Oliver kigger lidt til siden, smiler stort og fortæller om, hvordan det var første gang, han var fuld.
»Sjovt, dejligt, fedt at slippe energien løs, og jeg turde noget, jeg normalt ikke tør.«
Mathilde svarer:
»Jeg drikker ofte en øl eller en breezer med vennerne, når vi sidder og hygger om aftenen – mest om sommeren, hvor vi kan sidde udenfor. Det er afstressende, og alle i vennegruppen gør det. Det er maks én gang om ugen. Jeg drikker så meget, så jeg er fuld, altså ikke ’fuldfuld’, så jeg kaster op, bare tilpas, så stressen kommer helt på afstand.«
Sådan svarer mange af de unge, som jeg snakker med til udskolingssamtale i 9. klasse i Frederiksberg Kommune.
De synes, det er OK at drikke, det er socialt acceptabelt, og de har intet ønske om at drikke mindre.
Igen i år ser jeg som børne- og ungelæge en stigning hos de unge i 9. klasse, som drikker alkohol. Over halvdelen af de unge, jeg snakker med, drikker alkohol hver uge, to tredjedele har prøvet at være fulde, og over 50 pct. rusdrikker ofte, dvs. de drikker mere end fem genstande på en aften.
Det, som måske overrasker mig mest, er, at næsten 60 pct. rent faktisk må drikke for deres forældre, på trods af at flertallet af de unge i 9. klasse er under 16 år.
Også selv om Danmark er kendt for at have et liberalt forhold til indtagelse af alkohol – også blandt børn og unge.
Skadeligt med tidlig debut
Gider vi virkelig at blive ved med at snakke om unge og alkohol? Tænker nogle givetvis. Det jo gået godt for de fleste/os selv. Vi drak jo også som unge og prøvede grænser af. Er det ikke meget godt, at de unge får prøvet at drikke og være fulde, netop mens de er unge?
Det synspunkt vil jeg gerne udfordre.
Professor Margaretha Järvinen viser i Unge, alkohol og stoffer – et 10-årigt forløbsstudie fra 2018, at tidlig risikoadfærd blandt unge – fuldskabsdebut som 13-årig, rusdrikkeri og aktiv ’gåen i byen’ i 15-årsalderen er mere risikabelt for nogle end andre og relateret til negative begivenheder senere i ungdomslivet.
Järvinen deler de unge op i tre grupper: lavrisikogruppe, moderat risikogruppe og højrisikogruppe, og konstaterer, at tilhørsforhold i disse grupper ikke er relateret til socioøkonomisk baggrund.
I højrisikogruppen, dvs. dem med tidlig alkoholdebut, er signifikant færre i uddannelse eller job, har flere hospitalsindlæggelser og mere registreret kriminalitet i perioden 16-24 år.
Det gælder generelt for alle unge, lige med undtagelse af de unge mænd fra de mest ressourcestærke familier. For dem er der ingen sammenhæng mellem højrisikoadfærd, og hvordan de klarer sig.
Forældreregler og afgifter
Samme undersøgelse viser, at forældreregler forebygger de mest overdrevne former for druk, ikke mindst rusdrikkeriet.
Det passer også meget godt med, hvad jeg finder som børne- og ungelæge. F.eks. på en skole med tre niende klasser, hvor de unge i A-klassen drikker væsentlig mindre end B- og C-klassen.
Forældre i A-klassen har haft det oppe på et forældremøde allerede i 7. klasse og aftalt fælles regler om, hvornår, hvor, og hvor meget der må drikkes, og flertallet af forældrene følger det aftalte.
Danmark er dyrest på føde- og drikkevarer blandt de 28 lande i EU. Det viser en opgørelse fra Danmarks Statistik. Dog ikke på alle punkter. Tobakspriserne i Danmark er på linje med gennemsnittet i EU, og billigere end de lande, vi normalt sammenligner os med.
Alkoholpriserne ligger 24 procent over gennemsnittet i EU, men også her er vi billigere end de lande, vi normalt sammenligner os med.
Det glæder mig, at den netop indgåede aftale med Socialdemokratiet, SF, De Radikale og Enhedslisten vil hæve afgifterne på tobak – det skal vi også have gjort på alkohol.
Al forskning viser, at højere priser på tobak vil hindre flere unge i at begynde at ryge, og at højere priser på alkohol vil begrænse unges indtag af alkohol og nedsætte specielt rusdrikkeriet.
Og så til de kære forældre; I bliver nødt til at træde i karakter. Der skal snakkes med den enkelte unge om alkohol og druk. Det skal op på forældremøder, og jeg vil anbefale, at man på klasseplan og i vennegrupper bliver enige om, hvornår og hvordan de unge må drikke, og følger det til dørs.
Det er vores ansvar som voksne, at de unge kommer ind i voksenlivet med færrest mulige risici og flest muligheder.
Jannie Hjerpe er børne- og ungelæge
Kan kun være enig. Og minde om Holberg "...hvorfor drikker Jeppe". Dette hvorfor skal ikke kun imødegåes med højere priser, men også med noget at fylde tomrummet ud med, dvs. aktive interesser næret af større fokus i skolen på musiske o.l.-fag og deltagelse i fx musikskoler OG med mindre anledning til at skulle stresse af fra eksamens- o.a. forventninger fra samfundet.
Måske nogle forældre skulle begynde hos sig selv, som de forbilleder de jo er?
