Kommentar

Rune Lykkeberg: Mette Frederiksen viser vilje til at blive et globalt grønt forbillede

Det er en fantastisk tillidserklæring til borgerne i Danmark, at den rød-grønne regering vil reducere vores udledninger af drivhusgasser med 70 procent i 2030. Klimaaftalen mellem S, SF og Enhedslisten forpligter os alle til at gøre alt, hvad vi kan, skriver chefredaktør Rune Lykkeberg i dette debatindlæg
Mette Frederiksen vil lede en regering, som har verdens måske mest ambitiøse klimamål, og at hun vil lade sig drage til ansvar for den.

Mette Frederiksen vil lede en regering, som har verdens måske mest ambitiøse klimamål, og at hun vil lade sig drage til ansvar for den.

Mads Claus Rasmussen

22. juni 2019

Mette Frederiksen har truffet en ærefrygtindgydende beslutning. Mange har talt om, at Danmark skal være et grønt foregangsland, og at vi skal være et forbillede for den grønne omstilling. Flere har sagt, at det er vores forpligtelse over for vores børn.

Med det mål om at reducere den danske udledning af drivhusgasser med 70 procent i 2030, som Mette Frederiksen præsenterede sammen med Enhedslisten og SF onsdag, har vores efter al sandsynlighed kommende statsminister demonstreret, at hun vil omsætte de store ord til regeringsforpligtelse. At hun vil lede en regering, som har verdens måske mest ambitiøse klimamål, og at hun vil lade sig drage til ansvar for den. For med målsætningen følger også klimalove med bindende delmål, som Mette Frederiksens regering vil blive holdt op på.

Man kan se udmeldingen af delaftalen fra regeringsforhandlingerne som en strategisk manøvre, der skal vise offentligheden, hvad De Radikale ødelægger, hvis de ikke går med i en regering. Men det er ikke kun strategi. Det er også et utroligt offensivt løfte om at levere vores bidrag til at løse den største politiske udfordring for verdenssamfundet.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Nikolai Beier
  • Hilbert Larsen
  • Stig Bøg
  • Marianne Stockmarr
  • Ejvind Larsen
  • Niels-Simon Larsen
  • Torben K L Jensen
  • Palle Yndal-Olsen
Nikolai Beier, Hilbert Larsen, Stig Bøg, Marianne Stockmarr, Ejvind Larsen, Niels-Simon Larsen, Torben K L Jensen og Palle Yndal-Olsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Rune Lykkeberg

Du tager helt fejl i din vurdering af det "ærefrygtindgydende" i målet om at reducere den danske udledning af drivhusgasser med 70% i 2030

70% reduktion i udledningen af drivhusgasser i 2030 er rent pikmåleri fra de 3 kvinders side.

Du har selvfølgelig læst Christians Bennikes artikel inden du selv gik til tasterne ??

Anyway - Bennike fremhæver, at 80% af Polens elektricitet kommer fra kul, det samme gør varmen i 86% af landets huse.

Tyskland producerer stadigvæk el på de gamle østtyske brunkulskraftværker.

Der ville være langt mere miljøgevinst for de samme penge i at støtte en omlægning af f. ex. den polske anvendelse af kul til hvad som helst - eller få stoppet anvendelsen af HFC i køleskabe, som anbefalet i "Projekt Drawdown".

Men så ville Danmark ikke kunne bryste sig af at være supermagt-et-eller-andet med et klimamål, som ingen andre kommer i nærheden af.

Niels-Simon Larsen

Fin leder. God opsummering af, hvor vi er kommet til.
Og så mangler der alligevel det afgørende: livsstilsændringen. Jo, der står, at ‘vi skal indstille os på nye former for (og så tænkte jeg, at borgerne fik kniven mod overforbruget, men i stedet kom) varme- og energikilder’. Jo, det kan jeg da sagtens indstille mig på, men det skærende punkt er der, hvor jeg ikke mere kan opføre mig som miljøfordærver, temperaturhæver og dyreartsudrydder.

Al snakken om ny teknologi og forbedringer - skidegodt Egon - men det er ikke der, det sker. Det er i begrænsningerne af borgernes ødelæggelsesret. Det er der, slaget står eller skal stå.

Anne Mette Jørgensen, Ete Forchhammer , Morten Damborg, Marianne Stockmarr, Ejvind Larsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Det er måske en tabersag, at føre sig frem som ‘begrænser’, da vi altid knytter os til ting, men så skal der ‘larmes’ meget mere for en ny livsstil. Der er fx sådan en lille ting som Andelsgårde, den enkelte kan støtte, og der er mange andre bestræbelser i gang, som bare ikke kommer frem i offentligheden. Der er alt for lidt fokus på dem, der bærer det økologiske liv frem. Af en eller anden grund er det kedeligt stof. Benny Andersen skrev engang et digt om en lille pige, der sad og tegnede blomster, som et eksempel på en, der gjorde noget godt for verden. Vi skal helt ned i bunden og finde de mindste komponenter for en verdensændrende trend.

Morten Damborg, Randi Christiansen, Marianne Stockmarr, Ejvind Larsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Jens Winther

@Torben Lindegaard, fremragende kommentar til Lykkebergs ukritisk lallende rygklapperi. Jeg har egentlig vurderet, at Lykkebergs niveau var højere, men han kan jo have haft en dårlig dag!

Hvorfor er der ikke nogen af de "grønne" politikere, der interesserer sig for at skabe egentlige CO2 reduktioner hurtigst muligt og for færrest mulige penge? Forklaringen er bl.a. "debtaindlæg" som Lykkebergs. At hylde Mette Frederiksen fordi hun opstiller mål, der hænger frit i luften svævende og savner både metoder og midler (bl.a. penge) og som er så langsigtede, at håbet om at kunne stille hende til ansvar for manglende målopfyldelse, er virkelig ukritisk lallende rygklapperi!

Hvis man betragter det som måden hvorpå man gør sig fortjent til betegnelsen "globalt grønt forbillede" har udtrykket overhovedet ingen betydning! Man - og især politikere - bør vurderes på handlinger og opnåede resultater, ikke på toldfrie tanker. Og det eneste, Mette Frederiksen indtil nu har budt ind med, er toldfrie tanker.

Lykkeberg, du gør det urimeligt let at være politiker! På den måde kommer vi ingen vegne.

Thomas Andersen, Torben Lindegaard og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Nils Bøjden

"Rune Lykkeberg: Mette Frederiksen viser vilje til at blive et globalt grønt forbillede "

Masser af ideer omen ingen ideer om hvem og hvordan der skal betales? Det tror jeg ikke kommer til at danne forbillede.

Jubiii!

Jeg begynder sku mere og mere at tro på en Mette Frederiksen-regering!!!

Om ikke andet så fordi....
nu er det de reaktionæres tur til at jamre sig!!!!!!!!!!!

Anne Mette Jørgensen og Lene Krathmann Pedersen anbefalede denne kommentar
Nils Bøjden

"Hvorfor er der ikke nogen af de "grønne" politikere, der interesserer sig for at skabe egentlige CO2 reduktioner hurtigst muligt og for færrest mulige penge?"

Samme der skete for B. Lomborg. Da han påpegede at man kunne bruge pengene langt mere effektivt and man gjorde, blev der hylet af ham. Der var dog ikke nogen der kunne påpege at han tog fejl.

Og Polen har just meldt ud af de ingen intentioner har om at reducere deres kulforbrug, da t betyder mere for dem at have arbejdspladser. At miljøorganisationerne ikke har organiseret en demonstration foran den polske ambassade forekommer mig at vise en del af det hykleri der plager disse organisationer.

Anne Mette Jørgensen, Thomas Andersen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Det er meget afgørende, hvad der foregår i øjeblikket. Skelsættende vil jeg kalde det.
Der er ikke brug for realisme. I denne tråd er der også realister, og det er nogen, der ikke mener, at det er så slemt, som videnskaben fortæller. Jo, det er så slemt, at det dårligt kan være værre.
Den gamle krikke, B. Lomborg, skal forblive i sin stald. Den har ikke gjort noget godt, og det har dens beskytter, Fogh, heller ikke.
At beskylde miljøaktivisterne for hykleri er for billigt. Hvem er ikke hyklere? Er der en her, der tør stå frem? Nils Bøjden måske...

De radikale ødelægger spillet med deres tale om arbejdsudbud. De skal da tage sutten ud af munden nu og give deres fulde støtte til en 70%’s regering. Hvad tænker de dog på?

Jørn Vilvig, Niels Duus Nielsen, Anne Mette Jørgensen, ingemaje lange og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Nils Bøjden

"At beskylde miljøaktivisterne for hykleri er for billigt. Hvem er ikke hyklere? Er der en her, der tør stå frem? Nils Bøjden måske..."

Ih, tak.

Hyklere, nej, manglende overblik og konsekvens , ja.

Nils Bøjden

Prøv at lege med denne:

https://www.google.com/publicdata/explore?ds=d5bncppjof8f9_&met_y=eg_use...

Godt nok er Polens energiforbrug pr borger langt mindre end det er i Danmark. Til gengæld er deres CO2 udledning pr borger det dobbelte af danskernes.

Så hvad er det vi vil: Reducere CO2 udslip? Reducere lokalt / globalt? Reducere energiforbrug? Reducere transport? Reducere vandforbrug? Reducere dødelighed (hvilket nok vil modarbejde alle de andre)?

Og hvis man siger "Det hele" er mit gæt at man ingen vegne kommer.

Og de spørgsmål hører jeg ikke blive stillet.

Nils Bøjden

Men jeg vil meget gerne give et eksempel.

Mål: Reducere udledning fra transport af varer.

Hvis vi kigger på hvad der koster når vi transporterer varer er der enlang række faktorer der indgår. Energi til transport, energi til konstruktion og drift af havne / veje, energi til opbevaring af følsomme varer i kølehuse osv.

HVis vi i stedet for at reducere energiforbruget i stedet udvikler langt billigere kølehuse der samtidigt forbruger langt mindre energi, vil vi samtidigt addresse et helt andet problem, nemlig de enorme mængder fødevarer der må kasseres i udviklingslande da varerne ikke kan forbruges før de må kasseres.

I min optik bliver det så pludseligt langt vigtigere at forbedre kølehusene da vi løses en del andre udfordringer samtidigt. Men det vil betyde at vi må nedprioritere selve transport delen.

Og den type spørgsmål og prioriteringer er fuldstændigt fraværende i debatten.

@Lykkeberg
Jeg giver Torben Lindegaard ret, og kommer til at tænke på karrikaturen af D. Trump (kan desværre ikke huske i hvilket medie) der står og tisser i USAs ende af swimmingpoolen, med Europas ledere stående i vores ende, mens han udtaler noget i retning af at det jo så ikke kan genere os europæere nåe han holder sig i sin ende.
Vi skal vist som nævnt beslutte os for om et hamrende grønt Danmark på vej op, mens store dele af vores omegn er på vej ned, er ok. Eller om man skal lave en international pulje med midlerne, og så anvende dem hvor vi/man får størst klimamæssig gevinst med dem?
Det tænker jeg er en løsning der måske desværre halter på det punkt der drejer sig om hvor lang tid det vil tage at implementere!

Elisabeth Christiani

Til flytter til Vejle kommune fik i 1975 et visitkort fra fjernvarmen med termometer/ rød sprit mærket 18*og 21* Det er tilladt at tænke. DIN handling gir forvandling. 2012 satte jeg min pension op på tagetog købte varme pumpe. 2005/6 steg isolerings krav fra 25 til 40 cm! Med samme lethed kan alt nybyggeri kræves selvforsynet med jord-, sol-, vind energi. Nethandel koster km! Fej for din egen dør.

jan henrik wegener

De partier der planlægger at danne regering får p.t. en ordentlig omgang høvl af forskellige "nationalt sindede" debattører. Men er der når det gælder klimaet til dels tale om en "klima-national" tænkning? "Førertrøjer", Foregangsland", o.s.v.?

Rikke Nielsen

Klimaet kender som bekendt ingen grænser, og at igangsætte et krævende nationalt projekt for nedsættelse af CO2 giver ingen mening i den internationale sammenhæng. Medmindre der selvfølgelig befinder sig en skjult økonomisk vækst agenda bag det hele, med en drøm om at kunne sælge know-how til resten af verden inden det er for sent.

Og jo, det er primært teknologien, der skal redde os. Vi er pt 7,5 millarder mennesker på jorden - dette er det laveste tal, vi kommet til at se i fremtiden.

Randi Christiansen

Vi er i en situation, hvor vi bør iværksætte en mobilisering på linje med og mere end det - som skete, da man skulle forsvare sig mod hitlers vanvid, og da man skulle genopbygge efter ww2 - med alt, hvad vi har og kan på miljø-og socioøkonomisk permakulturel omstilling.

Som jeg har forstået morten østergårds indvending mod de tre andre partiers aftale er det, at de ikke har anvist finansiering? Og det er jo her, det store slag skal slås. Hvordan anvendes midlerne bedst?

Vi er sandsynligvis i den meget ubehagelige situation, at der skal et mirakel til - som i en model, der anviser vejen uden at nogen udsættes for urimelige ofre - før store dele af det globale kollektiv vil kunne enes om en bæredygtig fordelingsnøgle af overlevelsesressourcerne. Det er plan A. Plan B må anvise, hvordan vi håndterer de store klimaforandringer og heraf følgende migrering? A + B er opgaven.

Morten Damborg

Lad os være positive!
Jeg siger “fint nok” til Mette Frederiksen!
Jeg siger “fint nok” til Rune Lykkeberg!
I gør, hvad I skal oppefra - jeg regner med, I har lyst!

Her nede fra kæmper jeg min egen kamp. Jeg er vegetar, jeg kører helst med fyldte tog, ingen fly, og jeg prøver at overtale konen til at sælge bilen - og indtil det lykkes, tvinger jeg hende til, at vi kun kører lange, nødvendige ture med fyldt bil.
“Oppefra” og “Nedefra” er ikke fjender. Vi skal bevæge os mod hinanden. Og ja, hvis den ene er bedre end den anden, så kan det forhåbentlig anspore den anden til at kæmpe. Analogien kunne være, et tre-årigt barn, der bliver mere og mere opsat på at få en krammer, jo tættere mormoderen kommer på, efter at de i første omgang var 500 meter fra hinanden på stranden. 499, 498, 497, 496...

Anne Mette Jørgensen, ingemaje lange og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Nils Bøjden

"Vi er sandsynligvis i den meget ubehagelige situation, at der skal et mirakel til - som i en model, der anviser vejen uden at nogen udsættes for urimelige ofre - før store dele af det globale kollektiv vil kunne enes om en bæredygtig fordelingsnøgle af overlevelsesressourcerne. Det er plan A. Plan B må anvise, hvordan vi håndterer de store klimaforandringer og heraf følgende migrering? A + B er opgaven."

Prioriteringen er langt mere grundlæggende. Det kunne f.eks være"Vil vi bruge 10 mia på endnu flere gaver / velfærd til danskerne eller vil vi bruge pengene på markante CO2 reduktioner i u-landene?"

Randi Christiansen

Niels bøjden@ - "Vil vi bruge 10 mia på endnu flere gaver / velfærd til danskerne eller vil vi bruge pengene på markante CO2 reduktioner i u-landene?"

Definér "endnu flere gaver/velfærd til danskerne" - tak.

Nils Bøjden

"Definér "endnu flere gaver/velfærd til danskerne" - tak."

Partierne kappedes om at love enorme mængder penge til velfærd, i et omfang jeg vil betegne som gaveregn.
Soc.Dem:http://nyheder.tv2.dk/2019-05-13-socialdemokratiets-velfaerdsudspil-inde...
https://www.information.dk/indland/leder/2019/05/igen-endnu-socialdemokr...

Soc.Dem begyndte endda at bruge kommunernes penge:
http://nyheder.tv2.dk/politik/2019-05-13-socialdemokratiet-vil-flytte-mi...

Osv. Osv.

Vil du virkelig have at jeg finder de enorme mængder løfter om valg gaver frem?

Nils Bøjden

OG ikke et or om hvordan det skulle effektueres.

Mit gæt er at den eneste måde man kan få 1000 sygeplejersker mere er at få de der er i arbejde til at arbejde noget mere. Men det vil kræve en sukkerbid, f.eks i form af lavere saktter på arbejde, som SF-El overhovedet ikke har til sinds at levere da de begge mener at arbejde skal beskattes hårdere og at der skal gives flere penge til de der ikke arbejder.

Nils Bøjden

Flere læger kræver formodentlig noget der ligner 10 år eller mere.. Og der er bare om at komme i gang med det . 50 eller 100 ekstra studiepladser om året som man så skal sikre ikke bliver anvendt af svenskere eller nordmænd som det skete for 10-15 år siden. Men det er ikke noget man kan effektuere i løbet af en valgperiode.

Randi Christiansen

Nils, jeg er helt enig i, at ufinansierede gaver og velfærd ikke er en god ide, men jeg forventer da, at partierne kommer ud med et budget, der hænger sammen uden at visse grupper overbelastes.

Overbudspolitik er noget skidt, men samtalen om prioritering er vigtig.

