Det helt store tema for folketingsvalget var afgjort miljø og klima, som alle partier pludselig flokkedes om at omfavne. Med udsigt til en ny S-regering og med skelen til dennes potentielle støttepartier ser vi blandt andet opbakningen til klima- og miljødagsordenen i spørgsmålet om en egentlig klimalov.
Spørgsmålet er dog, om vi som samfund kan gå endnu længere for at sikre miljø og klima. Det har Norge gjort ved at lave en grundlovssikring.
Udlændingepolitikken fyldte også i valgkampen. Selv om de to områder er forskelligartede, giver det måske mening at angribe dem med samme juridiske greb.
Valget giver mig som juridisk forsker i forfatningsret anledning til at overveje, om der kan eller bør bæres nyt brænde til bålet i forhold til den flere gange strandede diskussion om behovet for at ændre grundloven. Særligt fordi der er behov for at styrke de grundlæggende rettigheder.
Trænger vores nuværende grundlovs rettighedskatalog til en opdatering, som binder politikerne i højere grad i forhold til Danmarks overholdelse af internationale forpligtelser?
Det kan både være i forhold til Parisaftalen, men også i forhold til menneskerettighederne, som nu særligt dikteres fra Luxembourg og Strasbourg.
Der er tale om en diskussion, der mange gange tidligere har været skudt til hjørne. Nedsættelse af en grundlovskommission har de senere år været fremført af mange af de kommende støttepartier til en socialdemokratisk ledet regering med forskellige motiver.
Seneste skud på stammen er retten til at stemme til folketingsvalg for udenlandske statsborgere, når de har været i Danmark i over fire år, som Alternativet ønsker. Alternativet vil i øvrigt også give naturen grundlovssikrede rettigheder. De Radikale og SF ønsker at fjerne kongehusets rolle i forfatningen. SF har også foreslået en modernisering af grundloven i forhold til menneskerettighedsbeskyttelse og en indskrivning af internationale konventioner i grundloven, ligesom de ønsker at indskrive retten til en bæredygtig grøn fremtid.
Grundlovssikret klima
Som inspiration for en fornyet debat om en grundlovsrevision kan vi med fordel skæve til vores nordiske naboer. Det fremgår således direkte af Norges grundlov § 112, at:
»Enhver har rett til et miljø som sikrer helsen, og til en natur der produksjonsevne og mangfold bevares. Naturens ressurser skal disponeres ut fra en langsiktig og allsidig betraktning som ivaretar denne rett også for etterslekten.«
Norges grundlov foreskriver hermed, at naturgrundlaget skal betragtes som en grundlæggende rettighed for mennesker – også for vores efterkommere – og derved er grundlovsparagraffen en måde at værne om miljø og klima på.
At naturgrundlaget sættes i fokus også rent retligt og ikke kun politisk kendes ikke blot fra Norge, men er et emne, som også i juridiske kredse herhjemme diskuteres indgående.
En anden og nyere tilgang eller tankegang, om man vil, består således i at flytte fokus fra menneskers individuelle rettigheder, et antropocentrisk fokus, og i stedet sætte naturen i fokus. Det forsker min kollega Katarina Hovden i med sit ph.d.-projekt: »Taking Rights of Nature and Human Rights Seriously: On Balancing Rights in an Earth-centred Legal Paradigm«.
Katarina Hovdens projekt består blandt andet i at analysere den innovative retsudvikling, som har fundet sted i flere lande de seneste år, for eksempel i Ecuador, New Zealand, Indien og USA.
Her har naturen fået status som et retssubjekt og er i enkelte tilfælde blevet tildelt egne rettigheder. Retsudviklingen er et udtryk for en grundlæggende omstrukturering af de traditionelle juridiske systemer med formålet bedre at kunne imødekomme bæredygtighed og udligne global ulighed.
Om vi helt er klar til at forlade vores mangeårige tradition i det danske forfatningsretlige system med et antropocentrisk fokus på individuelle rettigheder til mennesker, er jeg ikke sikker på.
Men et skridt i retning af bedre sikring af miljø og klima vil i hvert fald kunne hentes fra den norske model. Ved at indskrive retten til et bæredygtigt naturgrundlag i grundloven undgår man nemlig, at området afhænger af skiftende regeringers potentielt forskellige holdninger og prioriteringer.
Vanskelig proces
At der er behov for en opdatering eller modernisering af den danske grundlov vidner et blik på vore øvrige skandinaviske lande om. De har alle ændret deres forfatninger i nyere tid. Således Norge i 2016, Sverige i 2011 og Finland i 2000.
En af grundene til, at den danske grundlov ikke er blevet ændret, er, at der er tale om en vanskelig proces.
Som det fremgår af grundlovens § 88, kræver det, at Folketinget først vedtager forslaget til den nye grundlov. Så skal der udskrives valg til Folketinget. Efter valget skal det nye folketing også vedtage grundlovsforslaget, som ikke må være ændret i forhold til det oprindelige forslag. Til sidst skal der afholdes en folkeafstemning, hvor det kræves, at »et flertal af de i afstemningen deltagende og mindst 40 procent af samtlige stemmeberettigede afgive[r] deres stemme for Folketingets beslutning«. Denne proces fremhæves ofte som forklaring, når diskussionen om grundlovsændringer skydes ned.
Skulle der alligevel kunne samles et flertal om en grundlovskommission efter det seneste valg, så tyder debatterne op til valget på, at en form for sikring af miljø og klima formentlig godt ville kunne opnå konsensus på begge sider af midten – men om det skal ske på grundlovsniveau er mere tvivlsomt og har mig bekendt ikke været gjort gældende i regeringsforhandlingerne (endnu).
Et hul i grundloven
Helt anderledes forholder det sig med det andet store tema i valgkampen; udlændingepolitikken. Den synes jeg også fortjener en plads i debatten om en eventuel grundlovsrevision.
Spørgsmålet er, hvilke grundlæggende rettigheder der findes i Danmark i forhold til udlændingepolitikken. Der er fortsat konsensus på midten af dansk politik om, at man ikke vil melde sig ud af hverken EU eller Danmarks internationale forpligtelser på menneskerettighedsområdet, men der skal med forskellige sproglige variationer føres ’en balanceret og realistisk’ eller ’retfærdig og realistisk’ udlændingepolitik.
Fra et forfatningsretligt perspektiv findes der ikke paragraffer i grundloven, som giver beskyttelse i forhold til, hvilken udlændingepolitik som kan føres. Ikke andet end måske forbuddet mod direkte at diskriminere på baggrund af religion, hvilket kan beskytte mod visse politikeres ekstreme ønsker om at udvise visse borgere alene med henvisning til deres religiøse overbevisning.
Vores grundlov giver ingen retningslinjer for retten til familieliv eller andre grundrettigheder, som kendes fra EU-retten og Menneskeretskonventionen. Det betyder, at det reelt er de internationale traktater og EU-retten, som beskytter og udvikler dette retsområde.
Om det er ønskeligt, at udlændinges rettigheder alene sikres af internationale instrumenter, eller om det ville være hensigtsmæssigt at få en beskyttelse på grundlovsniveau, kan der formentlig gives mange forskelligartede svar på, afhængigt af hvor man befinder sig på det politiske spektrum.
Fra juridisk forfatningsretlig side kan det i hvert fald konstateres, at med en styrkelse af grundlovens rettighedskatalog vil Folketing og regering sammen kunne binde også fremtidens politikere og sikre et værn mod eventuelle politiske luner og populistiske strømninger i forhold til udlændinge- og klimapolitikken.
Sune Klinge, postdoc i forfatningsret, Det Juridiske Fakultet, KU
Tak for et kærkomment, meget oplysende indspark, som forhåbentlig kan vække genklang på Christiansborg.
Netop forskellen mellem at tildele hhv. mennesket ret til en sund, bæredygtig natur eller naturen ret til egen trivsel, som Sune Klinge berører, har uruguayanske Eduardo Gudynas en del at sige om, bl.a. her (på spansk): http://naturerightswatch.com/por-que-bolivia-no-reconoce-los-derechos-de... Han sammenligner Ecuadors forfatning (ændret i 2008), som anerkender naturen som retssubjekt, med Bolivias fra 2009, hvor retten til en natur i balance tildeles mennesket — og hvor en faldgrube samtidig åbner sig, idet en anden del af forfatningen gør det til en statslig prioritet at industrialisere og kommercialisere naturressourcerne, hvilket også har fundet eftertrykkeligt sted under Evo Morales’ markante udbygning af gas- og olieudvinding i landet, herunder i fredede områder og oprindelige folks territorier.
