Kommentar

Det er omsorgssvigt, hvis man ikke begrænser sit barns skærmtid

Det er skadeligt for børns udvikling og trivsel at sidde foran en skærm mange timer dagligt. Om 50 år vil folk se tilbage til nutiden og tage sig til hovedet over manglende skærmreguleringer, skriver psykolog David Madsen i dette debatindlæg
Det er skadeligt for børns udvikling og trivsel at sidde foran en skærm mange timer dagligt. Om 50 år vil folk se tilbage til nutiden og tage sig til hovedet over manglende skærmreguleringer, skriver psykolog David Madsen i dette debatindlæg

Christian Lindgren

17. juni 2019

Det er decideret skadeligt for børn og unges udvikling, når teknologibegejstrede forskere og praktikere udtaler, at børn og unge kan sidde op til fem timer dagligt foran en skærm, uden at det har nogen negative konsekvenser, som det var tilfældet i programmet Elektronista på Radio24syv den 1. maj

Med argumenter som »Det er blot en ny samværsform« og »Der er tale om en generationskløft, hvor der ikke er forståelse generationer imellem« opildner forskerne utilsigtet til et børne-og ungeliv, der fører til mistrivsel, livsstilssygdomme og neurologiske implikationer for en hel generation.

Hvorvidt fem timers skærmtid er skadeligt eller ej har heller ikke kun noget at gøre med, hvad man laver foran skærmen. Derimod har det alt at gøre med, hvad børn og unge ikke laver i de fem timer dagligt.

Lad os derfor vende debatten på hovedet og se på, hvad vi rent faktisk ved om det sunde børne- og ungeliv.

Usund livsstil

I forhold til psykologiens fremmeste skoler som kognitiv terapi, den eksistentielle psykologi og den narrative teori og praksis, ved vi, at der er nogle grundlæggende behov, som skal imødekommes, før et liv føles blomstrende og skaber et barn eller en ung i trivsel.

Disse behov indebærer en masse sanselige stimuli. Det kan godt være, at du laver en kage på en iPad, men som Ulla Dyrløv påpeger i bogen Få styr på dit barns digitale verden, kan det aldrig nogensinde være det samme som at bage en kage i den virkelige verden.

Barnet oplever ikke, hvordan det føles at have fingrene nede i dejen og forme og ælte. Barnet får ikke lov at dufte den nybagte kage komme ud af ovnen eller smage den. 

Disse elementer eksisterer nemlig ikke, når du sidder i en onlineverden. Tværtimod sidder børn og unge ni ud af ti gange alene på deres værelse og spiller computer.

Sundhedsstyrelsen anbefaler 60 minutters moderat til højintens motion om dagen. Dette skal ligge uden for cykelture til skole, lege og hjælpen til derhjemme.

Dertil anbefales, at børn og unge skal sove et sted mellem 9,5-11 timer om natten. I Danmark går et barn i skole ca. seks til syv timer dagligt. Foruden det skal de også i bad, børste tænder, spise aftensmad og bruge toilettet.

Hvis man lægger fem timers skærmtid ind i dette liv, så vil vi uanfægteligt opleve en øget risiko for at børn og unge udvikler livsstilssygdomme.

Skærmregulering

I forhold til barnets kognitive udvikling ved vi, at hjernen er plastisk. Det vil sige, at den skal bruges, før den udvikles. Udviklingen af hjernens strukturer har vi således selv indflydelse på og mulighed for at forme i kraft af den måde, vi lever vores liv på.

Det vil sige, at alle de færdigheder man tilegner sig, er tilegnede gennem det levede liv.

Det betyder, at hvis du vil være dygtig til at spille klaver, så skal du sætte dig ned og øve dig på at spille klaver. Det samme gælder fodbold, læsning, gymnastik og alle andre færdigheder – ikke mindst sociale færdigheder.

Siddende bag en skærm er det ikke muligt at udvikle tilstrækkeligt med færdigheder til at udmærke sig i livet.

I Dansk Behandling for Computerspil- og Onlineafhængighed (Dabeco) bekymrer vi os oprigtigt over de forskere og journalister, der misleder forældre og ikke anerkender, at måden vi lever livet på, har direkte konsekvenser for, hvordan vores tanke- og følelsesliv udtrykker sig.

Vi bekymrer os, fordi skærmen er en katalysator for mange børn og unges manglende fysiske og psykiske sundhed.

Indbygget i disse apps, spil og underholdningsplatforme er som bekendt mekanismer, som indfanger vores opmærksomhed og fastholder os i et givent spil eller på en given digital platform som facebook, Instagram eller YouTube.

Med fem timers dagligt skærmforbrug fastholder diverse apps og spil børn og unge i en inaktiv og usund livsstil, som ikke lever op til hverken Sundhedsstyrelsens eller lægevidenskabens anbefalinger. Skærmen er således medvirkende til, at børn og unges psykiske og fysiske sundhed skrænter i Danmark.

Vi voksne, fagpersoner, forskere og politikere har et ansvar for at råbe vagt i gevær, når vi ser et skred i vores børn og unges trivsel.

I Dabeco er vi glade for alle de kolleger, der er med til at kritisere og advare mod for meget skærmtid til børn og unge, og vi oplever at flere og flere slutter sig til i kampen, herunder WHO, som har offentliggjort klare retningslinjer for børns skærmbrug. Ikke for at frastjæle børn og unge skærmtid, men fordi vi støtter op omkring det gode børne- og ungeliv.

For 50 år siden kunne man få forskere til at sige, det er sundt at ryge en cigaret. Jeg er sikker på, at man om 50 år vil se tilbage på denne tid og tage sig til hovedet over manglende skærmreguleringer.

David Madsen er psykolog og stifter af Dabeco, Dansk Behandling for Computerspil- og Onlineafhængighed

En dreng spiller Fortnite i e-sportklubben Hydr i Søborg. 
Læs også
»Jeg synes bare, det er sjovt. Og jeg elsker følelsen af at stå sidst tilbage og have dræbt en hel masse. Når det sker, går jeg altid op og fejrer det med en kop kakao ... eller nogle pandekager,« siger Rasmus på ti år.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Gunilla Funder Brockdorff
Gunilla Funder Brockdorff anbefalede denne artikel

Kommentarer

Mille Jensen

Det samme kunne vel siges om voksnes, og den gennerelle sundhed. HVor mange af os, sidder ikke 8 timer foran skærmen på arbejdet.

Vi har også ansvar for os selv, og for at være der for vores børn når de bliver voksene.