Nils Bøjden

"Nils, jeg er helt enig i, at ufinansierede gaver og velfærd ikke er en god ide, men jeg forventer da, at partierne kommer ud med et budget, der hænger sammen uden at visse grupper overbelastes. "

Mit gæt er at 90% af gave/løfte regnen fordamper med forklaringen"De andre ville ikke være med". Uden nærmere specifikation.

Randi Christiansen

Jeg forstår det nu mere som hensigtserklæringer : 'så fremt i fald ... ' men jeg har måske ikke hørt ordentligt efter

Thomas Andersen

Det er eddermame let at være rød, man skal blot melde et tilstrækkeligt stort tal ud og hele venstrepressen og alle miljøorganisationerne ligger på hælene af beundring... Væk er kritikken selv om det skriger til himlen at der er tale om en stor gang varm luft så længe der ikke foreligger en plan. Eller en finansiering. Faktisk har Mette og Co. meldt ud at de vil bruge hele råderummet - og mere til - på forbedre velfærd. Så selv et børnehavebarn kan jo se at det slet ikke hænger sammen.

Det nationale "klima" ! Sidste nye mode.
Så længe verden ikke trækker læsset samme, og vores politikere skøjter rundt på overfladen - hvorfor skal jeg så gøre noget som helst for at lægge mit liv om.
Ingen skal pålægge mig dårlig samvittighed. Jeg følger ikke moden.

Gennemse klimamålene : Afskaf fattigdom - stop sult - sundhed og trivsel - Kvalitets uddannelse - Ligestilling mellem kønnene - osv i samme skure.
Jamen alt det har vi heri landet allerede.
Så komme som nr 13 : Klimaindsats !

Jo, helt fint, men hvis hele verden ikke er med ..... der er røre i andedammen fuld af rappende politikere, der forsøger at overgå hinanden.
God regeringsforhandligt !

Anne Mette Jørgensen

Er det ikke bare drømme. Det forekommer mig som utopi med medmindre man bruger kinesiske metoder til at få folk til at makke ret.
Som Socialdemokratiets udspil om tidligere folkepension er dette endog endnu mere utopisk.
Hvordan vil de opnå det. Svaret blæser i vinden, og min tiltro til Mette F er lig 0.
Hun har vel ikke fået en ny personlighed siden hun var minister.
Fattige børn siger Radikale. Ja, rigtigt og jeg er enig, men med partiets øvrige politik bliver der bare andre fattige og vi skal nok blive hundset med af Morten Ø og co. , for sådan er det jo!

Nils Bøjden

Da vi oplevede boomet i vindmøller var det baseret på massive skattelettelser for private investorer. Selvom EL-SF og S elsker at fremhæve vindmøllerne som eksempel, tvivler jeg stærkt på at de er villige til at følge finansieringsmodellen.

Niels-Simon Larsen

Ironisk nok er det eneste, der kan redde os, nogle katastrofer. Folk synes stort set, at det går meget godt, og at det kommer til at gå endnu bedre, når den grønne vækst tager rigtig fat. Varmen sidste sommer er glemt, og selvom vi kommer op på 30 grader nu og endnu varmere sydpå, så klarer vi den nok.
Nej, vi skal have massive skybrud, langvarig tropevarme og skovbrande her og der, for ellers har klimahysterikerne bare været hysteriske. Sidste sommer hed overskrifterne, Californien brænder, Sverige brænder. Det er ikke nok. Det skal hedde, Danmark brænder! Ellers er der jo ikke noget i vejen. Folk vil have beviser, hvis de skal opgive deres overforbrug. At det så bliver for sent at gøre noget, tænker de færreste på.
En nu er Mette F klar over det og forsøger at få de radikale til at forstå. En bestræbelse, der er al ære værd. Hvor store skal katastroferne være, før de radikale forstår situationens alvor?
Menneskeheden ændrer ikke indstilling, før det er for sent, så derfor er det nødvendigt, at Danmark går foran som det gode eksempel. Det er nu, vi skal støtte socialdemokratiet. Denne gang er det socialdemokratiet, der bygger flyveren under flyvningen.

Niels-Simon - " Folk" er ikke dig og mig, men verdens ledere.
Klimakamp er ikke indenrigspolitik og partifnidder.

Min opskrift er total omlægning af skat. CO2 afgift i bred forstand - på alt forbrug af jorden og resurserne.
Så angribes forbrugerismen istedet for arbejdssomheden med dens skat på arbejde, og skatteborgerne får indflydelse på hvor meget, vi vil betale i skat.

Sagt på en anden måde : Kapitalismen skal spændes for klimavognen istedet for at bremse den.
Selv om verden ikke er med, kan vi med fordel gennemføre dette alene - for retfærdighedens skyld og for at hindre snyd og bedrag, både nationalt og grænseoverskridende.

Niels-Simon Larsen

Jeg mener ikke, at kapitalismen vil redde andet end sig selv. Den søde kapitalisme findes ikke. Vi skal have et helt andet forhold til det at arbejde. Bedst, hvis vi kan afskaffe ordet, arbejde, og erstatte det med aktivitet. Det at gå på arbejde hører industrialismen til. Vi skal have et nyt syn på borgeren. Vi går ind i en tid, hvis vi da ønsker at overleve, hvor det mere hedder’vi’ og ikke ‘jeg’. Jegperioden var den, der ødelagde naturgrundlaget.

Det er ikke min opfattelse, at ret mange har indset, at festen er forbi. Børnene, der skriger, at de vil have en fremtid, er en forvarsel, men de kan ikke stille ret meget op, hvis ikke de støttes af voksne. De kan lave postyr i de små hjem ved ikke at spise mors kødmad og ikke tage med på flyrejser eller køre i familiens bil. Børn bliver let grebet af angst, for billeder af katastrofer eller dyr med plastic som maveindhold, slår hårdt ind.
Det er kun toppen af det isbjerg, vi har set indtil nu.

NSL - Du har fuldt styr på den klimatossede melodi i lille Danmark.
Og kapitalismen er kommet for blive. Erkend det bare og gå ind for at bruge den rigtigt i klimakampen.
Der er ikke anden realistisk vej.

Randi Christiansen

Leo@ - "Kapitalismen er kommet for at blive"

Noget gudsjammerligt vrøvl. Som tidligere nævnt er det privatkapitalismen, som er ødelæggende for vore samfund. Og selvfølgelig kan den privatanarkistiske, asociale forvaltning ændres. Og vil naturligvis blive det, når et flertal fatter, hvor ødelæggende den er.

Randi - Kapitalismens skadevirkninger kan fjernes, hvis verden vil. Men fjernes helt kan den ikke.
Hvad er det udbredte, teoretiske alternativ ? Sikker "Noget gudsjammerligt vrøvl."

Randi Christiansen

Leo@ - vi kapitaliserer hver gang, vi anvender en ressource.

Privatkapitalisering er, når det, som tilhører fællesskabet, erhverves og udnyttes af private interesser for egen vindings skyld og uden hensyn til fællesskabet.

Når det ydermere lykkes for privatkapitalisterne at lokke borgerne til at konkurrere indbyrdes om overlevelsesressourcerne i stedet for at samarbejde om administrationen af dem, går det galt. Som det ses.

Randi - Selv om vi her i landet gennemførte det, vi er enige om, ville vi stadig leve i kapitalismen i verden.
Du kan sagtens mene, at dette skal indføres i hele verden, men det er og bliver noget uopnåeligt, der kun eksisterer i studiekredsens verden.

Læs igen i 16.36. Mon den nye regering har det i baghånden ;-) Nej, vi er langt fra idealerne, både vedrørende klimaet og andre samfundsforhold.

Randi Christiansen

Leo@ - nu må du altså enten acceptere eller begrunde en afvisning af, at der er forskel på kapitalisme og privatkapitalisme. Og med hensyn til forandringspotentiale, er jeg mega træt af at høre på jeronimusser i alle aldre ytre sig om 'at sådan har det altid været, og sådan vil det blive ved med at være'.

Man må forstå, at alt hele tiden er i bevægelse, og at det, som afgør retningen, er de agerendes bevidsthedsniveau. Det er megalomant eller ubegavet at påstå, at man ved hvordan og med hvilken hastighed, evolutionen vil forløbe

Jeg er helt på det rene med, at dit forsvar for din argumentation er, hvad vi hidtil har set. Hvis man bygger statsdrift på sådan en livsanskuelse, kommer man jo ikke ud af stedet, men er nærmest som små kaniner paralyserede af lyskeglen. Evidensen for dit synspunkt er ikke eksisterende, det er blot en uunderbygget desværre almen antagelse, som man kunne mistænke er kolporteret af de korrupte, som privatprofiterer på, at resten ikke er vakse nok til at forsvare fællesejet.

Rigtigt - ingen, heller ikke jeg, kan se ind i fremtiden. Du har det nemt. Du påstår bare med stor selvsikkerhed.
Kom så med en realistisk model for en helt andet økonomisk verdensorden og en sandsynliggørelse af, hvordan den indføres - og af hvem.
Og hvilket dansk politisk flertal vil erkende fællesejet og gennemføre grundskat og resurseafgifter indenfor en overskuelig fremtid - bare her i landet.
Står der bare en antydning heraf i det, der ikke er et regeringsgrundlag - i dagens anledning.
Lad os glæde os over vores enighed på det felt.

Randi Christiansen

Leo@ - jeg synes ikke, at jeg hverken påstår eller gør det med større selvsikkerhed end du.

Jeg fremlægger og argumenterer for mit perspektiv. Som er, at bag handling er bevidsthed. Som ikke er en statisk størrelse.

Du kan selvfølgelig vælge at se mistrøstigt på fremtiden, men bør dog forstå, at din version ikke er virkeligheden.

Og som sagt, bevidsthed kommer før handlen. Derfor vil den bæredygtige løsning vokse frem i takt med erkendelsen af dens nødvendighed. Dummere er vi trods alt ikke. Det er lidt ligesom, hvis du sagde, at det kan godt være, det er dumt at hoppe på eet ben, når jeg skal fremad, men det er nu den måde, jeg kender, det fungerer ved hjælp af en rollator, og jeg kan ikke forestille mig, hvordan jeg skulle aktivere andre muligheder.

Hold nu op leo, vi ved, at vi kun anvender en mindre del af vort potentiale, så selv om det ser mørkt ud, er muligheden for endog eksponentiel udvikling i miljø-og socioøkonomisk permakulturel retning absolut en mulighed.

Randi Christiansen

Leo@ - "Kom så med en realistisk model for en helt andet økonomisk verdensorden"

For at sige det helt kort, så er nuværende verdensuorden et fejlskud af de store. At påstå, at det ikke kan korrigeres i miljø-og socioøkonomisk permakulturel retning, er et lige så stort fejlskud.

Randi Christiansen

Og hvordan det gøres? Ja først må man gøre sig status helt klar, dernæst formulere visionen og så vil man være nærmere en forståelse af hvad, man kan gøre i den aktuelle situation, som peger i den retning, man gerne vil.

Det er også klart, at jo længere man har rodet sig ind i vildnisset, jo vanskeligere er det måske at rode sig ud igen. Det må man naturligvis ikke lade sig slå ud af. Og i øvrigt er miraklernes tid ikke forbi.

Ikke noget svar. Hvem er "man" ?
Men så svarer jeg for dig.
Det er med (privat) kapitalismen som med klimaet. Det skal løses på verdensplan - og i sammenhæng.
Hvorfor siger du ikke bare : Sagen behandles i FN og det vedtages med stort flertal. De lande, der ikke vil være med, udsættes for handelsblokade.
Simpelt, ikke ;-)

Randi Christiansen

Leo, 'man' er dig, mig og alle, der deltager i den politiske samtale og selvfølgelig eksperter på de specifikke områder.

Den nye regering har sammen med det parlamentariske grundlag udfærdiget et forståelsespapir, hvor de vigtigste politikområder beskrives. Når det praktiske arbejde begynder, og virkeligheden rammer, vil det afklares, hvordan man kan udføre opgaverne ifht de givne restriktioner, som er på det pågældende tidspunkt.

Den nye regering kommer til at vise, om de kan blive enige om administration af de givne ressourcer. De skal holde sig til hensigtserklæringer, ikke løfter (forståelsespapiret) og være ærlige omkring de politiske indsatser.

Visionen, som er efterlevelse af de permakulturelle principper, må fastholdes, og det muliges kunst udvises. Hverken du eller jeg er fagøkonomer, men vi har lov at have en mening om, hvorledes fællesejet administreres og at påpege, hvis man synes, noget er uhensigtsmæssigt.

Mht at 'det skal løses på verdensplan' er at sige, at man må begynde et sted.

Randi Christiansen

Rettelse : 'De skal holde sig til hensigtserklæringer, ikke udstede løfter, de ikke kan indfri (forståelsespapiret) og være ærlige omkring de politiske indsatser.'