Læserbrev

Industriel produktion er vores klimasynd, ikke at vi spiser kød

Det er ikke plantebaseret kost, der kan redde klimaet, hvis vi bare fortsætter med vores industrielle produktion af monokulturer. Det er selvforsyning i en eller anden grad, vi skal tilbage til – uanset kostretning, skriver Maria Raes i dette debatindlæg
Debat
9. juli 2019

Det store mantra i dag er, at vi skal spise plantebaseret for klimaet. Det mest forsimplede skræmmebillede er de pruttende køer. Men det er ikke kun køerne i sig selv, der er problemet.

Mængden af gasser, de udleder, er også et resultat af det foder, de spiser.

Foderet hentes fra intensive monokulturer af bl.a. soja, korn og majs fra egne tusindvis af kilometer væk. Forarbejdet, transporteret, pakket og fordelt gennem mange hænder og fabrikker, før det når frem til dyr, som er spærret inde i feedlockseller stalde.

Produktion af foderet kræver inddragelse af naturarealer og skove samt kunstig forarbejdning og sprøjtning mv., der belaster både jordforhold, biodiversitet og ressourceregnskab.

Dette er naturligvis uholdbart. Men handler klimakrisen dermed om plantebaseret vs. animalsk baseret mad?

Nej, for hvis alle spiser vegetabilsk, skal milliarder af mennesker fodres med afgrøder fra samme monokulturer med samme miljø- og klimabelastende metoder i produktionskæden. Vi skal i stedet have genoprettet det naturlige kredsløb, hvor både dyr og planter gør nytte.

Planteædere leverer blandt andet højpotent gødning til jordlaget, de bearbejder jorden og bidrager til jordlagets mikrobiom og resistens, og de forbedrer jordlagets struktur.

Som resultat af dyrenes tilstedeværelse kvitterer jordlaget med ny vækst, der sikrer binding af CO2 og større biodiversitet. Planteædere i deres naturlige miljø bør betragtes som alle tiders klimahelte.

Det er os, der har forstyrret dette økosystem. Men det handler derfor ikke om animalsk vs. plantebaseret, men om at undgå den store industrielle produktion.

Fortidens ’lokalt produceret og i sæson’-ideologi er fremtidens løsning for klimaet, hvor målet er at genetablere det naturlige kredsløb i alle produktionsled fra jord til bord med mindst mulig klima- og miljøbelastning og størst mulig effekt på biodiversitet.

De firbenede græsædere skal lukkes ud dér, hvor de gør mest gavn, nemlig ud på græs. Handel med lokale råvarer kan etableres via kundebondefællesskaber og by-land-aftaler. Som supplement kan du selv dyrke grøntsager i alt, hvad der er muligt, og holde høns og kaniner i baghaven eller på fællesarealer. Det er godt for dig, godt for landmanden og godt for dyrene.

Det er det selvforsynende princip, uanset kostretning, vi som individer, som lokalsamfund og som land bør stræbe efter – især for klimaets skyld.

Marie Raes er kostvejleder.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Sund fornuft. Desværre er budskabet nok for let forståeligt til at vinde gehør.

Christian Estrup, Werner Gass og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
niels astrup

Købte svin i min lokale gårdbutik i går. Ejeren - han har noget af Danmarks bedste kød - så den adresse får I fandeme ikke, havde en t-shirt på. "Hvis I ikke spiser kød, skider køerne bare løs. Og det sviner".

Set i det perspektiv var min kalveschnitzel i går altså endnu et slag for klimaet.

Jørgen Møller

Er meget enig med Maria Raes. Køers maver er beregnet til græs. Får de ikke det, får de problemer med deres 4 maver, og der dannes for meget gas. Det er der mange danske landmænd, der ved, og nogen har taget konsekvensen heraf. Det var der en landmand, der havde masser af køer og underskud i produktionen af CO2. Dette fortalte han om på TV. Så man skal bare gøre det rigtige for køerne, så gør de det rigtige for klimaet