Jeg elsker den danske sommer, og jeg elsker at holde ferie i Danmark. Jeg synes, at flere burde holde sommerferie i det danske sommerland og kaste sig i bølgen blå ved Vesterhavet eller gå på opdagelse i den danske kulturarv. Vi har så meget at byde på, så hvad i alverden vil du til udlandet for?
Jeg holder min sommerferie i vores lille sorte sommerhus med små hvide vinduer og en have på størrelse med en fodboldbane. Det har sine særheder og trænger til en klat maling hist og her, men det er virkelig mit helle, her kan jeg slappe helt af.
Sommerhuset ligger i Jægerspris, som man kender fra »Den Lille Frække Frederik«, hvor bilen blev byttet for en gris, og det passer egentlig meget godt, for også i Jægerspris er sommeren den tid på året, hvor der bliver grillet og spist – også en masse gris. Som nydes sammen med de kartofler, vi har sat i haven, der bliver til den fineste kartoffelsalat. Den får lidt purløg – hjemmedyrket, selvfølgelig. De spirer stolt fra urtehaven i hård konkurrence med de mange kongelige roser.
For sådan er jeg, besat af roser: duften, farverne, romantikken og æstetikken. Dansk Folkepartis samarbejde med Socialdemokratiet er på retræte, men jeg elsker stadig mine roser. Hen over sommeren passer jeg dem nænsomt, og jeg overvejer at forære Mette Frederiksen (S) dem, inden de afblomstrer, så hun slipper for at købe roser i Holland og dermed bidrage til den CO2-udledning, som nu skal reduceres med 70 pct.
Frikadeller i Skagen
Isen er fantastisk i Jægerspris. Ja, den findes næppe bedre noget andet sted i landet, den økologiske og lokale producent Hansens Is er kommet uden for Hornsherred, så nu er der noget helt unikt ved at spise den hjemme. For mig handler sommeren også meget om god mad.
Vi siger farvel til Jægerspris for en lille afstikker til Skagen. Det har vi faktisk gjort de sidste otte år. Selv om mors frikadeller er bedre end dem, nogen anden kan præstere, kan Slagter Munch i Skagen næsten være med. Og det er også de frikadeller, der gør, at Skagen ikke kun er malernes og whiskybæltets foretrukne feriested. Det er også mit.
På toppen af Danmark sover vi med Airbnb hos et vidunderlig ægtepar. Jeg havde ellers svoret, at jeg aldrig ville benytte mig af det koncept. Men det glemmer jeg alt om, da jeg overnatter i deres hyggelige anneks i den mest eventyrlige lille have med vand, der løber, og blomster, der blomstrer i alverdens farver. Det er så malerisk, at det får Anna Ancher og P.S. Krøyers malerier til at se sort-hvide ud. Der ferierer jeg med min hustru til en dagspris, der svarer til et måltid mad i København.
Jeg priser mig lykkelig over, at jeg har forladt københavnerlejligheden og er taget ud i det danske land. Jeg spiser flødeskumslagkager på Brøndums. De er så store, at jeg skammer mig. Så tvinger jeg mig selv til at gå en ekstra lang tur. Men det gør ingenting, for landskabet er vidunderligt – klitterne, bølgerne og de gule huse. Jeg kører hvert år med Sandormen og sætter mine fødder i hvert farvand for Gud ved hvilken gang – hvorfor ved jeg egentlig ikke. Det er ikke fordi, jeg som sådan kan lide følelsen af at stå med et ben i hver lejr. Måske er det bare, fordi jeg har lyst til at være turist.
Kunsten er fædrelandet
Jeg slår min cykel et smut forbi Skagens Museet, det ser jeg, hver gang jeg er deroppe. Jeg er uddannet farvehandler og elsker de mange flotte farver, de smukke motiver og de rolige billeder. Hvorfor har vi ikke flere kunstnere, der beskriver Danmark på den måde? Skagensmalerierne fortæller om ren idyl og taler vores fædreland op. Hvorfor er kunsten i dag blevet så destruktiv?
Nogle gange tænker jeg, at der bliver provokeret bare for provokationens skyld. Jeg vender altid tilbage til de samme billeder, hvor stranden er i baggrunden, og man nærmest kan dufte havet ud af billederne. Roen fra billederne får mine skuldre til at sænke sig. Jeg cykler videre. Det er mit fortrukne køretøj, og jeg ranker ryggen, når jeg overhaler den alt for store Porsche med norske nummerplader i vores fælles kamp for først at trække et nummer hos Slagter Munch.
Jeg kom først og slap med kun at vente et kvarter i kø. Jeg slår tiden ihjel ved at se på menneskerne på gaden. De er der alle sammen. Børnene, der er høje på sukker efter deres tredje is. De opgivende forældre, der glæder sig til igen at kunne aflevere dem i institutionen, så de kan få lidt fred. Og så er der det ældre ægtepar, hvor længslen efter en øl på Skagens Bryghus stråler så langt ud af mandens øjne, at han ender med også at få mig overbevist om, at det eneste, jeg trænger til, er en kold fra fad.
På Roskilde Festival
Hvordan pokker kan Cirkusrevyen blive ved med at være så succesfuldt? Jeg passer ret godt ind i segmentet, hovedsageligt ældre mennesker, som jeg er af sind. Jeg elsker det også, selv om Ulf Pilgaard ikke optrådte som dronning Magrethe i år.
Så for at opleve lidt af det royale, måtte jeg en tur over til syngepigerne i Bakkens Hvile, som prins Henrik også holdt så meget af. Okay, jeg kommer der nok mest, fordi jeg har haft en livslang forelskelse i Tina Grunwald, men det er også en tidslomme, vi skal holde fast i: Satiren og samfundskritikken er vigtigere end nogensinde og ja, barm og bramfriheden trækker naturligvis også i en gadedreng som mig.
Mellem os tog jeg også et smut på Roskilde Festival. Det er ikke noget, jeg er stolt af – men jeg følte mig forpligtet til det. Jeg er 29 år, ret konservativ og ønsker mig en verden af Morten Korch, derfor er jeg nok ikke den helt ideelle skikkelse foran Orange Scene.
Men jeg er også formand for et ungdomsparti, så jeg må ud til de unge. Jeg tog afsted med nogle venner og drak lunkne øl, når jeg altså ikke spildte det ud over mig selv. Mit tøj lugtede af urin, mudder og øl. Jeg udvidede min musiksmag. Jeg lyttede også til en masse udenlandsk musik og ærgrede mig over, at der ikke var mere dansk. Hvorfor viser vi ikke mere, hvad Danmark kan, når nu vi har muligheden? Har de danske kunstnere bare ikke niveauet? Jeg tror på dem. Vi skal tale dem op og vise, at vi kan. Koncerterne var gode, og jeg forstod ikke, hvorfor jeg ikke var her, da jeg var 18 år.
Ferie efter partibogen
Det føles først som rigtig ferie, når der ligger 20 bøger klar på natbordet. Den nye bog, hvor Løkke kaster det borgerlige samarbejde på møddingen, Vesten mod Vesten af Rune Lykkeberg og de ledelsesbøger, som jeg alligevel aldrig ender med at få læst. For sådan er det. Jeg ender med at låne alt for meget hjem efter gode råd fra mine venner. Og bevares.
Når ferien starter, så føles det godt at gå at tænke over alle de bøger, jeg skal have læst. Men hen ad vejen bliver den gode følelse til dårlig samvittighed, når jeg indser, at jeg ikke når dem alle. Jeg får også skrevet lidt videre på den bog, jeg er startet på, men lader den ligge det meste af tiden. Jeg har en konstant diskussion med mig selv. For hvad ved bønder om agurkesalat, og hvad ved en ordblind farvehandler egentlig om politik?
Min sommerferie er helt efter partibogen – med masser af gode måltider og Danmark som kulisse. Jeg elsker Danmark, og jeg elsker at tale Danmark op, så må man jo praktisere, hvad man prædiker og komme ud i det danske ferieland. Jeg synes i al beskedenhed, at jeg har bidraget positivt til klimaregnskabet ved ikke at rejse ud af landet. Men jeg må dog indrømme, at det nu faktisk ikke var for klimaets skyld, at jeg blev hjemme. Det er ren egoisme, for jeg elsker Danmark, og hvis bare vi gør det attraktivt nok, så bliver flere danskere nok også hjemme i fremtiden. Rigtig god sommer!
Chris Bjerknæs er landsformand i DF’s Ungdom
Min politiske ferie
Det private er igen blevet politisk. Vi holder hinanden oppe på, hvorvidt vores livsstil lever op til vores idealer. I denne kronikserie holder Information skribenterne oppe på deres ferievalg: Er det konsistent med deres politiske overbevisning og selvforståelse?
Seneste artikler
Uffe Elbæk: Selvfølgelig er det private politisk, når det saboterer det fælles bedste
25. juli 2019Man må gøre præcis, hvad der passer én, så længe det ikke undergraver andres frihed eller fremtid. Det gør vores bidrag til klimakrisen. Derfor tager jeg toget i stedet for flyet til Frankrig. Men det handler også om at leve uden fortravlethed, skriver Alternativets politiske leder, Uffe Elbæk, i sin kronik i serien om den politiske ferieGeeti Amiris ferie: Albanien er et studie i, hvad den stigende ulighed i Danmark kan føre til
22. juli 2019Da jeg første gang besøgte Albanien i 2012, tænkte jeg ikke meget over uligheden, de mange bortrejste fædre, der søger lykken i Europa, og de dyre private strande. Jeg nød bare en ferie, der var billigere end billig. Det er anderledes i dag: Den stigende ulighed i Danmark har gjort noget ved mig, og jeg bemærker en ambivalens ved at være tilbage, skriver forfatter Geeti Amiri i dette debatindlægSelv i ferien undslipper vi ikke de tanke- og handlemønstre, vi indprentes gennem vores arbejde
16. juli 2019Jeg evner ikke at holde en ferie, der er fri af de samtaler og tanker, jeg har til daglig i mit arbejde som politisk filosof. Men ferien er heller ikke en mulighed for at undslippe dem, vi er – det er en mulighed for at dvæle i det umiddelbare, skriver Malte Frøslee Ibsen i dette debatindlæg
@Chris Bjerknæs
OK, Chris, det er et djærvt indlæg - og du får det hele med lige fra ordblind farvehandler til flødeskumkager på Brøndums med konen.
Men ...
hva' laver så den lyserøde "Børsen" på bordet sammen med det musselmalede kaffestel ??
Apropos afsnittet om Roskilde Festival: Danske kunstnere, kokke osv. har professionelt også brug for inspiration udefra, derfor er det godt både med besøg og med egne rejser. Det gælder faktisk alle borgere - så længe der ikke er involveret noget med flueben i foretagendet, men der rejses for at møde og lære af noget andet og i tilgift risikere at bli' klogere på det hjemlige.
Er det ikke en voldsom generalisering at gøre samtidskunsten destruktiv, lidt rigeligt med at følge partibogen? og glemme Holberg: ".. hvorfor drikker Jeppe."
I øvrigt elsker jeg fisk, græske frikadeller og tyrkisk kaffe...
Torben Lindegaard - Bjerknæs er jo farvehandler, så det ku' være, at han aspirer til at klatre op ad i hierarkiet. Derfor læser han Børsen.
Rosen er vel egentlig en import fra Kina, kartoflen vel egentlig Amerikansk og grisen oprindeligt Tyrkisk. Men selvfølgeligt efter nogle generationer bliver selv de langvejs importerede fra Dansk efterhånden. Egentligt synd; der så mange spændende typer af kartofler, hvor de kommer fra - herligt og berigende med variation. Fuldstændigt som med Roserne, der efter mange års intens dyrkning nu er helt uden den ellers så karakteristiske duft. Men Grisen, det bette svin, har taget ved lærer. De stratede som mørke Vildsvin og nu assimilerede, lyserøde som en rigtig dansker.
@Chris Bjerknæs
Tak for en glimrende og stemningsfuld skildring af Din og Din hustrus sommerferie. Det inspirerer os andre til rejse rundt i vort eget land, hvor gode oplevelser og skønne landskaber kan ses året rundt. Jeg har selv været på ferie i Skagen og dit stemningsbillede vækker gode og varme minder.
Lad være med det med partibogen. Hvorfor skal en partibog bestemme hvor du og din hustru skal rejse hen ? Det er der vel kun to som kan besluttet Jer to og ingen andre ?.
Nu det der med vort smukke land Danmark. Hermed mit forslag om at prøve at tage til Sønderjylland til næste år en fantastisk landsdel med det smukke vadehav mod vest og det østjyske fjordlandskab mod øst. Til næste år vil landsdelen fejre hundredåret for Sønderjyllands genforening med Kongeriget, 100 året for den gang Christian den X krydsede grænsen fra 1864 på hans hvide hest og tog en lille pige op. Der er meget historie at blive klog på i grænselandet. Et grænseland der for 100 år siden var præget af den tysk og danske konflikt om, hvor grænsen skulle ligge mellem de to stater.
Prøv at rejse ned til Gamle Danmark syd for den nuværende grænse. Der venter Jer mange smukke oplevelser i landet med dansk historie men i dag en del af Tyskland. Flensborg, Egernfjord, Kappel, Slesvig, Husum, Frederiksstad, Læk, Husum, Nybøl den ene smukke gamle danske by efter den anden med de smukke frisiske gårde med stråtag, røde mursten og frisiske havelåger og med gamle danske kirker.
Tal med beboerne oppe i grænseområdet Rodenæs, Nykirke, Rosenkrands, Sønder Løgum, Bramstedlund, Vestre, Ladelund, Medelby, Østerby, Valsbøl og spørg dem om følgende - Hvad synes de om det hegn, som Danmark nu opsætter som et svinehegn ?. Er det en venlig handling mod landbobefolkningen syd for grænsen ?, hvor der måske også kunne være problemer med svinepest ? Hvorfor ikke tale med naboen om, hvorledes svinepest i fællesskab bekæmpes fremfor at mure sig selv og sit eget folk inde bag et hegn ?. Hvordan mon det danske mindretal syd for grænsen opfatter denne handling fra din forrige Regering at opføre et svinehegn og løse problemet for sig selv uden at ville hjælpe naboen syd for ?
Nu vi er ved grænsen spørg da også de mange pendlere, hvilken slags grænse de helst vil have. En grænse med bomme og afspærringer eller en grøn grænse, som markerer det gode naboskab mellem Sønderjylland og Sydslesvig ( mellem Danmark og Tyskland ). Hvordan mon det danske mindretal syd for grænsen stiller sig til dette spørgsmål ? Hvorfor er det i dit partis optik en fuldstændig umulighed at samarbejde med det tyske politi om at bekæmpe smugling af mennesker smugling af tyvekoster og andre ting, som foregår hen over grænsen ?. Tyskerne er også trætte af hjemmerøverier og ønsker ikke frit lejde for kriminelle hen over grænsen mellem Danmark og Tyskland. Et tættere og lidt mere konstruktivt samarbejde mellem danske og tyske myndigheder kunne medvirke til at fange forbryderne i hele området og ikke kun ved en symbolsk grænsebom. Gør grænsen til et fælles anliggende at gøre tryg ligesom at man deler sin hæk med sin nabo med det gode naboskab oveni.
For at blive lidt i et emne, så må optage dig meget Asylansøgere. Så har Danmark jo pt. kun en grænsekontrol ind i landet. og ikke ud af landet. Når asylansøgere afvises i Danmark, så dukker adskillige af dem op syd for grænsen. Her kan de jo ikke søge asyl, for Danmark var muligvis ?? det første asylland. Dette forhold kunne give Tyskland anledning til at indføre en skærpet indrejse kontrol ved grænsen mellem Danmark og Tyskland, men tyskerne har ikke valgt den vej. Hvorfor ? er hensynet til ikke at ødelægge mellemfolkelige relationer og samfærdslen hen over grænsen årsagen ?
Med disse ord om Sønderjylland Sydslesvig, de dansk tyske relationer i et samarbejdende Europa, vil Jeg ønske Dig og Din Hustru Krista en rigtig God Sommerferie hjemme i Dit fædreland Danmark.
VH
KFK
Kim Folke Knudsen, ja han kunne jo også tage til Skåne, som jo også har været en del af kongeriget. Så kan han jo spekulere på hvorfor svenskerne i 2015 opsagde pasfriheden til Sverige. En frihed vi danskere ellers har haft siden midten af halvtredserne....
Torben Lindegaard
19. juli, 2019 - 08:59
Kan ikke rigtig blive klog på, hvor du vil hen, når du (sarkastisk?) skriver:
"Men ...
hva’ laver så den lyserøde "Børsen" på bordet sammen med det musselmalede kaffestel ??"
Hvis man nu synes, at det musselmalede kaffestel er smukt (og det synes jeg, ikke bare fordi jeg er konservativ, men fordi jeg holder af smukt, klassisk design), så er der vel ikke noget galt med det, eller ...?
Og hvis man ellers kerer sig om, hvor alle de rare penge til offentlig velfærd og overførselsindkomster (og navnligt det sidste optager ofte sindene herinde) kommer fra, så burde mange flere læse Børsen og/eller andre nyhedsmedier, der interesserer sig for erhversliv, kapitalmarkeder, eksport m.v., thi, om du kan lide det eller ej, så forholder sig jo således, at det er i den private sektor hele grundlaget for kongerigets velstand skabes.
Mange herinde lader til at være mest optaget af de offentlige udgifter - og det er SÅ fint med forslag til, dels hvordan man rundbarberer, dels hvordan man bruger andres indkomster - meeeeen uden indkomstdannelse og skattegrundlag fra den private sektor, kan vi se i vejviseren efter beskatningspotentialer og efter muligheden for at proppe flere penge i verdens i forvejen største og dyreste offentlige sektor.
Nå, men ellers synes jeg, at vores unge skribent har skrevet et fint, ukontroversielt og positivt sommerindlæg om glæderne over at feriere i vores kongerige, og det vil jeg gerne sige mange tak for.
God weekend.
Torben Lindegaard
19. juli, 2019 - 08:59
Kan ikke rigtig blive klog på, hvor du vil hen, når du (sarkastisk?) skriver:
"Men ...
hva’ laver så den lyserøde "Børsen" på bordet sammen med det musselmalede kaffestel ??"
Hvis man nu synes, at det musselmalede kaffestel er smukt (og det synes jeg, ikke bare fordi jeg er konservativ, men fordi jeg holder af smukt, klassisk design), så er der vel ikke noget galt med det, eller ...?
Og hvis man ellers kerer sig om, hvor alle de rare penge til offentlig velfærd og overførselsindkomster (og navnligt det sidste optager ofte sindene herinde) kommer fra, så burde mange flere læse Børsen og/eller andre nyhedsmedier, der interesserer sig for erhversliv, kapitalmarkeder, eksport m.v., thi, om du kan lide det eller ej, så forholder sig jo således, at det er i den private sektor hele grundlaget for kongerigets velstand skabes.
Mange herinde lader til at være mest optaget af de offentlige udgifter - og det er SÅ fint med forslag til, dels hvordan man rundbarberer, dels hvordan man bruger andres indkomster - meeeeen uden indkomstdannelse og skattegrundlag fra den private sektor, kan vi se i vejviseren efter beskatningspotentialer og efter muligheden for at proppe flere penge i verdens i forvejen største og dyreste offentlige sektor.
Nå, men ellers synes jeg, at vores unge skribent har skrevet et fint, ukontroversielt og positivt sommerindlæg om glæderne over at feriere i vores kongerige, og det vil jeg gerne sige mange tak for.
God weekend.
At svinet skulle være tyrkisk er nyt for mig, Klaus Brusgaard, men da du får så mange likes må man tro du har ret. Tyrkiske svin, ja så.
Fra Wikipidia om "Wild Boar": The animal probably originated in Southeast Asia during the Early Pleistocene,
Fra Tyrkiet stammer svinet næppe, men dansk er det ikke i sin oprindelse.
Hov, der var jeg lidt for hurtig. Tamsvinet kan faktisk godt stamme fra Tyrkiet: Archaeological evidence suggests that pigs were domesticated from wild boar as early as 13,000–12,700 BC[citation needed] in the Near East in the Tigris Basin,[15][page needed] Çayönü, Cafer Höyük, Nevalı Çori[16] being managed in the wild in a way similar to the way they are managed by some modern New Guineans.
Sådan kan man blive så klog...
Nu er det vel sådan at de fleste dyr ikke oprindeligt har orienteret sig efter hvilke stater der hvor de forskellige stater i moderne tid har sat sine grænser. Hesten er som bekendt kommet med spanierne til Amerika. Indianerne blev vist ret gode til at ride på dem, gør det dem mindre indianske af den grund. Da de første svin kom til DK var der ikke noget der hed Danmark og endnu mindre noget der hed Tyrkiet, en stat der ikke er mere end 100 år gammel. Hele dette vrøvl med at noget stammer fra det ene eller det andet verdenshjørne gør jo ikke vi kartoffelspisende danskere, de af os der ikke kun spiser pasta, til mere eller mindre danske. Om julemanden kommer fra Lilleasien eller Finland og juletræet fra Sydtyskland er bedøvende ligegyldigt. At svinet er lyserødt ligesom de fleste tyrkere, gør dem jo ikke til svin eller hvad ?? Stop nu med ævlet.
Nu er det vel sådan at de fleste dyr ikke oprindeligt har orienteret sig efter hvilke stater der hvor de forskellige stater i moderne tid har sat sine grænser. Hesten er som bekendt kommet med spanierne til Amerika. Indianerne blev vist ret gode til at ride på dem, gør det dem mindre indianske af den grund. Da de første svin kom til DK var der ikke noget der hed Danmark og endnu mindre noget der hed Tyrkiet, en stat der ikke er mere end 100 år gammel. Hele dette vrøvl med at noget stammer fra det ene eller det andet verdenshjørne gør jo ikke vi kartoffelspisende danskere, de af os der ikke kun spiser pasta, til mere eller mindre danske. Om julemanden kommer fra Lilleasien eller Finland og juletræet fra Sydtyskland er bedøvende ligegyldigt. At svinet er lyserødt ligesom de fleste tyrkere, gør dem jo ikke til svin eller hvad ?? Stop nu med ævlet.
ups: orienteret sig efter hvor de forskellige stater i moderne tid har sat deres grænser.
Svinet kan ikke være tyrkisk, fordi svinet blev domesticeret i det område af verden, som nu kaldes Tyrkiet før det blev kaldt Tyrkiet?
Men man kan kun være rigtig dansk, hvis man spiser svinekød, fordi der er blevet spist svinekød fra før området Danmark blev til Danmark?
Hvad jeg forsigtigt forsøger at sige er at det er ligegyldigt om du spiser pasta, falaffel eller kartofler, ris, kikærter eller hvad. At Brunsgaard mener han selv ligner en gris fra Tyrkiet skal han naturligvis have lov til og om roserne kommer fra Kina er da bedøvende ligegyldigt. Kaffe dyrker vi ikke selv, øl bryggede de i det gamle Ægypten og vin fik vi som bekendt fordi Noah plantede det efter Syndfloden og alligevel drikker vi det og om det er særlig dansk eller slet ikke dansk skal man vist være en trættekær person for at gå op.
Brusgaard.
Jeg forstår ikke din dagsorden. Den gode DF'er´s indlæg handler om alt det, der er dansk og som man tydeligvis er nødt til at tilbede for at være sådan rigtig dansk; svin, skagensmalere, kartofler og cirkusrevyen.
Brusgaard påpeger, at der har sneget sig et par afguder ind i tilbedelsen, roser og svin blandt andet. Så brokker du dig over tyrkiske svin, men pointen er jo egentlig blot at "svinet" i hvert fald ikke kan kaldes dansk. Og det er du vidst helt enig i? Og det gælder som du selv skriver pasta og heste og alt muligt andet.
Under alle omstændigheder var mit ærinde egentligt et andet. Og det kan jeg godt se er noget underforstået. Tænk på tyrkersvinet Umut og Guldkroen. Hvis svinet havde tyrkisk afstamning gav det den udmærkede TV-dokumentar og DF-feriebeskrivelsen et ekstra tvist.
Min umiddelbare tanke efter at have læst indlægget var: "OCD"...
Jeg giver op.