Kronik

Kaare Dybvads politiske ferie: Følg med boligministeren på biltur gennem Europa

For første gang i mange år skal jeg ikke flyve på ferie, og jeg glæder mig. Bilturen til Frankrig bliver en rejse gennem nogle af de landskaber, der har betydet mest for min personlige og politiske dannelse, skriver boligminister Kaare Dybvad (S) i dette debatindlæg
Boligminister Kaare Dybvad nyder ferien med familie og venner i Frankrig. Han nyder den refleksion, man får, når man kører i bil til feriestedet og møder andre landes reelle virkelighed langs landevejene frem for at tage turen med fly og kun opleve lufthavnen.

Boligminister Kaare Dybvad nyder ferien med familie og venner i Frankrig. Han nyder den refleksion, man får, når man kører i bil til feriestedet og møder andre landes reelle virkelighed langs landevejene frem for at tage turen med fly og kun opleve lufthavnen.

Privatfoto

10. juli 2019

Jeg har altid haft det svært med lufthavne. Maden er dyrere og dårligere, end hvad man får uden for. At stige om bord på flyet er altid præget af mere besvær end at tage toget eller bilen.

Er man så uheldig at blive forsinket eller få aflyst sit fly, skal man igennem en længere procedure.

Engang fik jeg aflyst et fly fra USA og klagede til selskabet. Jeg fik at vide, at jeg kunne sove i lufthavnen, og efter tre måneder fik jeg tilsendt en rabatkupon på 100 euro. Jeg smed kuponen ud og har ikke rejst med selskabet siden.

Fordelene ved at flyve er omvendt til at gribe om: Den svenske klimadebattør Greta Thunberg har netop erklæret, at hun får svært til at komme til klimatopmødet COP 25 i New York, fordi der ikke går tog fra Sverige til USA.

Selv de fremmeste klimaforkæmpere erkender altså den ekstra mobilitet og hastighed som en altafgørende fordel ved flytransporten. Og for mange af mine venner er turen gennem lufthavnen forbundet med forventningens glæde og med en ekstra mulighed for at shoppe.

Sådan er vi forskellige. Personligt har jeg haft svært ved at være kritisk over for de seneste årtiers flytransport i en tid, hvor man har skullet omklamre det kosmopolitiske og hylde de trivielle engelsktalende storbyer som feriedestinationer.

Heldigvis har klimadebatten givet mig mod til at udtrykke mine følelser. Behovet for at nedbringe CO2-udslippet vægter nu langt tungere end skammen ved at frasige sig en kosmopolitisk livsstil.

Ren vejterapi

For første gang i mange år skal vi i min familie ikke flyve på ferie, og jeg glæder mig. Vi skal til Sydfrankrig, hvor vi har lejet et sommerhus med gamle venner, og det bliver i bil. Som bilist har man alle de muligheder, man er frataget i lufthavnene og flyenes verden.

Ingen skrap parfumeduft eller skiftende temperaturer. Man kan beholde bælte og sko på hele vejen, og man får sit eget private rum fra feriens start. Få steder snakker man så godt sammen, som når man kører bil, og nogle gange bevæger det sig over i ren terapi for parforholdet.

Jeg er vokset op i biltransportens verden. Min far var automekaniker, og som teenager gik mine bedste timer med markræs i en gammel Volvo 144. Jeg voksede op med støjen fra Holbækmotorvejen som baggrundstema, og det første, jeg gjorde, da jeg fik fast arbejde, var at købe en gammel Polo.

Som ansat i Væksthus Sjælland i Vordingborg og senere som foredragsholder kørte jeg de danske landeveje tynde.

Glæden ved at køre på en vejstrækning, jeg ikke før har betrådt, er for mig som følelsen af at bruge nyt tøj for første gang. Indtrykkene fra landskab, trafik og vejr kan tilsammen udgøre et kunstværk, der giver nye indtryk og sindsstemninger.

Meget af det samme gælder for togtransport. Man glemmer det ikke igen, når man har rejst med Bergensbanen i Norge eller de spanske højhastighedstog.

Hvis vi kunne, havde vi taget toget til Frankrig. Men for os er det ikke en reel mulighed. Der er gode muligheder for at transportere bilen på en togvogn og rejse på skinner mellem Hamborg og det nordlige Italien, men for vores rute til det sydfranske er det meningsløst.

Udvikling i provinsen

Så i stedet for ti timer ind og ud ad lufthavne og fly bliver det til tyve timers vejterapi. Og for mit eget vedkommende bliver det også en rejse gennem nogle af de landskaber, som har betydet meget for min egen personlige og politiske dannelse.

Først den fede muld på Sydsjælland, Falster og Lolland, som stadig martrer den danske regionalpolitik. Udviklingen på Vest- og Sydsjælland har givet mig den grundlæggende forståelse, at politik betyder noget for udviklingen i provinsen og dermed mulighederne for den enkelte, der bor der.

Da man i 1990’erne og op gennem 00’erne lukkede vigtige uddannelser i Nykøbing, Haslev og Holbæk, gjorde man landsdelens byer til andenrangssamfund i forhold til de større byer.

Det mærker vi konsekvenserne af i dag, hvor de fleste lukninger af arbejdspladser skyldes mangel på kvalificeret arbejdskraft.

Senere skal vi med færgen til Tyskland, Europas hjerte.

Næsten alle europæiske lande har Tyskland som deres primære samhandelspartner. Herfra bliver det økonomiske blod pumpet ud gennem den europæiske infrastruktur, hvor tyske varer dominerer fra Ishavet i nord til Gibraltarstrædet i syd, fra markeder i Bukarest til storcentre i Reykjavik.

Uden Tyskland er der intet Europa, og uden Ruhr-distriktet ville den europæiske økonomi mangle sin rygrad. Uden Tyskland ville de britiske bankfolk, de polske rejsende håndværkere og de spanske feriedestinationers kilde tørre ud.

Hverdagens Europa

Da jeg var barn, påstod man, at de tyske virksomheder ville tabe til Toyota og til kinesiske kopiprodukter. Man kaldte hånligt Tyskland for Europas syge mand, men produktionsindustri vandt over serviceerhverv til sidst.

Jeg føler mig sikker på, at tyskerne også bliver afgørende i den grønne omstilling, vi skal igennem de næste årtier. Alene fordi deres kapacitet er så voldsom.

Senere krydser vi over en af historiens blodigste grænser, hvor Rhinlandet bliver til Lorraine. Mens Tyskland er økonomiens rige, er Frankrig kulturens.

Både min kone og jeg er meget glade for arkitektur, og her er alt fra de mest storslåede 1800-tals-karreer i Paris til de mest skræmmende modernistiske betonkonstruktioner. Er man rød, er de to væsentligste teoretikere for at forstå nutidens politiske landskab franskmænd nemlig Pierre Bourdieu og Thomas Piketty.

Alt det flyver gennem hovedet på vej gennem landskaberne i Bourgogne, Rhônedalen og endelig Languedoc, hvor vores feriehus ligger.

Undervejs er vi blevet begavet med den refleksion, man får ved at møde andre landes reelle virkelighed. Ikke lufthavnenes og bymidternes Starbucks- og Pret-a-Manger-kulisser. Nej, det rigtige Tyskland og det rigtige Frankrig, hvor man mærker forskellene.

Man opdager den breddegrad i Nordtyskland, hvor de stopper med at sælge saltlakrids. De talrige Klofrauen, der sidder ved toiletterne og tager imod mønter som synligt bevis på, at Hartz-reformerne har skabt et lavtlønsarbejdsmarked, der forhindrer den automatisering, vi kender hjemmefra.

De pinligt lovlydige franske motorvejsbilister, som man først bliver imponeret over, indtil det går op for én, at de kun er lovlige, fordi der er fartkameraer overalt. De venlige smil fra ekspedienterne, når man får hakket sig igennem at bede om sine varer på fransk i stedet for på engelsk.

Små nedslag i kulturen i de lande, der også er afgørende for, hvordan vi har udviklet vores samfund i Danmark.

Alt det får man foræret, hvis man rejser med bil eller tog.

Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at jeg alene kørte på grund af klimaet. Det gør jeg ikke.

Men det er klimadagsordenen, der har gjort, at jeg tør bringe denne opfordring: Giv det en chance, brug ferien som en mulighed for at opleve hverdagens Europa i en tid, hvor landene mere end nogensinde før har behov for at forstå hinanden på tværs af landegrænser.

Kaare Dybvad (S) er boligminister.

Serie

Min politiske ferie

Det private er igen blevet politisk. Vi holder hinanden oppe på, hvorvidt vores livsstil lever op til vores idealer. I denne kronikserie holder Information skribenterne oppe på deres ferievalg: Er det konsistent med deres politiske overbevisning og selvforståelse?

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Steffen Gliese
  • Torben K L Jensen
  • David Zennaro
  • Ervin Lazar
Steffen Gliese, Torben K L Jensen, David Zennaro og Ervin Lazar anbefalede denne artikel

Kommentarer