Klumme

Drop true crime – lysten til morbid underholdning skal ikke stilles med andre menneskers tragedie

Ægte mord er ikke underholdning. Vi bør slukke for podcasts, film og tv-serier med groteske detaljer om andre menneskers største sorg og få stillet lysten til at gyse med fiktion i stedet, skriver journalist Andrea Dragsdahl i dette debatindlæg
True crime genren er eksploderet, men ægte mord er ikke underholdning, skriver Andrea Dragsdahl i denne klumme. I flere tilfælde bliver historierne brugt i podcasts, film, tv-serier og artikler uden samtykke. Senest eksempel er filmen Detainment, hvor billedet er fra. Forældrene vidste ikke, filmen eksisterede, før den var udkommet. 

True crime genren er eksploderet, men ægte mord er ikke underholdning, skriver Andrea Dragsdahl i denne klumme. I flere tilfælde bliver historierne brugt i podcasts, film, tv-serier og artikler uden samtykke. Senest eksempel er filmen Detainment, hvor billedet er fra. Forældrene vidste ikke, filmen eksisterede, før den var udkommet. 

Billede fra filmen

Debat
16. juli 2019

I foråret fortalte en god veninde, der er ansat på et større dansk medie, at hun arbejdede på en podcastserie om et brutalt og bestialsk mord. Som mange andre har gjort over de seneste år, vil hun opspore kilder, dykke ned i politirapporter og prøve at komme til bunds i sagen.

Der var bare et problem, som bremsede processen:

»Lidt etiske udfordringer,« som hun kaldte det.

Mere præcist er dommen anket, den påståede morder fastholder sin uskyld, og i øvrigt er de pårørende ikke interesseret i opmærksomheden. Men den slags kan man jo »løse« og »omgå«, sluttede hun og beroligede sine ambitioner.

Det er helt forkert og egoistisk. Rigtige mord er ikke underholdning. Og de etiske »udfordringer« er i virkeligheden store, blinkende stoptegn, der signalerer, at vi alle sammen skal bremse op og tænke os om.

Hun er nemlig ikke alene med sin fascination af ægte mord. True crime-genren blomstrede op i 2014 med en journalists undren over en teenagers angivelige mord på sin kæreste. Det blev til podcastsuccesen Serial.

Siden er genren eksploderet, og der findes i dag adskillige podcasts, film, tv-serier og artikler, der dykker ned i ægte mordgåder.

I flere tilfælde sker det uden samtykke. Senest er filmen Detainment om et mord på en toårig begået af en tiårig ligefrem blevet Oscarnomineret. Forældrene vidste ikke, filmen eksisterede, før den var udkommet.

Uskyldige anklaget

Som det første på journaliststudiet lærte jeg, at man skal behandle sit stofområde sagligt og korrekt. At man som journalist har magt, og den skal man være ydmyg over for. Bring aldrig en historie, hvis der er tvivl om sandheden. Men samme hensyn og forståelse synes skaberne af true crime-journalistik ikke at være tynget af.

Her følger lytteren journalistens vej gennem dokumenters og kilders modsatrettede forklaringer. Ofte skifter journalisten selv mening flere gange undervejs: Nu tyder det på, at manden har begået mordet. Nu gør det ikke. Som lytter gætter man med. Hvem kan gerningsmanden mon ellers være? På nettet er der lange diskussioner, hvor der spekuleres i mulige gerningsmænd.

Det er ikke rimeligt, at ægte mennesker, der af det etablerede retssystem er frifundet eller end ikke har været anklaget, bliver mistænkeliggjort.

Netop her overhaler true crime-genren formiddagsavisernes kriminalstof, som ganske vist også kan være tabloidt og upassende, men som dog er underlagt presseetiske retningslinjer om sandhed og saglighed. Inden for true crime-genren, er den største succes ofte, at forfatteren efterlader affyrede haglgeværer med løst krudt. Ingen svar, kun flere spørgsmål.

Ulækker fascination

Et af de helt fundamentale problemer ved genren er altså, at den negligerer basale presseetiske principper. Det er også tilfældet med en af de største danske succeser – den omdiskuterede podcast Mørkeland.

Her hygger værterne sig med særlige juleudgaver kun med »julemord« og med lejlighedsvis teenagefnisen, når de hver uge gennemgår to mordsager, de har googlet sig frem til. Det i sig selv er udtryk for en ulækker fascination og mangel på empati.

Uden at varsle eller bede om tilladelse fra de pårørende og baseret primært på andres mediers gengivelser, fortæller de i en uformel tone om detaljerne af de mord, de har fundet frem til i løbet af ugen.

Helt rimeligt er de blevet hårdt kritiseret for deres manglende forståelse for andet end egen karriere. De har forsvaret sig med, at de skam tager mange etiske hensyn. Det indebærer, at alle mord skal være begået for mindst ti år siden.

Men hvem er de til at bestemme, at nogens sorg og tragedie bliver allemandseje efter ti år?

For otte år siden mistede jeg en veninde. For kortere siden en forælder. Den sorg, jeg for evigt bærer over de tab, må aldrig blive genstand for andres underholdning. Og da slet ikke på en måde, hvor det skal komme som en overraskelse, fordi det pludselig er samtaleemne i bussen.

Dyrkelsen af andres tragedie må have en ende. Når du slår benene op efter en lang arbejdsdag, skal det ikke være til lyden af noget, der har bragt andre så meget smerte. Stil dine lyster med fiktion i stedet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Knud Kornerup

Du har i den grad ret. I den seneste tid har man ikke kunnet stille ind på DR uden at blive mødt af en meget pågående reklame for en udsendelse om et helt ægte mord. Nogen burde forære dem et blinkende skilt med et citat af dig: "ÆGTE MORD ER IKKE UNDERHOLDNING!"
Knud Kornerup

Christel Gruner-Olesen, Mogens Holme, Katrine Damm og Henrik Bjerre anbefalede denne kommentar
Søren Nielsen

Du har fuldstændig ret, det usmageligt.
Som minimum skal der indhentes en godkendelse fra alle pårørende før, under og efter 'projektet'

Christel Gruner-Olesen, Mogens Holme og Katrine Damm anbefalede denne kommentar
Mette Poulsen

Hvis man kan sidde og dyrke krig og ødelæggelse, epidemier i 3. verdenslande med dertil hørende billedkavalkade af sultende børn og folk, der bæres væk i bodybags etc. - velkommen til tv-avisen, Nyderne, debatten, horizont og andre lignende programmer - så kan man ikke med god samvittighed iføre sig rollen som moralens vogter over for andre genrer. Usmagelig selvfedme.

Else Marie Arevad

Mette Poulsen, du har ret, men et sted skal man jo begynde. Andres ulykke nør aldrig blive vores underholdning.

Mogens Holme, Katrine Damm og Henrik Bjerre anbefalede denne kommentar
Else Marie Arevad

bør aldrig

Kenneth Jensen

Så er der nok at gå i gang med. Fx samtlige film og bøger om krige - eller i hvert fald alle de krige hvor der stadigvæk er nulevende deltagere eller børn af disse.

Men ok - vi har da fundet noget mere at blive krænket over.