Læserbrev

DREAM-chef: Nye regnemodeller indfrier Jespersens ønske om grønnere løsninger

DREAM-gruppen er allerede i gang med at udvikle nye regnemodeller, der tager højde for de sociale og miljømæssige konsekvenser af politikernes økonomiske tiltag, skriver forskningschef i DREAM-gruppen, Peter Stephensen, i dette debatindlæg
Debat
5. juli 2019

Jesper Jespersen efterspørger i kommentaren »Finansministeriets blå regnemodel må gøres til fortid for at sikre regeringen manøvrerum« den 2. juli nye og mere realistiske modeller i Finansministeriet.

Modellerne skal afspejle den samfundsøkonomiske virkelighed, samtidig med at de sociale og miljømæssige ubalancer indarbejdes.

Netop dette arbejder vi i DREAM-gruppen utrætteligt for.

Oprindeligt havde DREAM-gruppen kun en model, nemlig DREAM-modellen.

I dag har gruppen en lang række forskelligartede økonomiske modeller, der anvendes af aktører som Det Økonomiske Råd, diverse kommissioner, LO, Dansk Arbejdsgiverforening, tænketanke, Ældresagen og mange flere.

Lige netop DREAM-modellen anvendes ikke af Finansministeriet. Ministeriet bruger derimod den keynesianske model ADAM.

Jespersen er gentagne gange blevet gjort opmærksom på denne misforståelse, tilsyneladende uden resultat.

I et samarbejde med en forskergruppe ledet af professor Peter Birch Sørensen, tidligere formand for Klimarådet, er vi i gang med at udvikle en model, der er specielt velegnet til at analysere grønne problemstillinger.

Modellen skal kunne simulere den økonomiske aktivitets effekt på miljøet i Danmark og samtidig vurdere de økonomiske effekter af nye miljø-, energi- og klimarelaterede politiktiltag.

På det sociale område har vi udviklet en model, der er specielt velegnet til at analysere social arv og udviklingen i den danske indkomstfordeling.

Herudover vil vi om cirka et år færdiggøre en ny-keynesiansk makromodel for den danske økonomi. Modellen vil muliggøre mere realistiske analyser af konjunkturerne i Danmark.

Jesper Jespersen og DREAM-gruppen har i virkeligheden mange af de samme visioner: At bygge realistiske modeller, der beskriver centrale problemstillinger som miljø, ulighed, konkurrence og svingende konjunkturer.

Mange af disse visioner er blevet – eller er på vej til at blive – indfriet af DREAM-gruppen.

Peter Stephensen er forskningschef i DREAM-gruppen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Kunne man ikke bare nøjes med at tænke sig om?

Eva Schwanenflügel, Torben Skov og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne kommentar

Nærmest en anonce...

Gad vide om det var DREAM-gruppen eller The ADDAMS family som Løkke brugte til at regne ud at "flere milliarder seere vil følge med" når København lukker op for Touren i 2021. Udgifter sætter vi lidt mystisk lavt, mens indtægterne, i følge prognosen, sammen med seerene bliver gigantiske. Jubi!! Det tager vi! Måske kan cykelløbet også på én gang kurere astma.....

Her var der et par overraskelser for mig. Jeg troede at Finansministeriet også benyttede DREAM. Det mest overraskende, i lyset af den neoliberale og NPM-politik der er blevet ført i 20 år, er, at ADAM baserer sig på en Keynesiansk model!? Her ville det være meget fint med en replik fra Jespersen.