Kronik

Skovene er uundværlige i klimakampen. Men de kan ikke give os klimaaflad

Skove er en effektiv og billig CO2-støvsuger. Men at plante træer som klimakompensation for flyrejser og masseforbrug må ikke blive en sovepude i klimakampen. Vi skal både mindske vores CO2-udledning massivt og bevare og genoprette skove, hvis klimaforandringerne skal bremses, skriver politisk koordinator i Verdens Skove Gry Bossen i dette debatindlæg
Jo mere, man lader skoven stå og passe sig selv, des mere CO2 optager og lagrer den i sine voksende træer og i jorden under skoven.

Jo mere, man lader skoven stå og passe sig selv, des mere CO2 optager og lagrer den i sine voksende træer og i jorden under skoven.

Jan Grarup

5. juni 2019

At bevare skov er en vigtig klimaløsning. Men skoven kan ikke kompensere for vores CO2-udledning, eksempelvis fra flyrejser. Vi er nemlig nødt til både at mindske vores CO2-udledning og bevare og genoprette skove, hvis vi vil bremse klimaforandringerne.

Det er ved at dæmre for flere og flere: Skal det lykkes at stoppe katastrofale klimaforandringer, kræver det en total omlægning – intet mindre. En omlægning af strukturen i vores samfund, i vores produktion og i vores forbrugsmønstre.

Det stiller os både som samfund og som borgere foran nogle svære valg.

Flyrejser udleder eksempelvis store mængder CO2, men er blevet en så integreret del af mange menneskers liv, at det kan virke som en umulig udfordring at droppe dem. Dilemmaer som dette har ført til, at ideen om klimakompensation er blevet et varmt emne.

Tanken går ud på, at man ’opvejer’ den CO2, man selv udleder, ved at støtte diverse klimaprojekter andetsteds, så det samlede regnestykke går i nul.

Altså en slags klimaaflad, man kan købe sig til, og som vil gøre det o.k. – eller i hvert fald lidt mere o.k. – at fortsætte med at flyve. Umiddelbart synes det at være en logisk og simpel løsning, der tillader os både at blæse og have mel i munden.

Der er bare et lille problem: Løsningen holder ikke, for hele ideen om CO2-kompensation bygger på en grundlæggende misforståelse.

11 år til at halvere udledningen

For at forstå, hvorfor det ikke er nogen brugbar klimaløsning at kompensere for sin CO2-udledning, er vi nødt til at løfte blikket og se på klimaproblemerne i et lidt større perspektiv end den enkeltes flyveture.

Vi står i dag i en situation, hvor vi ifølge FN’s klimapanel, IPCC, har 11 år til at vende skuden og sænke vores globale udledning af drivhusgasser til under det halve. Det vil kræve en markant forbedring af den nuværende indsats. Hvis det lykkes, vil vi derefter have mellem 10 og 20 år til at gå i såkaldt nettonuludledning. 

Det vil sige, at vi skal sænke vores CO2-udledning med 95 procent, samtidig med at vi sikrer et aktivt optag af CO2 fra atmosfæren, der er lige så stort som vores resterende udledning.

Endelig er det sandsynligvis nødvendigt at opnå en negativ udledning: Vi skal simpelthen ende med at optage mere CO2 fra atmosfæren, end vi udleder.

Vi skal altså have indrettet vores samfund og planet således, at vi udleder utroligt lidt CO2, samtidig med at vi sørger for, at der er et større optag af CO2. Lad os forsøge at sætte nogle tal på dette regnestykke.

Ifølge IPCC har menneskeheden et samlet budget på mellem 420 og 570 gigaton CO2-udledning tilbage, inden mængden af CO2 i atmosfæren overskrider niveauet for 1,5 graders temperaturstigning. Lige nu udleder vi omkring 40-55 gigaton CO2 om året.

Det betyder, at vi har mellem 8 og 11 år tilbage, inden det globale budget er brugt op, hvis vi fortsætter i dette tempo.

I takt med at vi mindsker den globale udledning, bliver løbetiden inden vi rammer CO2-kistebunden selvfølgelig også længere. Det er planen, at vi skal halvere vores udledning inden 2030 og gå i nettonul senest i 2050.

Det er derfor alfa og omega, at vi mindsker vores udslip så hurtigt som muligt inden for det næste årti.

Samtidig skal vi sørge for et større CO2-optag, som kan afhjælpe den udledning, vi absolut ikke kan undgå. Det kunne f.eks. være fra varmeforbrug, hospitalsvæsenet eller produktionen af nødvendige ting.