Drikkeriet i Danmark er en skændsel, på alle parametre, som de siger. I sidste uge var jeg i en mellem-lille norsk provinsby i et par dage, stort program og om aftenen ville vi spise hjemme på hotellets balkon og gik i byen for at købe lidt ind. Og ville ha en flaske vin til at skylle maden ned med. Kunne ikke fås i supermarkedet. Tog så to hvedeøl og lagde dem i kurven. Klokken var to minutter over otte, aften, da de få varer rullede hen over båndet. Øllerne kunne vi ikke få lov at købe, sagde han. klokken var jo over 20.00! Ærgerligt?
Jeg mener vi ( osse) skal ha rullet vores alkohollovgivning tilbage. Det er ved at gå helt galt i Danmark. Men det ville jo ikke være liberalt!
Nej, for Søren. Ikke spor! Vi trænger heller ikke til mere, men til meget mindre liberalisme.
Læs bogen om dansk afholdsbevægelses store mand Larsen Ledet, skrevet af tidl. Skraldemand Henning Sørensen. Bogen hedder Ned med den forsømte snaps!
Hæv afgiften på alkohol og der bliver produceret mere hjemmebryg. Skål.
Bortset fra Norge, Sverige og Finland, så har vi formentlig de højeste afgifter og priser på alkohol i verden. Hvorfor skulle det ændre noget, at man hævede afgifterne?
I stedet skal forældrene være deres ansvar bevidst og lære de unge om ansvarlig alkoholindtagelse.
"Hvorfor skulle det ændre noget, at man hævede afgifterne?"
Det gør det heller ikke.Det er metoo bevægelsen der har bevæget sig ind i rusmiddeldebatten og med sædvane forsøger at gøre egne udfordringer til andres problem.
Alkohol, specielt spiritus er helt klart blevet for billigt. Lav en reform af rusmiddelbeskatningen saa alkohol, hash, lattergas, tobak, sukker, fedt m.v. er lovligt, men dyrt. Brug pengene paa lavere skat paa loen og lavere moms.
"Lav en reform af rusmiddelbeskatningen saa alkohol, hash, lattergas, tobak, sukker, fedt m.v. er lovligt, men dyrt."
Det virker ikke som om du er overbevist om hvorvidt du ønsker lavere forbrug eller flere penge i skat.Hvis man vil reducere forbruger kan der vel ikke blive penge i overskud til anvendelse andre steder?
@Niels Bøjden
Jo det mener jeg godt man kan. For f.eks. cigaretter mener jeg - efter hukommelsen - at Finansministeriet har beregnet, at indtægterne først vil falde ved 90 kr. for en 20 styk pakke. Så der kan skrues op for priserne, reduceres forbruget specielt hos de unge(fattige) og de offentlige finanser forbedres.
Coop har fast lav pris 60,50 kr. på en 70 cl flaske fransk vodka, ganske vidst kun 37,5 pct.
I faste priser er det ca. det samme som jeg gav for en "kylling" (10 cl Rød Aalborg Snaps - 45 pct) i 1975, som vi købte når den skulle have fuld gas. "Kyllingen" koster i dag ca. 30 kr. og burde stige til det dobbelte.
@Michael Andresen
Frihed koster penge, herunder liv der tabes til alkoholmisbrug. Flertallet kan sagtens styre det og kommer godt ud på den anden side, efter at have drukket sig i hegnet en del gange under et ungdomsliv. Men nogen kan ikke, og ender som en økonomisk byrde på de heldige der kan. Det er kun rimeligt, at dem der giver den maks gas i alkoholforbrug, betaler til at det offentlige hjælper dem, der ikke kan, på ret køl (i det omfang det kan lade sig gøre).
"Så der kan skrues op for priserne, reduceres forbruget specielt hos de unge(fattige) og de offentlige finanser forbedres."
Så er din målsætning både at reducere forbruget og samtidigt få flere penge i kassen?
Men jeg har også i Sverige set et supermarked med den største samling af essenser jeg nogensinde har set. I samme supermarked blev sukker kørt ind på paller. Og så mange kager er der sgu ingen der spiser.
@Nils Bøjden
Taler du om dagens Sverige? Det er jo mindre og mindre folk orker at producere selv og som nævnt er en solid skat på sukker også fornuftig. Kvinder ønsker ikke at føde særlig mange børn i vores del af verden og det vil tage tid at "nudge" dem til lidt flere. I mellemtiden må vi sørge for at alle dem der er her, lever sundt og med produktionsevnen i behold.
" I mellemtiden må vi sørge for at alle dem der er her, lever sundt og med produktionsevnen i behold."
Hvorfor skal "vi" gøre det. Det er vel op til den enkelte hvordan de vil leve deres liv. Eller mener du at du skal være moralsk fyrtår for andre menneskers levemåde?
Glæden ved at sløre bevidstheden - i hyggens og fælleskabets navn, forstås - er ikke til at udrydde.
Læg mærke til muslimerne: De rører ikke en dråbe sprut, og alligevel kan de grine langt mere hjerteligt og ægte, end når langbordet i Nyhavns Færgekro slipper hæmningerne løs.
" De rører ikke en dråbe sprut,"
Ha, ha. Den var god.
@Niels Boejden
Nej ikke mig, det ville ende i kaos. Men nogen der kan loefte opgaven.
"Nej ikke mig, det ville ende i kaos. Men nogen der kan loefte opgaven."
Måske skulle det være det enkelte menneske der definerede hvordan de selv vil leve livet?
@Nils Bøjden
Det er en mulighed, og så har du 10 - 20 pct af den voksne befolkning der lever i en flaske, med dertil hørende vold, børn i mistrivsel, ulykker, tidlige dødsfald. Se bare på f.eks. Grønland, hvordan det alkoholbaserede liv udspiller sig.