Kommentar

Klimabelastning reduceres ikke ved, at man selv smider sin sovepose ud

Virksomhederne producerer varer, der hurtigt går i stykker, for at holde vores forbrug oppe. Det er den klimabelastende praksis, som de unges køb og smid væk-kultur på festivalerne er et udtryk for, skriver konsulent Hanne Feldthus i dette debatindlæg
Man forstår festivalens problem, når man ser de årligt tilbagevendende, ikoniske billeder af svineriet. Men stop engang. Der er noget galt med den video. Det er jo ikke mangel på oprydning, som udgør en klimabelastning. Det er derimod den køb og smid væk-kultur, som de unges efterladenskaber er udtryk for, skriver Hanne Feldthus.

Man forstår festivalens problem, når man ser de årligt tilbagevendende, ikoniske billeder af svineriet. Men stop engang. Der er noget galt med den video. Det er jo ikke mangel på oprydning, som udgør en klimabelastning. Det er derimod den køb og smid væk-kultur, som de unges efterladenskaber er udtryk for, skriver Hanne Feldthus.

Ida Guldbæk Arentsen

13. juli 2019

Skuespillerinden Anne Marie Helger har altid været god for at levere en opsang med schwung og humor. Den seneste lyder i en video på vegne af Roskildefestivalen:

»Din lille snotprivilegerede, selvcentrerede curlingunge. Det ene øjeblik står du og flasher din klimabekymring inde foran Christiansborg. Men lige så snart du får færten af en dyrskueplads, så begynder du at svine og møge og dænge til med affald. Klimasvin, klimasvin.«

Man forstår festivalens problem, når man ser de årligt tilbagevendende, ikoniske billeder af svineriet. Men stop engang. Der er noget galt med den video. Det er jo ikke mangel på oprydning, som udgør en klimabelastning. Det er derimod den køb og smid væk-kultur, som de unges efterladenskaber er udtryk for.

På festivalkits.dk kan man for kun 349 kr. anskaffe sig et to personers telt, to soveposer, en lampe, en kodelås og fire kondomer. Til gengæld skal de unge nok ikke forvente, at udstyret kan holde mere end en uge. Og så kan de jo meget belejligt lade det ligge, når de vakler hjem med tømmermænd. Det kan alle os hjemme i sofaerne så lade os forarge over, men det er på tide, at vi ser os selv i spejlet.

De unges tankeløse adfærd på festivalen er nemlig intet mindre end et sindbillede på det vestlige forbrugersamfund. Vi køber alle sammen i stor stil ind og smider væk. Det giver en klimabelastning, der er til at tage at føle på ud over alle de andre problemer, det skaber.

På engelsk har man et udtryk, som lyder: the price beyond the price tag, hvilket dækker over, at ud over den pris, vi betaler for en vare, er der en pris, vi ikke betaler. Den regning sender vi videre til andre, til de kommende generationer i form af klimaforandringer, til syersken i Bangladesh, til uddøende dyrearter, til grundvandet etc. Men det tænker vi ikke på, når vi lægger varen i indkøbskurven, for vi kan ikke modstå et godt tilbud, og vores lyster og bekvemmelighed går forud for alt andet.

Forbrugerdannelse

Vi er nået til et stadie i forbrugerismen, hvor vi føler os i vores gode ret til at købe, hvad vi har lyst til. Det er selvsagt ikke holdbart, derfor er vi nødt til at begynde at tale om forbrugerdannelse, ligesom vi er begyndt at tale om digital dannelse.

Det er ikke svært at få øje på, at unge mænd, der deler sexvideoer af deres ekskærester, er nogle hensynsløse skiderikker. Det er straks sværere at få øje på sin egen hensynsløse adfærd, når man køber en T-shirt til 99 kroner. Og problemet bliver ikke mindre af, at producenterne spekulerer i at få os til at købe ting, der går i stykker.

Ved siden af mig står der for eksempel en printer, der er programmeret til at begå selvmord på et givent tidspunkt, selv om den kunne holde meget længere. I min entré står der et par løbesko med huller i overlæderet. Det første hul dukkede op allerede efter en måned, selv om jeg havde betalt små 1.000 kroner for dem. I min skuffe ligger der en smartphone med smadret glas, som det ikke kunne betale sig at reparere. Sådan kunne jeg blive ved.

Til skræk og advarsel for producenterne kan jeg imidlertid meddele, at jeg er begyndt at ærgre mig over disse indkøb. Det er jo ikke i orden. Den harme er begyndelsen på min egen personlige forbrugerdannelse.

Vi skal købe mindre

Jeg må lægge mit forbrugsmønster om, men hvordan skal jeg finde rundt i den jungle, forbrugersamfundet har udviklet sig til? De produkter, som jeg ærgrer mig over, er alle anerkendte mærkevarer, så jeg går på nettet for at blive klogere. Det udvikler sig til en nedslående oplevelse med megen udenomssnak.

En søgning på Nikes politik omkring bæredygtighed frembringer for eksempel informationer om, at virksomheden vil gøre alt muligt for at reducere deres ressourceforbrug, men der står intet om, at de vil producere sko, der kan holde i mere end én sæson. Tværtimod har de som alle andre virksomheder et mål om at vokse, og den nemmeste måde at vokse på er at sørge for, at jeg er nødt til at købe nye løbesko flere gange om året.

Vi er åbenlyst på vej ind i en ny æra, en klimaæra. Den stiller helt nye krav til os. Ud over den grønne omstilling er vi nødt til at få gang i en ny forbrugerdannelse. Kender vi ikke konsekvenserne af vores handlinger, kan vi ikke leve mere bæredygtigt.

De unge og Roskildefestivalen skal lære, at klimabelastning ikke reduceres ved, at man selv smider sin sovepose ud. Den reduceres ved at købe bedre soveposer og bruge dem år efter år.

Ja, vi skal alle sammen købe færre, men bedre ting. Det kommer ikke til at ske af sig selv, for hvad er bedre ting? Hvem kan sige nej til et godt tilbud? Og hvilken virksomhed kan overleve ved at gøre det rigtige i konkurrence med alle dem, der er kynisk ligeglade?

Det er klimaæraens store åbne spørgsmål, som vi må lede efter svar på.

Hanne Feldthus er konsulent med speciale i branding og kommunikation

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Vivi Rindom
  • Benno Hansen
  • Jakob Silberbrandt
  • Alvin Jensen
  • Gert Romme
  • Carsten Mortensen
  • ingemaje lange
  • Lillian Larsen
  • Rasmus Knus
  • Eva Schwanenflügel
  • Dorte Sørensen
  • Thomas Tanghus
  • Gunilla Funder Brockdorff
  • David Zennaro
  • Niels Duus Nielsen
  • Peter Knap
  • Jens Flø
Vivi Rindom, Benno Hansen, Jakob Silberbrandt, Alvin Jensen, Gert Romme, Carsten Mortensen, ingemaje lange, Lillian Larsen, Rasmus Knus, Eva Schwanenflügel, Dorte Sørensen, Thomas Tanghus, Gunilla Funder Brockdorff, David Zennaro, Niels Duus Nielsen, Peter Knap og Jens Flø anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hanne har helt ret, jeg kunne tilføje et ønske om eu krav der sikrer at byggematerialer kan genanvendes, og har en årtier lang holdbarhed, krav om reservedelsforsyning langt ud i fremtiden m.v.

Alvin Jensen, Rolf Andersen, Gert Romme, Rikke Nielsen, Mogens Holme, Christel Gruner-Olesen, Susanne Kaspersen, Eva Schwanenflügel, Dorte Sørensen, Karsten Lundsby, Thomas Tanghus, David Zennaro, Per Torbensen og Peter Knap anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Kan man købe et køleskab eller hvidevarer overhovedet med lang levetid?
Hvis vi ikkee skal forbruge t-shirts eller løbesko eller cowboybukser, hvilket tøj skal vi så gå i - for tiden og klimaet er altså ikke til at gå nøgne. Eller lade pelsen gro.
Skal vi tilbage til den manuelle hjulpisker i køkkenet..? Må vi tage på ferie - og hvorhen og med hvilket transportmiddel? Er en elcykel bæredygtig, når der skal skiftes batterier - og hvem kan man tiltro det regnskab?
Spørgsmålene er mangfoldige. Og der er ingen svar.

Alvin Jensen, Erik Fuglsang, Susanne Kaspersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Lise Lotte Rahbek. Der er svar, men det er ikke alle svarerne vi bryder os om, så vi undlader at høre dem.
Dit indlæg lægget sig op af holdningen om at gøre kilmaproblemet til et moralsk problem som med spørgsmålet om, kan man rejse med fly til klimamøder.
Vi deltager alle i drivhusgasserens cirkusmanege alene ved at være en del af vores kulturkreds, så ingen er mere ren end andre, så ifølge den logik har ingen ret til at kræve stop for klimasynderne.
Jeg har netop fået lavet nye kloakker. De gamle var sunket sammen og utætte, så nu har jeg fået gravet fine nye røde plastrør ned med brug af mange CO2 forurenende maskiner. Burde jeg i stedet have gravet en grøft med en træspade udskåret med flinteredskaber for at have ret til at bekæmpe klimakrisen?
Og hvis jeg og alle mine naboer gravede grøfter, kunne vi så skaffe træ nok til spader. Og vi ville efterfølgende blive ramt af sygdomme, fordi vi kom til at leve i en sump af kloakvand.
Nu er sygdomme også liv, og overbefolkningen af en art giver bedre livsbetingelser for andre arter, det har være et grundvilkår for livet her på jorden.
Så egentlig burde jeg grave en grøft og dø af tyfus for menneskets fremtids skyld, ikke for mine børns skyld, for de ville sikkert også dø af tyfus.
Derfor vælger jeg at grave nye rør ned i jorden, men også her er der "a price beyond the price tag". Jeg løser ingen problemer, men udskyder dem til senere generationer, som så må betale prisen.
Vores samfund er presset til det yderste og et sammenbrud er uundgåeligt inden for et par generationer, hvis vi ikke ændre adfærd. Forestil dig hvad der sker, hvis sundhedssektoren bryder sammen.
Så svaret på din hjulpisker med mere er, at vi skal over tid reducere befolkningsmængden, vi skal ophøre med udvinding af geologiske råstoffer og lære at genbruge det vi allerede har. Vi skal give plads til andre organismer end blot dem vi kan lide. Vi skal bruge fornybare energikilder.
Det er, hvad jeg ved du godt ved, svaret. Det skal vi arbejde hen imod, mens vi nyder moderne kloakker og kaffemaskinens uheldsvangre velsignelse.

Viggo Okholm, Alvin Jensen, Rolf Andersen, Markus Lund, Erik Fuglsang, Carsten Mortensen, ingemaje lange, Mogens Holme, Bjarne Bisgaard Jensen, Henrik Nilsson, Susanne Kaspersen, Eva Schwanenflügel, Karsten Lundsby, Niels Duus Nielsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Peter Knap
Men kan vi komme udenom, att hvis den moderne verden ikke skal lovgive sigselv ihjel for at forhindre yderligere amokvækst, så er vi (også) nødt til at forlade os på moralens og de uskrevne sociale påbud om acceptabel adfærd?

Alvin Jensen, Erik Fuglsang, Carsten Mortensen, Susanne Kaspersen, Peter Knap, Eva Schwanenflügel og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar

Godt brølt, Hanne!
Jeg ser et eksempel på en positiv udvikling i opvæksten af reparationscaféer - stadig for lidt og for sjældent, men bare det at idéen, viljen og bevægelsen er der, vækker et vist håb. Nu skal vi så blot have den nye fine regering til at fjerne moms på reparationer, så der kommer noget centralt politisk støtte til tankegangen. Og vi skal da ikke stå tilbage for Sverige, hvor de kun har fjernet halvdelen af momsen ;-)

Alvin Jensen, Carsten Mortensen, ingemaje lange, Susanne Kaspersen, Eva Schwanenflügel og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
Torben Bjerrehuus

Det at købe med omtanke, udelukker vel ikke at man rydder op efter sig selv :-))
Jeg læste en artikel i Information for få dage siden, hvor journalisten beskrev en vrede mod flaskesamlere, som flere af festival deltagerne gav udtryk for. Flaske samlere der er fattige sorte, rumænere og hjemløse. Som i tidligere tider tjener disse fattige mennesker en skilling, når de bukker sig dybt for at samle hvide forkælede børns efterladenskaber op ))-:

Viggo Okholm, Alvin Jensen, Markus Lund, Carsten Mortensen, ingemaje lange, Jan Damskier og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Da Fandens Oldemor blev gammel gik hun også i kloster

Hanne Feldthus - konsulent med speciale i branding og kommunikation - levede selv helt godt af at markedsføre bl.a. produkter som det omtalte festivalgear til en pris af 349 kroner til deltagere i diverse events som f.eks. Roskildefestivalen, indtil de var blevet så mange om buddet, at de var ved at falde over hinanden, har da ret i, at 'de fattige i udviklingslandene' ikke bliver rigere af, at deltagerne efterlader deres engangstelte og -soveposer med videre i 'smatten' i stedet for at tage det med sig hjem og deponere det i deres egne affaldscontainere, når feriesæsonens druk- og skrålefester er overstået.

Til gengæld kan jeg ikke med min bedste vilje se, hvorfor det skulle være mere 'klimavenligt' og 'etisk korrekt' at opfordre 'festaberne anno 2019' til hellere at investere i øko-mærkede kvalitets-telte og soveposer mv. til den tidobbelte pris (fra de samme mærkevareproducenter) som kan genbruges, indtil de har været renset og repareret så mange gange, at de ikke kan anvendes som andet end pudseklude, før de havner på slisken til et af de hjemlige kraftværkers krematorieovne.

Arne Skov. Ved det ikke, men betydeligt længere end diverse rør fra 60erne. Desværre nok stadig funktionelle om 1000 år. Har ikke hørt om pvcrør, der lider af tærringsskader.

jens peter hansen

Hvis man bare kan smide lorten, pizzabakken, øldåserne, plastikvandflasken og soveposen fordi det er noget billig skidt så lad være med at rydde op. Der kommer altid en med en begavet forklaring og nogle andre der rydder op efter dig. Hjælp.

Heidi Larsen, Erik Fuglsang og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Erik Fuglsang

Uanset klimaeffekter så er det altså stadig sådan, at hvis man behandler ting nænsomt og med omtanke, så holder de længere. Det gælder også soveposer og telte i den billigere ende.

Det svineri, der efterlades på Roskilde, er virkelig grænseoverskridende for mig - og udtryk for en syg, afstumpet og fuldstændig respektløs kultur.

Hvad blev der af den uskrevne/skrevne regel om, at vi hver især rydder op efter os?
Hvorfor er vi nået dertil, at vi (nogle!!) bare strinter på denne gode leveregel ?

Birgit Kraft, Alvin Jensen, Rolf Andersen, Heidi Larsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Jeg syntes, vi forsøger at slippe alt for let ved at give producenter skylden.

Det er indlysende, at vi som konsumenter også har et ansvar. Skal vi f.eks. have en ny cykel, vaskemaskine, robotklipper, sofa eller madras, så kigger vi os omkring. Og det der ser mest prestiges-agtigt ud, og som har den laveste pris, bliver valgt.

Og hvis det kan købes billigere hos www.amazon.de, så køber vi selvfølgelig skidtet der, uanset om det skal fragtes den halve jord rund til skade for klimaet.

Så kan man jo påstå, at der ikke findes produkter med levetid eller teknisk fremtid. Men det er kun delvis rigtigt. far der findes som regel mere holdbare produkter, med så er det til en højere pris.

Jens Winther

Artiklen viser, at skribenten nok har forstået noget (at det ikke handler om, at festivalgæsterne selv skal smide deres campinggrej i containeren) - men ikke helt har erkendt det reelle problem.

Allerede i overskriften står "Virksomhederne producerer varer, der hurtigt går i stykker, for at holde vores forbrug oppe." Ævl og vrøvl! Virksomhederne producerer de varer, der bliver efterspurgt - simple as that! Hvis ikke der var nogle, der købte bras - ville der ikke blive produceret bras.

Senere får skribenten da også et realistisk syn på tingene: "Vi køber alle sammen i stor stil ind og smider væk. Det giver en klimabelastning, der er til at tage at føle på ud over alle de andre problemer, det skaber." Lige præcis!

De unge og Roskildefestivalen skal lære, at klimabelastning ikke reduceres ved, at man selv smider sin sovepose ud. Den reduceres ved at købe bedre soveposer og bruge dem år efter år.

Skribenten brokker sig over sin skod-t-shirt (der med garanti er produceret af medarbejdere med elendige løn- og arbejdsforhold), Nike-sko (der kun holde én sæson og ikke kan repareres), printer med indbygget forældelse og smartphone, der ikke kan repareres.

Men det er såmænd skribenten selv, der helt frivilligt har købt braset!

Der findes kvalitets t-shirts (som holder til min. 5 års anvendelse), der findes gode sko, produceret af organisk materiale i stedet for plastic (som kan forsåles med nye lædersåler og holder minimum 10 år), der findes gode printere (der holder i 10 år eller mere!), enhver iPhone kan repareres (nyt glas/hjemknap/højttaler/batteri) til en brøkdel af prisen på en ny (og du kan købe reconditioned iPhones i alle modeller til 25-50% af nypris).

Problemet er ikke producenterne, men forbrugerne!

Forbrugere, der ikke vil betale for kvalitet, anstændige løn- og arbejdsforhold, miljøhensyn, reparationsmuligheder. Forbrugere, der udelukkende køber mængder af billigt bras - og så brokker sig bagefter. Forbrugere, der ikke tænker sig om, ikke handler med den ansvarlighed, man burde kunne forvente af voksne mennesker.

Det er gedigent bavl, at det er svært at finde kvalitet. Der har aldrig-aldrig været så mange produkter i høj kvalitet på markedet som nu. Og det gælder alle varegrupper, @Lise Lotte Rahbek, ALLE! Og der er en rimelig sandsynlighed for, at de mennesker, der producerer kvalitetsvarer gør det under ordentlige arbejdsforhold, får en anstændig løn, passer på miljøet og går glade på arbejde.

Der er faktisk ikke nogen undskyldninger for at købe billigt bras!

Niels Duus Nielsen, Flemming Berger og Markus Lund anbefalede denne kommentar

Øhh, det er sgu da en klimabelastning uden lige at bulldoze og pløje over 100 ha i overfladejorden for kapsler, pløkker og knust glas. Opstil forskellige containere på torvet i hvert område dagen før afslutningsdagen og indfør pant på 500 kr pr armbånd, som kan udleveres mod fremvisning af en ryddet lejr, så der skabes motivation til at være klimaduks. Så er der vist betalt for den oprydning.

Birgit Kraft, Viggo Okholm, Alvin Jensen og Heidi Larsen anbefalede denne kommentar
Eva Kjeldsen

Uanset om de festivalgæster overnatter i et billigt éngangs plasticbæger, så er det helt eminent dårlig stil og skovsvineri- her uden skov- men alligevel at de ikke rydder op efter sig selv.
Et såkaldt skovsvin er et skovsvin, det hed det i min barndom i 1960´erne, hvor jeg heldigvis blev strengt opdraget til at tage hver enkelt stykke madpapir tilbage fra en skovtur, og smide det ud derhjemme. Hvad man tager med ud i naturen, det bringer man med sig tilbage! Det uanset hvad holdbarhedsdato eller plasticmærke man har taget med derud.

Birgit Kraft, John Poulsen, Jakob Silberbrandt, Erik Fuglsang, Viggo Okholm, Heidi Larsen, Nike Forsander Lorentsen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Viggo Okholm

Jens Winther.
Principielt er din analyse om ansvar omkring kvalitet og pris jo rigtig.
Jeg kunne måske mistænke visse store firmaer ikke altid betale den pris for produktion om rimelighed,som de burde. Men ved at fortælle at varen er god og måske kan "brandes" så glider profitten lettere ned.Men det jeg skriver her er "kun" en tanke.
Noget helet andet så er der altså mange mennesker i dette land som ikke har råd til kvalitet hvis de bare skal være lidt med. Indtægter og forbrug kommer jo ligesom til at være hinandens forudsætninger.
Men derfor mener jeg så alligevel ikke det er nogen undskyldning for at lade andre rydde op efter sig.

Jens Wither. Jeg er dybt uenig i dit syn på ansvar. Du er inde på samme boldgade som våbenlobyisterne i USA.
Det et er ikke våben, der dræber. Det mennesker der har dem i hånden, der dræber. Derfor er det ok at producere og sælge håndvåben.
Producenterne har et meget stort ansvar for, at de produkter de fremstiller og sælger ikke er skadelige for mennesker og miljøet. At producere billige brug og smid væk ting er skadeligt for miljøet og det giver producenterne et ansvar, som de burde stå til regnskab for økonomisk.
Det fritager ikke brugerne for deres ansvar.
Det er ikke blot et spørgsmål om moral, men om anstændighed over for den jord vi bor på. Der bliver igen flere, der lider under hungersnød. Havene opvarmes og fisk lider. Katastroferne kommer hyppigere og er mere alvorlige. Ordentlig forbrugsadfærd på festivaler er et meget lille krav at stille.

Jens Winther

@Peter Knap, spis nu brød til..

Skydevåben laves for at kunne skyde mennesker, eller kunne true med at skyde mennesker. Det er selve hensigten med våbenet.

Billige telte laves for at man kan sove i ly - ikke for at skade miljøet! Desuden er der jo ikke noget i vejen for at man kan pakke det billige telt sammen og bruge det igen næste år, hvis man ellers gad.

Ligefrem at forbyde billige produkter lyder som ret langt ude.

Jens Winther

@Peter Knap, i mine ører lyder det langt ude at staten skulle tvangslukke Fakta, Brugsen, Netto, Bilka, JYSK, Harald Nyborg, Lidl osv. fordi de sælger billige varer - og henvise danskerne til at købe ind i forretninger, der sælger dyrere kvalitetsvarer.

Det kan godt være, du mener, det ville være både fornuftigt og rimeligt. Jeg tror bare ikke, at det har nogen gang på jord.