Kommentar

Kommunalpolitiker: Luk kommunerne eller styrk selvbestemmelsen

Krav fra centralt hold binder kommunalpolitikerne på hænder og fødder. Det gør det umuligt for både røde og blå kommunalpolitikere at prioritere velfærd, ligesom det hæmmer den offentlige innovation, mener Sigurd Agersnap, SF-kommunalpolitiker fra Lyngby-Taarbæk, i dette debatindlæg
9. juli 2019

Hvorfor lukker vi ikke bare kommunerne?

Det spurgte min gamle fodboldtræner Niels mig om den anden dag.

Som kommunalpolitiker forventes man at have et hurtigt, afvæbnende svar på det spørgsmål, men jeg måtte give Niels ret. Enten skal kommunerne lukkes, eller også skal de have mere selvbestemmelse.

For som kommunalpolitiker er det blevet stadig sværere at overbevise både sig selv og andre om, at kommunalpolitik er vigtigt.

Ikke fordi vi ikke laver mange vigtige ting, men fordi kommunernes økonomi er styret så benhårdt fra Christiansborg. Fra centralt hold har man lagt kommunerne i en økonomisk og styringsmæssig benlås, som umuliggør enhver nytænkning. Med servicelofter, anlægslofter og puljetyrrani er hele essensen af kommunalt selvstyre udfordret.

Man har centraliseret ikke kun styrelser og institutioner, som man nu udflytter igen, men også beslutningerne i det danske samfund er blevet centraliseret.

Kommunalreformen, budgetloven og en knopskydning af finanslovsbestemte puljer er alle eksempler på den styringsmani, som har hersket på Christiansborg.

Vi må ikke bruge penge

Lad mig tage et eksempel fra min egen kommune, Lyngby-Taarbæk. Her står vi i disse måneder til at skulle spare 66 mio. kr. på velfærd. Ikke fordi vi mangler penge i kassen – der ligger en halv milliard og samler støv – men fordi vi har overskredet regeringens serviceloft (også kaldet udgiftsloft).

Selv om kommunekassen bugner, må vi ikke bruge pengene på velfærd. Det er meget svært at forstå som borger. Kommunalvalget ligger kun halvandet år tilbage, og dengang var alle politikere fra rød til blå blok villige til at bruge flere penge på velfærd.

Faktum er desværre, at lokalpolitikernes indflydelse på kommunens økonomiske prioritering er forsvindende lille. Vi kan simpelthen ikke imødekomme borgernes ønsker.

Har du stemt på en lokalpolitiker, som vil hæve skatten og prioritere velfærden, så har regeringens budgetlov effektivt forhindret det. Eller har du stemt på en politiker, som vil prioritere daginstitutionerne frem for hjemmeplejen, så har puljetyranniet på ældreområdet effektivt forhindret det.

I Lyngby-Taarbæk betyder det konkret, at selv om borgerne gerne vil have mere velfærd, også hvis det skulle betyde en skattestigning, så er det reelt ikke muligt. Kommunen er i praksis sat under administration.

Ansvaret forsvinder

Derfor er det nærliggende at diskutere, om kommunerne skal lukkes. Præcis som Niels spurgte mig forleden, og præcis som det var et stort valgtema, om regionerne skulle lukkes.

En politisk enhed uden magt over eget budget er ikke meget værd. Selv om man kan glæde sig over, at regionerne nu overlever, så er deres manglende magt over eget budget ligeledes en fejlkonstruktion. Ligesom amterne havde ret til at udskrive skat, bør det også gælde for regionerne.

En ting havde de dog ret i på højrefløjen: Når regionerne ikke selv bestemmer over deres budget, kan man ikke forvente, at de tager ansvar for det. I stedet forsvinder ansvaret et sted mellem stat og regioner – ligesom vi ser det ske mellem kommuner og stat.

Den lette løsning er at lukke hele molevitten. For hvorfor skal vi gå op i lokaldemokratiet, og hvilken værdi har nogle kommunalpolitikere, vi knap kender, eller nogle regionsrådspolitikere, vi helt sikkert ikke kender?

Stor værdi vil jeg påstå. Ikke kun fordi det er et sundt demokratisk princip, at beslutninger tages bedst af dem, de berører. Også fordi decentraliseringen er med til at sikre en innovativ offentlig sektor.

Når kommunerne udvikler nye klimahåndteringsløsninger, er det et eksempel på den innovation, som kan opstå i det nære samarbejde med borgerne. Eller når nogle kommuner slår plejehjemmet og børnehaven sammen, så er det et eksempel på social innovation. Den innovation får man kun, hvis kommuner og regioner har en vis frihed og selvstyre.

Danmark er et af verdens mest decentralt styrede lande, og det har vi nydt godt af i årtier. Det skaber nye løsninger og sikrer, at velfærdsstaten ikke bliver en pølsefabrik, hvor alt skal være ens, men et velfærdssamfund, hvor der er plads til, at borgernes ønsker på Ærø ikke nødvendigvis er de samme som i Lyngby-Taarbæk.

Danmark har brug for en ny retning, også når det gælder tilliden til det kommunale og regionale selvstyre. Derfor bliver en af de vigtigste opgaver for en ny regering at lave en selvstyrereform. En selvstyrereform, der genetablerer vigtigheden af lokaldemokratiet – ellers kan vi ligeså godt afvikle det.

Sigurd Agersnap (SF) er kommunalbestyrelsesmedlem i Lyngby-Taarbæk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Chris R. B.
  • Tommy Clausen
  • Dorte Sørensen
  • Eva Schwanenflügel
Chris R. B., Tommy Clausen, Dorte Sørensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Socialdemokratiet og de tre støttepartier har heldigvis bebudet et opgør med Budgetloven.

Eva Schwanenflügel

PS. Den nye Boligminister Kaare Dybvad, vil også have sat en stopper for brugen af betegnelsen 'ghettoer'.

Jan Andersen

Politikerne gennemtvinger fattigdom. Det er hvad det hele handler om; at få lokalpolitikerne til at vende sig mod dem, der i det væsentlige er forsvarsløse; mod de socialt udsatte. Det gælder om at få kommunerne til at fjerne pengene fra de socialt udsatte, så de kan få kommunernes budgetter til at hænge sammen.

Derfor bekæmper kommunerne fattigdom ved at bekæmpe de fattige; de rigeste kommuner betaler for, at de socialt udsatte flytter til fattige kommuner, hvor huslejerne er væsentlig lavere. Samtidigt bruger rige kommuner enorme ressourcer på at bygge boliger til familier fra den øvre middelklasse, men ikke en eneste billig almennyttig bolig til underklassen.

Politikere foretrækker stilhed om forholdet mellem Danmarks reformer og fattigdom, og det er nemt at se hvorfor. Fattiglovene fremprovokerer et hensynsløst og provokerende menneskesyn, hvor der ingen nedre grænse er for fattigdomsskabelsen. En stor del af dem som lever i fattigdom er børn.

For at sige det lige ud: Det sociale område i Danmark mangler penge fordi politikerne de sidste 20 år har fjernet milliarder, og givet dem til middelklassen, erhvervslivet og overklassen. Vi lever midt i en velfærdskrig, og der er ingen tegn på at politikerne fjerner de nedskæringer som de har lovgivet om. Fattigdom er blevet normaliseret i Danmark.

Folketingets fattigdomsskabende love forhindrer at kommunerne fjerner fattigdommen. Folketinget har dumpet en hel underklasse og totalt drænet bunden for penge. Betydelige dele af det sociale sikkerhedsnet er fjernet. Folketinget straffer de kommuner hårdt, som gør en ekstraordinær indsats på det sociale område. Det handler om at skabe fattigdom.

Hvis vi skal løse problemerne med ulighed og fattigdom, er vi nødt til at rulle en hel del love tilbage, love som skaber fattigdom, og love som skaber ulighed. Vi skal have et kommunalt oprør mod de stadigt snævrere social-økonomiske rammer og den reelle afskaffelse af det kommunale selvstyre.

Problemet er nok at kommunaldirektørerne er købt og betalt. Lederne i socialvæsenet skulle oprindeligt hjælpe de udsatte, men nu handler det nærmest om at skrabe til sig selv, det samme kan siges om politikerne og deres venner i erhvervslivet. Udgifterne til ledelse og administration er eksploderet. Lederne går udelukket efter egne gevinster. Samfundet er tvunget at bære en stadig større overklasse af ledere, strateger og konsulenter. Oprøret kommer ikke oppefra, tværtimod.

Flemming Berger, Claus Bødtcher-Hansen, Søren Andersen, Susanne Kaspersen, