Kommentar

Andelsboliger er en vigtig del af drømmen om blandede byer

Ja, der er behov for flere billige boliger i byen, men det skal ikke kun løses med lejeboliger. Andelsboliger er også et vigtigt og billigt alternativ på boligmarkedet, vi skal værne om, skriver Brian Fabricius fra Andelsboligernes Fællesrepræsentation i dette debatindlæg
11. juli 2019

Når tidligere cheføkonom i Lejernes Landsorganisation Jesper Larsen i en kronik bragt i Information den 28. juni omtaler, at Mette Frederiksen skal sikre billigere, grønne boliger, peger han på en række værktøjer, der kan tages i brug som løsning. Flere af disse tiltag kan vi i ABF (Andelsboligernes Fællesrepræsentation) sagtens se kan have en positiv effekt – også på andelsboligområdet.

Jeg fatter sympati for Jesper Larsens forslag om at opnå økonomiske fordele, hvis man lader en eller flere boliger i andelsforeningen indgå i den kommunale anvisningsret – så længe det bare sker ad frivillighedens vej.

I nystiftede andelsboligforeninger kunne jeg godt se en model for mig, hvor foreningen får en økonomisk fordel, f.eks. ti procent i etableringsstøtte og kommunal lånegaranti, mod at foreningen stiller boliger til rådighed for den boligsociale anvisning. Hvis bare stiftelsen fra start sker på den præmis, så køber de nye andelshavere sig ind i fællesskabet på fuldt oplyst grundlag. Det er helt fair.

Men det er bare en meget vigtig pointe at understrege, at dette ikke kan trækkes ned over hovedet på landets 210.000 eksisterende andelshavere, som derved indirekte vil opleve, at deres forening eksproprieres ved, at kommunen bestemmer, hvem der skal anvises til en bolig i deres private andelsboligfællesskab.

Jeg støtter også varmt op om, at man giver kommunerne lov til at bestemme, at op mod en tredjedel (i dag er tallet en fjerdedel) af nye boliger skal være almennyttige. Men her bør regeringen dog se på at give kommunerne muligheden for at kræve nye boliger opført som almennyttige i en lidt bredere forstand, som også omfatter andelsboligforeninger.

Visionen om blandede byer understøttes kun af, at der også er et varieret udbud af boligformer, og her spiller andelsboligen en vigtig rolle som et alternativ midt imellem ejerbolig og lejebolig.

Ny spekulation

Jeg ser til gengæld ganske store problemer i det, når Jesper Larsen foreslår at afskaffe valuarvurderingerne på andelsboliger for i stedet at gå over til en indeksregulering af andelskronen. Først og fremmest er det vigtigt at forstå, at det system, der er opbygget omkring andelsboligerne med vurderingsprincipper, maksimalpriser og beskatning, er et sindrigt og nuanceret system, der netop har til formål at sikre andelsboligen mod spekulation og begrænse prisniveauet mod himmelflugt – som det ellers har været tilfældet med ejerboligen og den private udlejningsbolig på fri markedsleje de seneste år.

Men Jesper Larsens forslag vil blot føre til en ny form for spekulation – hvilket ellers er det, man prøver at undgå – for hvis afstanden mellem ejendommens faktiske handelspris og den (foreslåede) prisregulerede andelskrone bliver for stor, så kan det motivere beboerne til at lade foreningen opløse ved at sælge ejendommen til en investor som udlejningsejendom for derved at score gevinsten. Og når ejendommen herefter gennemrenoveres, så stiger huslejen, og den billige bolig forsvinder fra markedet, og boligbestanden udhules. Så det er ikke løsningen på problemet.

Det er måske også lige vigtigt at forklare, at efter sammenbruddet af den offentlige ejendomsvurdering i 2012 har disse foreningerne ikke haft anden mulighed for at modvirke de tilsvarende massive værditab fra at have investeringer i renoveringer af tage, døre, vinduer og anden efterisolering. Det synes jeg nok, at Jesper Larsen også skylder at tage med i sin ligning.

Nye andelsboliger

Hvis man fra politisk side og som en del af den socialdemokratiske drøm virkelig vil sikre blandede byer, hvor flere har adgang til en billig bolig med en høj grad af beboerdemokrati, så bør man se på at fremme muligheden for at stifte nye andelsboligforeninger.

Her er en anden stor udfordring den långivning, hvor bankerne af Finanstilsynet påtvinges at afkræve nye andelshavere et kontant indskud på fem procent af andelsbeviset, samt fem procent af foreningens tekniske gæld. Det medfører som oftest, at egenfinansieringskravet er højere end kravet ved køb af en ejerbolig. Det er noget, som vi ser med stor alvor og bekymring på, og som vi håber, at den nye regering vil fikse.

Andelsboligen som den tredje boligform er noget, som vi bør fastholde og fremme – ikke stoppe. Den skal bevares som en boligform, hvor prisen er reguleret af en lovbestemt maksimalpris, så vi sikrer en blandet boligmasse, der giver blandede byer og ikke rigmandsghettoer.

Brian Fabricius er landsnæstformand er Andelsboligernes Fællesrepræsentation

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu