Kommentar

Før var ukrudt ledsaget af skyld og skam, men nu får skvalderkålen lov at blive stående

Jeg er vokset op på landet, hvilket betyder, at ukrudt er lig med dovenskab, sløseri, udygtighed og almindelig laden stå til. Det er kort sagt flovt. Men i dag ved jeg, at der skal være plads til vild natur i haven, skriver journalist Karen Syberg i dette debatindlæg
Jeg er vokset op på landet, hvilket i sig selv betyder, at ukrudt naturnødvendigt(!) er ledsaget af skyld – eller i det mindste skamfølelse. Ukrudt i bedene står og råber op om dovenskab, sløseri, udygtighed og almindelig laden stå til. Det er kort sagt flovt. Nu er skyldfølelsen pist væk, og nye anvendelses- og oplevelsesmuligheder åbner sig, skriver Karen Syberg.

Jeg er vokset op på landet, hvilket i sig selv betyder, at ukrudt naturnødvendigt(!) er ledsaget af skyld – eller i det mindste skamfølelse. Ukrudt i bedene står og råber op om dovenskab, sløseri, udygtighed og almindelig laden stå til. Det er kort sagt flovt. Nu er skyldfølelsen pist væk, og nye anvendelses- og oplevelsesmuligheder åbner sig, skriver Karen Syberg.

Bjarne Holm Jakobsen

15. juli 2019

Engang havde jeg 30 meter staudebed. To meter bredt. I dag er det fyldt med skvalderkål, gederams og brændenælder, iblandet høstanemoner, gyldenris, akelejer og staudekornblomst – kort sagt de få stauder, der har været i stand til at hævde sig på naturens præmisser.

Bedet forfaldt, efterhånden som ryggen blev mere og mere genstridig, og i årevis undslap der mig dybe sukke, når jeg betragtede staudebedet. Men i dag ved jeg, at der skal være plads til vild natur i haven.

Jeg har lige været ude og kigge på det igen. Anledningen var, at jeg læste en kronik i Politiken af økologiprofessor Stiig Markager, der hævdede, at det ville bidrage væsentligt til løsning af klimaproblemerne, hvis alle, landbrug og haveejere lod 15 procent af deres jord henligge som natur. Landbruget kunne lade de dårlige, vandlidende, lavtliggende jorder være uopdyrkede, haveejerne kunne lade 15 procent at haven henligge som naturgrund.

Jeg vurderer, at mit staudebed bidrager væsentligt til at bringe den vilde natur i min have op på de 15 procent.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Morten Lind
  • Christian Mondrup
  • Katrine Damm
  • Carsten Mortensen
  • Eva Schwanenflügel
  • Poul Anker Juul
  • Lise Lotte Rahbek
Morten Lind, Christian Mondrup, Katrine Damm, Carsten Mortensen, Eva Schwanenflügel, Poul Anker Juul og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ete Forchhammer

Måtte ejendomsmæglere og nye huskøbere læse med her!
Ak ja, der er vist lang vej igen, men godt begyndt...

Anker Heegaard

Min samvittighed blev straks bedre da jeg læste din kommentar.
Jeg har tidligere stået på lur, for at angribe ukrudtet, i samme øjeblik det brød jordskorpen. Det gør jeg ikke længere.
Min køkkenhave, mine jordbærbede og bede med krydderurter og blomster ligger på snart 10'ende år brak, efter at jeg opgav kampen mod dræbersneglene.
Det der overlever det overlever, og krydderurterne har spredt sig til …… overalt.
Bier, fugle og pindsvin synes at bifalde min laden stå til, og haven er blevet til et lille bidrag til insekternes trivsel.
Med tiden håber jeg at lære, at bære over med min manglende indsats for min snorlige have, for helt vænnet mig til haveanarkiet, det har jeg ikke.