Jeg har forståelse for, at det er hårdt arbejde at være politiker.
Jeg forstår også, at det kan tage tid at finde sine fødder igen og finde tilbage til andet arbejde. Derfor er det i mine øjne helt fint med et eftervederlag. Men behøver det være to år og 56.494 kr. om måneden?
Meningen er godt nok, at beløbet skal modregnes en eventuel løn, hvis politikeren finder andet arbejde i løbet af de to år. Men ifølge forsker i samfundsvidenskab Roger Buch bliver det ikke kontrolleret i nævneværdig grad.
Det lyder meget fjernt fra de vilkår, vi andre arbejder under. Selv har jeg arbejdet som freelancemusiker hele mit arbejdsliv. Så jeg er principielt set hele tiden fyret og skal søge nye job. Nogle af disse job har en varighed på én aften med én koncert på et spillested til et beskedent honorar. Andre job har lidt længere varighed.
Det maksimale antal måneder, jeg har haft fast fuldtidsmånedsløn, har været tre-fire måneder i forbindelse med teateransættelser.
Jeg tilhører kulturlivets prekariat af arbejdende folk, der er næsten uden rettigheder. Selv om jeg virkelig arbejder igennem det meste af tiden, lykkes det mig kun at komme op på en årsløn, som er halvt så stor, som det vores politikere får.
Og skulle jeg melde mig arbejdsløs i en periode med få job, ja, så har vi først for alvor balladen med dokumentation, kontrol og nidkærhed ned i mindste detalje – ud over, at jeg formentlig vil blive mødt med spørgsmål som:
»Hvorfor finder du dig ikke et rigtigt arbejde?«
De 52 vragede folketingspolitikere skal nu have 70 mio. kr. fordelt over de næste to år. For at sætte det beløb lidt i relief kan jeg fortælle, at det overstiger udgifterne til f.eks. at drive Aarhus Jazz Orchestra – et bigband med 16-17 musikere – i ti år.
Det er som sagt ikke, fordi jeg synes, politikerne slet ikke skal have et eftervederlag. Men niveauet på den sociale sikring af politikerne kunne vel godt ligge lidt mere på linje med det niveau, den øvrige befolkning lever under?
Pernille Bévort er freelancemusiker og komponist
Såre enig.
Da flere politikere har "dobbeltmandater", så må det være begrænset, hvor hårdt arbejde, det kan være.
Nu blev der skåret en del væk ift. i mit oprindelige indlæg. For præcisionens skyld kan jeg derfor tilføje, at når jeg taler om udgifterne til Aarhus Jazz Orchestra, så er det kun de statslige bevillinger, jeg her har med. Orkestret modtager også kommunale/regionale bevillinger. Selvom vi ofte er meget billige i drift indenfor kulturlivet, så er vi dog ikke SÅ billige. Orkestret er heller ikke fuldtidsansat.
Jeg kan også tilføje at min årsindkomst ligger under halvdelen af de 700.000, som står nævnt her i overskriften. (Det er incl pension, feriepenge og sygepenge, som jeg også selv må ligge og rode med som freelancer).
Kunne disse politikere som nyder godt af skatteborgernes tålmodighed og ofte overbærenhed ikke gøre bare en lille bitte indsats for, at alle betaler deres skat, skattehuller m.m. lukkes, som jo er med til at de kan bibeholde deres overordentlig gode pensionsforhold m.m. som langt overstiger fællesskabets muligheder.
Det er der dog ikke den store interesse for, så hvorfor finder vi os i, at skattekronerne er et tag selv bord
Det er vel heller ikke rimeligt at forhenværende MFere der har siddet i folketinget i 12 år resten af livet kan rejse gratis med det offentlige - på 1. klasse selvfølgelig. Et gode de vist heller ikke betaler skat af.
Lad os gøre det så lidt attraktivt som muligt, at være folketingspolitiker og minister. Så er vi sikker på at dem med kompetance holder sig væk.. MFere får mindre i løn end en ingeniør med 20 års erfaring, og en minister får mindre end en direktør i en mindre virksomhed. Hvordan kan deres lønninger overhovedet give anledning til misundelse og debat om rimelighed?
@Allan Petersen - Det handler om størrelsen på Deres eftervederlag, ikke deres løn. Vi har jo en udmærket arbejdsløshedsunderstøttelse ifølge de selv samme politikere. Så man kan jo bare følge funktionærlovens bestemmelser om opsigelsesvarsler m.m.
Eller også kan de følge bekendtgørelsen af lov om eftervederlag for ministre og MFere, hvilket de jo så gør. Du kunne lige så godt foreslå, at de skulle have 1 dags opsigelse og 0 kr. i eftervederlag. Det er helt normalt, at der gives eftervederlag til ledende medarbejdere. Hvorfor rette blikket mod politikerne, når kommunale topchefer får langt mere i eftervederlag?
Forudsætning for argumentationen er at det at sidde i folketinget er et arbejde . Det er det ikke. Resten af artiklen hviler så på det falsum.
Vi burde i stedet være stolte af at nogle er villige til at stille op og tage tid og evner i brug for at forsvare os som borgere. Og des dårligere vi gør vilkårene for medlemmer af folketinget, des flere kompetente mennesker skræmmes væk. Som en at mine venner så prosaisk udtrykte det: "If you pay peanuts, you get monkeys"
Bøjden
Din vens selvfedme lyder kvalmende. Høj løn betyder bare, at de højtlønnede er mere grådige og selvovervurderende end dem, de tror sig bedre end.
Nu er det vel ikke sådan, at vores skattekroner går til "penge andre kan betale, for at få et arbejde", fordi det kun er aber, dem der vil have skattelettelser vil betale for?
På en Dansk arbejdsplads for nogle år siden, blev lagerpersonalet kaldt aber af ledelsen. Det medførte at en ordre fejl ikke blev stoppet, og firmaet kom til at betale luftfragt for en 100 CM vare, i stedet for en 100 mm vare. Og jeg er sikker på ledelsen ikke blev betalt med "peanuts"
Ang. artiklen.
Der er en artikel på BT om vælgererklæringer. https://www.bt.dk/politik/valgforsker-advarer-luk-smuthul-i-lov-om-vaelg...
Der er lige nu 88 partier der forsøger, at blive opstillet på samme måde som nye borgerlige, Paludan og Riskær. Og det lader til at systemet er endt med en designfejl der giver incitament til især uærlige politikerer.
Da der ifølge Allan Petersen er tale om kompetente mennesker, kan de vel også overleve på et beløb svarende til kontanthjælpen. For hvis de virkelig er så kompetente, må man jo formode, at de ikke er arbejdsløse ret længe, og derfor ikke rigtig har brug for et eftervederlag. Hvis politikerne så alligevel mener, at et beløb svarende til kontanthjælpen er for lidt, kan de jo passende sætte kontanthjælpen op.
Al denne ballade kunne jo afværges, hvis afgåede politikkere fik lov at arbejde for deres vederlag i det år eller to de får det. Selv om de ikke sidder i folketinget, kan de jo udføre arbejde for deres parti i tidsperioden. Et arbejde som andre måske udfører gratis eller betalt af andre tilskud fra statten. Hele systemet virker ikke særlig godt gennemtænkt efter den effektivitet der ellers ligges til grund for resten af samfundet.
"Din vens selvfedme lyder kvalmende. Høj løn betyder bare, at de højtlønnede er mere grådige og selvovervurderende end dem, de tror sig bedre end."
De mennesker vi sætter til at forvalte vores fælles fremtid lønner vi med nogenlunde samme løn som en en ingeniør med lang ancennitet inden for det offentlige. Er det virkelig toppen af dine ambitioner for vores fremtid. Det må siges at være nedslående.
Det er ikke lønnen, som afspejler arbejdsfunktionens værdi, Bøjden.
"Det er ikke lønnen, som afspejler arbejdsfunktionens værdi, Bøjden"
Det har du ret i. Der er den værdi du skaber for dit firma og det du kan overbevise din arbejdsgiver om at du er værd.
"Din vens selvfedme lyder kvalmende.."
Sådan er det ofte når virkeligheden trænger sig på og man sidder med lukkede øjne og hænderne for ørerne og råber :la-la-la-la-la.
Men det forhindrer ikke virkeligheden i at eksistere og styre din hverdag.
Bøjden
Så er vi jo egentlig enige. Lønnens størrelse beviser intet andet, end at arbejdsgiver (bestyrelse/politikere/embedspersoner/chefer) er villig til at betale det afkrævede beløb.
Lønnen fortæller intet om arbejdets værdi eller nytte - men alene om forhandlingspositioner.
PS. Din virkelighed lyder fæl. Pas på dig selv derude.
Niels Bøjden, folketingsmedlemmernes vederlag lider også af den besynderlighed, at det er folketingsmedlemmerne selv, der forhandler lønnen med sig selv, i modsætning til i resten af samfundet. Hvis jeg - sammen med de øvrige kontanthjælpsmodtagere i landet - selv kunne bestemme kontanthjælpens størrelse, ville den nok blive væsentligt højere, end den er nu.
Da det ifølge Niels Duus er ligegyldigt hvem der regerer landet, så lad kontanthjælpsmodtagerne trække lod om hvem der skal have hvilken ministerpost - det kan jo være det samme.
Hvor får du dog den ide fra, Allan Petersen? Og hvad har den egentlig med emnet at gøre?
Jeg fik ideen da jeg læste dit indlæg. Og det har det med emnet at gøre, at kompetente mennesker selvfølgelig skal kompenseres for deres tid, hvilket for politikere så er deres løn og eftervederlag. Du stiller bare op hvis du synes det er en attraktiv stilling.
Det ændrer da ikke på, at det er lidt besynderligt, at folketingsmedlemmerne selv bestemmer, hvor stor deres løn skal være.
Niels Duus Nielsen
16. juni, 2019 - 02:04
Det er ejendommeligt, at folketingspolitikere selv fastsætter både løn og eftervederlag (og øvrige privilegier som fri rejse med DSB, tillæg for dobbelt husførelse for visse politikere valgt i provinsen mm). Ja, det er sandt, Niels. Du har en pointe. Men omvendt, Niels, hvis ikke den lovgivende forsamling skulle lovgive herom, hvem skulle så ?
Jeg har i andre tråde argumenteret for, at jeg synes, politikerne generelt bliver budt nogle helt utålelige vilkår, og at vi burde være mere taknemmelig for, at nogle overhovedet vil stille op og påtage sig den arbejdsbyrde og det store ansvar, det er at træffe svære beslutninger for samfundet. Og i tilgift hertil undertiden blive udsat for trusler, tilsvininger mm i medier og - for nogles vedkommende - opsøgt på deres private bopæl. Hvad sidstnævnte angår, er det næppe for at aflevere en buket !!
Jeg betragter løn+eftervederlag+privilegier som en samlet "pakke", og den samlede pakke synes jeg faktisk ikke overhovedet virker disproportional.
Jeg er ikke sikker på, at politikerne selv føler, at deres vilkår er utålelige, for så ville de jo nok finde noget andet at lave. Jeg har meget lidt respekt for vore politikere, da de ikke har lavet andet end ulykker i de seneste tyve år, så jeg ser virkelig ingen grund til, at de skal aflønnes som fyrster og baroner. Hvis de så ellers var pengene værd, kunne vi tale om det.
Jeg under dem gerne eftervederlaget - på den betingelse at de er underlagt samme vilkår som alle andre "ledige" med tilmelding til jobcenter og alt hvad deraf følger.
Problemet ligger i, som ovenfor nævnt, at politikere vedtager regler for sig selv - og så nogle andre regler for resten af borgerne, som politikerne i en overskuelig fremtid ikke vil kunne blive budt.
Det er ikke ordentligt.
Lise Lotte Rahbek
16. juni, 2019 - 09:38
Jeg anerkender, at du og andre herinde har en pointe. Når du/I sammenligner vilkårene for almindelige ledige og "ledige politikere", så ser det skævt ud, og man kan - alt efter temperament - udlægge det som kritisabel forskelsbehandling.
Mine betragtninger handler ikke om sammenligninger, men om at se på den samlede pakke vi byder vores politikere, og den pakke, synes jeg ikke, er voldsom disproportional.
Niels Duus Nielsen
16. juni, 2019 - 07:26
"Jeg har meget lidt respekt for vore politikere, da de ikke har lavet andet end ulykker i de seneste tyve år, så jeg ser virkelig ingen grund til, at de skal aflønnes som fyrster og baroner. "
Her er vi så bare ikke enige. Der har været adskillige dygtige politikere fra begge fløje de seneste tyve år, hvis du spørger mig.
Jeg kunne f.eks. - på den smukke søndag - føle trang til her at fremhæve, at jeg synes, at både Pernille Skipper og Pelle Dragsted har gjort en fin figur i folkestyrets tjeneste, hvorfor de har fortjent hver en krone for deres utvivlsomt store og seriøse arbejdsindsats i de forgangne år.
Esben Lykke
16. juni, 2019 - 09:35
Jeg anerkender gerne, at den problematiske del af politikernes aflønningspakke er den meget generøse eftervederlagsordning. Det kunne godt være, at den del trænger til et eftersyn.
Okay, Erik Fuglsang, min politikerlede er selektiv, jeg synes at folkene fra EL og Alt. er dygtige, de har bare ikke særlig meget indflydelse. Jeg har da også for ganske nylig stemt på en politiker fra Enhedslisten (selv om jeg nær var blevet hjemme).
Det er de borgerlige politikere (inkl. socialdemokrater), som sidder og har siddet på magten, ikke fordi de er dygtige, men fordi de kan tælle til halvfems, og det er dem, jeg mener laver ulykker og har gjort det længe:
Vi har fx fået os et fattigdomsproblem, det havde vi ikke for tyve år siden; der er ikke rigtig nogen af de såkaldt "ansvarlige" partier, der har en klimapolitik, selv om befolkningen bekymrer sig meget om det; den offentlige sektor er blevet udsultet, så den ikke virker efter hensigten (skattevæsenet), og så medarbejderne får stress (hospitalsvæsenet) af at skulle bruge mere tid på registrering end på egentligt arbejde (dette gælder vist samtlige væsener indenfor det offentlige). Og de kan ikke engang finde ud af at frigive hashen - her overhaler amerikanerne os indenom, det havde jeg sgu ikke set komme.
Vi var engang et frisindet land, det er vi ikke mere - og jeg lægger skylden på politikerne.
Så det kan da godt være, at der har været et par dygtige politikere forbi i de seneste tyve år, de har åbenbart bare ikke haft indflydelse. For det er da på ingen måde dygtigt at skabe et fattigdomsproblem.
Niels, du har - som altid - nogle vigtige pointer, som er værd at beskæftige sig med.
Jeg er enig i at politikerne bærer et stort ansvar for, at indrette den økonomiske politik, som kan stimulere skabelsen af arbejdspladser og på den måde modvirke fattigdommen.
Det er også politikernes ansvar, at forhindre at den offentlige sektor bliver fedtet ind i et vanvittigt bureaukrati, hvor en uforholdsmæssig stor andel af arbejdstiden går med dokumentation og kontrol, hvor dette ikke er fornuftigt. En passant fletter jeg lige ind, at dokumentation og kontrol nogle gange giver god mening. - og faktisk er i den ansattes interesse.
Det er også politikernes ansvar at sikre en forsvarligt og sund arbejdsmiljølovgivning, så de ansatte ikke bliver syge og får stress. På samme måde er det også politikernes ansvar at sikre, at vi har et effektiv arbejdstilsyn, som har de fornødne ressourcer og fornødne muskler, så reglerne kan blive håndhævet. Her har politikerne - og måske især de borgerlige - svigtet fælt.
Det samme gælder SKAT. Vi er helt enige her. Den rundbarbering, som fandt sted - især i 00erne, men som desværre fortsatte under den røde regering i 2011-2015 - var jo så kritisabel. Og det fortvivlende ved disse håbløse beslutninger om nedskæring af SKAT er, at vi sikkert i mange år frem stadig vil lide under disse beslutninger.
Så jeg vil gerne medgive dig, at du har nogle stærke pointer, og der er ofte grund til stærk kritik af politikerne.
Alligevel er der - i mine øjne - mange politikere, som hver dag arbejder hårdt og seriøst på at skabe gode rammer om vores samfund, men jeg vil gerne give dig, at der er meget brug for, at vi følger dem tæt.
God søndag :)
Sammen med deres iøvrigt helt favorable pensionsvilkår, så minder det mig i den grad om George Orweel's Kamerat Napolen, hvor nogle "svin" som bekendt er mere værd end andre "svin" , og derfor skal have særlige privilegier.