Kommentar

Syge hjemløse bør ikke udskrives til gaden

I Kirkens Korshær ser vi ofte, at alvorligt syge hjemløse igen og igen udskrives fra hospitalet til et liv på gaden. Der er brug for et sted, der kan gribe dem, skriver varmestuemedarbejder i dette debatindlæg
5. juni 2019

For knap fire uger siden møder jeg Hans for første gang, da han finder vej til vores varmestue på Christianshavn. Hans’ historie er unik, for den handler om netop hans liv, men den viser samtidig noget generelt om samfundets massive svigt af de mest udsatte.

Første gang Hans kommer i vores varmestue, får vi et chok.

En anden hjemløs, tydeligt berørt af Hans’ tilstand, hjælper ham ned til os. Hans er uhyggeligt tynd efter flere kræftbehandlingsforløb. Kun 41 år gammel, men ligner et skelet med hud på. Det til trods får han stadig et glimt i øjet under vores samtale.

Fedtekælderen er et dagtilbud, som på hverdage lukker kl. 14. Herefter holder enkelte andre tilbud åbent, indtil endnu færre natvarmestuer åbner. De hjemløse, der er heldige, får en madras for natten.

Da Fedtekælderen lukker, insisterer Hans på selv at komme op ad de to trin, der fører ned til vores varmestue. Udenfor står hans rollator. Det ene håndtag er ødelagt, men det er, hvad han har at støtte sig til.

Svigtet af systemet

Dagen efter er Hans tilbage. Det er fredag, og i weekenden lukker de fleste dagtilbud. Vi frygter for Hans’ liv. Han ligger træt og udmattet på en madras i vores hvilerum. Under frokosten fortæller han sin historie.

I Hans’ hjemby på Grønland er lægerne kun på kortere vikariater, og han må fortælle om sit sygdomsforløb om og om igen til nye. Men lægerne rejser, og Hans får ingen hjælp.

I juli 2018 vejer Hans 35 kg, og han og hans kæreste bliver enige om, at han må tage til Danmark i håb om at få den hjælp, der udebliver i Grønland. Med en enkeltbillet i hånden rejser Hans fra sin kæreste og to små børn til familien i Odense.

I Odense tager hospitalet Hans’ situation alvorligt.

Han bliver indlagt til utallige undersøgelser i perioden fra august til december, og udskrevet igen. Ingen kan finde ud af, hvad han fejler, og svigtet fortsætter. Han er underernæret, syg, har et meget begrænset dansk ordforråd og får ingen hjælp til at søge kontanthjælp.

Hans opgiver troen på, at han kan få hjælp til sin sygdom og vælger i stedet at forsøge at undslippe ensomheden. Hans hverken drikker eller ryger, men på Christianshavns Torv møder han andre hjemløse grønlændere. Der er nogle at snakke med, nogle der forstår ham, og nogle han forstår.

Udskrevet til gaden

Da vores varmestue lukker fredag eftermiddag, beslutter vi, at det ikke er forsvarligt at sende ham på gaden.

Han bliver hentet af en ambulance. Samme aften bliver vi ringet op af en sygeplejerske, som fortæller, at lægen vurderer, at der ikke er noget at gøre for Hans akut. Sygeplejersken har ikke set Hans og ringer blot for at videregive informationen.

Vi overtaler hende til at tilse ham og lave en ny vurdering. Da hun har set ham, ringer hun tilbage. Hans ser meget syg ud, og de kan ikke udskrive ham til gaden.

Men tirsdag morgen står Hans igen i Fedtekælderen. Med hjælp fra kommunens sundhedsteam bliver han indlagt igen nogle dage senere. Denne gang indvilger hospitalet i at beholde ham, indtil et egnet sted kan modtage ham.

En fredag midt i maj ringer Hans til os. Hospitalet vil udskrive ham den følgende mandag. Vi arbejder på at finde et herberg, der vil tage imod ham. Det bliver aldrig aktuelt.

Mandag ringer en socialsygeplejerske fra Bispebjerg Hospital og fortæller, at Hans fik hjertestop lørdag og er afgået ved døden. Et liv er revet væk efter en umenneskelig kamp for at råbe på hjælp, med en udskrivelse fra hospitalet til ingenting hængende over hovedet.

Ulige sundhedshjælp

Vores sundhedssystem skal behandle alle lige, men med det pres, der er på det, er det svært at leve op til. At få den rette hjælp kræver, at man er velargumenteret, insisterende og veluddannet. Er man socialt udsat, hjemløs og dårlig til dansk, mangler man slagkraft. Det er et stort problem.

Samtidig er der forhold, hvor en differentieret behandling er påkrævet. Der må og skal være forskel på, hvordan og hvornår vores sundhedssystem udskriver borgere, når hospitalsopholdet afsluttes.

Nogle udskrives til videre behandling i eget hjem, men hvad med dem, der ikke har et hjem? Skal vi udskrive syge, hjemløse borgere til ingenting? I Kirkens Korshær ser vi ofte, at hjemløse mennesker igen og igen udskrives til gaden.

Der er brug for et sted, der kan gribe dem, som ikke er stærke nok til at klare sig på gaden, når deres behandlingsforløb vurderes afsluttet.

Hans fik ikke den hjælp, han havde brug for. Men med dygtige fagpersoners insisterende kamp for, at systemets ligegyldighed ikke måtte sejre, lykkedes det trods alt Hans – for en kort stund – at få en varm hospitalsseng at dø i, selv om systemet ikke mente, han var syg nok til behandling.

Liza Tuperna Itzchaky er antropolog og grønlandsk kulturmedarbejder i Varmestuen Fedtekælderen, Kirkens Korshær

For hver blok, vi går forbi i San Franciscos Tenderloin-distrikt, støder vi på fem-10 hjemløse stofafhængige
Læs også
Nødherberget Grace tilbyder mad og en madras, mens Folkets Park ligger øde hen om natten, for her er overnatning er forbudt. I Kristuskirkens kælder kan flaskesamlerne gemme deres ejendele væk i deres egen personlige plastkasse, så de ikke risikerer at miste dem på gaden, ligesom de kan supplere med brugt tøj, der er doneret til kirken.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • John Hansen
  • Thomas Tanghus
  • Katrine Damm
  • Poul Erik Riis
  • Eva Schwanenflügel
John Hansen, Thomas Tanghus, Katrine Damm, Poul Erik Riis og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

En frygtelig historie, der med sikkerhed kun er én af mange.
Uligheden i sundhedsvæsenet er skrækindjagende.
Man dør simpelthen af den, som det her fortælles.

Allan Stampe Kristiansen, Claus Bødtcher-Hansen, John Hansen, Thomas Tanghus og Katrine Damm anbefalede denne kommentar
Poul Erik Riis

Og folk dør tidligt af at leve på gaden. Det burde stå højt på partiernes programmer, at der skal være boliger til alle.

Allan Stampe Kristiansen, Claus Bødtcher-Hansen, John Hansen, Thomas Tanghus, Katrine Damm og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Nogle udskrives til videre behandling i eget hjem, men hvad med dem, der ikke har et hjem? Skal vi udskrive syge, hjemløse borgere til ingenting?

Undskyld jeg siger det, men vi gør det sammen med Pensionister der "glemmer" kommunen
at dukke op til udskrivnings samtalen, har prøvet at side og vente sammen med den syge,
overlægen, sygeplejersken og pårørende kommunen kom aldrig, der skulle være en regel
om at den syge bliver på sygehuset til kommunen tager imod den syge, dukker de ikke op
senes regningen til kommunen.

Allan Stampe Kristiansen, Claus Bødtcher-Hansen, Thomas Tanghus, Katrine Damm og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar