Læserbrev

Danmark er blevet dømt for brud på menneskerettighederne, men mediedækningen udebliver

Danmark brød menneskerettighederne, da vi nægtede en dømt pædofil at få en uvildig lægeundersøgelse. Sagen er blevet omtalt ganske lidt, men det er vigtigt, at befolkningen forstår, hvorfor dommen er den rigtige, skriver ekstern lektor ved det juridiske fakultet, Helga Molbæk-Steensig i dette debatindlæg
19. juli 2019

Her midt i agurketiden er Danmark blevet dømt ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i en sag, der med god grund ophidser mange. Sagen omhandler en forvaringsdømt pædofil, som er blevet nægtet adgang til en uvildig medicinsk undersøgelse i forbindelse med sin anmodning om prøveløsladelse.

Domstolen siger ikke – som nogle kommentatorer har forsøgt at få det til at lyde som om – at han skal prøveløslades. Blot at han skal have adgang til at blive undersøgt af en læge uden for systemet.

Sagen er – på godt jysk – træls. De færreste har interesse i at forsvare en person, der tre gange er dømt for en af de værste forbrydelser, vi kan forestille os. Men dommen er den rigtige. Den handler nemlig meget lidt om ham og rigtigt meget om princippet om retten til uvildig undersøgelse. Hvis vi i denne situation havde sagt, at han ikke havde ret til besøg af en udefrakommende læge, ville det være svært at argumentere for, at et potentielt torturoffer i et andet fængsel skulle have den ret, eller at staten i det hele taget skal tillade ekstern kontrol med sin praksis. Det handler med andre ord om vores alle sammens retssikkerhed over for et system, der alt for nemt bliver vilkårligt og magtfuldkomment.

Sagen har været omtalt ganske lidt i de danske medier og ofte helt uden forklaring på, hvorfor den er faldet ud, som den er. Den eneste ekspert, DR har givet taletid, er den advokat, der har ført den forvaringsdømte pædofiles sag, Tobias Stadarfeld Jensen. Det er uheldigt. Stadarfeld Jensen er en dygtig advokat med mange sager ved domstolen bag sig, men han er naturligvis part i denne sag.

Hvorfor har medierne ikke kontaktet professorerne på universiteterne for at få en forklaring på dommen, der ophidser så mange? Og hvor i alverden er Institut for Menneskerettigheder? Det er en helt central opgave for instituttet at kommunikere og forklare de domme, der kommer fra de internationale domstole – især når Danmark bliver dømt. Uden oplysning om de bagvedliggende principper, kan de, der har interesse i det, nemt ophidse en folkestemning imod menneskeretten.

Helga Molbæk-Steensig er ekstern lektor ved det juridiske fakultet på Københavns Universitet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Gunilla Funder Brockdorff
  • Dorte Sørensen
  • Torben Lindegaard
  • David Zennaro
  • Hans Larsen
  • Johnny Christiansen
  • Eva Schwanenflügel
Gunilla Funder Brockdorff, Dorte Sørensen, Torben Lindegaard, David Zennaro, Hans Larsen, Johnny Christiansen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Institut for Menneskerettigheder Danmarks nationale menneskerettighedsinstitution

’Og hvor i alverden er Institut for Menneskerettigheder?’' skriver ekstern lektor ved det juridiske fakultet ved Københavns Universitet Helga Molbæk-Steensig i et læserbrev bragt den 19. juli i forlængelse af, at Danmark den 9. juli blev dømt ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Hun tilføjer, at ’det er en helt central opgave for instituttet at kommunikere og forklare de domme, der kommer fra de internationale domstole, især når Danmark bliver dømt’. Det har Helga Molbæk-Steensig fuldstændig ret i, og det var da også derfor, at man allerede samme dag på instituttets hjemmeside kunne læse en omtale af dommen og en juridisk vurdering heraf fra seniorforsker, Peter Vedel Kesssing. Nyheden kan fortsat læses her: https://menneskeret.dk/nyheder/danmark-doemt-ved-europaeiske-menneskeret...

Johnny Winther Ronnenberg og Hans Ditlev Nissen anbefalede denne kommentar
Helga Molbæk-Steensig

Institut for Menneskerettigheder mener, at jeg er urimelig overfor dem, for de har kommenteret på dommen og derfor er på banen. Læserbreve skal være korte og nej, jeg henviste ikke til deres pressemeddelelse, som såmænd opsummerer dommen fint til fagpersoners brug, men som med sit kancellisprog bestemt ikke går et folkeoplysende ærinde.

Den forklarer intet af det danskerne har brug for at vide og gjorde intet for at lukke ned for de voldsfantasier og opfordringer til afskaffelse af konventionen, der har floreret på de sociale medier i forbindelse med sagen.

Jeg forventer ikke at Institut for Menneskerettigheder som er en seriøs aktør og vidensbaseret institution skal holde brandtaler eller skrive kampsange til forsvar for menneskerettighederne, men en simpel forklaring på, hvad konteksten og implikationerne er for en given (typisk upopulær) dom, er ofte det eneste, der mangler for at forhindre dem, der har interesse i det, i at undergrave befolkningens støtte til de grundlæggende rettigheder.

Dertil kommer, at der altså ér forskel på at gå aktivt ind i debatten og så på at skrive ting på sin egen hjemmeside, og det må I simpelthen have en kommunikationsafdeling, der godt ved. Jeres direktør har igennem hele sagaen om Danmarks formandsskab for Europarådet sagt, at man skal turde debattere menneskerettighederne, hvis man vil bevare dem - og her er en kærkommen mulighed til at gøre netop dette, som instituttet helt har undladt at tage.

Dorte Sørensen, Hans Larsen, Eva Schwanenflügel og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Torben Bjerrehuus

Tak til Helga Molbæk-Steensig for et sobert indlæg og et forsvar for en uønsket persons menneske rettigheder. Kun få tør stå fast på at rettighederne gælder alle mennesker gode som onde.
Også de værste kriminelle har ret til beskyttelse af domstolene, og her menes ikke folkedomstolen.

Johnny Winther Ronnenberg

Men instituttet burde have udsendt en pressemeddelelse så at pressen havde haft en ekstra tilgang til det