Kommentar

Opstartsvirksomhedernes populære .io-domænenavne belønner Storbritanniens kolonialisme

Blandt startupvirksomheder er internetdomæneendelsen .io populær, men de, der bruger den, belønner dermed Storbritannien for at bryde chagossiafolkets menneskerettigheder, skriver Laudy van den Heuvel i dette debatindlæg
25. juni 2019

Min arbejdsgiver skiftede lønsystem for nylig fra et rimeligt stort dansk lønsystem til en startup i lønland. Den nye såkaldte ’brugervenlige’ lønplatform blev introduceret som værende nemmere for både finansafdelingen og lønmodtagerne.

Det, der øjeblikkeligt fangede min opmærksomhed, var forretningens domænenavn, som slutter på .io – et domæne med en stigende popularitet i techmiljøet. Det minder nemlig om akronymet til termen ’input/output’, som er en kendt term blandt tech-savvys.

Det er blevet sådan nu, at en virksomhed, der bruger et .io-domænenavn, automatisk brander sig som startup. Domænerne er hovedsageligt populære blandt startupvirksomheder, ikke kun fordi det indebærer en sjov insiderreference, men også af en række andre grunde. Én af dem er, at mange .com eller ønskede indenlandske domænenavne allerede er optagede. Det gør det sværere for startupvirksomheder at finde passende og iørefaldende domæner.

Men jeg er ikke sikker på, at startupvirksomhederne eller min arbejdsgiver ved, at der faktisk ligger en masse uetisk praksis bag noget så tilsyneladende småt som domænenavnet.

Kolonial opførsel

Nogle kender måske allerede oprindelsen af .io-domænenavnet, da det er landekoden på nettet for det Britiske Indiske Ocean-territorium, som ligger syd for Indien og øst for Afrika. ’Jamen, hvad er problemet i det?’ kunne man spørge. Territorierne er jo ikke kendt som skattely og er ikke involveret i skattefinter, som vi kender det fra Caymanøerne eller De Britiske Jomfruøer.

Imidlertid er det mindre kendt, at det Britiske Indiske Ocean-territories historie langt fra er fredelig. Territorierne, som består af nogle atoller og flere småøer, samlet kendt som Chagosøerne, blev beboet af Chagossia-folket, efterkommere af slaver fra det nuværende Madagaskar og Mauritius, i mere end 150 år, før Storbritannien affolkede området i 1960’erne.

Efter slaveriets ophør i 1830'erne blev de boende på øerne for at fortsætte med at arbejde som arbejdstagere på øernes plantager. I 1930’erne begyndte USA og Storbritannien at diskutere oprettelsen af en militærbase i det indiske oceanområde. Da USA frygtede modstand, og fordi de ikke ønskede at blive tjekket af de Forenede Nationer, besluttede Storbritannien at affolke øerne i 1960’erne. Hovedparten blev modvilligt deporteret til andre øer, som Mauritius og Seychellerne.

Det er uklart, hvor mange der helt præcist boede på atollerne, både fordi det ikke rigtigt blev registreret, og fordi Storbritannien muligvis prøvede at nedvurdere antallet. Desuden påstod Storbritannien, at der ikke var nogle oprindelige beboere på Chagosøerne, kun kontraktarbejdere, som ’bare blev sendt tilbage til deres hjem’. Daværende medarbejdere fra Det Britiske Koloniale Kontor, skrev i deres noter, at de bevidst prøvede at undgå termen ’permanente beboere’, så der ikke var behov for at anerkende folkets borgerlige rettigheder.

Det Britiske Indiske Ocean-territorium er stadigvæk en del af Storbritannien i dag. Den Internationale Domstol i Haag vurderede i februar, at Storbritanniens placering af øerne under britisk administration ikke var baseret på folkets frie udfoldelse, men Storbritannien afviste dette.

Belønner kolonimagt

Da Storbritannien nægter at opgive øerne, går skatten fra .io-domæners indtægter direkte til den britiske skattekiste. Disse. io-domæner er nemlig administreret af det britiske firma Internet Company Bureau Ltd, som er registreret i Storbritannien. Oplysninger fra den britiske stats registreringskontor Companies House viser, at firmaet betaler skat i Storbritannien.

Det oprindelige formål for. io-domæner var at blive brugt af entiteter, som har en forbindelse med de Britisk Indiske Oceanøer, ikke af startupvirksomheder. Imidlertid betaler disse startupvirksomheder nu indirekte til den britiske regering. Disse penge bliver altså en slags belønning til Storbritannien for at behandle chagossianerne på en umenneskelig måde.

Det er ikke en konstruktion, vi bør støtte.

Det er derfor utroligt vigtigt, at virksomheder som bruger .io-domæner, bliver opmærksomme på deres domæner og på territoriets historie. Vi burde ikke på nogen som helst måde støtte koloniale magtforhold og umenneskelig opførsel.

Jeg vil som lønmodtager gøre, hvad jeg kan for ikke at støtte koloniale praksisser, men de egentlige handlemuligheder ligger dog hos dem, der ejer disse domæner.

Dette er derfor også min bøn til alle startupvirksomheder om at vise deres moralske standpunkter og ændre deres domæner. Nægt at betale en skat, der belønner koloniale praksisser og krænkelser af menneskerettighederne. Nægt at være med på denne bølge. Det er jer, der kan gøre en forskel, og I skal bare ændre jeres domæner.

Laudy van den Heuvel er kandidatstuderende i humanøkologi 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Morten Lind
  • Markus Lund
  • Niels Duus Nielsen
  • Gert Romme
  • Trond Meiring
  • Eva Schwanenflügel
  • David Zennaro
  • Morten Wieth
Morten Lind, Markus Lund, Niels Duus Nielsen, Gert Romme, Trond Meiring, Eva Schwanenflügel, David Zennaro og Morten Wieth anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jesper Oersted

Nu er det værd at huske på, at briterne var der først på Chargosøerne, der var ingen befolkning dengang. Engang imellem strandede madiviske fiskere og handelsmænd på øerne ,men blev i sidste ende fundet og sejlet tilbage til Maldiverne. Chargossia-folket kom ikke oprindeligt fra øerne. Men at de tidligere slaver ikke er blevet behandlet korrekt af Storbritanien, det er så en anden sag. Storbritanien burde overlade indtægterne fra .io domænet til chagossia-folket som kompensation.

Morten Lind, Karsten Lundsby, Trond Meiring, Klaus Lundahl Engelholt og Thorkil Søe anbefalede denne kommentar