Da jeg i går morges åbnede Politikens e-avis, var første side rød. En overskrift spurgte: »Er du socialist?«, og nedenunder stod, at »efter 18 års ansvarlig økonomisk politik er der udsigt til en rendyrket socialistisk regering med højere skatter, en lempelig udlændingepolitik og økonomisk uansvarlighed«.
Ingen afsender.
På side to – der sjovt nok var blå – lød overskriften »Eller?« og sætningen om de 18 års ansvarlighed blev gentaget og forklaret af partiet Venstres reklamebureau og underskrevet af Venstre.
Den samme annonce kunne jeg læse på side tre i Jyllands-Posten, mens jeg forgæves ledte efter den i Berlingske. Her havde Venstre valgt at indrykke en annonce for den store leder, statsministeren, på side to i stedet.
Jeg tænker, at strategerne i Venstre satser på Politiken, fordi de håber på, at der stadig er nogle tvivlere blandt den røde avis’ læsere, som måske kan lokkes over i blå blok, fordi annoncen sjovt nok inkluderer den socialdemokratiske Thorning-regering blandt de, der har ført »ansvarlig« politik.
Den regerede jo faktisk i små fire år ud af de 18, som annoncen fremhæver som ansvarlige.
Det må glæde den daværende finansminister og nuværende chefredaktør på Børsen, Bjarne Corydon, at han endelig fra højeste autoritet er blevet stemplet som ansvarlig, altså blå.
Som avislæser og rimelig flittig bruger af andre medier på både computer- og tv-skærm er jeg blevet både forvirret og træt af opdelingen i rød og blå.
Engang troede jeg, jeg var socialist, men som årene gik, blev socialisme synonymt med den stalinistiske og poststalinistiske brutale og frihedsberøvende version i de såkaldt socialistiske lande. Altså undertrykkelse, etpartisystem og tvangskollektivisering.
Jeg troede ellers, at socialisme var noget med solidaritet og folkets overtagelse af produktionsmidlerne. Det sidste er der ikke mange, der tror på længere. Det gik jo dårligt, der hvor man forsøgte at realisere det.
Det er selvfølgelig det billede, Venstre ønsker at fremmane, selv om en større og større del af vælgerskaren næppe har et særligt nært forhold til de historiske skræmmebilleder.
Flokkes om midten
Men forenkling hjælper jo som bekendt på forståelsen. Og mediernes måde at fremstille valgkampen på er i sagens natur også en forenkling.
I de sidste dage op til valget har det været balladen i »rød« blok, der påkaldte sig interesse. Først og fremmest fordi de radikale ikke er røde, men blå, når det gælder økonomisk politik og så røde på udlændingepolitikken, at det ikke passer ind i den blå udlændingepolitik, som Socialdemokratiet har gjort til deres.
Alt imens har Dansk Folkepartis blå udlændingepolitik, røde ældrepolitik og kulsorte kulturpolitik skabt så meget farveforvirring, at vælgerne tilsyneladende er stået af.
Onsdag skal jeg stemme for 26. gang til et folketingsvalg. Ja, der har faktisk været valg til folketinget 26 gange, siden jeg fik ret til at stemme som 21-årig i 1967. Ved stort set hvert eneste valg, jeg kan huske, er vælgerne flokkedes omkring midten.
En britisk journalist konstaterede engang, at hvis dansk politik var en bred landevej med vejbaner til højre og venstre, adskilt af en smal, hvid stribe, så foregik 90 procent af den danske politiske kamp inden for højre- og venstrekanten af den hvide midterstribe. Med blokpolitikkens gennembrud for 18 år siden blev også den brede vejbane til højre åbnet for trafik.
Ved dagens valg er netop det trafikale kaos yderst til højre pludselig blevet et af valgets vigtige faktorer.
Det interessante ved tirsdagens store rødblå Venstre-annonce er ikke skræmmebilledet af en »socialistisk« regering, men erkendelsen af nederlag, når partiet konstaterer, at der er »udsigt til en rendyrket socialistisk regering«.
Dagens valg, hvor det grønne – klima og bæredygtighed – ifølge mange undersøgelser tilsyneladende spiller en større rolle end den forsimplede og medieforstærkede rød-blåsymbolik, kan blive anderledes end de 25 folketingsvalg, jeg har oplevet som vælger hidtil. Håbet er jo som bekendt lysegrønt.
Der er da ingen der kan have tillid til Vensres store leder, den lille svindler, vendekåben LLR.
Han lokker, han truer og lyver konstant om alt.
Nu udsættes vi for brandbeskatning alle sammen, ja vores muligheder bliver taget fra os, fordi der er varslet at de bredeste skuldre også skal bære med til klimapolitikken, truer denne løgner.
Husk nu at den mest solidariske betalingsform er, at man bidrager efter evne --- via skatten.
Og så er det ikke engang nødvendigt at øge skatterne, hvis bare det der skal betales også indkræves.
Det er den lille svindlers samt AFRs regeringer der har skamredet skat så alle de større skattesnydere kunne gå fri i mange år!
Hent det hjem der skyldes, så kan vi andre, der har betalt hvad vi skulle slippe lettere.
@ Lasse Jensen :
"Det må glæde den daværende finansminister og nuværende chefredaktør på Børsen, Bjarne Corydon, at han endelig fra højeste autoritet er blevet stemplet som ansvarlig, altså blå."
Løkke fremhævede faktisk at han og Corydon havde talt sammen om betimeligheden af en SV-regering i forbindelse med lanceringen af sin 'befrielses-bog'.
Det har nok virket stik mod hensigten hos Socialdemokratiets vælgere..
Uden at have researchet det her, så er det vist alt sammen amerikansk arvegods: Siden 2000 var der røde stater og blå stater. Og siden ca. samme årstal var der kun 1 ideologi: Liberalismen. Socialisme, som hvis den findes alligevel, er næsten landsforræderisk og under alle omstændigheder en stor katastrofe. Og ca. siden samme årstal gik hele ventrum-højre over til den amerikanske diskurs Thatcher - Blair - et antal Rasmusserner, Corydon osv. Politik er jo også styret af markedskræfter, så derfor skal man løbe justerende sine fortællinger som reaktion på vælgernes opfattelse af andres budskaber.... Hvordan kommer vi ud af det morads?
Det der er det værste, Løkke mener ikke at han lyver og han føre den bedste politik
kommunalreformen har gjort alt godt og billigt. alt er blevet grønt der vor der var Krat
og uorden, der er der nu plane pæne grønne Græsplæner
Mange dansker venter på, at kaospiloten går fra borde