Alle alarmklokker ringer. Det her er et dumt valg, som jeg risikerer at skulle høre for i resten af mit politiske liv.
Pressetjenesten er gået på ferie, men jeg ved, hvad de ville svare, hvis jeg havde spurgt dem.
’Det går ikke, Jan. Du er nødt til at vælge en anden. Du kan ikke udråbe Peter Brixtofte som en af højrefløjens helte. Han var alkoholiker. En pamper med storhedsvanvid, som gældsatte sin kommune i en grad, så skatteborgerne i Farum har betalt af på gælden lige siden. Han er død og borte – hvorfor skal du genoplive ham – nu?’.
Fordi Peter Brixtofte var så meget andet. Fordi han har fortjent et mere nuanceret eftermæle end det, som Farum-kommissionen og frokostavisen BT har tegnet. Fordi Peter var en ægte liberal – og fordi jeg godt kunne lide ham.
Peter Brixtofte var Venstremand, og det passede mildest talt ikke ind i selvforståelsen af et parti, der mener, at pengene ligger bedst i borgernes lommer, at en borgmester fældes af et umådeholdent rødvinsforbrug på skatteborgernes regning.
Rødvin til flere tusinde kroner flasken blev konsumeret i et alarmerende tempo, og Peter gjorde det umuligt at fastholde myten om de socialdemokratiske pampere og de puritanske Venstremænd.
Han demonstrerede, at vi alle er mennesker uanset politisk tilhørsforhold. Det var alt for let at bilde sig selv ind, at man da havde fortjent noget ordentligt at drikke, når man nu knoklede døgnet rundt for byens ve og vel.
Jeg kunne ikke drømme om at forsvare hans lemfældige omgang med skatteborgernes penge, der kulminerede med indkøbet af en borgmesterlimousine med indlagt minibar.
Men i en tid, hvor personlige skandaler – ikke mindst internationalt – fylder mere og mere, så er det måske værd at huske på følgende gåde:
Du skal vælge en politisk leder. Den første tror på healing og astrologi. Han har en elskerinde, han kæderyger og drikker alt for mange dry martinis.
Den anden er blevet væltet to gange. Han er sjældent ude af sengen før langt op ad formiddagen, og han drikker cognac som en svamp.
Den tredje er en dekoreret krigshelt. Han er vegetar, dyreven og drikker stort set ikke.
Hvem vælger du?
Den første er Franklin Roosevelt, den anden er Winston Churchill, og den tredje er Adolf Hitler.
Det var en lang indledning, men den er et nødvendigt forbehold, for ingen helte er perfekte, og Brixtofte er ingen undtagelse.
Verdens bedste kommune
Jeg lærte Peter at kende, mens jeg arbejdede på ugeavisen Farum Nyt. Han var kommet til som borgmester efter en socialdemokrat, og dengang var det umuligt at forestille sig, at Venstre kunne have en borgmesterpost i Storkøbenhavn eller i Nordsjælland.
Det lykkedes imidlertid at få Venstre til at vokse sig stort og stærkt – fra to mandater til absolut flertal. Venstre blev synonym med Farum på samme måde, som der står liste C på Gentofte og liste A på Brøndby.
Brixtofte satte skatten ned – seks år i træk! Og resten af landets borgmestre uanset partifarve var irriterede og misundelige, for Farum satte jo deres jammer i perspektiv, når de stod med hatten i hånden i de årlige økonomiforhandlinger.
Han skaffede blandt andet pengene ved at skaffe arbejde til alle i en tid med høj arbejdsløshed. Kommunen havde en særdeles aktiv jobkonsulent, der fik ledige Farum-borgere i arbejde – også i nabokommunerne.
Der var mange, der ikke var vant til at arbejde – ikke mindst blandt indvandrerne. Men så fik de lov til at lære at arbejde i produktionshuset, hvor der blev puttet plastikpinde i klokker af fuglefrø, så de kunne hænge i loftet på fugleburet. Måske ikke verdens mest inspirerende arbejde, men et arbejde er et arbejde, og kan man arbejde – så skal man arbejde. Det var den simple logik, og det virkede.
Hvor andre kommuner kæmpede med pasningsgaranti i daginstitutionerne og havde borgere, der måtte vente i halve og hele år for at få deres børn i vuggestue, så indførte man i Farum en pasningsgaranti – ikke på seks måneder, ikke på seks uger – men på seks dage.
Antallet af medarbejdere på rådhuset blev reduceret voldsomt. Det krævede en investering i ny teknologi og et godt forhold til de faglige organisationer, men det lykkedes.
Der blev udliciteret i en grad, som man ikke havde set før, for i Farum var man interesseret i at skaffe borgerne den rette service til den billigste pris – og man var ligeglad med, om der stod Farum Kommune eller Jysk Rengøring på personalets kitler.
Farum blev af den tyske Bertelsmann-fond udpeget som verdens bedste kommune.
Idérig og elsket
Peter fik konstant nye ideer, og han var en utålmodig sjæl. Der var ingen grund til at spilde tid og penge på juridiske undersøgelser, når kommunen kastede sig ud på åbent vand, for han havde den filosofi, at når Farum ville gøre noget til gavn og glæde for byens borgere, så kunne det da umuligt være ulovligt. Denne anarkistiske tilgang til kommunalpolitik findes ikke mere, og det kammede da også over.
Brixtofte havde kun respekt for Højesteret, og denne mangel på respekt for nævn og tilsynsråd var sammen med rødvinen med til at fælde ham – men en gang imellem kan jeg godt tage mig selv i at ønske, at flere borgmestre ville udfordre tåbelige regler og overflødigt bureaukrati.
I sine sidste år som borgmester gik det galt. De liberale idealer blev afløst af en trang til at sætte Farum på verdenskortet på så mange områder som muligt – ikke mindst inden for idrætten. Der skulle bygges marina og arena, og Farum Boldklub skulle i superligaen. Det blev der grinet meget af – lige indtil 2012, hvor FC Nordsjælland blev danske mestre.
Peter var et dejligt, varmt menneske. Altid i godt humør – store kram og knus – og han havde altid tid til at hjælpe, når nogen havde behov. Han var ikke bare populær, han var elsket.
Liberal udlændingepolitik
Ud over alt det andet, han udrettede, gjorde han den tyrkiske grønthandler Hüseyin Tas til den første viceborgmester i Danmark med anden etnisk baggrund. Som tak blev han båret i guldstol af glade dansk-tyrkere gennem Farum Midtpunkt.
Det var til dels symbolpolitik, for en viceborgmester har ikke så meget magt, som folk tror. Det ved jeg selv som viceborgmester på Frederiksberg.
Men symbolpolitik behøver ikke være negativt. Det kan også være positivt, og det var en smuk symbolsk gestus at vise, at man kan blive til hvad som helst uanset ens baggrund. Du kan, hvad du vil. Måske skal du kæmpe lidt hårdere end andre, men Danmark er åbent for alle, der kan og vil. Her i landet diskriminerer vi ikke.
Brixtofte var med på, at Danmark naturligvis ikke kan stå pivåbent for hele verden, men de mennesker, der allerede var her, skulle behandles ordentligt uanset etnisk, religiøs eller national herkomst. Et meget liberalt synspunkt.
Sidste gang jeg talte med Peter var i forbindelse med et program på Radio24syv på valgdagen i 2015.
Han sagde, at han satte sin lid til, at jeg kunne videreføre Uffe Ellemann-Jensens Venstre – et parti med en ordentlig og anstændig udlændingepolitik. Det var noget af en byrde at få lagt på sine skuldre.
Men vigtigt – for hvis ikke vi liberale har liberale løsninger også på de store udfordringer, svigter vi.
Det lette er at sige, at lige præcis dette område er så vigtigt, at vi ikke kan være liberale, og så gribe ned i den politiske værktøjskasse med forbud og forskelsbehandling. Men den vej er farlig, for så siger vi indirekte, at liberale løsninger kun kan bruges på de områder, der ikke betyder så meget.
Jan E. Jørgensen er medlem af Folketinget (V)
Højrefløjens helte
I denne kronikserie skriver nogle af Danmarks førende højreorienterede stemmer om deres politiske idol. Hvad har vedkommende betydet for dem? For verden? Hvad kan vi lære af idolet i dag?
Seneste artikler
Tidligere afdelingsleder i Farum: Det er beskæmmende for vores demokrati, at Jan E. Jørgensen har Brixtofte som sit idol
8. august 2019Venstrepolitiker Jan E. Jørgensen hyldede i sidste uge sin helt, Peter Brixtofte, som ægte liberalist. Det billede kan en tidligere afdelingsleder i kommunen slet ikke genkende. Brixtofte var en egenrådig hersker, der baserede sin ledelse på frygt og utryghed – særligt hvis man gav ham modspil, skriver Ellen Schultz Jørgensen i dette debatindlægMai Mercado: Poul Schlüter viste, at konservativt lederskab sikrer den rette balance
1. august 2019I sine 11 år som statsminister demonstrerede Poul Schlüter, at en konservativ fordomsfrit kan tage de nødvendige politiske beslutninger uden at skulle svigte nogen ideologisk grundbog, skriver Mai Mercado (K) i kronik om sit politiske forbilledeFlemming Rose: Andrej Sakharov betalte en høj pris for at forsvare individets rettigheder
27. juli 2019Den russiske opfinder af brintbomben, Andrej Sakharov, mistede sin stjernestatus i Sovjetunionen, da han udfordrede styret og tog kampen op for menneskerettighederne. Hans forsvar for alle, der er undertrykte som følge af deres overbevisninger, er forbilledligt, skriver seniorforsker Flemming Rose om sin politiske helt
@Jan E. Jørgensen
Det er en flot rune, som du rister over Peter Brixtofte.
Peter Brixtofte var også i mine øjne en Venstremand med den rette liberale indstilling.
Magten over kommunens repræsentationskonto og adgang til at udstede konteringsdirektiver til kommunens bogholderi steg ham til hovedet til sidst, som du skriver, så selvfølgelig skulle han fjernes som Borgmester også inden næste Kommunevalg - men vi skal huske ham for mere end det.
Du får jo nok nogle problemer efter ovenstående artikel -
måske især internt i Venstre; men du har thumps up fra mig !!
"Denne anarkistiske tilgang til kommunalpolitik findes ikke mere, og det kammede da også over.
Brixtofte havde kun respekt for Højesteret, og denne mangel på respekt for nævn og tilsynsråd var sammen med rødvinen med til at fælde ham – men en gang imellem kan jeg godt tage mig selv i at ønske, at flere borgmestre ville udfordre tåbelige regler og overflødigt bureaukrati."
Der er jeg genske enkelt helt og aldeles uenig i. Læs her mit læserbrev fra 2002 om Farum Kommune som et spejlbillede af Gladsaxe Kommune.
Mig bekendt er der ikke skete større ændringer i Gladsaxe Kommune udover, at det lykkedes kommunes politiker at udstille kritiske borgeres magtesløshed, når folkevalgte i samlet flok vælger at tilsidesætte de regler, de er sat til at forvalte på borgernes vegne.
Seneste grelle eksempel fra Gladsaxe er total overvågning af borgerne ved hjælp af såkaldt kunstig intelligens.
I 2002 var der også en Venstremand med til at muliggøre magtmisbruget i Gladsaxe Kommune ved at skaffe den daværende socialdemokratiske borgmester flertal. Det lider vi stadig under i dag med massive ulovlige støttekroner til fallitboet Akademisk Boldklub A/S.
http://stenkrogen.dyndns.dk/Farum/farum_gladsaxe_kommunes_spejlbillede.html
Det er jeg ganske enkelt helt og aldeles uenig i ...
En genoplivning af Farummodellen - som Venstre og hele den blå-flok elskede at dyrke. Nedskæringer i offentlig ansatte fyring af ansatte der kritiserede osv......... Udlicitering af så meget som muligt - den model har senere vist at det på den lange bane bliver dyre at få løst opgaverne. Køb af vælgere ved at sende pensionister på ferierejser osv........
Så en bemærkning til - "Peter gjorde det umuligt at fastholde myten om de socialdemokratiske pampere og de puritanske Venstremænd." -
Her må jeg smile - i mine øjne har Venstre en lang række "pampere" - den første var vel Alberti - Idag har partiet fx. tidligere finansminister Thor Pedersen, der fik lov at blive som finansminister efter at blive afsløret i fifleri med sin landbrugsstøtte , for ikke at nævne partiets nuværende formand Løkke Rasmussen, der har fiflet med bilag og meget andet.
Er det hvad Jan E Jørgensen kalder "de puritanske Venstremænd"?
@Dorte Sørensen
Jan E. Jørgensen skriver om ".... myten om de socialdemokratiske pampere og de puritanske Venstremænd", som ikke kunne fastholdes.
Altså MYTEN som IKKE kunne fastholdes.
Så hus forbi.
Alle ved - også Erik E. Jørgensen - at det netop kun er en MYTE, som IKKE kan fastholdes.
Og da slet ikke af Peter Brixtofte, der drak sig skide-fuld i dyr rødvin på kommunens regning hver eneste dag !!
Men Peter Brixtofte var andet end det.
Ja Brixtofte var en sand Venstremand - i lighed med Alberti, lille Lars, Stæjberg, Traktortroels og mange flere.
Hyklere, svindlere, fidusmagere og løgnere hele bundtet.
Det er der eftermæle de skal have.
Hans største plus er ubetinget, at han ikke blev racist, som er en stærk strømning i Venstre i dag.
Sympatisk kronik - og endnu en grund til at jeg aldrig kommer i nærheden af noget m. Venstre, for hvor er der blevet fiflet i det parti, hvor sidder kikkerten nærmest fast for det blinde øje, og hvor har privatiseringer kostet dyrt og betydet forringelser...
Men at ingen person er s/h eller ensfarvet, er altid godt at bli' mindet om.
Som jeg husker Brixtoftes Farum, havde kunst fået bedre plads end normalt, atypisk Venstre! Men måske husker jeg galt.
Givet at de partifæller som måtte kritisere denne kronik, også føler sig som ægte liberale, så som udenforstående kunne det være interessant at se de forskelliges definitioner af dette ord/fænomen.
Erfaringerne med konkurrenceudsættelse af offentlige opgaver er meget mere blandede end de myter, som mange ihærdigt prøver at holde liv i.
Een af de mest anerkendte forskere herhjemme inden for feltet, Ole Helby Petersen fra RUC, har foreløbig været medudgiver af 7 rapporter, der forventes 10 i alt, som undersøger om effekterne af konkurrenceudsættelse af offentlige opgaver. De efterlader et meget mere nuanceret indtryk, end det fortegnede billede flere af jer prøver at fremmane.
https://typo3.ruc.dk/effektdoku/
Personligt er jeg ligeglad med, om det er en offentlig eller privat aktør, der leverer velfærdsservice (eller andre f.eks. tekniske opgaver men ikke myndighedsopgaver).
Hvad, jeg derimod er optaget af, er forsyningssikkerheden, og om prisen er konkurrencedygtig samt, at opgaveløsningen er tilfredsstillende - og at opgaven naturligvis løses inden for lovens rammer.
JEJ, måske skulle du have lyttet til Pressetjenesten og PB efterlevet den dekorerede krigshelts levevaner. Thi da ville PB's eftermæle ikke være blevet overskygget af alle PB's dyre uvaner og fandenivolske adfærd på Farum-borgernes bekostning (salg af borgernes fællesværdier, for at give kortvarig varme i bukserne, ex. kloaknettet). Rosen fra Bertelmanns fonden bør nok tages med et gran salt! Kritikken af Bertelsmanns fonden går på, at fonden er udemokratisk, ej transparent og har det formål at privatisere samfundspolitikken (-så er vi tilbage til krigshelten! - som blev betjent af firmaet i hele hans regeringsperiode!). Nuvel, som PB, havde Bertelsmann også vidtløftige planer for "undersåtterne", nemlig sociale nedskæringer, vekslende til gode sociale arbejdsforhold og medejerandele og frie arbejdsforhold. Et selvmodsigende sammensurium, afhængig af, hvad der er bedst for "chefen" på et givet tidspunkt. Det understreger også PB's blakkede eftermæle og det kan du ikke ændre på!
'Personligt er jeg ligeglad med, om det er en offentlig eller privat aktør, der leverer velfærdsservice (eller andre f.eks. tekniske opgaver men ikke myndighedsopgaver).'
Enig for så vidt det vedrører tekniske- og forsyningsmæssige opgaver. Men helt uenig, når det kommer til pleje- og omsorgsopgaver.
Privat foretagsomhed og almen menneskelig interaktion er en ekstrem dårlig kombination - og ikke mindst med tanke på, at enhver - enhver - privat virksomheds raison d'etre er at skabe størst mulig profit.
Og så i øvrigt, godt - og modigt - indspark fra Jan E. Jørgensen. Personligt bliver jeg altid mistænksom, når jeg bliver præsenteret for det moralsk uangribelige. Vanviddet ligger ofte lige under den renskurede puritanisme.
Thor Pedersen ejede Jysk Rengøring før licitationen. Ikke længe efter solgte han selskabet for et stort millionbeløb, Venstre ved man altid hvor man har.
Og et fint billede på nutids-Venstres går den så går den-forhold til korruption, nepotisme og katastrofal dårlig omgang med "skatteborgernes penge" - hvor intet mindre end Hitler-kortet trækkes. Jan E. Jørgensen - der guddødeme er jurist - demonstrerer her glimrende, hvordan målet helliger midlet for Venstrefolk - også i dag, hvor de sidste fire års regeringstid har været en lang oprulning af skandaler, der stort set ingen konsekvenser fik for de implicerede "fordi det gik".
Bare lige til dem, der eventuelt skulle have glemt det, så betaler vi alle sammen - alle os skatteborgere her i DK - den dag i dag af på regningen for Venstres korruption og misregimente i Farum (50 mio. om året i ekstra statstilskud), for borgerne i Værløse Kommune, som blev sammenlagt med Farum ved kommunalreformen (den blev gennemført og ledet af venstremanden og Brixtofte-vennen Lars Løkke Rasmussen) ønskede sjovt nok ikke at betale regningen for Brixtoftes excesser. Derudover blev de gamle farumborgere så også pålagt er særskat i forhold til værløseborgerne.
Men fint at presseafdelingen var på sommerferie, så vi kan få den ægte "Venstreånd" frem i lyset.
René Arestrup
30. juli, 2019 - 11:21
"Enig for så vidt det vedrører tekniske- og forsyningsmæssige opgaver. Men helt uenig, når det kommer til pleje- og omsorgsopgaver.
Privat foretagsomhed og almen menneskelig interaktion er en ekstrem dårlig kombination - og ikke mindst med tanke på, at
Du har helt ret i, enhver privat virksomheds raison d’etre står og falder med, om den på lang sigt kan skabe et tilfredsstillende overskud.
Hvorvidt privat foretagsomhed og almen menneskelig interaktion er en god eller dårlig kombination, synes jeg, må afhænge af, hvad hovedpersonerne (brugerne) selv synes.
Nogle ældre medborgere foretrækker- når de får lov at vælge selv i en fritvalgsordning - en offentlig (kommunal) serviceleverandør. Andre synes de får den bedste pleje og omsorg fra en privat leverandør.
Hvad den enkelte borger/bruger i den enkelte kommune foretrækker, synes jeg, vi trygt skal overlade til den enkelte. Det er et godt liberalt princip at stole på den enkeltes egen dømmekraft.
René Arestrup
30. juli, 2019 - 11:21
TILRETTET
"Enig for så vidt det vedrører tekniske- og forsyningsmæssige opgaver. Men helt uenig, når det kommer til pleje- og omsorgsopgaver.
Privat foretagsomhed og almen menneskelig interaktion er en ekstrem dårlig kombination - og ikke mindst med tanke på, at enhver - enhver - privat virksomheds raison d’etre er at skabe størst mulig profit."
Du har helt ret i, enhver privat virksomheds raison d’etre står og falder med, om den på lang sigt kan skabe et tilfredsstillende overskud.
Hvorvidt privat foretagsomhed og almen menneskelig interaktion er en god eller dårlig kombination, synes jeg, må afhænge af, hvad hovedpersonerne (brugerne) selv synes.
Nogle ældre medborgere foretrækker- når de får lov at vælge selv i en fritvalgsordning - en offentlig (kommunal) serviceleverandør. Andre synes, de får den bedste pleje og omsorg fra en privat leverandør.
Hvad den enkelte borger/bruger i den enkelte kommune foretrækker, synes jeg, vi trygt skal overlade til den enkelte. Det er et godt liberalt princip at stole på den enkeltes egen dømmekraft.
"Rødvin til flere tusinde kroner flasken blev konsumeret i et alarmerende tempo, og Peter gjorde det umuligt at fastholde myten om de socialdemokratiske pampere og de puritanske Venstremænd."
Det her er vist problemet med partiloyaliteten i en maggiterning. Jørgensen forsøger at sætte en tågelygte ud over Brixtoftes mest uforsvarlige handlinger - vel sagtens fordi de var medlemmer af de samme parti.
En anden har sagt det bedre:
"Med betroede positioner følger et særligt ansvar og en særlig pligt til at gøre sit bedste, dér hvor man er sat.
Det gør mig trist, hvis moralen skrider. Hvad bliver der så af almindelig anstændighed? Man skal kende forskel på dit og mit, på rigtigt og forkert. Det burde ikke være så svært."
Mig gør det så trist, at det er vores monark, der skal forsvare moralen i det offentlige liv.
Ja Brixtofte var en sand Venstremand - i lighed med Alberti, lille Lars, Stæjberg, Traktortroels og mange flere.
Og Mao, Stalin og Beria og alle de andre, Honecker, Ulbricht og de andre lakajer var sande kommunister eller var de bare bare socialister eller var de ?
@Erik Fuglsang
Ja, i den ideelle verden har du naturligvis ret. Problemet er blot, at nogle af vores medborgere er svage, med forholdsvis ringe gennemslagskraft. Og her tænker jeg naturligvis først og fremmest på ældre og børn.
Og jeg vil fastholde, at en privat virksomhed, som i sagens natur har en interesse i, konstant, at optimere processer for på den måde at maksimere profitten, er ringe egnet til pleje- og omsorgsopgaver. Simpelthen fordi fokus er det forkerte sted.
Et skrækeksempel er den storstilede privatisering af plejesektoren i Sverige i 00'erne. Den borgerlige svenske regering benyttede samme argumentation, som du gør - hvilket sidenhen førte til en af de største social-politiske skandaler i Sverige.
Kort tid efter, at private plejefirmaer havde overtaget driften af en lang række plejehjem, begyndte de første skandalehistorier at dukke op: Ældre, som sjældent kom ud af deres senge, udviklede alvorlige, livstruende liggesår, aldrig kom ud under Guds åbne himmel og som var overladt i timevis til at ligge i deres egen urin og afføring. Ganske enkelt umenneskelige vilkår på det ene plejehjem efter det andet.
Driften var uden tvivl både rationel og omkostnings-effektiv.
Men den var blottet for enhver form for menneskelig empati.
Kun indtil et vist punkt var Brixtofte politikker for en demokratisk forståelse, - men da han blev grebet af magtbegær kammede det over for ham, og blev grebet af noget så almindelig som diktatormani helt udenfor demokratiske begreber, i egen selvforståelse.
Det gik præcis som vi i dag ser det i Amerika med præsident Trump, partiet hylder manden uanset hvad han gør, og afviser enhver kritik fra nogen side, hvorved det blot kører ud i det helt absurde.
Et helt meningsløst enevælde har indfundet sig, som støttes af hele partiet - dengang Venstre i Farum og i Amerika alle i det republikanske parti uden nogen reservation.
Når man er fordrukken, skal man ikke indtage nogen stilling af betydning, medmindre man er absolut helt tørlagt - uden eller om nødvendigt med et tvunget kile antabus dagligt.
Det er ganske enkelt ikke i orden at være beruset, så der kan være bare en minimal tvivl om fornuften i ens handlinger.
Ja, vi skal hjælpe de syge inkl. alkoholikerne . Men at modtage hjælpen skal ikke være frivillig, og slet ikke, hvis man belaster kommunekassen - hverken via socialhjælp eller via en borgmesterløn.
Kriminelle handlinger er ikke OK og skal aldrig tilgives i forhold til noget arbejde/job med ansvar.
Og Brixtofte var dybt kriminel - med to år i spjæld.
Brixtofte blæste udgifterne op i Farum i et omfang, så Farum-halvdelen af den sammenlagte kommune i årevis måtte betale en højere kommuneskat og resten er nu tørret af på alle den nye kommunes borgere.
Politik skal ikke være morsomt, men dybt professionelt, Kommuner skal ikke gøre det rart for små grupper eller enkelte borgere (fx betalte ferieture eller et overdyrt stadium).
Hvis det bare er sjovt eller dejligt, er det helt uden tvivl ikke en kommunal opgave eller en offentlig opgave for den sags skyld.
Kommunerne skal sikre nødvendig hjemmehjælp hvor behov er, skoler til vore børn, pasning til de mindste børn, så forældrene kan komme på arbejde, veje vand og kloarker med meget mere. Men det skal sgu ikke - som i aldrig - være bare dejligt eller for morskabs skyld.
Lars :)
Peter Brixtofte og Farum Kommune er et glimrende eksempel på, at absolut flertal med over 50% af mandaterne i en kommune eller et parlament er usundt.
Der burde i enhver forfatning være et krav om, at et enkelt parti højest kan få 45% af mandaterne.
Meget sympatisk indlæg, og god pointe at inddrage de tre tidligere statsledere. Men jeg synes der mangler en væsentligt sag i artikelen.
Brixtofte solgte ud af de kommunale arvesølv. "Sølvet" er ikke særlig pynteligt og hedder kloaker m.v. til gengæld for nogle "geniale lease back aftaler" så borgerne stadig kunne nyde at have træk og slip i hjemmet. Havde det været et land i alvorlig økonomisk depression eller en krig mod nazismen der måske kunne vindes til gengæld for en sådan transaction, ville jeg have accepteret den. Men når upside (bemærk managementchargon'en) ikke var mere end nogle ferierejser til pensionister, et stærkt fodboldhold og så lidt god vin til at holde Farumborgmesteren i humør, mener jeg ikke det kan retfærdiggøres at lave disse kontrakter.
Havde jeg haft muligheden, havde jeg ikke tøvet et sekund med at ansætte Farumborgmesteren som salgsdirektør - inklusive solid repræsentationskonto, men jeg ville sikre mig, at jeg samtidig havde partifællen Thorkil Kristensen (Thorkild Livrem, professor i Økonom mv. - ja den slags mennesker fandtes engang i politik) som økonomidirektør.
René Arestrup
30. juli, 2019 - 13:46
Jeg anerkender, at der - hvor der sker udlicitering eller ligefrem egentlig privatisering - findes grelle eksempler i både ind- og udland på massive svigt i forbindelse med, at private aktører har haft ansvaret for opgaven. Og de svenske skrækeksempler, du fremhæver, maner bestemt til eftertanke.
Og ja, jeg anerkender også, at man generelt bør være forsigtig med at blande hensynet til effektiv virksomhedsdrift med hensynet til pleje og omsorg. Du kan have ret i, at sammenblandingen ikke er hensigtsmæssig.
Men selvom det er det offentlige, der løser velfærdsopgaverne, så er de institutioner og driftsenheder jo altså også underlagt krav om effektivitet, brugertilfredshed mm.
New Public Management tankegodset. som jo bl.a. handler om kontraktstyring og om at måle økonomisk effektivitet, brugertilfredshed mm., synes ganske vist noget forhadt i dette forum, men en rød regering kommer heller ikke uden om at skulle tænke i effektivitet og mest mulig velfærd for skattekronerne mm. Borgernes forventning over en bred kam handler bl.a. om, at velfærdsopgaverne løses fornuftigt, og uden at det koster mere end højest nødvendigt. Og det er jo af disse grunde, at de private aktører naturligt indgår i overvejelserne.
Selvom jeg således anerkender dine pointer, må vi dog - af hensyn til nuancerne - heller ikke glemme, dels at der findes rigtig gode eksempler på private aktører, som løser velfærdsopgaverne effektivt for de små og ældre medborgere og til disses tilfredshed, dels findes eksempler i det offentlige hvor svigtet af børn og ældre har været alarmerende.
Jan E. Jørgensen med al hans borgerlige redelighed er jo i bund og grund en ægte konservativ. Problemet for Jan E. Jørgensen er blot, at han i Vestre Landsret som ung jurist trynede Mærsk i den såkaldte BILKA-sag fra Horsens., og derfor nu må hensygne i den håbløse rolle som manden, der skal give Venstre et humanistisk image.
@Erik Fuglsang
Naturligvis findes der også eksempler på offentlig drevne institutioner, der er ganske håbløse.
Jeg forsøgte blot at gøre opmærksom på, at privatisering inden for pleje- og omsorgsområdet ikke nødvendigvis er en smutvej til bedre pleje og omsorg. I mange tilfælde tværtom. Og det skyldes, som jeg ser det, at alle private virksomheder, naturligvis, har blikket stift rettet mod bundlinjen.
@René Arestrup
Her må jeg bidrage med lidt teknik. En privat virksomhed der retter blikket stift mod bundlinien, er det samme som en allergiker, der kigger på pollentallene for at se hvordan han havde det i går. Det ender galt.
I en privat virksomhed fokuserer du på alle mulige andre parametre, og hvis du derudfra træffer de rigtige beslutninger og er lidt heldig - får du bundlinie.
@Henrik Brøndum
Jeg har været længe nok i det private erhvervsliv til at vide, at bundlinje er alfa-omega.
Der er selvsagt mange veje hen til den bedst mulige bundlinje. Men det er ikke desto mindre et ret afgørende parameter for om en virksomhed lykkes aller ej.
Liberal? Meget. Libertiner? Også det.
Et rigtig fint indlæg, faktisk modigt!:)
Er på ingen måde enig i Jan E. Jørgensens gudedyrkelse af det liberale manifest, men synes nu alligevel han fortjener ros. Der er gået for meget "vælgerundersøgelser" i dansk politik, ingen har længere mulighed for at komme med udtalelser der går bare en lille smule imod partilinjen (medmindre det er sommerferie!).
Peter Brixtofte var en økonomisk fantast, der var fine øjeblikke og mindre fine i Peters liv generelt, som vi mennesker er flest, men økonomi har ingen politiker på højrefløjen fattet noget af, eller rettere ønsket at fatte noget af, for kortsigtede gevinster og personlig vinding er målet økonomisk på højrefløjen, det foregår, ved at stjæle deres egne børns fremtid.
Det der er helt afgørende for alle politikeres eftermæle i dag, hvordan de forholder sig til det nuværende samlede forbrug og fordelingen af dette forbrug, der samlet set må reduceres, hvis ikke stjæler vi vores børns fremtid.
Lidt om pseudo økonomi på olie, gas og kul afbrænding.
Længe har jeg ønsket der blev sat et skilt op over døren, til Nationalbanken.
‘Vi kan ikke forudse økonomiske kriser, økonomer kan derfor ‘ikke’ forhindre dem.’
Så var alle der kommer til Nationalbanken døren, advaret ‘inden’ de går ind!
Videnskabelige forskningsresultater er at betragte som den bedste forhåndenværende evidens og burde vække stof til eftertanke og bruges konstruktivt, denne viden rejser nye spørgsmål om vores måde, at indrette os på er den mest fornuftige.
Det betyder naturligvis ikke, at denne bedste forhåndenværende evidens ikke bør videnskabelig efterprøves med ny forskning, det er naturligt for forskning generelt.
Det var ‘Earth Overshoot Day’ mandag, har alle tænkt godt over, hvorfor ingen politikere kommenterede dette?
Det er politisk panik før lukketid ‘Kejserens nye klæder’ hvor alvoren stiger i takt med latteren aftager efter tæppet går ned.
Med venlig hilsen
Philip B. Johnsen
PS.
“Verdensøkonomien er ikke i stand til at vokse, uden at CO2-udledningerne følger med.
Sådan lyder konklusionen i et omfattende internationalt studie, der dermed gør op med forestillingen om grøn vækst.
I de rige lande må der søges veje til mindre produktion og forbrug.”
Information 16 juli 2019
Link: https://www.information.dk/udland/2019/07/nyt-omfattende-studie-skyder-f...
Nogle påstår bæredygtighed ikke er et dansk problem, den side af sagen løses globalt ikke lokalt, men det er naturligvis vigtigt at reducere CO2 udledningen i Danmark set med globale øjne, hvis verdens største forbrugere og mest CO2 udledende lande målt på den enkelte borger ikke reducere CO2 udledningen, hvem skulle så?
United Nations/FN
15. juli 2019
Der er 815 millioner i dag, to milliarder mennesker i verden forventet underernæret i 2050 forårsage af de menneskeskabte klimaforandringer i kølvandet på svindende eksistensgrundlag og medfølgende væbnede konflikter om de få tilbageværende resurser.
World hunger continues to rise due to conflict, climate change, says UN report.
United Nations
“A profound change of the global food and agriculture system is needed if we are to nourish the 815 million people who are hungry today and the additional 2 billion people expected to be undernourished by 2050.
Right now, our soils, freshwater, oceans, forests and biodiversity are being rapidly degraded. Climate change is putting even more pressure on the resources we depend on, increasing risks associated with disasters, such as droughts and floods.”
Link: https://www.un.org/sustainabledevelopment/hunger/
Veganer med politisk ansvar eller libertiner med politisk ansvar - begge kan være elsket af folket. Hitler var elsket af folket i 12 grusomme år.
Henrik Ljungberg, Farumborger i 28 år.