Læserbrev

Socialdemokratiets tvungne tjenestepligt for læger ligner en løsning fra en fejlslagen kommunistisk stat

Hvis vi tillader, at politikere kan fremtrylle tjenestepligt for et erhverv og sende folk hen, hvor de synes bedst, vil det påvirke os alle. I dag er det mig, men i morgen er det dig, skriver medicinstuderende Kristian Egebjerg i dette debatindlæg.
Debat
26. juni 2019

Både Lars Løkke Rasmussen (V) og Mette Frederiksen (S) er inden valget kommet med forslag til at få skabt forbedringer i Sundhedsvæsenet. Et forslag skiller sig dog ud fra mængden som en lysende sten fra Tjernobyl. I Socialdemokratiets udspil »Tid til omsorg« fortæller de, at de vil bruge nye løsninger for at hjælpe borgere, der står uden praktiserende læge: tjenestepligt for læger – smart!

Jeg er medicinstuderende og er derfor inden for en overskuelig fremtid færdig som læge. Det bliver spændende, når jeg er færdig. Jeg glæder mig. Mest af alt til, at den store leder, Mette Frederiksen, sender mig i arbejde i statens tjeneste. Hvor lang tid vil hun mon have, jeg skal aftjene? Ligegyldigt hvad hun vælger til mig, makker jeg ret.

Hvad mon der sker, hvis jeg nægter tjeneste – ikke at jeg kunne drømme om det – fjerner hun så min autorisation? Statens ønsker og mål vægter jo højere end mine egne. Min rolle er jo blot, at staten skal bruge mig, som den føler for. Politikerne ved jo bedst, ikke sandt?

Spurgte du mig for et år siden, om jeg ville tro på, at et socialdemokratisk lovforslag med tvang ville styre, hvor i Danmark jeg skulle leve og arbejde, havde jeg grint. Det er et tragikomisk forslag. Jeg kan kun gisne om, hvor inspirationen er hentet fra. Har Mette Frederiksen været på studietur til fortidens Østblok og fundet inspiration til et lovforslag, der hører til i en fejlslagen kommunistisk stat?

Vil man indføre tvang, starter man, hvor det er lettest. Og man kan nemt opstille et argument for, at der er brug for lægerne. Det er jo for borgernes helbreds skyld. Man gør det i den store sags tjeneste. Kære kollega: sygeplejerske, fysioterapeut eller med en anden vigtig rolle i sundhedsvæsenet. Der er da også brug for jer de steder. Socialdemokratiets argumenter kan lige vel bruges på jer.

Men kære kollega, uanset hvilket erhverv du har: Hvis vi tillader, at politikere ud af den blå luft kan fremtrylle tjenestepligt for et erhverv og sende folk hen, hvor de synes bedst, vil det påvirke os alle.

I dag er det mig, men i morgen er det dig.

Kristian Egebjerg, medicinstuderende

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Lise Lotte Rahbek

Glimrende set.
Slå dig sammen med alle de arbedsløse, som jobcentrene sender ud som statsstøtte til virksomheder i 'praktik'.
Et samarbejde kan ense med at vi får stoppet politiske overgreb på arbejdskraften her til lands.

Christel Gruner-Olesen, Niels Duus Nielsen, Eva Schwanenflügel, Carsten Svendsen, Hans Larsen, Tue Romanow, Bjarne Bisgaard Jensen, Tommy Clausen, Trond Meiring og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Torben Bjerrehuus

Et langt vigtigere argument udover Frederiksens Stalinistiske metoder er hensynet til patienterne.
Socialdemokratiet bedrager befolkningen, alternativt bunder det i en afgrundsdyb uvidenhed.
At være praktiserende læge, kaldet speciallæge i almen medicin, er nok den mest krævende disciplin i læge gerningen. Lægen skal beherske en viden indenfor alle 25 specialer, det ene øjeblik konfronteres lægen med et gynækologisk problem, det næste øjeblik med hjertesygdom etc.
Uddannelsen hertil efter afslutning af universitetsstudiet er oftest 10 år.
Når du forlader Universitet som nybagt læge kan det bedst sammenlignes med at du har bestået teoriprøven og nu de næste 10 år skal lære at køre bilen.
Mette Frederiksen ville næppe foreslå at en 17 årig mand der netop havde bestået teoriprøve, kunne tage til Nordjylland eller Falster, og der øver sig på at køre bil, eller ville hun (-:

Malte Ramskov

Det virker håbløst umoderne, men tjenestepligt er ikke usædvanligt.
Det gælder for flere fag hvor prisen for uddannelse er stor eller hvor funktionen er kritisk for samfundet.
Det gælder fx piloter i flyvevåbnet der skriver under på (vist nok) 10 års tjeneste. Det gælder værnepligtige der kan tvinges til sergentuddannelse i årgange med få frivillige. Det gælder for flere private uddannelser, hvor man forpligter sig til tjeneste hos et sponsorerende firma.
Og der har i mange år været (tvunget)allokation af tjeneste/praktikpladser i den sidste del af lægeuddannelsen for nogle specialer, hvis ikke kabalen med at besætte de nødvendige pladser, går op gennem frivillig forhandling.
Det er ikke svært at argumentere for det rimelige i tjenestepligt for nyuddannede læger, i en begrænset årrække efter endt studie. Både med henvisning til kritisk funktion og udgift.

Der vil næppe, som Torben Bjerrehus synes at indikere, være tale om at nyuddannede læger, kan udstå den nødvendige praktikperiode, som fuldt funktionelle praktiserende læger i udkantsområder.
Det ville i hvert fald være komplet sindsygt. Da det er helt korrekt at praktiserende læge er blandt de mest krævende medicinske discipliner.
Det er jo netop problemet. Der er langt mellem nyuddannede læger med evne og mod til at løfte det ansvar.

Kristian Egebjerg

Malte Ramskov jeg er for så vidt enig, men dine givne eksempler er vel eksempler på at man frivilligt indgår en kontrakt med de begrænsninger og krav der følger med. Hvorimod du i dette eksempel bliver underlagt selvsamme krav og følger uden frivilligt at indgå i dem.

Vi har allerede i dag, efter endt uddannelse - tidligere benævnt turnus i dag klinisk basis uddannelse (KBU), en 1-årig ansættelse hvor geografisk placering allokeres via lodtrækning

Niels Duus Nielsen, John Liebach og Malte Ramskov anbefalede denne kommentar
Malte Ramskov

Kristian Egebjerg,
Det er korrekt. Og man kan selvfølgelig ikke trække en sådan tvang ned over hovedet på folk, der er tiltrådt studiet på andre præmisser.
Det burde være unødvendigt at nævne, at den slags må gælde fremadrettet.

Skulle der alligevel eksistere akutte behov, bør mangelfuld rettidig omhu løses med positive incitamenter, bodsgang fra inkompetente politikere og måske midlertidige stillinger udbudt til gæstelæger. Selvom den sidste ikke altid falder i god jord;).

Niels Duus Nielsen, Kristian Egebjerg og Thomas Tanghus anbefalede denne kommentar
niels astrup

Nå ja - gymnasium i Nærum. Deltager i CEPOS-akademiet. Selvfølgelig er typer som Kristian stinkende ligeglade med, om der er lægedækning uden for Nordsjælland.

I forvejen er medicinstudiet et af Danmarks dyreste - så folk i Bælum, Vorbasse eller Nakskov har også været med til at betale for Egebjergs uddannelse. Er det urimeligt at forvente, at de ikke skal køre til Whiskey-bæltet, når de skal have forlænget deres recept?

John Liebach, Eva Schwanenflügel og Anina Weber anbefalede denne kommentar
Kristian Egebjerg

Utrolig god satirisk kommentar Niels Astrup. Den læses fuldstændig som en karikatur af en person som mener at rettigheder og meningers gyldighed defineres ud fra privilegier. Samt at de privilegier nemt kan udledes ud fra det postnummer ens forældre boede i imens man voksede op.

Jeg er helt enig i din tilgang til satire, men pas på du ikke karikerer synspunkterne for meget så din humor bliver for eksplicit som i dit indlæg.

niels astrup

Nå ja, undskyld. Jeg glemte at der - set fra Nordsjælland - ikke er nogen som helst forskel på Nærum og Nakskov.

Jacques Gauguin

Det er sjældent, at debat indlæg giver mulighed for en lidt dybere refleksion over hvilken virkelighed vi er en del af, så tak for det Kristian!
Desværre kommer den samlede skyldighed som enhver borger har i forhold til fællesskabet ikke så tydeligt frem, så... jeg prøver:
Som borger i et af verdens lykkeligste nationer er forudsætningen for bevarelse af lykken, at vi hjælper hinanden,- også selvom det betyder afsavn (!)
Som læge uddannet i 1967, hvor turnus for en tid var afskaffet, var det en kamp at få stilling, der, hvor man ønskede sig den. Det gik så op for mig, at jeg havde levet en temmelig ansvarsløs tilværelse som medicinstuderende og det nu var tiden til at tage ansvar, ikke alene for mig selv, men også for de fællesskaber, jeg nu var en del af.
I lighed med dig, var det ikke faldet mig ind, at fællesskabet pålignede mig en pligt (det var der ikke nogen, der havde fortalt mig) til ikke at udrulle mit liv på MINE betingelser, men på fællesskabet.
Egentlig passede det jo godt til de lidt lyriske forestillinger, jeg havde gjort mig om at være læge: At være til gavn for andre!
Det kan man kun være, hvis man har overskud til, ud over at passe på sig selv, at tage sig af andres behov.
Så det var, og det lyder også, som om det er det for dig, en brat opvågnen til et liv i højere grad på fællesskabets betingelser.
Men det blev nu ikke så ringe alligevel.
Du kan være glad for at det nu er gået op for dig så tidligt i dit liv, at dette er vilkårene:
Vi er soldater under kommando af vores (selv)valgte politikere!
Ja, sådan er livet (også)!
Kærlig hilsen Jacques