Hvad sker der, når en medieinstitution er så fokuseret på politisk balance, at sandheden bliver undergravet?
Spørgsmålet blev stillet af den tidligere højtstående BBC-chef Mark Damazer, der i det britiske magasin Prospect konstaterede, at den kaotiske Brexit-udvikling i Storbritannien havde medvirket til, at den store britiske public service-virksomhed havde mistet troværdighed og styrke under og ikke mindst efter folkeafstemningen om Brexit for to år siden.
Damazer har talt med en række redaktører og programchefer, der konstaterer, at det er blevet sværere at overbevise både politikerne og offentligheden om, at BBC – landets største og mest brugte medie – er upartisk.
Problemet er tilsyneladende, at den gennemførte ’balancering’ mellem ja og nej-siden i et ændret medielandskab og et radikalt ændret politisk landskab er blevet et potentielt problem.
Paradis for BBC-hadere
BBC’s strategidirektør Gautam Rangarajan kan se på tallene, at selv om BBC stadig er på toppen af medietroværdighedsskalaen, stiger antallet af de, der mener, at BBC er biased – altså skævvredet – med bekymrende hast. Langt mere end dengang under Margaret Thatcher, hvor både venstre og højre – mest højre – konstant beskyldte BBC for at være rød eller blå.
Nu følger de emner, der for alvor splitter og polariserer ikke længere traditionelle politiske brudlinjer. Det gør den journalistiske dækning langt mere vanskelig, fordi nutidens brudlinjer opleves som langt mere personlige, end de gamle og velkendte højre/venstrekonflikter.
»Brexit er blevet et paradis for BBC-haderne på de sociale medier,« skriver Damazer.
»Hvorfor udsætte sig selv for eksperter eller kommentatorer man er uenige med, når man kan gå på Facebook eller Twitter og plaske i sine egne fordommes lune badevand.«
BBC’s nyhedsdirektør Fran Unsworth siger, at nu, hvor mange får deres nyheder fra kilder på sociale medier, er problemet, at flere og flere simpelthen foretrækker disse kilder fremfor den mangfoldighed af kilder, som optræder på BBC.
En ting var, at selve kampagnen op til Brexit-folkeafstemningen var enormt følelsesladet, hvor BBC dagligt modtog klager fra ledende politikere fra begge sider.
Men udviklingen efter afstemningen, de kaotiske parlamentsdebatter og den stadigt voksende polarisering gjorde den journalistiske opgave for BBC sværere og sværere samtidigt med, at flere og flere ’almindelige mennesker’ via de sociale medier kom til orde og konstant bekræftede hinanden og dem selv.
Partiske eksperter
Det lykkedes tilsyneladende BBC under afstemningskampagnen nogenlunde at balancere situationen, for virksomhedens troværdighed blev faktisk styrket.
Nu falder troværdigheden, og den journalistiske udfordring er blevet langt større. Det er lettere at holde tungen lige i munden, når det handler om ja eller nej – det er næsten umuligt, når den parlamentariske debat ikke længere er tosidet, men kaotisk.
Jagten på ’eksperter’, der kan balancere dækningen i en 24-timers uendelig nyhedscyklus, betyder, at de såkaldte eksperter hales i studiet eller i spalterne uden reelt at blive udfordret. De er ikke udvalgt, fordi de rent faktisk ved noget, men fordi de repræsenterer et alternativt eller kritisk synspunkt, der kun sjældent anfægtes.
Vi kender det fra den aktuelle danske klimadebat, hvor to pensionerede geologiprofessorer, der dybest set aldrig har beskæftiget sig med aktuelle klimastudier, får plads i medierne, fordi de repræsenterer ’det modsatte synspunkt’.
Journalistikken halser af sted med så stor hastighed, at der ikke er tid og ressourcer til at faktatjekke.
Min gamle, for længst afdøde chef i DR, Jørgen Vedel-Petersen, vakte i 1970’erne opsigt, da han provokatorisk spurgte, om den tilstræbte balancering af synspunkter betød, at en sandhed så altid skulle balanceres med en løgn.
På mange måder var hans provokation profetisk.
Problemet er, at ingen – heller ikke BBC – har fundet en moderne journalistisk sandhedssøgende model, der for alvor kan hamle op med de sociale mediers slagkraft i en tid, hvor følelser og fordomme for alvor er blevet sluppet løs i det offentlige rum.
Journalister har i høj grad behov for en gennemgående opdatering af deres spørgeteknik. Som det er nu er især de elektroniske medier reduceret til ren underholdning, på niveau med 'Vild med dans' o.lign.
Når det drejer sig om kontroversielle emner som f.eks. klimaet, er så ikke efterhånden gået op for selv DR, at når man interviewer en seriøs forsker, behøver man ikke også, at interviewe en Bjørn Lomborg-galning?
Læste lige, at Trump ikke vil se dagens tv-transmission af Robert Müeller-høringen. Han vil dog tweete imens!
Det siger næsten alt om den sørgelige forfatning, de gammeldags medier befinder sig i - og den elendighed en verdensbefolkning lader sig spise af med, når denne blindt accepterer, at sociale medier står som formidler/afsender af nyheder og informationer.
Hvad er sandheden?
Kender Lasse Jensen Sandheden?
Klima debatten?
Er der andre emner, hvor oraklet Lasse Jensen besidder sandheden?
Flygtninge, ligestilling, arbejdsmarked, skat, miljø, .........
Lasse Jensen lyder som et ekko fra en totalitær tid
Problemet er, at journalisterne dækker sagerne som en sportskamp. A imod B og dramaet om kampen. Sandheden er ikke længere et mål. Nyheder og politisk debat er reduceret til underholdning.
Konsekvensen af denne journalistiske kaputilation er, at enhver veltalende oppertunist kan bryde igennem lydmuren med de mest absurde påstande og holdninger.
Hvor er medierne, som siger, at kejseren ikke har noget tøj på? Medierne påberåber sig, at være den fjerde statsmagt og får en klækkelig økonomisk støtte af den grund, men de har smidt ansvaret fra sig for i steddet, at lave underholdning.
Fakta er det råstof som gode beslutninger bliver lavet på baggrund af og det er nediernes pligt, at levere dette råstof. Vi lever i en skræmmende tid, med 'alternative fakta' og oppertunistiske demagoger. Derfor er der mere brug for fakta-check en nogensinde før.
For, at citere Seymour Hersh i hans selvbiografi om hans tidlige journalistiske uddannelse.
"If your mother says she loves you, check it out"
@Jesper Pedersen
Jeg er ked af, at skuffe dig, men verden er fuld af objektive fakta. Ofte er de komplicerede og ikke politisk oppertune, men sådan er verden. Vi kan bare ikke stemme om, hvorvidt to plus to giver fire.
To plus to giver ikke fem. Ikke engang for store værdier af to.
Følg den mand der søger sandheden, men flygt fra ham, der har fundet den!
Friedrich Schiller
Oplysning er dialektik men ikke regressivt, som det foregår i dag.
En kommentar til:
"Problemet er, at ingen – heller ikke BBC – har fundet en moderne journalistisk sandhedssøgende model, der for alvor kan hamle op med de sociale mediers slagkraft i en tid, hvor følelser og fordomme for alvor er blevet sluppet løs i det offentlige rum".
Det problem har I heller ikke fået løst på Information, hvor I i stigende grad forsøger at lægge jer i sporet efter Politiken som en form for menighedsblad: En tendens til pseudo - intellektuel, venstrepopulistisk og mainstream design - journalistik, med vægt på det følelsesbetonede og fordomsfulde.
Jeg finder dog stadig stor glæde ved artikler af f.eks. Lasse Jensen, Anton Geist, Mathias Sonne og Rune Lykkeberg.
Okay, lad os prøve Hegel og den dialektiske syntese model:
Tese; Jeg postulerer, at to plus to giver fire og bakker dette op med en lige linie af talteori, der går tilbage til det gamle Sumerien og er udenfor debat blandt matamatikere.
Antitese; En tilfældig gut på youtube påstår, at resultatet i virkeligheden er et tusinde. Han bakker dette op med links til flere blogs og youtube videoer.
Syntese; Vi mødes på midten og to plus to er nu 502.
Quod Erat Demonstrandum.
Man kan ikke mødes på midten med folk, der siger noget rablende forkert. Så bliver det en konkurrence om, hver der kan sige det mest absurde i deres favør.
Reductio ad absurdum.
BBCs troværdighed kollapsede længe før Brexit. Det skete allerede i 2001 med deres lidt for hastige rapportering af bygning 7s kollaps i World Trade Center.
Bygningen, som ikke blev ramt af noget fly, står stadig, mens BBC-korrespondenten fortæller alverden, at den er kollapset. På videoen ses bygningen bag hendes v. øre .
https://www.youtube.com/watch?v=0ZqP8moItcc&t=149s
Vil man vide, hvordan den slags fake news opstår fra såkaldt troværdige kilder, kan det anbefales at læse den tyske, tidl. redaktør ved Frankfurter Allgemeine Zeitung, Udo Ulfkottes bog: ”Gekaufte Journalisten” fra 2014.
Olav Bo Hessellund: Ja, det monumentale - lodrette - 8 sekunder lange kollaps af bygning 7 i WTC-komplexet d. 11. sept. 2001, var en utrolig historie som BBC's TV-dækning har gjort endnu mere mystisk, fordi BBC jo fortalte om kollapset af denne 47 etager høje bygningen 23 minutter før det skete.
Så enten har BBC profetiske journalister, eller også har BBC fået informationer i forkant fra de som sørget for noget som bar alle tegn på en kontrolleret bygningsnedrivning ved brug af sprængstoffer, noget som det ville tage mange dage i forkant at forberede.
Verden har aldrig fået en fyldstgørende og troværdig forklaring på hvordan WTC 7 kunne kollapse lodret på få sekunder. Utallige bygningsingeniører og arkitekter har senere været ude og sagt at det var umuligt at det kunne ske hvis det ikke skete via en planlagt kontrolleret nedrivning via sprængstoffer.