Kronik

Venstrefløjens eventmagere udnytter musikere som gratis arbejdskraft

Mange med nok så positive politiske budskaber har benyttet sig af kunstnere som frivillig arbejdskraft under valgkampen. Når venstrefløjen ikke betaler for optrædener, støtter den indirekte op om udnyttelsen af arbejderen. Det er kapitalistisk magtmisbrug, skriver sangerinde Mette Hafstrøm Kirkegaard i dette debatindlæg
Folkesangen som talerør er blevet hip igen. Det er positivt, men hvorfor vil venstrefløjens eventmagere ikke betale for den måske vigtigste del af et folkeligt politisk event, spørger dagens kronikør.

Folkesangen som talerør er blevet hip igen. Det er positivt, men hvorfor vil venstrefløjens eventmagere ikke betale for den måske vigtigste del af et folkeligt politisk event, spørger dagens kronikør.

Jonas Olufson

11. juni 2019

Under den nu overståede valgkamp forsøgte kulturen og kunsten atter at gøre sig bemærket som en del af den politiske virkelighed. En af de måske tydeligste markeringer er sket gennem musikoptrædener ved valgets mange events. Venstrefløjens eventmagere legede helgenengle, der ringede og bookede kunstnere til frivillige koncerter. Folkesangen som talerør er nemlig blevet hip igen. Det er positivt, men hvorfor vil venstrefløjens eventmagere ikke betale for den måske vigtigste del af et folkeligt politisk event?

Forleden kontaktede en bekendt for eksempel mig med tilbuddet om at spille til et politisk event mod Udrejsecenteret Lindholm; naturligvis var der ingen penge til kunstnerens løn.

Jeg har spillet fire gratis koncerter det seneste halve år, tre på hospicer og en i Kvindehuset. Hvor der er en god og klar sag, kan jeg af og til gøre det, men jeg opfordrer samtlige steder til at skaffe hyre.

Lindholm er ikke en klar sag. Det er en politisk symbolsag med mange aftegninger, der bruges som kastebold mellem forskellige fløje. Så jeg sagde nej tak.

Forventes at spille

Jeg lavede efterfølgende en lille rundspørge i mit netværk, og det seneste år er de tyve optrædende, jeg har spurgt, blevet bedt mellem en og 20 gange om at spille gratis for en god sag.

En siger konsekvent nej, da hun ikke oplever nogen taknemmelighed for indsatsen, og det tager tid fra det kreative rum. En havde oplevet at få tilbudt et honorar, som blev reduceret og til sidst blev til en kæk bemærkning om, at han jo fik gratis reklame ved at spille gratis. En masse skuffelser viser sig hos mange af de adspurgte. En kendt kunstner blandt de adspurgte siger dog altid ja, når blot han behandles værdigt med gode forhold, og alle andre også spiller gratis til det pågældende event.

Jeg er ærgerlig på kunstneres vegne over den måde, man forventer og forestiller sig, at kunstnere skal spille ulønnet for den gode sag. Den sociale lighed, de skal synge for, den under man ikke dem selv.

Bevares; et kendt navn kan godt troppe op og spille gratis – han har sit på det tørre. Men de andre, der engang spillede gratis for politiske sager, er blandt andet en flok ældre kunstnere, der er endt med at leve af meget få midler og venlige ægtefællers løn, mens politikerne er i faste jobs.

Ingen tryghed

Det strider imod grundtanken i vores demokrati og i vores grundlov at behandle folk, så de må leve uden tryghed. Kun i Athens gamle demokratiske love var social sikkerhed ikke en retssikret tilstand. Men selv der betalte man den fattige daglejer for at deltage i demokratiet, hvis denne måtte tage fri fra sit daglejerjob for at diskutere med.

Kunstnere har på mange måder et daglejerjob. Det er usikkert, men det giver brød til dagen og vejen at få en håndfuld mønter. De vil gerne deltage i demokratiet med deres optræden.

Vi bør ikke overse, at når man beder kunstnere spille for en sag, så må man også kompensere dem med det middel, der nu engang er gangbart i vores vestlige demokratiske verden: cool cash.

Der er en voldsom symbolik i at bede kunstnere om at repræsentere politiske sager uden at belønne dem for deres bidrag. Der er derfor brug for en fornyelse på venstrefløjen i måden, man anvender kunstnere på.

Tryghed er en værdi på linje med at få mad på bordet. Kunstnere har svært ved at få det til at hænge sammen. Mange kunstnere har ingen uddannelse; nogle har dog kompetence til at undervise. De skal leve af deres kunst og musik, og ofte med supplerende indtægter, et enkelt kunstlegat, dagpenge eller et rengøringsjob.

Når nu politikere i så mange år har været så gode til at støtte arbejdernes forhold og sørge for ordentlig løn, feriepenge og god pension, er det mig ubegribeligt, at kunstnerløn bliver behandlet som et gratis tilgodebevis, politikerne kan indløse under valgkampen.

Hjerteblod

Filmstjernen Shirley MacLaine skrev i sin bog My Lucky Stars – a Hollywood Memoire fra 1995, at »showbusiness-samfundet er et af de mest givende i dette land (USA, red.)«. MacLaine mente, at »på en eller anden måde sanser folk, at kunstnere kan være både forgængere og profeter for social forandring, fordi de er så dedikerede og involveret fuldt ud i menneskelivet (…) Politik, som derimod er tømt for indsigt i kunst, medfølelse, humor og latter, er dømt til sterilitet og abstraktioner.«

MacLaine har ret i, at kunstnere har et ansvar for at bidrage, og at politikere nyder godt af deres hjerteblod, men selvfølgelig skal kunstnerne ikke bidrage på bekostning af deres økonomiske tryghed, da tryghed jo ofte netop er den selv samme værdi, som især venstrefløjspolitikere kæmper for på arbejdernes vegne.

Herhjemme nyder kunstnernes hjerte for gode sager slet ikke den respekt, som den burde.

Vi har så en kunstfond, som støtter op om kunstnere, men desværre ofte først, når kunstneren har fået et navn eller spillet med kendte – igen skal kunstneren ud og bruge andre som middel for at komme frem. Vi kan ikke overlade en så vigtig opgave som at videreføre den danske sangskat til en fond alene.

Vi må have kunsten som koncert med i budgetterne flere steder, også når politikere og aktivister laver arrangementer. Der betales et støttebeløb til partierne efter valget afhængig af vælgertallet, og af det kunne man sætte af til kunstneren. En minimumstarif for en musiker er ca. 2.000 kr. og heraf skal de ofte selv lægge feriepenge og pension. Det er ikke for meget at forlange.

Kapitalistisk udnyttelse

Det er komisk set i lyset af venstrefløjens hårdnakkede kamp mod kapitalismen, at den indirekte støtter op om udnyttelsen af arbejderen, når den ikke betaler for kunstnerens optræden. Man støtter også indirekte direktøren, der får mulighed for at trykke lønnen endnu mere, når kunstneren om mandagen efter en honorarfri politisk optræden må møde på jobformidlingen for at tage endnu et daglejerjob.

Jeg håber, at man vil tænke mere over at budgettere med kunstnerens løn fremover i valgkampagner og ved politiske events. For kunstnerne skal rent faktisk klare dagen og vejen.

Kunstnerne udtrykker folkets sjæl, som hedengangne kulturminister og socialdemokrat Julius Bomholt sagde det. Og derfor giver de en gave til folket. Med denne begrundelse opfandt han Kunstfonden, og støtten skulle tildeles bredt til mange slags kunstnere i demokratiets ånd.

Etikfilosoffen Kant mente, at man aldrig må se andre mennesker som et middel, men skal se dem som et mål i sig selv. Kunstnere skal i det lys ikke udstille sig i f.eks. valgkampagner for at få noget ud af det selv, men gøre det for at støtte en højere sag. Politikere og arrangører skal hyre kunstnere som et mål i sig selv, for at sociale forandringer kan finde sted i samfundet. Og det bør de politiske eventmagere indse: Betal dog for kunsten, ligesom I betaler for et fadølsanlæg.

Kunstneren kan gøre så meget for hele samfundet, og vi kan holde dem aktive hele livet.

Mette Hafstrøm Kirkegaard er tekstforfatter og sangerinde og cand.mag. i retorik og filosofi.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Mette Hafstrøm Kirkegaard
  • Arne Albatros Olsen
  • David Zennaro
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Trond Meiring
  • Viggo Okholm
  • Flemming Berger
  • Hans Aagaard
  • Torben K L Jensen
  • Erik Karlsen
  • Niels Duus Nielsen
  • Randi Christiansen
  • Markus Lund
  • June Beltoft
Mette Hafstrøm Kirkegaard, Arne Albatros Olsen, David Zennaro, Bjarne Bisgaard Jensen, Trond Meiring, Viggo Okholm, Flemming Berger, Hans Aagaard, Torben K L Jensen, Erik Karlsen, Niels Duus Nielsen, Randi Christiansen, Markus Lund og June Beltoft anbefalede denne artikel

Kommentarer

Poul Simonsen

Her peges bestemt på en dobbeltmoral hos venstrefløjen og den politiske klasse. Det rammer nu også mange andre. F.eks. hvis en Folkepensionist melder sig som valgtilforordnet qua partiet, så skal vedkommende aflevere, det der er tilbage efter skat, til partiet. Og disse penge bruges så på lønninger - der er 3-4 gange højere end pensionistens - til partiets boureakrati.

Flemming Berger, Karsten Lundsby, Erik Winberg, Michael Friis, Per Torbensen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Kan det ikke også være en god reklame for kunsterne at optræde ved forskellige demonstrationen osv. I min tid har mange kunster optrådt til demonstrationer, som de mente var en god sag uden betaling .
Lad dog den enkelt kunster selv bestemme hvad han/hun vil støtte.

Erik Winberg, Eva Schwanenflügel, Michael Friis, Mogens Holme og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Agnete La Cour

Det er da en diskussion værd: Hvis kunstneren (som jeg antager er medlem af det parti, som den pågældende optræden skal støtte, og indgår en frivillig aftale) skal have løn, så skal de medlemmer, som hænger plakater op, uddeler foldere m.m.m. vel også have løn. Og det går da ikke! Kunsteren bør have dækket omkostningerne i forbindelse med transport af sig selv og sit grej - men ikke have løn (hvis vedkommende altså er partimedlem). Hvis kunstneren ikke er partimedlem, er vedkommende lønmodtager, og skal selvfølgeligt have løn - også hvis der optrædes ved velgørende arrangementer. Pølsemanden uddeler da heller ikke gratis pølser - - -

Trond Meiring, Viggo Okholm, Karsten Lundsby, Tommy Christensen og Danny Hedegaard anbefalede denne kommentar
Arne Würgler

Kunstnere skal som alle andre naturligvis betales for deres professionelle arbejde. Jeg bliver lykkeligvis ofte spurgt om jeg vil optræde i politiske sammenhæng, og det er jeg meget beæret og taknemmelig over. Også i denne valgkamp. Jeg optræder ikke gratis, hvis arrangøren har mulighed for at betale, og jeg har altid mødt stor forståelse og respekt for det synspunkt. Ikke mindst fra venstrefløjen. I særlige vigtige og specielle situationer, hvor det ikke muligt for arrangøren at betale, så vælger jeg med glæde at optræde gratis. Det bliver så ofte med en enkelt sang eller to. Hvad der nu passer bedst. Jeg har grundlæggende en overordnet mission med mit arbejde og mine sange, og den rækker udover kroner og øre. Andre vælger ofte at støtte med kontante bidrag. Jeg har mulighed for at give nogle sange. Det er et privilegie, som jeg er meget taknemmelig over at have.

Ete Forchhammer , Holger Madsen, Lone Ibsen, David Zennaro, Lars Sell-B, Bjarne Bisgaard Jensen, Estermarie Mandelquist, Kasper Kjær, Trond Meiring, Poul Erik Pedersen, Viggo Okholm, Sven Dall, Poul Simonsen, Karsten Lundsby, Ole Frank, Jeppe Lykke Møller, Erik Winberg, Ib Christensen, Torben Skov, Carl Chr Søndergård, Niels Duus Nielsen, Eva Schwanenflügel og June Beltoft anbefalede denne kommentar
June Beltoft

Dorte Sørensen - Den med at det skulle være "god reklame" at optræde ulønnet til diverse arrangementer for forskellig karakter er noget vi musikere hele tiden får tudet ørerne fulde af.

Det er bare lige den lille detalje, at jeg ikke kan købe mad og tøj til mine børn eller betale min husleje med "god reklame".

Prøv for eksempel at spørge en tømrer om han vil bygge din veranda for "god reklame" - eller kassemedarbejderen i dit lokale supermarked om hun lige vil passe kassen et par timer for "god reklame"...

Det er jo ikke bare at stille op i x-antal minutter og spille y-antal sange og så tage hjem igen. Man bruger tid på transport, opstilling og nedtagning ud over selve ens optræden. Dertil kommer al den tid man bruger på at øve for at holde sine færdigheder ved lige. For ikke at tale om alle de år man har øvet for overhovedet at nå til et niveau hvor man er i stand til at gennemføre en professionel optræden.

Og så er der alle de udgifter man har til anskaffelse og vedligehold af instrumenter og andet grej. Udgifter som de fleste almindelige lønmodtagere ikke har.

Så selv om jeg er rød/grøn over politisk observans, mener jeg stadig det er på sin plads at også røde/grønne partier betaler musikere for deres optræden. Ja, faktisk burde ikke mindst de røde partier som en selvfølge tilbyde musikere et minimumshonorar for at hjælpe dem med at fremme deres sag.

Lone Ibsen, David Zennaro, Inger Nilsson, Trond Meiring, Viggo Okholm, Poul Simonsen, Flemming Berger, Karsten Lundsby, Ole Frank, Hans Aagaard, Jens Kofoed, Niels Kjærgaard, Carsten Nørgaard, Erik Karlsen, Ib Christensen, Henrik Rasmussen, Randi Christiansen, Maj-Brit Mølgaard og Markus Lund anbefalede denne kommentar
Jan Weber Fritsbøger

jeg overvejer om de borgerlige slet ikke bruger kunstnere til events, og i modsat fald om de altid betaler disse hvis de gør, vi ved jo de borgerlige har massivt mange flere penge til deres agitation.

Estermarie Mandelquist, Ole Frank, Steen K Petersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Dengang jeg afholdt koncert for min løsladelse, tilbød jeg alle 13 kunstnere/grupper et symbolsk honorar på 500 kr og en kasse bandøl til deling samt dækning af transportudgifter (9 mennesker hentede jeg selv i bil af to omgange) ud af et budget på 8.000. Der var nogen, som takkede nej og ikke fik noget, og så var der andre, der fik en flaske spiritus eller en ekstra kasse øl efter eget ønske. Bestyrelsen på kulturhuset brokkede sig og syntes at det var for galt at jeg tog en entré på 50 kr for en enkelt aften, når normen var max 20, men i sidste ende gav det jo sammen med baren et overskud på hele 1500 kr., som kommunen kunne få retur i tak for deres støtte til arrangementet. Jeg er stadigvæk overbevist om i dag, at jeg gjorde det rigtigt, på trods af de andres kritik og de latterligt få penge, jeg havde at gøre med. Det var en fattigmandssucces, og der kom over 130 gæster. Men en anden gang booker jeg ikke så mange mennesker på en gang på en fredag. Der gik træthed i programmet, og enkelte af soloartisterne med de mest obskure stilarter midt om natten spillede for 3, 1 eller 0 mennesker.

Ib Christoffersen

De blå har kapitalen som supportere. De røde har DR, fagforeningerne, musikerne som supportere. Hvis der er noget sted der skal reguleres er det i den størrelse DR har sammenholdt med det er skatteyderne der betaler uanset farve.

Dorte Sørensen

June Beltoft
Er det så ikke en opgave I kunster skal løse sammen med jeres faglige organisation, hvis I finder jer udnyttet?
I mine øjne må det være den enkelt kunster, der må afgøre om han/hun vil medvirke til den og den sag - hvis folk finder det er et godt formål .
Bliver I trukket i dagpenge eller kontanthjælp hvis I stiller op - hvis ja så bør det tages op. Ligeledes så får I vel transporten o.a. udgifter ved deltagelsen betalt - ellers bør I i det mindste aftale det inden i takker ja til at deltage.
Det med reklamen, var mere, at folk måske opdager hvor gode I er og ønsker at give jer andre opgaver på almindelige betingelser eller fik lyst at købe jeres udgivelser osv.

I min tid har jeg oplevet mange kunster stille op uden honorar, fordi de fandt opgaven god. De kunster har jeg stor respekt for. Men kunster der allerede har en stor karriere har naturligvis også bedre råd til at give en gratis optræden for en god sags tjeneste.

I denne sag med de politiske partieres brug af kunster uden betaling - er der en ting jeg ikke forstår - hvorfor forlanger kunsterne ikke betaling efter normal takst, hvis partierne beder om deres medvirken.
mvh

Randi Christiansen

Der er jo det med den moderne markedsgørelse af samfundet, at har du penge, kan du få, har du ingen, må du gå. I den private sektor og således også i kunstsektoren. Er der ikke kunder i butikken, er det din egen sag.

Så har vi kunstfonden, som vel ikke kan støtte alt, og derfor rammer vi et ubehageligt smagsdommeri, som selv en nok så fagligt velfunderet dommer ikke kan undsige sig. Borgerløn er også her den oplagte løsning.

Der er en skøn lille børnebog, som fortæller om musikeren (tror det er jesper fårekylling) som spiller op til dans, fest og glæde og den flittige (høne) som sanker i lade. Når vinteren rammer, har musikanten intet forråd og bebrejdes af den flittige, som ikke havde tid til at more sig og feste.

Uden kunstnerisk udfoldelse er vi et fattigt samfund.

Og det er godt nok fesent, når man ikke vil betale for en kunstners arbejde. Partistøtten må kunne række til det.

Trond Meiring, Joanna Mitchew, Poul Simonsen, Hans Aagaard og June Beltoft anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Det har altid været et vilkår, at der må kunder i butikken. Vi må så som samfund beslutte os for, hvad der skal have støttemidler.

Niels Duus Nielsen

Det er musikerne selv, der siger ja til at spille gratis. De kan jo bare sige nej, så er problemet løst. Afhængig af arrangementets karakter kan man vælge at spille gratis, men der er ingen, der tvinger een.

Selv har jeg spillet til et hav af støttearrangementer for alt muligt mærkeligt - hvis det var for en god sag, spillede jeg gratis, men hvis det var for en eller anden sag eller en forening, jeg ikke følte noget for, kostede det minimum tariffen.

Politiske partier og fagforeninger har selvfølgelig altid skullet slippe kassen, for de har nemlig råd, strejkestøtte, hjemløseorganisationer og bz'ere derimod fik det som regel gratis.

Er problemet ikke i virkeligheden, at der er en masse glade amatører, der underbyder de professionelle musikere? I så fald er det jo en intern sag mellem os musikere, og ikke noget, man kan klandre eventmagerne for - andet, end det da er en sølle event, hvis den er afgængig af at amatører optræder gratis.

Birthe Lauridsen, Lars Sell-B, Bjarne Bisgaard Jensen, Estermarie Mandelquist, Trond Meiring, Poul Simonsen, Karsten Lundsby, Torsten Jacobsen, Erik Winberg, Eva Schwanenflügel, Dorte Sørensen, Michael Friis, Henning Kjær, Randi Christiansen, Steen K Petersen, Torben Skov og Nis Jørgensen anbefalede denne kommentar

Jeg vil også mene, at man kan åbne munden og sig nej. Der er vel ingen der har tvunget Mette Hafstrøm Kirkegaard til at optræde.

Grethe Preisler

Det koster kassen at tjene kassen

"Teatrets fryd er Floridor - og klostrets pryd er Celestin.
Den flamboyante Floridor - og dydsdragonen Celestin.
I silkeflor går Floridor - i sort satin går Celestin.
Og ingen ved at Floridor er tvillingbror til Celestin.
Skønt Celestin er Floridor - og Floridor er Celestin."
(Erik Bøgh med flere)

Moral er godt, og dobbeltmoral er dobbelt så godt ... * o *

June Beltoft

Dorte, Niels og Torben...

Ja, man kan selvfølgelig altid sige nej tak til at spille gratis eller for småpenge. Og det er vi også mange der gør i de fleste tilfælde. Og laver undtagelser der, hvor vi hver især føler det giver mening.

Det jeg opponerer imod er den udbredte opfattelse af, at man jo får "gratis reklame". For hvis det bare var en sjælden gang i mellem at en enkelt uvidende arrangør spurgte om en gratis optræden - men det sker bare rigtig ofte, og det kan godt blive en smule trættende...

Denne "gratis reklame" kan man så vælge at "lukrere på" ved et enkelt udvalgt arrangement i ny og næ, hvor man vælger at optræde for en god sag. Men i længden er potentialet for fremtidige spillejobs ikke proportional med indsatsen - især ikke når man tager i betragtning at dette potentiale jo også er til stede, når man spiller for en regulær hyre.

Og ja, vi har skam bl.a. Dansk Musikerforbund, som kæmper for at få ordentlige vilkår for musikere, herunder i forhold til a-kasse m.m. - men det er stejlt op ad bakke.

David Zennaro, Lars Sell-B, Bjarne Bisgaard Jensen, Trond Meiring, Randi Christiansen, Poul Simonsen, Joanna Mitchew, Karsten Lundsby, Ole Frank, Niels Duus Nielsen, Torben Skov, Hans Aagaard og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Det er da det værste vrøvl. Selvfølgelig skal man ikke have løn for at lave aktivisarbejde. Hvis man ikke vil kan man jo bare sige nej.

Torsten Jacobsen

På foreningsniveau har jeg indtil dette år været arrangør af jazzkoncerter. Jeg og mine medsammensvorne har arbejdet frivilligt - i 15 år - for at bringe lidt kvalitetsjazz til smilets by :).
(vi har også hjemmestøbte talenter, men de fleste af dem stikker af til hovedstaden før eller siden!)

Det foregik på den måde, at vi som forening ansøgte om tarif-støtte til x antal koncerter ved kommunen, hvis kunstneriske udvalg så bevilliger x antal 'klip', dvs. x antal 'minimumslønninger' - de af Mette Hafstrøm Kirkegaard omtalte godt 2000 kr. Samtidig har staten en udligningsordning, der i praksis betyder, at den danske stat cirka matcher det kommunale beløb.

Som forening rådede vi i en årrække over - give and take - 100.000 kommunale og statslige skatteinddrevne kroner per år, som ubeskåret gik til de optrædende musikere. resten af udgifterne ved organisationsarbejdet - leje af lokaler, udarbejdelsen af pressemateriale, forplejning, stemning af klaverer, afgift til Koda(!) og leje af instrumenter og andet musikhejs, skulle dækkes af entré-indtægter alene.

Den slags foretagende kører rundt på velvilje alene: Musikere, der er villige til for skaldede 2000 kr. at køre fra København til Århus om morgenen og så hjem igen samme nat, blot for at spille en enkelt koncert kl. 20.30. Lokale spillesteder, som er indstillet på at stille en scene og personale til rådighed - enten 'gratis' eller langt under 'markedspris'. Lokale musikere, som uden at kræve gebyr velvilligt låner deres eget gear ud til de 'gæstende' musikere. Og ikke mindst kræver det - i det mindste i vores tilfælde - en håndfuld frivillige, som uden nogen form for økonomisk belønning gider lave alt det nødvendige praktiske og organisatoriske arbejde, som afviklingen af en egentlig koncert kræver.

Min pointe her er, at der gerne opstår et vist rum for solidaritet i et miljø som det beskrevne: Alle er i og for sig orienteret mod det samme mål, hvilket er at skabe de mest optimale forhold for en forhåbentlig uforglemmelig kunstnerisk oplevelse. Og jo, bevares, 'uforglemmeligheden' er det ofte så som så med, men når det hele så endelig lykkes, går op i en højere enhed...Så kan man med rette ikke forlange meget mere af livet..

Det ærgrer mig, at Mette Hafstrøm Kirkegaard ikke har samme solidariske oplevelse, hver eneste gang hun er ude og spille. Måske spiller hun de forkerte steder, eller af de forkerte grunde? Det ved hun sikkert bedst selv. Sikkert er det, at musikere fortjener løn, og at de som regel også får det. Lønnen er som regel statssikret og skatteyderbetalt - som ovenfor beskrevet. Der er derfor - som musiker i Danmark - i sidste ende måske ikke så frygteligt meget at klynke over?

De sidste, som har lyst til at harmonisere - sågar i samme åndedrag benævne - normale lønmodtagervilkår med musikernes vilkår, det burde ærligt talt være musikerne ;). Ellers forstår de da slet ikke, hvad de 'går glip af'.. ;)

Steen K Petersen, David Zennaro, Poul Erik Pedersen, Karsten Lundsby, Niels Duus Nielsen og Morten Damborg anbefalede denne kommentar
Jesper Pedersen

Man ser samme syge kultur hos aviserne, hvor "freelance" journalister bliver spist af med pebernødder - det undergraver HELE arbejdsmarkedet!

Trond Meiring, Randi Christiansen, Poul Simonsen og Joanna Mitchew anbefalede denne kommentar
Morten Damborg

Og hvad er det i øvrigt for en implicit apriori antagelse at kunstnere/musikere skulle besidde en mere værdifuld indignation end f.eks. en hamrende umusikalsk gammel nar, der “spiller” her på informations debatforum? Ja, jeg ved godt om Dylan og Guthrie og Springsteen og alle dem, jeg også selv elsker højt, men lad os dog være skeptiske overfor alle - også kunstneres - selvudnævnte vigtighed, som MHK forsøger at spy ud her!

Morten Damborg

@Jesper Pedersen

I et kapitalistisk samfund, er der nogle der ejer produktionsmidlerne. Resten må sælge deres arbejdskraft. Hvad mener du generelt forhindrer freelance-folk i at sige nej tak til et dårligt købstilbud?

Niels Duus Nielsen

June Beltoft, du har helt ret i, at den "gratis reklame" er minimal, men den er dog til stede. Hvad der for mig er afgørende er imidlertid ikke reklameværdien, men solidaritetsværdien, som jo er meget højere for de mennesker man støtter, hvis man er en lille smule kendt, end hvis man er totalt ukendt.

Meget tidligt i karrieren blev vi enige om ikke at spille gratis, og interessant nok oplevede vi, at denne beslutning betød både, at vi fik tilbudt flere jobs, og at vi faktisk blev behandlet lidt mere respektfuldt. Både af dem, der betalte, og dem, vi spillede gratis for. Dette beviser så ikke ret meget, for det var, hvad der skete for os, der allerede havde et brand; andre vil måske få mindre at bestille.

Hvis man endelig skal brokke sig over noget, er det efter min mening de relativt mange kommercielle værtshuse, der på trods af, at de får kulturstøtte til at give musikerne en hyre, kun betaler maximalt to tariffer for en aften. Dette udelukker, at trioer, kvartetter og større besætninger kan leve af at spille. Jeg er ikke aktiv mere, men jeg husker en lang periode, begyndende i 90'erne, hvor det ikke var til at komme til på værtshusene for bare duoer. Hvilket selvfølgelig var godt for duoerne, men ret så begrænsende for de lidt mere talstærke, professionelle orkestre.

June Beltoft, David Zennaro, Estermarie Mandelquist, Trond Meiring, Morten Damborg og Torsten Jacobsen anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Niels Nielsen,

Tænk, hvis der var en form for 'musikernes fagforening', som kunne gøre kort proces med den form for praksis.. ;P.

Niels Duus Nielsen, Morten Damborg og Flemming Berger anbefalede denne kommentar

Den dag man, uanset hvilket erhverv man udøver, ikke kan byde ind i en god sags tjeneste, uden der skal ske en økonomisk honorering, så er man i min optik et meget fattigt menneske. Naturligvis er et nej i orden, naturligvis er et ja derfor også i orden.

Niels Duus Nielsen, Morten Damborg og Torsten Jacobsen anbefalede denne kommentar
Mette Hafstrøm Kirkegaard

Torsten Jacobsen. Lidt svar til din undren, nej, bestemt ingen af de to formodninger som afsæt for at spille, som du opstiller - lad os holde fokus på sagen: min kronik er en generel debat med afsæt i tyve kunstneres svar, og kærnen er: ja, kunstnere vil gerne have løn, ligesom andre, som du også selv synes. Man kan være solidarisk med kunstnerne ved ikke at anspore dem til at finde argumenter for, at de skal spille gratis, fx i lyset af at deres løn ligger langt under normalen. Det er ikke nødvendigvis forkerte mennesker eller grunde, der ligger bag, at forslag om gratis optræden sker, men ofte manglende oplysning, arrangører forstår faktisk godt, hvor meget den tarif betyder, når man sætter dem ind i kunstnerens arbejdsbetingelser. Og der er intet i vejen med at spille gratis, hvis man selv synes, det er en god sag eller man ikke behøver lønnen, eller sagen er god. Vi er frie mennesker. Håber, det var svar nok på din undren og tak for debatten!

Niels Duus Nielsen, June Beltoft, Hans Aagaard og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Hvis politikeren kan tale ved et arrangement,
kan musikeren da også spille.
Jeg mener nu heller aldrig at have hørt, om musiker der var tvunget til at spille gratis ved et politisk møde.
Men jeg mener helt bestemt at have hørt, nogen har måtte gå ned i løn efter politisk møde ;-)

Jan Weber Fritsbøger

hvor er det dog irriterende når visse usandheder gentages i det uendelige og efterhånden bliver en slags anerkendte fakta, de røde har da ikke DR som supportere, det er faktisk de blå som har det,

hvis man tæller røde og blå synspunkter som får taletid på DR så er DR massivt borgerlig, og kun på grund af public-service forpligtelsen får også de røde taletid,
men det er jo nemt at gætte hvorfor så mange alligevel mener at DR er rød, set langt ude fra den yderste højrefløj er det hele jo rødt, først den dag da al venstreorienteret snak er fuldstændig forsvundet vil det yderste højre måske holde op med at se "røde spøgelser" overalt,
faktisk er selv den røde blok jo ikke rød, hverken de radikale eller S er røde, de er faktisk mere borgerlige end røde, hvilket er tydeligt når S klart foretrækker at stemme sammen med partier i blå blok end partierne i rød,
og så burde røde synspunkter da egentlig have samme berettigelse som blå, men nej borgerlige vil helst ikke siges imod, nok fordi de inderst inde godt ved at borgerlig politik er dårligt for folket og for landet,
men man vil have det alligevel da der er penge i det for dem selv (tror de)
så man kalder almindelig anstændighed for pladderhumanisme, og sund fornuft kalder man politisk korrekthed, til gengæld omskrives hyperegoismens og grådighedens politik til "den nødvendige politik" som om maximering af uligheden er nødvendig, det er den ikke og den er ikke engang gavnlig.

Randi Christiansen

Een af de globale kamppladser er medierne, den fjerde statsmagt. Og det herskende neoliberale, privatkapitalistiske, samfundsundergravende finansielle paradigme, som hersker og terroriserer alt og alle med et perverteret syn på miljø-og socioøkonomien, benytter sig af alle de beskidte tricks i bogen for at bevare magten, herunder falske, manipulerede og fordrejede informationer og påstande.

Den ældgamle samtale om administrationen af de fælles ressourcer er ikke afsluttet. Derfor kan blå blok fortsætte denne hærgen. Rødgrøn blok må tage sig sammen og på een eller anden måde få det til at fise ind under tænkehatten hos de dumme og/eller korrupte, at privatkapitalisering på og indbyrdes konkurrence om fællesejet (som primært er overlevelsesressourcerne og den personlige frihed der respekterer omgivelserne) er den direkte vej til helvede - som det ses. Indtil videre er danmark sluppet nådigt, men det vil de familier, der må vælge mellem mad og andre fornødenheder, nok ikke være så enige i.

At den politiske intelligentsia formår dette forsvar for fællesskabet er en forudsætning for at kunne afsløre det bedrag, det kæmpestore røveri af fællesejet, som foregår, og for at kunne levere objektiv informationsformidling i det offentliges tjeneste.

Spændende tider vi lever i - det er som om det globale kollektiv er tæt på sidste chance for at vågne op til en mere intelligent forvaltning af den skønne biotop, som planeten jorden er - til endelig at forvise idiotiet fra vort fællesskab.

PS.
Har en svag og dårlig fornemmelse af nogle musikere og deres fagforening prøver tage patent på det der med at spille musik.
Hvorfor overhovedet nogen tarif?
Hvad med publikum, skal de have tarif for at møde op og høre på musiker?
Det jo gensidig udveksling af ydelser. Nogen spiller, andre lytter.
Tro ikke musikeren gør det for publikums skyld. Det udelukkende eget behov. Og fint med det.
Hvorfor skulle musiker føle sig udnyttet?
Musik er ikke noget man kan gøre krav på.
Musikken ligger "der ude", til brug for alle og enhver.
Den er en del af os mennesker.
Ingen kan tage patent på "korder".
Hvis musiker har publikum der gerne vil betale, så fint med det.
Men der står masser af amatør-bands klar i kulissen, som gerne spiller, endda helt uden nykker, og uden gøre musik til et økonomisk spørgsmål. (det må være muligt adskille disse to ting)

Joakim Øster

Det er så sandt som det er sagt, det er klart at hvis en organisation blandt deres frivillige, gratisarbejdende medlemmer kan mønstre musikere skal de naturligvis bare ulønnet levere underholdningen. Måske er der også nogle kokke, ølbryggere scenebyggere osv blandt medlemmerne, så man ikke skal bruge penge på folk udefra.
Der hvor filmen knækker er når man tænker at musikere - i modsætning til pølsemænd, bryghuse, lokaleudlejere osv - sikkert gratis vil støtte den gode sag, OG få "gratis" reklame.
Altså kunne man forestille sig at man bad Tuborg levere gratis øl fordi det ville være god reklame?
Jeg synes det er super fint at lave frivilligt arbejde, som musiker har jeg også selv prøvet at henvende mig til organisationer jeg sympatiserede med for at tilbyde at give en hånd ulønnet.
Men når jeg får en henvendelse udefra om at arbejde gratis pga den gode sag forholder jeg mig yderst skeptisk til det, dels af ovenstående grunde, men også desværre pga erfaringen med at jo dyrere man bliver betalt jo mere regnes man for, så at man - selvom det burde være omvendt - når man spiller gratis samtidig ofte behandles respektløst, som den "værdiløse" person man jo så er.

Trond Meiring, Mette Hafstrøm Kirkegaard og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Mette Hafstrøm Kirkegaard

Tak for alle kommentarer til min kronik. I kan lytte til indslag om problematikken i 24syv kl. 7.30 i morgen tidlig!

Torsten Jacobsen

Mette Hafstrøm Kirkegaard,

Med al respekt: Hvilken problematik?

Du missede vist den del af mit indlæg, hvor jeg skrev, at jeg i 15 år - 15 år - har arbejdet ganske frivilligt og ulønnet i Århus, i et - hvis jeg nu selv skal sige det - ganske vellykket forsøg på at bringe ganske absolut underskøn musik til byen. Det har jeg gjort med min og mine medsammensvornes ulønnede arbejdskraft, i et i og for sig unikt samarbejde med alle gode kræfter i smilets by. For ikke at tale om den enorme velvilje og samarbejdsvilje vi altid har mødt fra 'hovedpersonerne' selv - de optrædende musikere.

Det skal i parentes bemærkes, at vi som forening aldrig er gået på kompromis med 'tariffen', og at vi som regel har betalt over. I samme parentes hører det så med, at den enkelte 'band leader' som oftest er blevet betalt mindst og sidst, især hvis der var tale om et 'hjerteblodsprojekt' - dvs. en kunstnerisk nødvendighed. Vi har såmænd afholdt en del koncerter, hvor alle musikere blev pænt betalt, pånær netop 'band leaderen', der nærmest endte med at sætte penge til..

Sådan er vilkårene, i et meget lille land som Danmark: Der er ikke nok interesse for 'niche-musik' til at karrusellen bare kører rundt af sig selv.

Den skal smøres, og smørelsen består i lige dele skattekroner og offervilje.

Og jeg taler selvfølgelig om professionelle musikere her. Musikere, der i kraft af deres vilje og talent er lykkedes med at skabe en kunstnertilværelse for sig selv. Bevares, mange af dem må jobbe den ved siden af. Nogen underviser på konservatoriet eller i private musikskoler. Andre bijobber den i musikalske sammenhænge, som de i og for sig ikke rigtig føler stolthed ved. 'Balle', du ved! Andre igen udfordrer dagpengesystemet, som overraskende nok har en vis udstrakt tålmodighed med kunstnere, som i sagens natur ikke kan levere den sædvanlige og forventede 8-16 dokumentation.

Overskriften på dit debatindlæg indeholder en bøjning af begrebet 'udnyttelse'. Og din harmdirrende finger peger på 'venstrefløjen'.

Din påstand må nødvendigvis være, at 'venstrefløjen vil ikke betale for musikken'.

Er det vitterligt den 'problematik' du vil løfte i radio 24/7 lige om lidt?
At det er et væsentligt problem i dagens Danmark, at statsunderstøttede musikere tilbydes at optræde ved politiske manifestationer..med al den frihed til at sige 'ja' eller 'nej', som det tilbud rummer?

Forleden var din påstand, at 'hospitalerne' og 'regionerne' heller ikke vil betale for musikken på deres Hospices. Og vi ved jo, hvordan netop sundhedssektoren ruller sig i overskydende midler, ikke sandt? Så hvorfor dog tvinge musikere og hospitalsklovne til at optræde gratis? Når nu disse kunstneres ganske liv og levned står på spil, og et simpelt 'Nej Tak', åbenbart ikke rækker..?

Som du nok fornemmer, Mette Hafstrøm Kirkegaard, så er jeg ikke synderligt imponeret af dit krav om at blive betalt uanset hvad. Sidst jeg så efter, var hverken 'kunstner' eller 'musiker' en beskyttet titel, og så er der vel i grunden - hvis vi nu alle sammen tænker os rigtig godt om - ikke så meget mere at snakke om - problemet helt forduftet?

Well, med fare for for at lyde perfid - og ja, jeg har smuglyttet lidt på nettet:

Noget musik, vil nogle mennesker gerne betale for..andet...

Torsten Jacobsen

P.S.

Og skulle den sidste bemærkning i ovenstående nu falde dig for brystet, som et underlødigt slag i nyrerne eller andetsteds under bæltestedet, så vid, at jeg skam også selv er 'kunstner'. Forfatter tilmed, med en bog få har læst, og som færre synes om. Sådan kan livet såmænd være så grusomt, hvis man egentlig blot drømmer om at stille sig frem i manegen..

Jeg vasker tog, for at få smør på bordet. Hvad forhindrer dig i at gøre det samme?

Carl Chr Søndergård

Johnny Madsen sagde, om kunsten(musikken), engang i tv-avisen, noget i retning af, at hvis lortet ikke kunne bære sig selv, så måtte man vel tage hyre, på et svineslagteri eller noget der ligner, for selv at bære kunsten, hen, hvor man mener den skal være..

Man kan ikke bare kræve, at blive båret i kongestol rundt, fordi, man selv synes det er fedt, det man laver..

Hvis man bliver inviteret med, i andres arrangement, vil der jo samtidig, være nogle mennesker, der ufrivilligt bliver belemret med ens skrammel og det er ikke nødvendigvis, det der fører til flere bestillinger, af 'kunstnerens' 'arbejde'..

Mette Hafstrøm Kirkegaard

Torsten Jacobsen, jeg har skam kun ros til overs for dine opgaver for musikken, har jeg da sagt noget andet - nej vel? Da dit indlæg var meget langt, tog jeg dog blot afsæt i den del, hvor du anfægtede mine motiver for indlægget. Igen: kærnen i mit budskab er, at musikere gerne vil lønnes for den musik, de optræder med. Hvad musikere laver ved siden er er på sin vis uvedkommende, MEN: man bør ikke anspore dem til gratis arbejde, når de har et erhverv, som de faktisk udfører ganske godt og som i forvejen ligger lavt på lønningsskalaen - ikke hvis man har en socialpolitisk tankegang. Al smagsvurdering finder jeg her upassende, i forhold til, at de musikere jeg tager afsæt i i forvejen alle er respekteret og anerkendt. Lad os holde os til SAGEN og en god tone. Hvad angår overskriften, så står den for Informations vegne, hvis man hører 24syvs indslag med undertegnede, så er det ikke kun venstrefløjens eventmagere, men i og med, de har en erklæret social politisk linje, hvor man ønsker at skabe tryghed for alle samfundsgrupper, så finder jeg det helt anstændigt, at foreslå, at der betales for musikere og kunstneres bidrag til en optræden, de opfordres til at spille til - især, da de i forvejen modtager hyre på andre spillesteder. Blot dette, og i øvrigt gælder dette også andre kunstneriske brancher, som bekymrer sig... et eksempel er fotograffaget, som oplever en vækst i antal af henvendelser fra folk, som ønsker gratis hjælp. Mange tør desværre ikke åbne munden af frygt for, at debatten går over på den enkelte frem for på branchens problematik. Lad os bedre et trygt rum til at diskutere disse ting. Her er et studie med en større gruppe adspurgte (2400) - der forklarer nogle årsager til fænomenet "Passion exploitation" . Fotografer elsker deres fag, og det menes at være årsagen til, at de ofte bliver bedt om at arbejde gratis, mens det ikke sker for blikkenslagere. https://petapixel.com/2019/06/06/photographers-get-lowballed-because-the...

Mette Hafstrøm Kirkegaard

Nb Torsten. Jeg bakker med mit indlæg op om de mange kunstnere, jeg har talt med, gennem mit virke som suppleant i DJBFA, Danmarks største professionelle sangskriverforening. Fokus er sagen.

Blikkenslager er man af nød.
Musiker er man af glæde.
Hvorfor skulle det ikke afspejles i lønningsforhold?

Tænk, hvis alle kunne beskæftige sig med det der giver dem glæde.
Så kunne vi udbetale "smudstillæg" for udførelse af samfundets nødvendige opgaver, oven i den ens borgerløn et hvert menneske burde have fra fødslen.
(bevares, den model ligger nok langt ude i fremtiden, hvis ikke...)

Grethe Preisler

"Blikkenslager er man af nød"

Det var som syv - her bandede kællingen. Jeg har da truffet ikke så få faglærte, der hellere ville være håndværkere med en anstændig hyre end klaverboksere i Bakkens Hvile, opvaskere i et restaurationskøkken eller rengøringskoner på akkord hos ISS.