Pointen synes at være, at det centrale ved en forfatningsændring, hvis den for alvor skal batte noget, er at sætte naturen og ikke mennesket i centrum. Det er for mig at se en proces, der i ligeså høj grad som på det juridiske plan skal finde sted i vores bevidsthed og værdisæt, fremfor alt kollektivt. I en dansk kontekst med vores næsten totalt opdyrkede landskab og hyperteknologiske sociale liv, virker det umiddelbart som ren teori og uoverstigeligt i praksis. Men forhåbentlig kan jeg tage fejl, og at få det hele mejslet ind i vores grundlæggende jura virker absolut som et berettiget skridt på vejen.
Måske er værdien af naturens grundlovssikrede ret til et godt miljø i Norge, en anelse oversolgt.
Jeg tænker på de mange havbrug, som har ødelagt vandmiljøet og drevet de naturlige bestande af fisk, ud af fjordene. Er der et forbud på vej mod havbrug i Norge af den grund?
Vi skal ikke ændre grundloven og slet ikke så udlændinge kan stemme til folketingsvalg efter bare 4 år i Danmark. Danskkundskaber erhverves ikke på 4 år!
Hvorfor ikke også indskrive i grundloven at sikre et sikkert og sundt arbejdsmiljø, således at det ikke er muligt, som nu med det indgåede arbejdsmiljøforlig at sikre 6 tusinde døde i dets 3-årige løbetid af snigende sygdomme, især arbejdsbetinget kræft af kemiske stoffer?
At det bliver umuligt for danske beskæftigelsesministre som Mette Frederiksen, der ikke engang ville forbyde kræftfremkaldende stoffer, som i mange år har været forbudt i nabolande.
Herhjemme er der efter Folketingsvalget opstået et klimaråd. Det er sandsynligt her det ender. En grundlovsændring som skal sikre et værn mod menneskefjendske strømninger, kræver simpelthen tilstedeværelsen af personlige egenskaber, der ikke er tilstede hos nogen i Folketinget i dag. Specielt i forhold til udlændingepolitikken ser vi, at en grundlovsændring ikke er mulig. Det politiske klima er forpestet af Centrum-Højres menneskehad.
Kampen om pengene og magten har handlet om at pumpe Højrefløjen op, for at bevare flertallet i Folketingssalen, til at bevare fordele i magt og økonomi. Der har været en monopolisering af magten, som skulle holde venstrefløjen udenfor indflydelse, for at undgå omfordeling fra de rige til de fattige.
Menneskerettighederne i grundlovens rettighedskatalog har ikke forhindret politikerne i at skabe fattigdom i modbydelig omfang. Politikerne er faldet til et usædvanligt lavt punkt når det gælder moral. Tilbage står kun formuepleje; det gælder om at øge pensionspengene, værdien af ejerboligen og aktieportefolien. Danskerne har den største personlige gæld, og det forhindrer en grundlæggende omlægning for at reducere CO2-udledningen. Vækst er nødvendig ved en så stor gæld, men det medfører mere CO2-udledning, den stiger for hvert år.
Velfærden i Danmark blev redesignet henimod middelklassen, og det er gået ud over de handicappede, pensionisterne og de syge, som fik alt færre penge at leve for. Samtidigt er den sociale sikring blevet udhulet, således at der ikke er langt vej, før man ryger helt ud, og ingen indtægter har overhovedet. Øget ulighed har stået øverst på dagsordenen.
Fattigdommen i Danmark er skabt af politikerne, ved krav fra arbejdsgiverne om billig arbejdskraft og billige varer, og fra dem med formuer. Næsten alle partier i folketinget har stemt på nedskæringerne, på trods af at der er masser af penge i samfundet, rigtigt gang i hjulene og store formuer.
Den sociale sikkerhed og retfærdighed er væk. Centrum-Højre har sammen med magteliten ødelagt socialvæsenet og de forhindrer integrationen. De formuende samarbejder med højrefløjen og knægter friheden og menneskerettigheder. Menneskerettigheder bliver knægtet og politikerne skaber ydmygende social kontrol. Et stort antal mennesker er nu udenfor politisk indflydelse. Magten centraliseres og Folketinget har mister deres moralske kompas.
En national genopretning af socialvæsenet i Danmark skal ske, mens der stadigvæk er nogen herhjemme, som husker hvad empati, solidaritet og social retfærdighed er. Socialvæsenet hænger i laser og pjalter, efter to årtier med mishandling, piskning og udsultning af de socialt udsatte. Den næste regering skal underskrive en social kontrakt, så den forpligter sig til at gennemføre en national social genopretning.
Danmarks største forlegenhed er den alarmerende procentdel af børn, der lever i fattigdom. Dette blev fuldstændigt overskygget af diskussionen om klimaforandringer i Folketingsvalget. De sociale nedskæringer, eller som politikerne plejer at kalde dem reformerne, har sendt landet ud i ydmygende fattigdom, noget som ikke er set før i nyere tid.
Tja.
»Enhver har rett til et miljø som sikrer helsen, og til en natur der produksjonsevne og mangfold bevares. Naturens ressurser skal disponeres ut fra en langsiktig og allsidig betraktning som ivaretar denne rett også for etterslekten.«
Prøv lige at lade Enhedslisten og Bæredygtigt landbrug tolke den tekst.
De kommer nok ikke til samme konklusion.
Derfor er ideen med at indskrive noget sådant i grundloven noget pop politik.
Med hvilken ret skulle vi fastlåse vores øjeblikkelige politiske konsensus i forhold til kommende generationer i Danmarks grundlov ? Skal vi kopiere muslimernes udfordringer med haditterne som danskernes med grundloven ?
Hvis jeg mener at have lært noget i mit livsforløb er det, at omstillingsparathed ikke skal kæmpe med fortidige absolutter oven i de aktuelle udfordringer i en verden med accelererende dynamisk udvikling.
@ Kim Houmøller
20. juni, 2019 - 12:22:
"Vi skal ikke ændre grundloven og slet ikke så udlændinge kan stemme til folketingsvalg efter bare 4 år i Danmark. Danskkundskaber erhverves ikke på 4 år!"
Kim, hvordan ved du det?
Jeg har set syrere lære dansk hurtigere end noget man rimeligt kunne forestille sig..
Og så findes der altså skæbner vi burde gå i dybden med.
Flygtninge som er så traumatiserede af 'opholdet' i fængslerne at vi i vores dejlige land overhovedet ikke kan forestille os noget så grumt.
Skal vi skære alle over samme kam?
Udviklingen går alt for stærkt til at vi kan etablere konsensus og sandhed her og nu, helt som vi aldrig skulle have vedtaget politisk konsensus om CO2 i FN som den styrende faktor i klimaforandringerne.
Det bliver dyrt og virkningsløst.
Om vi har 0.028% eller 0.0415% CO2 i atmosfæren, har kun akademisk interesse i en verden, hvor vanddampen styrer klodens klima.
10000 fly er konstant i færd med at efterisolere klodens klimaskjold ved at overrisle troposfæren med vanddamp fra fossil afbrænding og dermed forøge højden af troposfæren med reduceret mulighed for udstråling af varme, specielt over de geografisk små poler, som tidligere stod for en anselig del af klodens negative strålingsbidrag. Nordpolen viser de største effekter af luftfarten, fordi der er langt flere fly i luften over den nordlige halvkugle og troposfæren her er meget tyndere end ved ækvator.
Vi kan historisk lære rigtig meget af den klimatiske misforståelse på højde med kirkens benægtelse af solen som planetsystemets centrum, men det er en ringe trøst for os her og nu.
Det er hyggeligt med et godt miljø, men det er vigtigere med økonomisk vækst. Så må vi leve med en død planet, den var ikke stor nok til vores drøm om evig vækst.
