Læserbrev

CEPOS: Paradigmeskiftet på beskæftigelsesområdet er ideologisk symbolpolitik

Den nye beskæftigelsesminister, Peter Hummelgaard (S), varsler et paradigmeskift i beskæftigelsespolitikken. Han vil satse på bedre kvalificering af arbejdskraft i stedet for incitamentsreformer. Men både fagkundskab og vismænd forsvarer reformernes positive effekt på beskæftigelsen, skriver cheføkonom i Cepos Mads Lundby Hansen i dette debatindlæg. 
16. juli 2019

Der er mest af alt tale om ideologi og ønsketænkning, når den nye beskæftigelsesminister, Peter Hummelgaard (S), i et interview i Information den 12. juli siger, at han vil se bort fra incitamentsreformer og i stedet satse på opkvalificering. Den nye beskæftigelsesminister stiller desuden et stort spørgsmålstegn ved, om incitamenter virker på arbejdsmarkedet.

Her vælger Peter Hummelgaard – og store dele af venstrefløjen – at overse, at det er veldokumenteret, at lavere ydelser øger beskæftigelsen. Det var jo derfor, at Mette Frederiksen reducerede kontanthjælpen markant for de unge og skar fem procent af reguleringen af dagpenge og kontanthjælp, da hun var beskæftigelsesminister. Og det var derfor, at Nyrup og Lykketoft reducerede dagpengeperioden fra syv til fire år og halverede dagpengene for de unge under 25 år.

Denne slags incitamentsrefomer har siden 2001 øget beskæftigelsen med over 200.000 personer. Det er derimod svært at finde dokumentation for, at aktiv arbejdsmarkedspolitik virker.

I en litteraturgennemgang har vismændene konkluderet, at det er veldokumenteret, at bl.a. lavere kontanthjælp øger beskæftigelsen. Og i den seneste vismandsrapport fandt vismændene, at forhøjelsen af efterlønsalderen i årene 2014-2017 har øget beskæftigelsen helt som forventet. Der er altså fortsat et stort potentiale for reformer, der øger beskæftigelsen.

Det er vigtigt at få flere med på arbejdsholdet – dels for den enkelte, men også for at øge vækstpotentialet i Danmark. Det kan være via lavere marginalskat på arbejde, lavere dagpengesats eller et stop for tilgangen til efterlønnen. En blot ti procent lavere dagpengesats ville ifølge Dagpengekommissionen øge beskæftigelsen med 13.000 personer.

Så når Peter Hummelgaard vil se bort fra incitamentsrefomer, skyldes det som nævnt ideologi og politik. Det er helt legitimt, men der er ingen grund til at tegne et billede af, at reformerne ikke virker. I så fald taler han både imod fagkundskaben og de embedsmænd, der til dagligt betjener ham i Beskæftigelsesministeriet.

Mads Lundby Hansen, cheføkonom i Cepos

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Johnny Werngreen

Hvorfor er det så svært at forstå, at der er nogle forudsætninger, der skal være til stede, før man er modtagelig for straf, trusler eller negativ forstærkning - noget for noget eller incitamentreformer virker kun, hvis man har overskud på sin psykiske konto, kognitivt, følelsesmæssigt og socialt. Hvis man iværksætter indgreb, der ikke inciterer i den ønskede retning, er der tale om regulære overgreb, hvis eneste virkning er, at de pågældendes livskvalitet forringes. Hvis man vil lave incitamentsreformer, skulle man hellere vælge de segmenter, der har psykisk og økonomisk overskud, men ikke ønsker at bidrage til det samfund, de lever i.

Morten Lind, Steffen Gliese, Torben Skov, Poul Erik Pedersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Werner Gass, Anina Weber, Niels Duus Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Det er fortsat et mærkværdigt udgangspunkt, at økonomuske incitamenter virker stik modsat på forskellige grupper i befolkningen.
De fattigste borgere skal piskes til at arbejde ved at øge hullerne i det sociale sikkerhedsnet, mens de rigeste skal have sænket skatten.

Men det er jo usandt, at den slags virker efter den officielle hensigt.
Lønningerne trykkes, og velstanden øges i de øverste luftlag.

Rockwool Fonden har undersøgt resultatet af de tidligere fattigdomsydelser, og det viser sig at beskæftigelsen ikke påvirkes positivt på længere sigt.
Derimod skaber fattigdom kriminalitet, dårligere social mobilitet, psykisk sygdom og dårligere uddannede børn og unge.

Samfundsøkonomisk koster den mistænksomme og kontrollerende overvågning af de arbejdsløse kassen, og de lavere ydelser skaber kun elendighed og afsavn, ikke flere i arbejde.

Syge og handicappede sidder uhjælpeligt fastlåst på kontanthjælp og ressourceforløbsydelse, har forskere fra Københavns Universitet konkluderet :

https://www.a4nu.dk/artikel/ny-forskning-reform-parkerer-syge-paa-midler...

Morten Lind, Torben K L Jensen, Flemming Quordrup Jensen, Torben Skov, Poul Erik Pedersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Ebbe Overbye, Werner Gass, Anina Weber, Niels Duus Nielsen og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar

Hvorfor bliver Information mon ved med at promovere CEPOS's synspunkter?

Torben K L Jensen, Torben Skov, Poul Erik Pedersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Ebbe Overbye, Thorbjørn Thiesen, Anina Weber, Eva Schwanenflügel og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Thorbjørn Thiesen

Lundby Hansen er rundet af Friedrick von Hayek og Milton Friedman's neoliberalisstiske tanker, der går ud på at staten for alt iverden ikke skal blande sig samfundets økonomi. De fik afprøvet deres filosofi i Chile i 1973, ved at slå en demokratisk valgt President ihjel og indsætte en diktator. Flere Sydamerikanske fik denne udemokratiske form at mærke. De var klar over at diktaturer ikke kunne indføres i Vesten, men der var gødet for deres udemokratiske indstilling. Efter New Deal og 2.verdenskrig var afkastet til de rige blevet reduceret. Derfor kunne denne gruppe manupoleres ved at love dem større afkast på deres formuer. Dette er en kort blotlæggelse af neoliberalismen udemokratiske indstilling, der for er udtalelser fra CEPOS fuldstændigt ligegyldige.

Steffen Gliese, Torben K L Jensen, Jan Damskier, Eva Schwanenflügel og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Poul Erik Pedersen

Følgende forhold synes det værd at bemærke:
Punkt 1: en forudsætning for en øget beskæftigelse er at der rent faktisk skabes arbejdspladser, således de arbejdsløse rent faktisk kan skifte den offentligt udbetalte understøttelse ud med en lønindtægt. Jeg er udmærket godt klar over at hr. Hansen vil argumentere for at nedsatte ydelser vil reducere lønpresset i virksomhederne, hvorved det vil være mere rentabelt at ansætte den arbejdsløse arbejdskraft. Det er dog et spørgsmål, om det udelukkende er lønomkostningen der er afgørende i dette forhold. Arbejdskraftens uddannelsesniveau, de sociale omkostninger ved ansættelsen af arbejdskraften (her kunne et studie af de tyske arbejdsmarkedsforhold givet være indsigtsfuld for hr. Hansen), arbejdsforholdene på virksomhederne er vel også forhold der må tages med i bedømmelsen af mulighederne for vækst i beskæftigelsen. Disse omstændigheder, synes jeg hr. Hansen forbigår i påfaldende tavshed.
Punkt 2: hr. Hansen bygger, blandt andet, sin argumentation på begrebet "vækstpotentialet". Hvad der nærmere ligger i dette begreb, får vi så ikke afklaret. Så derfor: skal dette begreb forstås således at vi opererer på en forestilling om, at der er en potentiel mulighed for vækst? - og dermed ikke nogen sikkerhed for at væksten så faktisk også indfinder sig - eller hvad? Hvis dette er tilfældet, så er der jo faktisk heller ikke garanti for at efterspørgselen efter arbejdskraften rent faktisk også stiger - i det tilfælde at de offentlige ydelser reduceres.
Punkt 3: Endeligt det sidste forhold: der mangler en overvejelse over kvaliteten af de arbejdspladser der skabes. Er det arbejdspladser i en produktion, der bidrager til klimabelastningen? Er det tilfældet er den kortsigtede gevinst, den høje beskæftigelse, jo på længere sigt en samfundsmæssig omkostning - idet det så bliver dyrere at foretage den nødvendige omstilling til en klimamæssig neutral produktion.
Så alt i alt: hr. Hansen har et for snævert fokus. Der må andre forhold med, i den kommende diskussion af socialpolitikken og beskæftigelsespolitikken. Men man skal nok ikke forvente, at finde hr. Hansen blandt de der gør os klogere på hvilke andre forhold det er nødvendigt at inddrage. Man kan så håbe at økonomer af andre skoler vil forholde sig kritisk til hr. Hansens tilgang til samfundsøkonomi.
mvh. poul.

Morten Lind, Thorbjørn Thiesen, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Frede Jørgensen

Mr. Regneark, Mads Lundby Hansen - hvorfor bekymre sig om levende mennesker.

Thorbjørn Thiesen, Poul Erik Pedersen, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar