Kommentar

Danske krigsskibe kan udsendes til Den Persiske Golf uden Folketingets konkrete godkendelse

Krisen i Hormuzstrædet har fået Storbritannien til at efterspørge dansk deltagelse i en europæisk flådestyrke, hvilket regeringen ser positivt på. Hvis regeringen vil, kan den efterkomme ønskerne helt uden at inddrage Folketinget, skriver sekretariatschef i Tænketanken Atlantsammenslutningen Niels-Ole Mannerup i dette debatindlæg
Ifølge udenrigsministeren vil en dansk sømilitær indsats skulle drøftes med Folketinget. Under normale omstændigheder vil Folketinget så skulle indkaldes i sommerferien. Det er imidlertid ikke nødvendigt, hvis der er tale om udsendelse af en enhed fra søværnet – hvis ellers missionsopgaven sættes i den rette kontekst, skriver Niels Ole-Mannerup i dette debatindlæg.

Ifølge udenrigsministeren vil en dansk sømilitær indsats skulle drøftes med Folketinget. Under normale omstændigheder vil Folketinget så skulle indkaldes i sommerferien. Det er imidlertid ikke nødvendigt, hvis der er tale om udsendelse af en enhed fra søværnet – hvis ellers missionsopgaven sættes i den rette kontekst, skriver Niels Ole-Mannerup i dette debatindlæg.

Simon Skipper

27. juli 2019

Når danske militære enheder skal indsættes i f.eks. Afghanistan, Sahelregionen, Irak eller Syrien, kræver det en folketingsbeslutning – uanset om det er under FN-flag, som led i en international koalition eller som støtte til et andet land.

Anderledes er det for søværnet, hvilket følger af det paradigmeskift, som blev indført i dansk sikkerhedspolitik ved vedtagelsen af folketingsbeslutning B56/2018-19, som blev vedtaget den 5. februar i år.

Af den beslutning følger, at Folketinget overordnet har godkendt, at danske krigsskibe i op til 12 måneder ad gangen kan indsættes i andre NATO-landes nationale flådestyrkers aktiviteter til løsning af maritime sikkerhedsopgaver og til forsvaret af flådestyrken samt til luftrumskoordination og -kontrol.

Så længe Danmark ikke udpeger en fjende (f.eks. Iran), man aktivt skal bekæmpe, vil et dansk krigsskib dog alene kunne blive involveret kampmæssigt i et eventuelt selvforsvar.

Folketingsbeslutningen blev aktuel, da søværnet tidligere i år støttede en fransk hangarskibsgruppe blandt andet i Den Persiske Golf.

Konklusionen er derfor, at regeringen kan efterkomme den britiske anmodning om assistance til forsvaret af f.eks. britiske flådefartøjer under opgaveløsning i Den Persiske Golf, uden at en sådan anmodning skal behandles i Folketinget.

Regeringen vil dog skulle rådføre sig med Det Udenrigspolitiske Nævn forud for indsættelse.

Et dansk maritimt bidrag vil komme under operativ kontrol af f.eks. Royal Navy. Det betyder samtidig, at Danmark kan benytte f.eks. den britiske flådebase og logistik i Bahrain uden særskilte aftaler – f.eks. de såkaldte Status of Forces Agreements.

Ønsker om dansk deltagelse

Netop nu er beskyttelsen af skibstrafik i internationale farvande – herunder i Hormuzstrædet som følge af den amerikansk-iranske krise – en situation, som regeringen må tage stilling til.

Det forlyder, at USA har ønsket dansk deltagelse i en international koalition bestående af op til 30 lande til beskyttelse af den internationale skibstrafik.

Samtidig har den britiske regering konkret ønsket dansk deltagelse i en europæisk flådestyrke (ikke en EU-flådestyrke) til sikring af den internationale skibstrafik – blandt andet gennem Hormuzstrædet. 

Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) meddelte fredag, at regeringen vil se positivt på dansk deltagelse, denne er dog endnu ikke blevet konkretiseret.

I Danmark er det sommerferietid. Folketinget genoptager først sit arbejde i oktober 2019. 

Ifølge udenrigsministeren vil en dansk sømilitær indsats skulle drøftes med Folketinget. Under normale omstændigheder vil Folketinget så skulle indkaldes i sommerferien.

Det er imidlertid ikke nødvendigt, hvis der er tale om udsendelse af en enhed fra søværnet – hvis ellers missionsopgaven sættes i den rette kontekst.

Det betyder, at det ikke kan udelukkes, at Forsvarsministeriet, Forsvarskommandoen og Søværnskommandoen netop nu planlægger de sidste detaljer for et dansk maritimt bidrag til indsættelse i Den Persiske Golf, uden at Folketinget behøver at blive inddraget.

Måske er det derfor, at ingen lige nu ønsker at udtale sig, når der spørges konkret til den mulige danske maritime indsættelse i Hormuzstrædet.

Sikkerhedspolitik uden om Folketinget

Statsforfatningsretligt følger det af Grundlovens § 19, stk. 1, at det er regeringen, som står for Danmarks udenrigspolitik. I praksis sker dette dog efter et koncensusprincip, der i større eller mindre omfang har været fulgt igennem tiderne. Fodnotepolitikken står som modsætningen.

Af stk. 2 følger det, at regeringen ikke uden Folketingets samtykke må anvende militære magtmidler mod nogen fremmed stat, medmindre der er tale om et væbnet angreb mod Danmark og danske militære enheder. Her vil der altid være ret til selvforsvar.

Hvis Danmark udsender et krigsskib med det formål at beskytte andre NATO-landes nationale flåder, står Danmark ikke formelt som modstander til Iran, hvilket er et genialt politisk og juridisk træk.

Om denne manøvre var tiltænkt, da daværende udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) fik beslutningsforslaget vedtaget, skal være usagt; men faktum er, at den danske sikkerhedspolitik på havet i dag kan udføres uden de folkevalgtes indsigt og stillingtagen.

Det mest nærliggende ville være at udsende en fregat, idet fregatterne er samtrænede med blandt andet britiske, franske og amerikanske enheder – både nationalt og i NATO-regi.

Men måske der snart gives kontraordre til støtteskibet Absalon, der netop nu er indsat i skarp indsats i Arktis. Det kræver blot en sommeruniform, og at kursen sættes stik syd …

Niels-Ole Mannerup er kaptajnløjtnant, cand.jur. og sekretariatschef i Tænketanken Atlantsammenslutningen.

Iran har offentliggjort fotos af det beslaglagte britiske skib Stena Impero, omringet af iranske flådefartøjer.
Læs også
Skulle det komme til deciderede konfrontationer i Hormuzstrædet, vil konflikten vil være det deprimerende resultat af et ensidigt amerikansk brud på den aftale om kontrol med Irans atomprogram, som præsident Barack Obama fik på plads i 2015, skriver Lasse Ellegaard. Her ses præsident Donald Trump, mens han taler til pressen om Iran.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

"Det forlyder, at USA har ønsket dansk deltagelse i en international koalition bestående af op til 30 lande til beskyttelse af den internationale skibstrafik."

Sådan.
Så er det på plads.

Maia Aarskov

"Hop", siger USA og Danmarks automatiske reaktion er "hvor højt?" Lad os da endelig give terrorister anledning til at ødelægge livet for folk her i landet. De vil jo ha' noget at hævne.

Det gør mig vred at læse om " et genialt politisk og juridisk træk" der kan tilsidesætte al demokratisk kontrol !

Lars Løfgren, Flemming Berger og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar