Læserbrev

Rasmus Paludans retorik skaber splittelse mellem skoleeleverne

Stram Kurs' hadefulde retorik påvirker børnene i min 3. klasse så meget, at jeg har svært ved at gennemføre en almindelig undervisning, skriver skolelærer i dette debatindlæg
11. juni 2019

I forhold til tonen i udlændingedebatten, taler vi ofte om, hvorvidt den påvirker vores børn og unge. Som skolelærer ved jeg, at den gør.

Hvad der bliver sagt på politisk niveau siver ned i klasseværelserne. Jeg har hørt kolleger fortælle om børn, der italesætter deres klassekammerater med mørkere hud som ’slave’ og mener, de har ret til at tale sådan, fordi vi har ytringsfrihed. Om udflugter med offentlig transport, der ender i kommentarer til uskyldige passagerer som:

»Du er lige så brun som en lort.«

For en måned siden så mine elever i 3. klasse et indslag om Rasmus Paludan på DR Ultra Nyt – sobert og i børnehøjde. Alligevel forårsagede Paludans retorik stærke følelser i eleverne. De blev vrede på vegne af klassens tre muslimske flygtningebørn og gav Rasmus Paludan langefingeren. I frikvarteret havde følelserne stadig ikke lagt sig. En elev i klassen var blevet kaldt racist.

Med andre ord tog det kun et tre minutters indslag på tv og et frikvarter at forårsage splittelse i et ellers velfungerende fællesskab.

Al pædagogisk forskning peger på, at et klassefællesskab med tillid, tryghed og gode relationer er en af de vigtigste faktorer for at lære noget. Splittelse og dårligt sprog i klassen forårsager ikke læring, men frygt og utryghed.

I 3. klasse blev en tydelig markering af fællesskabets værdi nødvendig. De konflikter, der opstod, gav splittelsens retorik præcis, hvad den ønskede – mistillid og et dysfunktionelt fællesskab. Vi måtte bruge tid på at snakke om, at vi ikke finder os i, at vores fællesskab splittes, og at almindelig ordentlighed og andres værd ikke respekteres.

Min opgave som lærer blev udfordret, fordi den racistiske tone gør det svært at udøve anstændig og værdig klasserumsledelse. Det eneste jeg kan gøre, er at tale den splittende retorik midt imod.

Heldigvis kom Paludan ikke i Folketinget, men han modtager nu 2 millioner kroner om året i partistøtte, som han kan bruge på at fortsætte sin hadefulde retorik.

Samtidig skal jeg på en skolelærerløn konstant kæmpe for at genetablere det fællesskab, som den retorik hele tiden udfordrer.

Mette Nielsen er folkeskolelærer.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Morten Lind
  • Eva Schwanenflügel
  • Frede Jørgensen
  • Hanne Pedersen
  • Poul Anker Sørensen
  • Jørn Vilvig
Morten Lind, Eva Schwanenflügel, Frede Jørgensen, Hanne Pedersen, Poul Anker Sørensen og Jørn Vilvig anbefalede denne artikel

Kommentarer

Agnete La Cour

Hvor er det godt, at du rent faktisk bruger tid på problemet. Det er jo det, vil alle skal - hver eneste gang, det opstår, både blandt børn og voksne. Begrænsning af ytringsfriheden er ikke løsningen.

Touhami Bennour

Det er en måde tegneren bruger i visse situationer. Under WW II de blonde( Tyskere) blev tegnet af fransk tegnere som "sataner", jeg husker det præcis som barn, for jeg er født fransk. endnu et paradoks!