Naturens egen klimaløsning

Heldigvis for os findes der allerede en effektiv, billig og sikker CO2-støvsuger: Skove og andre naturlige økosystemer både optager og lagrer store mængder CO2, lige så længe de står og vokser.

Jo mere, man lader skoven stå og passe sig selv, des mere CO2 optager og lagrer den i sine voksende træer og i jorden under skoven.

Men når skoven fældes og brændes, udledes den ophobede CO2 til atmosfæren igen. Og p.t. fældes og brændes der så meget, at skovrydning står for mellem 10 og 20 procent af de globale CO2-udledninger. Vi kan derfor sænke den globale udledning markant bare ved at stoppe med at fælde skov.

Når vi undlader at fælde skov, forhindrer vi ikke blot CO2-udledningen herfra; vi sikrer samtidig en masse fremtidigt optag af CO2, som skovene kan stå for, når nu de får lov til at leve videre. Skovenes evne til at optage og lagre CO2 gør dem til en eminent klimaløsning.

Ifølge en nyere rapport fra det internationale forsker- og ngo-netværk Clara om emnet er det muligt at spare og optage knap 15 gigaton CO2 om året fra år 2050 gennem skove og andre naturlige økosystemer.

Dette vil blandt andet kræve, at vi genopretter udpinte og fældede skove på i alt 950 millioner hektar. Det svarer i runde tal til størrelsen på hele Kina.

Vi har ikke råd til klimakompensation

Man må formode, at det i sig selv allerede vil være virkelig svært at gennemføre politisk og i praksis. Der er som bekendt heller ikke ubegrænset plads på kloden, og en stor del af den plads, vi har, er der brug for til at producere mad til hele verdens befolkning – også hvis vi bruger denne plads så effektivt som muligt.

Konklusionen af regnestykket er derfor, at selv med et massivt øget optag af CO2 i naturen, er vi stadig nødt til at nedsætte vores udledning med noget nær 95 procent, hvis vi skal holde os inden for det globale CO2-budget.

At få naturen til at hjælpe os i mål ved at optage mere CO2 er med andre ord allerede regnet ind i vores meget stramme klimabudget. Prøver vi at bruge den til også at kompensere for, at vi fortsætter med nice to have-udledninger som for eksempel ferien i Thailand, har vi allerede overskredet budgettet.

Situationen taget i betragtning skal vi både holde op med at flyve og bevare skoven, hvis vi skal holde os under 1,5 graders opvarmning.

Kompensation og aflad er derfor ikke begreber, der er plads til i klimakampen. Vi har alle en udledning, og ingen mennesker i et vestligt samfund kan undgå at sætte CO2-aftryk.

Så snart vi erkender dette, og stopper med at bruge ideen om klimakompensation som sovepude, kan vi få overblik over, hvor stor vores udledning reelt er, og hvad vi kan gøre for at nedsætte den.

Hvad kunne det så være, hvis det ikke er CO2-kompensation?

Vi kan og skal som borgere forbruge langt mere klimavenligt, hvilket indebærer at nedsætte vores forbrug af materielle ting, skifte størstedelen af vores kødindtag ud med proteinholdige planter, og erkende, at vi i princippet kun kan rejse med fly en gang hvert femte eller tiende år. I hvert fald indtil teknologien har sikret, at flyene ikke udleder drivhusgasser eller vanddamp på flyveturen.

Alt imens vi som forbrugere skal mindske vores personlige aftryk, skal regeringer og industrien arbejde lige så hårdt på at sænke udledningen fra de offentlige institutioner, infrastrukturen og produktionen af de ting, vi ikke kommer uden om at skulle bruge.

Her kan man som borger presse på for de nødvendige forandringer – med underskriftindsamlinger, demonstrationer, borgerforslag og ikke mindst når krydset skal sættes til folketingsvalget.

Betyder alt dette så, at man skal lade være med at støtte skovprojekter? Tværtimod. Det er bydende nødvendigt, at vi bevarer de skove, vi har, og genopretter dem, vi har ødelagt.

Vi må bare ikke tro, at vi kan tørre vores egen del af arbejdet med at bremse klimaforandringerne af på skoven.

Gry Bossen er politisk koordinator i Verdens Skove.

De 167 millioner indbyggere i Bangladesh er kun ansvarlige for 0,3 pct. af den globale udledning af drivhusgasser. Det på trods er befolkningen blandt de allermest udsatte for klimaforandringerne. Billedet af fra en flygtningelejer i Bangladesh, hvor de lige nu er ved at skærme sig mod voldsom regn.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Flemming Berger
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Trond Meiring
  • Torben Ethelfeld
  • Torben Skov
  • Lise Lotte Rahbek
  • Eva Schwanenflügel
Flemming Berger, Bjarne Bisgaard Jensen, Trond Meiring, Torben Ethelfeld, Torben Skov, Lise Lotte Rahbek og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Michael Hullevad

Gid det var så nemt at forhindre klimaforandringer! Der er indløbet ordrer på + 3000 kulkraftfyrede værker (der har en levetid på +40 år) som Kina og Japan bygger. Indien vil fordoble udledningen af CO2 inden 2030. Kina har øget CO2 udledningen med 50% de sidste 2-3år. De vil skifte til A kraft efterhånden, men levere kulkraftfyrede værker mod kredit til gengæld. De 0,1% som danskerne bidrager med kan nedbringes, men vil kun have symbolsk betydning.

Carl Chr Søndergård, Per Torbensen og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Dengang jeg var lille, for en menneskealder siden, var en flyvetur til Asien kun for de meget rige og derfor en temmelig eksotisk affære. Amerika var ligesom Australien et symbol på frihed og mest af alt lande man rejste til for aldrig at vende tilbage - i modsætning til Grønland, som det er vigtigt at komme hjem fra, for at kunne fortælle man har været der - og fordi der er koldt. Verden var kæmpe stor og på mange måder utilgængelig. Det må den, for min skyld, gerne blive igen.

Flemming Berger, Trond Meiring, Lise Lotte Rahbek, Steen K Petersen og Søren Bro anbefalede denne kommentar

vi må også se på den globalisering, der gør, at man med enorme offentlige tilskud kan tjene penge i Danmark på at producere svin, der skal sendes hele vejen til Kina, mens miljø og sundhed lider hårdt under det.

Trond Meiring, Lise Lotte Rahbek og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
René Arestrup

Det deprimerende faktum er imidlertid, at den omstilling, der er nødvendig forekommer helt og aldeles urealistisk. Én ting er at vi, i den rige del af verden, skal omlægge vores livsstil og forbrug, hvilket kan være svært nok i sig selv, men der er stadig flere hundrede millioner kinesere, indere, afrikanere m.fl., som, helt forståeligt, higer efter en levestandard, der bare tilnærmelsesvis er på niveau med vores - og som naturligvis vil vælge at tage den korteste vej dertil.
Hvad skal vi sige til dem? Det kan I desværre ikke venner, for vi befinder os midt i en klima- og miljøkrise, som ganske vist er skabt af vores overforbrug, men som nu berører os alle på denne klode?
Nogle løsningsforslag?

Karsten Jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Trond Meiring og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Johnny Hedegaard

For at undgå misforståelser og fejlkonkluderinger:
Jeg er stor tilhænger af, at vi mennesker påtager os at være markant mere miljøbevidste og -ansvarlige.
- I min research på området er jeg dog endu ikke stødt på BEVISET, den rygende pistol om man vil.
Internationale forskere er indbyrdes i strid om betydningen af CO"-udledningen.
Adskillige undersøgelser peger på, at i tidligere tider har CO2 og høje/lave temperaturer ikke samme betydning som man tillægger i dag.
Alligevel har et markant flertal "besluttet" at CO2-udledning er selve indbegrebet af det onde.
Jeg forsøger ikke at underminere debatten, rigtigt eller forkert påtager jeg mig ikke.
Ejheller efterlyser jeg holdninger.
Det jeg efterlyser er et evidensbaseret bevis på "den rygende pistol".
Et bevis på at, og hvorfor, CO2 er indbegrebet af "det onde".

Simon A. Beck

Verdens Skove har ret i at skove er et vigtigt middel til at optage og lagre CO2 fra atmosfæren, men glemmer (undlader) at nævne at vi bliver nødt til (også) at bruge skoven, dvs fælde træerne, og bruge dem til klimavenlige produkter - for at undgå den fortsatte brug af fossile råstoffer. Det kan fx være i byggeriet hvor træet fortsat lagrer CO2 som kulstof og erstatter andre klimabelastende byggematerialer. Og restprodukter fra skoven og den træforarbejdede industri kan erstatte fossile brændstoffer eller andre fornødenheder der i stigende omfang kan laves af biobaserede råstoffer.
Det fremgår heller ikke at skovene med tiden bliver 'fyldte' med kulstof - og på vejen dertil optager mindre og mindre CO2. Fælder vi i stedet træerne, naturligvis i balance med tilvæksten og med hensyn til biodiversitet og skovens andre værdier, så holder vi skoven i vækst som er skovenes sande klimamotor.
Skoven er et kæmpe aktiv i klimakampen og der er al mulig grund til at støtte skovrejsning og -bevarelse i hele verden. Men kun hvis vi aktivt bruger skovene, udnytter vi det fulde potentiale.

Lars Steffensen

@René

"Én ting er at vi, i den rige del af verden, skal omlægge vores livsstil og forbrug, hvilket kan være svært nok i sig selv,..."

Det er ikke spor svært. Det er et simpelt spørgsmål om at tilpasse sin livsstil til levestandarden anno 1920 eller deromkring.

"....men der er stadig flere hundrede millioner kinesere, indere, afrikanere m.fl., som, helt forståeligt, higer efter en levestandard, der bare tilnærmelsesvis er på niveau med vores - og som naturligvis vil vælge at tage den korteste vej dertil."

Der er intet der tyder på at de er i nærheden at at realisere disse drømme. Eller at de vil være i stand til at gøre det over de næste tusind år. Så med mindre du forestiller dig at vi i vesten skal betale for kinesisk levestandard, så kan det have lang udsigter at nå i nærheden af vores levestandard.

Efter valgnederlaget blev Thulesen Dahl hånet for at have fremvist sin SAS-billet til Bornholm med indbygget klimaflad. Men i grunden sætter DF-formanden jo fingeren på det ømme punkt: man kan ikke, meningsfuldt, købe klimaaflad! Man kan eller bør ikke kunne kapitalisere eller kvotificere hverken retten til klima"synder" eller retten til produktion (kvotekonger, gyllekvoter etc.) denne markedslogik understreger derimod, hvor langt bagud vi er. Samtidig understreger det med overdreven tydelighed, at EU er problemet, men at unionen aldrig blir en del af løsningen.

Lise Lotte Rahbek, Karsten Jensen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
René Arestrup

@Lars Steffensen
Jeg forestiller mig ikke noget som helst. Jeg iagttager en verden, som bevæger sig i en forkert retning og en menneskehed, som, uanset forskelle, har fælles materielle aspirationer.
En levestandard som i 1920....? Er det et forsøg på at være morsom?

Lars Steffensen

@ René

"En levestandard som i 1920....? Er det et forsøg på at være morsom?"

Det er et forsøg på at være konkret. Du kan ikke opnå de tilstræbte "klima-mål" uden at reducere energiforbrug per capita. Hvis det skal batte noget, så kræver det at vi komme tilbage til pre 1920 forbrug eller deromkring. Altså indføre tårnhøje skatter på energi, sådan at forbruget begrænses.

Det er det man aldrig når at nævne, når man snakker om "klimamål". Måske fordi det nok ikke glider ned så let, som nogle abstrakte fraser om "bæredygtighed".

René Arestrup

@Lars Steffensen
Du bekræfter blot min værste pessimisme.
For du forestiller dig vel ikke, at det har nogen som helst politisk gang på jord, at foreslå, at vi alle skal leve på et pre 1920-niveau?
Det får du muligvis et sekterisk mindretal med på, men det vil aldrig - som i aldrig - blive accepteret af de brede masser.
Og det rummer naturligvis sit eget dystre perspektiv.

Lars Steffensen

"For du forestiller dig vel ikke, at det har nogen som helst politisk gang på jord, at foreslå, at vi alle skal leve på et pre 1920-niveau?"

Nej. Jeg påpeger blot at det er konsekvensen af at man godtager de dommedags-profetier, vi har hørt angående klima-katastrofer de seneste 20 år. Når først man tager teorierne alvorligt, så er det der man ender.

Og du har fuldstændig ret i at det ikke har gang på jorden: USA har sagt nej tak til Kyoto aftalen. Frankrigs "gule veste" har sagt nej tak og demonstreret i måneder fordi den franske regering har taget de første små skridt i den retning. Hvad resten af verden siger ved vi ikke endnu, men det er næppe ret meget anderledes.

De fantastiske teorier om klima-katastrofer trives kun så længe man holder konsekvenserne af disse teorier skjult. Og man holder disse konsekvenser skjult fordi man godt ved at folk ikke vil opgive deres moderne tilværelse for at undgå at et lille mindretal får våde tær på Maldiverne.

Karsten Olesen

Denne forfatter

https://effektivtlandbrug.landbrugnet.dk/artikler/laeserbreve/klimaraade...

kommer I en skønsberegning til at det - med de mest effektive nedpløjningsmetoder -
kan lade sig gøre at fjerne 9,8 t CO2, eller 2,23 t Cpr hektar pr år

* Hvis jorden på en hektar indeholder 2,0 procent kulstof (3,4 pct. humus), er der i pløjelaget 127 ton humus, der indeholder 75.000 kg kulstof svarende til 275.000 kg CO2.
* Hvis vi vil forhøje indholdet med bare 0,1 procentpoint (fra 2,0 til 2,1 pct.) i pløjelagets dybde, og vi antager, at der kan lagres et ton CO2/ha årligt (forskernes hidtidige antagelse), vil det tage 13 år. Disse 13 ton CO2 svarer til blot 3,5 ton kulstof. Har vi en drøm om at forøge en jords indhold af kulstof fra 2,0 til 2,5 procent vil det dermed tage 65 år.
* Men heldigvis kan det med effektive efterafgrøder og efterladt halm, som også giver føde til regnorme, lade sig gøre at øge mængden ganske betragteligt. Nemlig til 1,2 ton kulstof pr. hektar svarende til 4,4 ton CO2 pr. hektar. Dermed vil det kun tage 2,95 år mod 13 år.
* Med 2.224.575 hektar i omdrift i Danmark svarer det til, at der årligt bliver fjernet 9,8 millioner ton CO2 fra atmosfæren. Det danske reduktionsmål, som vi skal leve op til ifølge krav fra EU, er 2,5 millioner ton CO2

I denne kommentar:
https://www.information.dk/udland/2018/10/traeerne-redde#comment-1326680

vises beregninger, som giver at skovene kan binde 4-8 ton kulstof pr. ha, mod marknedpløjningens 1,2 ton pr hektar.
Skovene er altså langt den største kulstofbinder – og tropiske regnskove eller mangroveskove er flere gange mere effektive end tempererede.

Skovene er altså bestemmende for det naturmæssige råderum - som man i tyndt befolkede områder afbalancerer med reglen om at man skal nyplante mindst lige så meget som man fælder.

René Arestrup

@Lars Steffensen
Jeg er ikke på holdet, der 'tror', at konsekvenserne af den globale opvarmning kan reduceres til et spørgsmål om at nogle mennesker på Maldiverne 'får våde fødder'.
For det må nødvendigvis være et spørgsmål om 'tro', når den absolutte majoritet af videnskaben peger på langt større og væsentlig alvorligere konsekvenser.
Det vælger jeg så at 'tro' på.
I øvrigt forekommer dine forudsigelser tilsvarende dystopiske, når du, tilsyneladende i ramme alvor, mener, at vi vil være tvunget til at leve som for 100 år siden, hvis vi vælger at tage videnskaben alvorligt.
Den specifikke kausalitet er i bedste fald mangelfuld.

Lars Steffensen

@René

"Jeg er ikke på holdet, der ’tror’, at konsekvenserne af den globale opvarmning kan reduceres til et spørgsmål om at nogle mennesker på Maldiverne ’får våde fødder’."

Men er du parrat til at forlange at vi omstiller til en 1920-livsstil baseret på dine formodninger?

"For det må nødvendigvis være et spørgsmål om ’tro’, når den absolutte majoritet af videnskaben peger på langt større og væsentlig alvorligere konsekvenser."

Videnskabelig viden er ikke baseret på majoriteter, men på evidens.

"Det vælger jeg så at ’tro’ på."

"Ja. Du troede sikkert også en gang at man kunne få aids af heteroseksuel aktivitet. Og det troede du i så tilfælde fordi en gruppe forskere mente at dette var nødvendigt at "mene" af hensyn til aids-forskningen, ligestilling og bevillinger til aidsforskningen. "Klima-forksning" har samme karakter af propaganda, forskningsmidler og politisk korrekthed.

"I øvrigt forekommer dine forudsigelser tilsvarende dystopiske, når du, tilsyneladende i ramme alvor, mener, at vi vil være tvunget til at leve som for 100 år siden, hvis vi vælger at tage videnskaben alvorligt."

For anden gang: " Jeg påpeger blot at det er konsekvensen af at man godtager de dommedags-profetier, vi har hørt angående klima-katastrofer de seneste 20 år. Når først man tager teorierne alvorligt, så er det der man ender."

"Den specifikke kausalitet er i bedste fald mangelfuld."

Det er faktisk en central pointe.

Du har tilsyneladende tilsluttet dig hoben af mennesker, der anser klima-forskeres dommedagsprofetier som en videnskabelig etableret sandhed. Formentlig uden at tage selvstændigt stilling til hverken evidens eller konsekvenser.