Der er to synspunkter i artiklen som jeg gerne vil i problematiserer:
1. Enhver har rett til et miljø som sikrer helsen, og til en natur der produksjonsevne og mangfold bevares. Naturens ressurser skal disponeres ut fra en langsiktig og allsidig betraktning som ivaretar denne rett også for etterslekten.«
Denne RETTIGHED, skal den så gå forud for andre rettigheder; eks.vis retten til at vælge, hvad man vil så i sin have, retten til at udrydde skvadderkål, retten til at købe en bøf eller køre til moster fødselsdag i min bil, og så videre…
Og hvordan vil man lige kontrollere at disse rettigheder bliver opfyldt….?
2.
..”naturen fået status som et retssubjekt og er i enkelte tilfælde blevet tildelt egne rettigheder. Retsudviklingen er et udtryk for en grundlæggende omstrukturering af de traditionelle juridiske systemer med formålet bedre at kunne imødekomme bæredygtighed og udligne global ulighed.”
Bortset fra skovens dybe stille ro, hvem er så naturens stemme: Fredningsforeninger, Green Peace, Ingers Katte Hjem eller hvem?
Hvis man vil lave en GRUNDLOVS ændring, må man sikre sig at man både har en klar måde at forvalte og straffe overtrædelser på.
Den norske model er en gratis politisk HENSIGTs erklæring, og at ophøje naturen til en JURIDISK PERSON, er et futilt forsøg på at forvalte natur og miljø ud fra jura.
Miljø og klima problemer er for påtrængende til at vente på en ev.t juridisk disskusion om grundlovændringer og ”rettigheder”.
Man kan bare gå i gang indenfor den gældende konstitution.
Det forlyder at gnu'ernes vandring er imploderet på grund af veje, bosættelser og krybskytteri.
Snart vil løverne uddø.
Elefanterne vil blive en historie, men ikke en særlig sød én.
Vi i vesten har udnyttet alt der kan udnyttes.
PS. Nu kommer kineserne.
"Fra juridisk forfatningsretlig side kan det i hvert fald konstateres, at med en styrkelse af grundlovens rettighedskatalog vil Folketing og regering sammen kunne binde også fremtidens politikere og sikre et værn mod eventuelle politiske luner og populistiske strømninger i forhold til udlændinge- og klimapolitikken."
Det kunne være rart at være fri for politiske luner og populistiske strømninger og i stedet enes om en miljø-og socioøkonomisk bæredygtig (permakulturel) ressourceforvaltning.
Hidtidige forvaltning har jo netop ikke respekteret allemandsejet, det økologiske grundlag som er overlevelsesressourcernes forudsætning, men snarere administreret efter princippet om privatprofitering på og indbyrdes konkurrence om disse overlevelsesressourcer.
Når disse principper hersker i ressourceadministrationen, burde det være indlysende, at mere eller mindre snæversynede og egoistiske interesser risikerer at blive styrende. Som det ses. Det koster dyre lærepenge. Meget dyre.
“For min skyld kunne vi kopiere hele Norges paragraf 112 direkte til vores egen grundlov. Men her melder sig imidlertid to problemer. For det første har den slags mildest talt lange udsigter; det kræver stor politisk og folkelig opbakning plus en god portion tid og tålmodighed at ændre grundloven. Det andet problem er dog værre. For selv hvis vi lykkes med at få skrevet hensyn til fremtidige generationer og til naturen ind i vores grundlov – hvordan sørger vi så for, at loven faktisk virker efter hensigten?
Hvis det politiske system er så blindt for det lange perspektiv, som jeg og en række forskere har påstået, hvad vil en sølle lovændring så ændre på det store billede? Ja, vi vil sikkert se en masse klimaretssager imod danske regeringer, ligesom i udlandet. Men vi vil sandsynligvis også se et politisk system, som relativt let ryster retssagerne af sig igen – som vi også har set i udlandet.
Problemet bliver altså, at den progressive lov let risikerer at drukne i et i øvrigt kortsigtet og fastlåst system. Og en løsning, hvor det i bund og grund bliver civilsamfundets rolle at holde skiftende regeringer ansvarlige for lovens opretholdelse ved hjælp af klimaretssager, er ikke en bæredygtig model. Det, vi ønsker os, må være en model, hvor det parlamentariske system af sig selv tager vare på vores fælles fremtid.
Med andre ord: I den bedste af alle verdener havde vi en kombination af det, vi kan kalde passive og aktive elementer – altså både et forbedret (passivt) lovværk og politiske organer, der virker langt mere aktivt på fremtidens vegne.”
https://www.zetland.dk/historie/segJnGA9-a8l4nJ6K-f3be8
Det forlyder nu at gletcherene i Himalayabjergene smelter hurtigere end nogensinde før.
Det betyder, at Indien vil være uden vand inden længe.
Allerede nu er temperaturen over 50 grader i mange regioner.
Det meldes at over 78 mennesker har mistet livet på grund af temperaturstigninger.
Hvordan sørger vi for vand til de tørreste steder, uden det går ud over klima og biodiversitet?
Vi kan jo sige til klimaet at det skal overholde grundloven, ellers kommer vi efter det :-)
Vi bliver nødt til at komme efter det snart.
Ellers er vores verden ødelagt.
Bare lige for klimaets og og den tørre humors skyld:
Den norske model er en gratis politisk HENSIGTs erklæring, og at ophøje naturen til en JURIDISK PERSON, er et futilt forsøg på at forvalte natur og miljø ud fra jura.
Hvis man vil lave en GRUNDLOVS ændring, må man sikre sig at man både har en klar måde at forvalte og straffe overtrædelser på.
Miljø og klima problemer er for påtrængende til at vente på en ev.t juridisk disskusion om grundlovændringer og ”rettigheder”.
Man kan bare gå i gang indenfor den gældende konstitution.
Vi ved hvor det bærer henad.
Ingen vilde dyr overlever.
Se bare her i Danmark med ulven..
De vilde dyr er i vejen
Jeg ved ikke hvorfor ingen indregner 'vådgas' eller brinttransportmidler.
Morten Balling siger jo vi ikke har litium batterier fordi vi ikke genanvender dem, hvilket er stupidt.
Også fosfor er ved at blive noget vi skal kriges om.
Først og fremmest skal retten til livsrundlaget - naturen og dens rigdomme - skrives ind i grundloven.
Alle mennesker skal have lige ret til livsgrundlaget og dets økonomiske værdi.
Den private ejendomsret til livsgrundlaget og dets økonomiske værdi er en af de væsentligste årsager til ulighed.
Ingen skal kunne eje det, ingen har skabt.
Dernæst skal pligten til at bevare naturgrundlaget skrives ind i grundloven.
Ingen må ødelægge det, alle har lige ret til.
Hvis vi er fælles om livsgrundlaget, og ingen kan benytte det til at berige sig på andres bekostning, vil det blive meget lettere at skabe opbakning til de nødvendig forandringer.
De positive resultater af forandringerne vil komme alle til gode.
- I modsætning til idag hvor de få bruger deres ejendomsret til livsgrundlaget til at tilrane sig ufortjente formuer.
Lars bækgård, så sandt - næste store udfordring - når de neoliberalistiske privatkapitalister har fjernet deres grådige, dumme, mafiøse hænder fra fællesfadet - er, at enes om hvad og hvordan, den hensigtsmæssige forvaltning af fællesejet så skal være.
Privatkapitalisterne har jo med ufattelig skamløshed skabt almindelig accept af en forvaltning, hvor de har endog meget frie rammer for selv at bestemme hensynet eler mangelen på samme til livs-og naturgrundlaget.
Det er en stor udfordring at fravriste disse typer deres forrang og få dem til at forstå, at deres ressourceadministration også er deres egen grav. De fatter det åbenbart ikke, eller også har de planer om at kolonisere det ydre rum. Hvad ved jeg, men det er sq en mærkelig form for perverteret intelligens, der udvises. Og civilsamfundet lader sig indfange og dressere som små lydige lønslaver, hvis den alternative mulighed, der gives, 'at man jo bare kan starte egen virksomhed' ikke rigtig virker.
Ja god dav du, tænk at den er gangbar i 2019. Det er os alle, som mere eller mindre frivilligt er fanget af et dysfunktionelt paradigme. Som altid har hersket, fordi nogen få har evnet at tage magten over resten. Med den fossile æra eskalerede denne dysfunktionalitet udi absurdum. Dumdumdum ...
Men jeg tror ikke, at rovdyrskapitalisterne - dyremose, borgen, poulsen, bo 'nets' nilsson og co - i et ærligt øjeblik selv tror på, at det er ok, hvad de gør.