Finansministeriets blå regnemodeller giver de resultater, ministeriet selv ønsker

I Information den 5. juli svarer forskningschef i DREAM-gruppen, Peter Stephensen, på min kritik af Finansministeriets blå regnemodel den 2. juli.

Det er interessant, at det er DREAM-gruppens chef, der tager Finansministeriets model(ler) i forsvar. Min kritik gik specifikt på ministeriets brug af den overordnede regnemodel, der benyttes til at beregne ’råderummet i den økonomiske politik’.

Jeg havde forventet, at Finansministeriet selv havde taget til genmæle.

Det er nemlig forkert, når Stephensen skriver, at Finansministeriet benytter ADAM-versionen fra Danmarks Statistik. Jeg skriver heller ikke, som Stephensen hævder, at ministeriet benytter DREAM-versionen i sin oprindelige form.

Nej, det kritiske er, at Finansministeriet løbende justerer i disse prototyper af regnemodeller, så de giver de resultater, som ministeriet selv finder mest velegnede. Tænk blot på fastlæggelsen af arbejdsudbuddet og eksporten i ministeriets nuværende regnemodel. Den kan ikke genfindes i den ADAM-version, Danmarks Statistik offentliggør.

Det er også tankevækkende, at den gennemgribende revision af Finansministeriets regnemodeller, der blev iværksat i 2017, skal forestås af DREAM-gruppen, mens Danmarks Statistik blev fravalgt til opgaven. Med hvilket motiv kan der kun gisnes om.

At de hidtil benyttede regnemodeller lider af væsentlige mangler med hensyn til at beskrive den samfundsøkonomiske virkelighed, er Stephensen og jeg dog heldigvis enige om. Om det så vil lykkes DREAM-gruppen at ændre på dette forhold i fremtiden, må tiden vise.

Men vigtigt er det at bemærke, at der findes realistiske alternativer til DREAM-modellen.

Jesper Jespersen er professor i økonomi ved RUC