrende erhvervsliv, eventuel med kortvarige omskolingsforløb som start.
Og lad erhvervslivet selv stå for denne opkvalificering af dens kommende medarbejdere.

Katrine Damm, Bjarne Bisgaard Jensen, Erik Fuglsang, Dorte Sørensen, Tue Romanow, Ebbe Overbye, Carsten Svendsen, Eva Schwanenflügel og Thomas Tanghus anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Tak for dette indlæg.

Jobcentrene er kreeret til at få folk til at føle sig nedværdigede og skamfulde.
De er ikke sat på jorden for at opkvalificere eller hjælpe.
Formålet er at spare penge, både for staten og kommunerne.
Resultatet er løndumping, ulønnet arbejde uden pension, skattefordele, boligstøtte og forsikring (dagpenge).
Og er man ikke syg i forvejen, risikerer man nemt at blive det.
Jobcentrene vælger nemlig i stor stil at se helt bort fra lægeerklæringer og behandlinger.
Og selve det at befinde sig i systemet, gør én syg.

https://fagbladet3f.dk/artikel/jobcentre-vrager-vores-anbefalinger

Werner Gass, Katrine Damm, Bjarne Bisgaard Jensen, Dorte Sørensen, Niels Duus Nielsen, Brian W. Andersen, Tue Romanow, Ib Christensen, Ebbe Overbye og Carsten Svendsen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Når ordinær ansættelse med gode løn-og atbejdsvilkår ikke kan tilbydes en borger, straffes borgeren med tvangsarbejde til kr 39 t. Og det kaldes uddannelseshjælp.

Så meget under lavmålet for anstændig borgerservice, at de ansvarlige må afkræves et gangbart forsvar for dét politiske valg eller indrømme, at det ikke kan forsvares.

Hvem har købt mennesker til at behandle andre på den måde? Den kapitalmagt som på stupideste måde forvalter deres magt.

Katrine Damm, Bjarne Bisgaard Jensen, Dorte Sørensen, Niels Duus Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar