Klumme

Enhedslistens EU-modstand må kunne begraves, hvis unionen bliver klimakampplads

Partierne bag det såkaldte forståelsespapir ser forskelligt på Danmarks medlemskab af EU, hedder det. Men såvel indenrigs- som europapolitisk kan klimaet være det nye samlingspunkt i rød blok. For kan Enhedslisten argumentere for at melde sig ud af en grønnere union, spørger journalist Mette-Line Thorup i dette debatindlæg
Enhedslistens politiske ordfører Pernille Skipper og partiets europaparlamentsmedlem Nikolaj Villumsen efter europaparlamentsvalget.

Enhedslistens politiske ordfører Pernille Skipper og partiets europaparlamentsmedlem Nikolaj Villumsen efter europaparlamentsvalget.

Jens Dresling

4. juli 2019

EU skal ind i klimakampen, udtalte Enhedslistens nyvalgte medlem af Europa-Parlamentet, Nikolaj Villumsen, under EU-valgkampen i maj.

»Lige nu står EU’s regler i vejen for den nødvendige grønne omstilling. Vi skal i mål med en omstilling af vores samfund i en bæredygtig retning, for ellers kommer klimaforandringerne ud af kontrol, hvilket vil få katastrofale konsekvenser for vores fremtid,« sagde han blandt andet til TV 2 Nyhederne.

Derfor er det intet mindre end en lille historisk nyhed, der har gemt sig lidt i den nye regeringsforståelse, som blev præsenteret i sidste uge.

Ganske vist fremgår det, »at partierne bag den politiske forståelse ser forskelligt på Danmarks medlemskab af EU«.

Til gengæld står der også, at der er »enighed om, at Danmark som medlem af EU skal arbejde for, at den politik, der føres i EU, bliver langt mere progressiv end i dag. Det gælder særligt i forhold til at føre en mere ambitiøs klimapolitik og en styrket indsats mod skattely og skattespekulation«.

Enhedslisten har reelt stået på den absurde position, at de på en lang række punkter vil modarbejde forslag, der kan trække EU i en mere venstreorienteret retning.

Det har eksempelvis været tilfældet med øremærket barsel til mænd og en minimumsgrænse for selskabsskat i EU, der skal gøre op med det ræs mod bunden, som medvirker til at gøre Europa endnu mere ulige og socialt skævt. 

Samtidig har partiet, siden Brexit-kaosset brød ud, haft mere end svært ved at forklare, hvad man egentlig vil med EU.

Ønsket om en folkeafstemning om dansk medlemskab efter briternes afstemning i 2016 var i hvert fald »en fejl,« forklarede Pernille Skipper i marts. Afstemningen blev udskudt, men uklarheden i partiets EU-politik bestod.

Foregangsland

Men nu har Enhedslisten altså skrevet under på et forståelsespapir, hvoraf det tillige fremgår, at regeringen skal stille sig i spidsen for mere ambitiøse klimamål i EU og forvandle »den gamle kul- og stålunion til en klimaunion«.

Det betyder blandt andet, at Danmark skal arbejde for at hæve EU’s klimamål i 2030, at EU bliver klimaneutral i 2050, samt at EU’s kommende budget har mere fokus på klima.

Også internationalt bliver Danmarks bestræbelser på at skubbe EU i en mere klimaambitiøs retning bemærket.

Med henvisning til FN’s klimapanel, IPCC, der klart har sagt, at udledningen af drivhusgasser på globalt plan skal halveres i 2030, hvis vi skal have en chance for at begrænse den globale temperaturstigning til 1,5 grader og nå nuludledning i 2050, sagde Alden Meyer, direktør for strategi og politik hos Union of Concerned Scientists i Washington, i weekenden til Information:

»Derfor må vi også forvente, at flere lande gør som Danmark, skruer op for ambitionerne og tager lederskab for at nedbringe udledningen af drivhusgasser. Det her er en meget stærk forpligtigelse, og jeg håber, flere industrialiserede lande vil følge trop med Danmark«.

Det er ambitiøst, men til gengæld afgørende, at Danmarks globale førertrøje bliver brugt til at få det internationale samfund op i omdrejninger.

Det burde jo være logik for burhøns, og derfor er det glædeligt, at Enhedslisten ser ud til at have indset, at vejen til mere grøn politik går gennem EU.

Begrav modstanden

Det betyder jo ikke, at partiet skal opgive kampen for et mere demokratisk og mindre borgerligt, markedsdomineret EU.

Men kampen for og imod EU har forgiftet den danske europapolitik alt for længe. Og unionsmodstanden må kunne begraves med Enhedslistens nye position i den internationale klimakamp.

Som den pragmatiske indledning til forståelsespapirets afsnit om Europa indikerer, er det ikke alle partier, der nødvendigvis bakker op om de forskellige punkter – det gælder også resten af papiret.

Men klimaet har været det nye samlingspunkt i rød blok, når det gælder indenrigspolitikken. Det samme bør gøre sig gældende europapolitisk. For det giver jo ingen mening for et grønt parti som Enhedslisten at argumentere for at melde sig ud af en grøn klimaunion.

'Vi kan se på processen og kaosset i Storbritannien, at man skal vide præcis, hvad man stemmer om, før man stemmer. Og det kan vi ikke vide, før vi har en afklaring på Brexit' siger Pernille Skipper.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Thomas Tanghus
  • David Zennaro
  • Lillian Larsen
  • Carsten Munk
  • Ebbe Wagner Smitt
  • Christian Mondrup
Thomas Tanghus, David Zennaro, Lillian Larsen, Carsten Munk, Ebbe Wagner Smitt og Christian Mondrup anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Mette-Line Thorup

Jeg er nu ret tryg ved, at Dansk Folkeparti & Enhedslisten begge er imod EU -
Enhedslisten ønsker endda at melde Danmark helt ud.

Det vil være stærkt betænkeligt,
hvis Enhedslisten lige pludselig støtter fortsat dansk medlemsskab af EU !!

Svaret på overskriften må være, måske eller både og.
Lettere forvirrende, javist, men ikke desto mindre.
Nu er det jo sådan at Enhedsliste er for et stærkt og forpligtende, internationalt, samarbejde. Det kunne sagtens være inden for EU.
Samtidig er partiets tilgang til arbejdet, i EU Parlamentet, den samme som i det politiske arbejde, i Folketinget, nemlig at stemme for enhver forbedring, og imod enhver forringelse.
Tilbage står dog at EU, som institution, endnu ikke har vist tilstrækkelig fremdrift på den grønne omstilling, og på det sociale område er reglerne for den frie bevægelighed for arbejdskraft, varer og tjenesteydelser stadig sådan skruet sammen, at de er baggrunden for at den udbredte sociale dumping, vi er vidner til, overhovedet er mulig.
Derfor skal der ske et klart retningsskifte hvis Enhedslisten skal opgive tanken om en folkeafstemning, vedrørende Danmarks medlemskab.

Torben Lindegaard

@Bjarne Lund

Lad mig straks indrømmer det -
jeg ville være dybt betænkelig ved en ændring i Enhedslistens EU politik -
og for den sags skyld også ved en ændring i Dansk Folkepartis EU politik.

Det er helt fint, at bøvhovederne til højre og til venstre er EU modstandere.

Jesper Pedersen

Voldsomt naivt at tale om en "grønnere union" - virkeligheden er at brunkuls afbrænderne i Tyskland styrer hele showet - og Østeuropa gør som de vil

Torben Lindegaard, Erik Winberg, Torben Skov, Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen, Peter Høivang, Jan Jensen og jens christian jacobsen anbefalede denne kommentar

Enhedslisten kan godt bevarer EU-skepsissen lidt endnu. For sideløbende med at den nye Ursula skal få en grøn union på benene har hun lige et par hængepartier som Brexit ikke kan dysse ned længere. Nogle over 10 år gamle, resten ældre.

- Euroen knækker medlemslandene midt over (opstod 1999)

- Skattely, og den stadig uløste finanskrise (2008)

- Landbrugsstøtte i millionklassen pr. aftager!(altid)

- Demokrati vs. hemmelige handelsaftaler (1999)

- flygtningekrise foreløbigt løst the Trump way (2003)

- og noget vi har set her på det sidste i Frankrig og som Brexit også er udtryk for: klassekamp pga. et nyt (amerikansk) arbejdsmarked (2007-8)

Selvfølgelig kan hun ikke håndtere dem alle. Måske slet ikke nogle. Heller ikke klimaunionen. Måske er det ligefrem derfor hun blev kommissionsformand.........

michael andersen, Flemming Berger, Erik Winberg, Torben Skov og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
michael andersen

Klima bliver ligeså meget debateret som indvandrerpolitikken har været i et par årtier. Spørgsmålet er så om enhedslisten lige husker at der også der skatte arbejdsmarked og fordelingspolitik i deres partiprogram, som de skal prioterer. Det bliver spændt med den kommende finanslov hvilke ting SF og enhedslisten prioterer. Først der ser vi og det bliver endnu en administrativ ledet regering, der er styret af interesser, som ikke er folkevalgt.