Kommentar

Generationsskifteskatten er en skadelig skat – fjern den helt

Truslen fra den nye regering om en tredobling af generationsskifteskatten skaber enorm utryghed i mange af de familievirksomheder, der beskæftiger hundredtusindvis af danskere. Vil man Danmark det godt, bør man afskaffe skatten helt i stedet, skriver erhvervsmændene Jakob Topsøe, Peter Foss og Jørgen Mads Clausen i dette debatindlæg
Debat
4. juli 2019

Informations leder kalder den 20. juni generationsskifteskatten »en god skat«. Men hvad er den god til?

Jo, den er god til at dræne familievirksomheder for kapital, der kunne være investeret i nye job og innovation. Den er god til at sikre, at lokale vækstmotorer enten må lukke eller sælges til en udenlandsk kapitalfond – det betyder færre danske arbejdspladser.

Vi har i Danmark en stolt tradition for familievirksomheder. Den tradition omfatter både den lokale tømrermester eller maskinfabrik og de store, globale erhvervssucceser.

Virksomheder, der beskæftiger ca. 850.000 danskere – hvoraf 75 procent arbejder i virksomheder med under 100 ansatte. Virksomheder, der er afgørende medspillere i udviklingen af de lokalområder, de befinder sig i. Virksomheder, der er en essentiel del af dansk erhvervslivs rygrad.

Informations leder forholder sig ikke til, hvordan generationsskifteskatten rammer danske virksomheder. Avisen kritiserer netværket Vækst i Generationers arbejde, men ser stort på, at sagen i dag bakkes op af mere end 170 små og store virksomheder.

Information nævner heller ikke, at de lande, vi sammenligner os med, har afskaffet den ’gode’ skat.

Sverige afskaffede generationsskifteskatten i 2005, hvilket har skabt langt bedre vilkår for både generationsskifter og iværksætteri i landet. Norge afskaffede generationsskifteskatten i 2014. I Tyskland kan virksomheder undgå kapitaldrænet, hvis den nye ejer blandt andet driver virksomheden videre i de følgende syv år.

Ingen skattetænkning

Det Økonomiske Råd anbefaler at tredoble skatten for at undgå et teoretisk incitament fra ejerne til at lægge private midler ind i en erhvervsvirksomhed eller fastholde ejerskabet uagtet næste generations egnethed. De bekymringer er meget langt fra virkeligheden.

For der er allerede stærke værnsregler på området, der meget effektivt forhindrer skattetænkning. Kravene i successionsreglerne betyder, at en afskaffelse af skatten alene vil komme aktive virksomheder til gavn. Aktiverne skal have været en del af virksomheden i mindst et år før generationsskiftet, og det skal de også være mindst tre år efter generationsskiftet.

Der er derfor ingen mulighed for at skattetænke midler ind og ud af en virksomhed. Selv hvis det overhovedet var muligt, bemærker revisorer desuden, at det slet ikke ville give mening, fordi det ville udløse en endnu højere udbytteskat.

Lavere generationsskifteskat har heller ikke noget med ledelsens egnethed at gøre. Familievirksomhed er en ejerskabsform, og mange familievirksomheder har allerede i dag eksterne direktører.

Vil lukke virksomheder

Inden for de næste ti år står ca. 23.000 danske familievirksomheder over for et generationsskifte. Det vil berøre ca. 300.000 danske arbejdspladser fordelt over hele Danmark.

Selv med de nuværende regler om generationsskifteskat på fem procent kan flere veldrevne virksomheder stå over for et muligt kapitaldræn på over 100 procent.

Hvis generationsskifteskatten hæves yderligere, vil selv de mest veldrevne virksomheder risikere at måtte lukke, sælge livsværket til en udenlandsk kapitalfond eller skære alvorligt i investeringerne i f.eks. nye medarbejdere og innovation.

Lad os illustrere kapitaldrænet med et eksempel fra C25-virksomhederne, der har kendte markedsværdier at regne ud fra. Novo Nordisk er ca. 640 mia. kr. værd. Hvis Novo Nordisk var en familieejet virksomhed, der skulle generationsskiftes, skal de betale ca. 96 mia. kr., hvis generationsskifteskatten bliver tredoblet til 15 procent.

De penge findes kun ét sted: i virksomheden.

Når de trækkes ud, beskattes de endnu engang med 42 procent i udbytteskat. For at kunne sende de første 96 generationsskiftemilliarder til staten, skal man altså trække 165 mia. kr. ud. Det er mere end 300 procent af egenkapitalen.

Det kan ingen virksomhed overleve. Generationsskifteskatten giver en kortsigtet gevinst i statskassen, men driver arbejdspladser ud af Danmark.

Truslen fra den nye regering om en tredobling af generationsskifteskatten skaber enorm utryghed i mange af de familievirksomheder, der støtter det lokale foreningsliv. Virksomheder, der beskæftiger hundredtusindvis af danskere. Virksomheder, der har en levende tradition, tilknytning og kærlighed til det område, de kommer fra.

Danmark er, og har altid været, et land med mange og dygtige familievirksomheder. Vi burde være stolte af, at vi har skabt et samfund, hvor der er plads til iværksætteri og initiativrigdom. Et samfund i vækst, hvor der skabes arbejdspladser og innovation – i både stor og lille skala.

Hvis man virkelig vil Danmark det godt, skal man ikke tredoble generationsskifteskatten, men gøre som vores naboer: fjerne den helt.

Jakob Topsøe, Peter Foss og Jørgen Mads Clausen, hhv. bestyrelsesformand i Haldor Topsøe Holding A/S, FOSS A/S og Danfoss A/S

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Sikke noget fis fra en flok rigmænd der sgu ikke kommer til at mangle noget, selv om deres milliard-virksomheder skal spytte flere kroner i kassen.
Når det sker må de grådige aktionærer jo tage til takke med noget mindre, eller ingenting.

Morten Lind, Torben K L Jensen, Eva Schwanenflügel, Søren Andersen, Hans Larsen, Torben Skov og Claus Bødtcher-Hansen anbefalede denne kommentar
Morten Wieth

Hvis nu Novo Nordisk var en familieejet virksomhed, hvor meget havde denne heldige (eller dygtige) familie så fået udbetalt i udbytte i løbet af en generations tid? Og havde den mon festet alle disse penge op, selv om arveafgift/boafgift har været en kendt faktor? Og hvis den havde festet pengene op, mon så ikke det ville være muligt at børstnotere virksomheden og rejse pengene til boafgiften ved at sælge en del af aktierne?

Morten Lind, Henning Kjær og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Det er svært ikke at blive opløst i tårer, når milliardærer og mangemillionærer klager deres nød. Særligt berørt bliver jeg, når de sådan en passant truer med risikoen for, at de og deres vil flytte deres kapital til mere kapitalvenlige dele af verden.

Sådan taler ægte patrioter, mæcener, understøttere af alt, hvad der er dansk og dejligt.

Hvor mange millioner har d'herrer debatindlægs-underskrivere - sådan tilsammen - mon at lege med?

Ikke nok, vil de sikkert hævde, men mon ikke en vis procentdel af 'vi andre' synes, at de har mere end nok?

Alligevel vånder de sig. Dette mærkværdige segment af mennesker(?). Disse svinetryner.

Spyt på deres biler, brænd deres paladser ned. Le dem lige op i ansigtet.

Disse primater, disse slipsebeklædte aber.

Primitive dyr...

Morten Lind, Torben K L Jensen, Eva Schwanenflügel, Torben Skov, Bjarne Bisgaard Jensen, Niels østergård, Lise Lotte Rahbek og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

For her er sandheden, d'herrer læserbrevsskribenter:

Hvis man ønsker at forestille sig og præsentere sig selv som en del af et fællesskab, mens man samtidig nærer et sygeligt behov for at eje mere end 100 gange af det, som det gennemsnitlige medlem af selvsamme 'fællesskab' besidder, så er der noget helt henrivende galt med én. Så er man patologisk og formentlig uforanderligt besat af et behov for at fremstå helt fantastisk..fantastisk..

Grådighed er en psykologisk defekt. På linje med bulimi/spiseværgring, alkoholisme, stofmisbrug. Et i grunden ensomt og tomt menneskes desperate forsøg på at skabe mening og holdepunkt i et absurd univers.

Og ligesom alkoholikeren for sent erkender sin alkoholisme - beskriver den i mere floromvundne termer - så er den grådige gerne den sidste til at indse, hvor altomfattende en sygdom han/hun er blevet besmittet med..

At læse så rige mennesker besvære sig over et demokratisk samfunds ønske om minimalt at indskrænke selv samme rige menneskers værste excesser, er intet mindre end en ynkelig oplevelse. At se så fede laks sprælle i så tyndt et net, er intet mindre end ydmygende. For alle involverede parter. Os allesammen.

Man fristes jo nærmest til at tvivle på anstændigheden, på mennesket, på alting.

Øv for pokker, d'herrer: Jeg håber i kløjs i alt det gods og guld. Det er vist allerede sket. Og dog ser i det ikke..

Morten Lind, Troels Ken Pedersen, Eva Schwanenflügel, Torben Skov, Bjarne Bisgaard Jensen, Carsten Svendsen, Niels østergård, Lise Lotte Rahbek, Ib Christensen og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Truslen fra den nye regering om en tredobling af generationsskifteskatten skaber enorm utryghed i mange af de familievirksomheder, der støtter det lokale foreningsliv. Virksomheder, der beskæftiger hundredtusindvis af danskere. Virksomheder, der har en levende tradition, tilknytning og kærlighed til det område, de kommer fra.

Truslen fra de kapitalophobende virksomheder og deres erstatning af arbejdskraften med maskiner, robotter og effektiviseringer skaber enorm utryghed blandt befolkningen, som skal leve og ernære sig af sin arbejdskraft. Jo mere kapital, magt og begærlighed der ophobes hos de rigeste i generationer, jo mindre kapital, magt og tryghed er der til de arbejdende, som har bosted i de lokalområder, som virksomhedsejerne 'ejer'.

Jeg finder det dybt skræmmende - og beskæmmende - at den formuesamlende og virksomhedsejende del af befolkningen anser deres privilegier for er vigtigere end deres medborgere.

Morten Lind, Troels Ken Pedersen, Torben K L Jensen, Eva Schwanenflügel, Ib Christensen og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Carsten Svendsen
Ib Christensen

Nu har vi i mange år hørt en jammer om at "det er svært at lave penge i Danmark" (bemærk ordet lave staves ikke tjene). Samtidigt har fælleskassen skulle dække mange omkostninger i erhvervslivet begrundet med, at deres landsmænd er ukvalificerede dovne hunde.
Partier med ideologier om, at topskatter og erhvervsskatter skal afskaffes lod ikke til, at have de store problemer med, at "lave" penge. Selv i det skjulte.

Så når nu fælleskassen og samfundet er nødt til, at have erhvervslivet på understøttelse, så er det sgu mærkeligt at høre, der er en arv at jammer over!
Eller er der tale om folk fra Danske Banks bestyrelse og lignende typer?

Morten Lind, Torben Skov, Lise Lotte Rahbek og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Disse velhavere må betegnes som feudalister. Liberalister er de i hvert fald ikke.