Læserbrev

Forskningschef: Nej, DREAM-modellen bliver ikke anvendt af Finansministeriet

Modsat hvad professor i økonomi Jesper Jespersen skriver, anvender Finansministeriet ikke den økonomiske DREAM-model. Det er vigtigt, at vi sætter os ind i tingene, inden vi sætter os til tasterne, skriver forskningschef i DREAM, Peter Stephensen i dette debatindlæg
23. juli 2019

Professor i økonomi ved Roskilde Universitet Jesper Jespersen skriver i et indlæg i Information den 2. juli: »finansministeriets politiske regnemodel – den såkaldte DREAM-model«. Herefter henviser han fire gange til en såkaldt »drømmemodel« i relation til Finansministeriet.

Det er vanskeligt ikke at få det indtryk, at Finansministeriet anvender DREAM-modellen. Men som jeg fremførte i min kommentar den 5. juli, er dette ikke tilfældet.

Lad mig endnu engang slå fast med syvtommersøm: Finansministeriet anvender ikke DREAM – hverken i dens oprindelige eller nuværende form. Finansministeriet bruger den keynesianske model, ADAM.

Jesper Jespersens indlæg bør derfor ikke kun ses som en velmenende problematisering af Finansministeriets budgetmodel. Den er også et forsøg på at dække over egne tidligere misforståelser og fortielser.

Jesper Jespersen har gentagende gange i de seneste 15-20 år – i både dagspressen og over for sine mange studerende på RUC – udtalt, at Finansministeriet bruger den klassiske model DREAM til at styre Danmark med. Dette er forkert. DREAM er en langsigtet strukturmodel, der anvendes til at vurdere betydningen af demografi, uddannelse m.m.

Hvorfor er dette vigtigt? For det første, fordi vi lever i en tid, hvor det aldrig har været vigtigere at holde sig til sandheden i debatten. Og for det andet, fordi vi i et lille land som Danmark bør værne om debatkvaliteten. Vi bør kræve, at centrale aktører i den danske debat sætter sig ordentligt ind i tingene.

Peter Stephensen er forskningschef for DREAM-gruppen

Læs også
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Agnete La Cour

Det er tydeligt, at forfatteren og Jesper Jespersen er politisk uenige. Derfor er det pudsigt, at forfatteren anklager Jesper Jespersen for ikke at være velorienteret - han må vide - ud fra mange års intens debat med samme - at Jesper Jespersen ligesom forfatteren er særdeles velorienteret. Så hver især fremhæver de træk ved modellerne, som fremmer deres politiske mål. Forfatteren skriver f.eks. at "Finansministeriet bruger den keynesianske model, ADAM." Jamen hvorfor ønsker forfatteren at skjule, at ADAM er keynesiansk på kort sigt. Men neoklassisk på længere sigt? Dette sidste er en ikke uvæsentlig udeladelse. Neoklassisk økonomi er upopulær i vide kredse i disse år. Hvor ville det være befriende for os læsere, hvis økonomerne diskuterede det, det i virkeligheden handler om - politisk uenighed om det samfund, de ønsker - og ikke gemte sig bag en i virkeligheden helt umulig objektivitet.

Rasmus Knus, David Zennaro, Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen, Werner Gass, Brian W. Andersen, Torben Skov og Thorbjørn Thiesen anbefalede denne kommentar
jesper jespersen

Faglig uenighed!
Tak til Agnete for sin opfordring til at bringe debattørerne 'ned på jorden'. Det er rigtigt, at der er en politisk uenighed, idet den generelle ligevægtsmodel DREAM bygger på neoklassisk økonomisk teori, der understøtter neoliberal ideologi baseret på: individuel optimering, uregulerede markeder og privat ejendomsret til kapitalapparatet. Benyttes en sådan modelstruktur er resultatet af forskellige politiske programmer forhåndsprogrammeret - skattelettelser, reduktion af velfærdsstaten, deregulering og privatiseringer kommer - per modelkonstruktion - bedst ud mht. at skabe vækst i BNP og beskæftigelse. Min kritik går på denne forhåndsprogrammering af den økonomiske udvikling - altså en faglig kritik af at lægge en politisk ideologi til grund for udformningen af modellen: at en markedsøkonomi af sig selv sikrer fuld strukturel beskæftigelse. Jeg argumenter derimod, at den samfundsøkonomiske udvikling ikke er forhåndsdetermineret; men derimod åben og path-dependent. Jeg var i sin tid - tilbage i 1970erne - lige så dybt skeptisk over for enhver planøkonomisk model til beskrivelse af den samfundsøkonomiske udvikling.
Prøv at læse mit debatindlæg i Politiken i dag, hvor jeg påviser, at 'udbudspolitikken ligger i ruiner', idet erhvervsfrekvensen (arbejdsstyren som andel af befolkningen) er faldet igennem de seneste ti år - og endnu væsentligere er beskæftigelsesfrekvensen faldet endnu mere. En af hjørnestenene i den økonomiske politik, der er understøttet af en generel ligevægtsmodel á la DREAM er slået fejl - kun den øgede ulighed står tilbage, som et varigt resultat.
Og så lige endnu en gang i 'sandhedens navn': finansministeriet benytter ikke direkte, hverken ADAM- eller DREAM-modellen; men resultater fra disse to modeller ligger bag den særlige FM-model, der på kort sigt ligner ADAM og på lidt længere sigt (2025) ligner DREAM; men med finansministerielle tilpasninger.
Og nu vi er ved 'Sandhedens Navn', så er det jo DREAM-gruppen med Peter Stephensen i spidsen som er blevet hyret af Finansministeriet til at konstruere den nye FM-model, der har fået navnet MAKRO og som i sit teoretiske afsæt er en neoklassisk generel ligevægtsmodel.
Og skulle deltagerne i denne diskussion - herunder Peter Stephensen - have mod på at læse mere om denne faglige uenighed, der har stået på i mere end 15 år, så kan jeg anbefale 'Vækstøkonomi på Vildspor', 2019 - eller lidt mere langhåret 'Makroøkonomisk Metodologi' - disputats, 2007

Agnete La Cour, Morten Lind, Eva Schwanenflügel, Torben Skov og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Peter Stephensen

Der er 2 elementer i vores debat: 1) det faktuelle, og 2) det faglige.

Lad os starte med det faktuelle. Finansministeriet bruger ikke DREAM. De bruger ADAM. Jeg sætter stor pris på, at Jesper Jespersen (JJ) og jeg kan blive enige om dette.

Mht det faktuelle er der også behov for lidt yderligere oplysning. JJ skriver ”.. DREAM bygger på neoklassisk økonomisk teori, der understøtter neoliberal ideologi baseret på: individuel optimering, uregulerede markeder...”. Dette er faktisk ikke korrekt. Der findes husholdninger i DREAM, der ikke er rationelle og som ikke optimerer, og der er ikke fuldkommen konkurrence. Vi anvender Stiglitz’s teorier til at beskrive monopolistisk konkurrence. Modellen beskriver derfor på ingen måde et optimalt, perfekt markedssystem. Det er imidlertid helt korrekt som JJ også skriver, at DREAM antager privat ejendomsret til kapitalapparatet. En antagelse de fleste nok kan blive enige om er både retvisende og realistisk i den kapitalistiske økonomi, vi lever i.

Og så det faglige. Indtil depressionen i 30’erne var de fleste økonomers holdning, at markedsøkonomien var selvregulerende, og at vi mennesker bare skulle holde fingrene væk. Krisen lærte økonomerne (via Keynes) at hvis en krise blev dyb nok, skulle økonomien have hjælp til at komme i gang igen. Dette indledte en periode hvor økonomerne var betydeligt inspireret af Keynes. Med krisen i 70’erne og 80’erne opdagede økonomerne at en simpel keynesiansk verdensopfattelse ikke var nok til at forstå hvad der foregik. Dette gav anledning til en voldsom opblomstring af gamle klassiske tanker (og en betydelig højredrejning blandt akademiske økonomer). På den anden side af dette, opstod der i 90’erne og 00’erne den syntese, der kaldes ny-keynesianisme. Ny-keynesianismen dækker rent politisk et meget bredt spektrum (fra Mankiw til højre til Krugman til venstre) og arbejder med teorier, der både indeholder kortsigtede keynesianske effekter og langsigtede markedsstyrede elementer. Ideen er ikke at menneskene skal holde fingrene væk, men at menneskene skal påvirke økonomien (med finans- eller pengepolitik) under hensyntagen til økonomiens markedsmæssige funktionsmåde. Dette er et klart fremskridt, både i forhold til pre-1973-keynesianismen og i forhold til den såkaldte post-keynesianisme, som et ubetydeligt antal økonomer bekender sig til.

Ny-keynesianerne var – lige som stort set alle andre økonomer - ikke i stand til at opdage finanskrisen på forhånd, men de var til gengæld i stand til at reagere så fornuftigt på krisen, at krisen i 2008 blev meget mindre end krisen i 30’erne. Det skyldtes ikke mindst rådgiverkredsen omkring Obama. Bemærk at den udbredte ’austerity’ i Europa i årene efter krisen, ikke var baseret på ny-keynesiansk tænkning (tværtimod), men mere på politisk instinkt. Det var et politisk valg, som der ikke kan findes entydig fagøkonomisk grundlag for.

Det er positivt og vigtigt at samfundsøkonomi og økonomisk politik bliver debatteret. Denne debat er en god lejlighed til at forklare grundlaget. Nogle politikker hviler på stærk videnskabelig evidens, andre på langt tyndere grundlag. Det er vigtigt at borgerne forstår hvad der er hvad.