Klumme

Jeg kunne sikkert optimere mig til en mere effektiv arbejdsdag, men det har jeg ikke lyst til

En 30-timers arbejdsuge lyder som en drøm, men hvis prisen er, at man skal arbejde totalt effektivt og koncentreret hele tiden, står jeg af. For der skal være tid til latter, pauser, fejl og tvivl på arbejdspladsen, skriver publikumsudvikler Mikka Tecza i dette debatindlæg
Debat
24. juni 2019

Jeg skal fortælle dig en hemmelighed, kære læser. Jeg arbejder ikke altid effektivt. Og når dagen er slut, står det mig ikke altid lysende klart, hvad jeg egentlig har opnået i min arbejdstid.

Det er ikke ond vilje, eller fordi jeg ikke er glad for og gør mig umage med mit arbejde. Det er simpelthen, fordi min arbejdsdag er brolagt med forstyrrelser, spildtid, uendelige møder, støj og akutte anfald af manglende tankevirksomhed. Ligesom din, måske?

Jeg er ikke i tvivl om, at jeg med de rigtige tiltag kunne skære en del af den tid, jeg bruger på at løse mine arbejdsopgaver.

Det ved jeg bare ikke, om jeg har lyst til.

Venstrefløjens drøm

Den 15. juni bragte nærværende avis en artikel, der bar den besnærende overskrift »It-virksomhed sænker arbejdstiden til 30 timer – og øger overskuddet med 233 procent«. Artiklen handlede om det digitale reklamebureau IIH Nordic, der på markedets vilkår har realiseret det, som venstrefløjen drømmer om: en arbejdsuge på 30 timer, eller fire hverdage.

Artiklen blev en decideret viralbasker. Den blev delt vidt og bredt, også – mistænker jeg – af folk, der ikke læste videre end overskriften. Endelig! Et bevis på, at en kortere arbejdsuge ikke kun er godt for familielivet og folkesundheden, men også kan betale sig økonomisk. Endelig et holdkæftbolsje til Cepostypernes evindelige indvendinger om, at ’det koster’ at holde fri.

Det øgede overskud – og det i øvrigt nedbragte sygefravær – opstod dog ikke ud af det blå efter den kollektive nedgang i arbejdstid. Virksomheden har indført en række effektiviseringstiltag – såkaldte tools og hacks – der alle havde til formål at eliminere spildtid, sløvhed og dårligdom i de timer, hvor medarbejderne forventedes at arbejde (jeg vil især fremhæve det herligt managementagtige udtryk ’at være i pomodoro’, som kort fortalt går ud på at arbejde koncentreret og uforstyrret – en forbløffende sjælden luksus på de fleste arbejdspladser).

Som en af virksomhedens medarbejder fyndigt formulerede det:

»Når en deadline nærmer sig, arbejder man pludselig hurtigere. Det ved enhver. Det er det, som vi har sat i system.«

Optimeringslykken

Egentlig er det ganske passende, at det første bud på en totalt gennemeffektiviseret og derfor økonomisk rentabel 30-timers arbejdsuge kommer fra it-branchen, hvor iværksætterånd og visioner om fremtidens smarte løsninger mødes. Techverdenens hellige stad Silicon Valley er notorisk besat af at optimere ikke bare arbejdsprocesser, men selve det arbejdende menneske. 

Mød f.eks. Twitters CEO Jack Dorsey. Hvis produktivitet er Gud i det vilde tech-vesten, så er Dorsey ypperstepræsten af produktivitetshacks, der ud over særdeles rigid kalenderstyring inkluderer periodevis faste – der angiveligt får tiden til at gå langsommere – og isbade hver morgen. Facebooks Mark Zuckerberg går i det samme tøj hver dag for at bruge mindst mulig tankevirksomhed på andet end at udvikle sin virksomhed, og i den mere outrerede afdeling har vi typer som entreprenøren Serge Faguet, der har fundet optimeringslykken i præstationsfremmende kosttilskud og små doser mdma.

Der er selvfølgelig langt fra disse eksempler til IIH Nordics tiltag med at stille vand og sunde snacks frem, så medarbejderne kan opretholde et stabilt energiniveau. Eller ’pomodoro’-begrebet, der jo bare handler om at give sine kolleger lidt arbejdsro.

Faktisk lyder begge dele helt fornuftigt.

Alligevel er der noget i mig, der stritter imod effektiviseringstanken. En af mine kollegers reaktion på historien om IIH Nordic var da også, at så ville han hellere arbejde fem dage om ugen. 

Måske skyldes det, at vi grundlæggende holder af at møde på arbejde hver dag. Eller at vi ikke bryder os om den strenge kontrol, som effektiviteten fordrer. For mit eget vedkommende oplever jeg også, at spildtid kan være noget andet end bare spildt. Det er socialt samvær med mennesker, jeg holder af. Det er latter, pauser, tid til fejl og tvivl. Det er følelsen af ikke kun at være et optimalt menneske, men et helt menneske. 

Den følelse er også noget værd. Spørgsmålet er, om den er uforenelig med en mere effektiv arbejdsdag. Denne klumme er i hvert fald både for lang og forsinket, så måske ville jeg alligevel have godt af lidt pomodoro.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Niels Duus Nielsen

Hvis en 30-timers uge kræver den totale disciplinering af arbejderne, er der ikke tale om en frigørelse. Og det er der da al mulig grund til at frygte, så længe profit er Gud og mellemlederen er hans profet.

Men hvorfor skulle det egentlig være nødvendigt? Utrolig meget lønarbejde kunne sagtens afskaffes og/eller konverteres til hobbyvirksomhed, hvis der var en almen økonomisk buffer af en slags, som fx borgerløn. Og hvis man virkelig er så glad for kollegerne og arbejdet, at man ikke kan undvære det, er der jo ingen, der forhindrer én i at arbejde gratis om fredagen.

Ikke alt arbejde er kontorarbejde, og jeg er ret sikker på, at man gerne vil have en ekstra fridag om ugen, hvis man for eksempel lever af at flytte tunge ting eller gøre rent efter folk.

Pas på med at tro, at dine individuelle livsvilkår kan ekstrapoleres til at gælde for alle. Det er en typisk tankeløs middelklassefejlslutning, som er medvirkende til den foragt for middelklassen, som os, der ikke tilhører nævnte socialgruppe, kan nære.

Steffen Gliese, Viggo Okholm, Lise Lotte Rahbek, Bjarne Bisgaard Jensen, Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel, Jens Kofoed, Ebbe Overbye, Anders Jacobsen, P.G. Olsen, Katrine Damm, Egon Stich og Anders Reinholdt anbefalede denne kommentar
twan manders

Mange kunne snild arbejde 15 timer om ugen hvis man skar alt pseudo arbejde fra

Eva Schwanenflügel

Jeg tror sygeplejersker, SOSU'er, pædagoger og lærere ville se rødt, hvis nogen foreslog de kunne arbejde mere 'pomodoro' end de gør i forvejen :-O

Eva Schwanenflügel

PS. Pomodoro er italiensk for tomat.
Altså rødt.

Husk nu, vi arbejder faktisk for hinanden

Ib Christensen

Får et indtryk af, at der ikke er nogen der kender til en 37 timers arbejdsuge, hvor det forventes der arbejdes alle 60 minutter hver time!

Torben Skov, Lise Lotte Rahbek og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Ib Christensen

Sådan er det jo i eliten ;-)

Eva Schwanenflügel

Ej, det er forenklet.
Kunne bare ikke stå for klichéen ;-)

Mads Kjærgård

En eller anden sagde: "Arbejde udvider sig, indtil det tager den tid, der er afsat til det." Var det Parkinson han hed?

Ib Christensen

"For der skal være tid til latter, pauser, fejl og tvivl på arbejdspladsen, skriver publikumsudvikler Mikka Tecza i dette debatindlæg"

Mikka Tecza: Har du overhovedet sat dig ind hvorfor så mange af dine skattekroner, bliver givet til dansk erhvervsliv idag p.g.a. ukvalificerede danskere og dovne hunde?

Jeg spørger fordi jeg begynder at få det indtryk, at nogen skal arbejde 80 minutter i timen, og betale for et arbejde, for at du og andre kan grine hele vejen til banken. I arbejdstiden.
Er det derfor du ikke brokker dig over, at dine skattekroner går til at dække omkostninger for produktion af vare du forventes, at betale fuld pris for senere.?

Hvis du er en af dem der stemte/stemmer på partierne bag arbejdsmarkeds reformen, og det medfølgende beskæftigelses cirkus, så syntes jeg dit indlæg nærmer sig det sjofle.
For dette brude du have bragt til torvs for længe siden, p.g.a. den hetz en stor del af dine landsmænd udsættes for.

Så hvorfor nu, hvor de selvsamme landsmænd kunne risikere, at skulle arbejde 60 minutter i timen, i færre timer i ugen?
Har du noget særligt imod om andre kunne finde på at grine en dag, og arbejde 4 i stedet for at arbejde 5 dage mon.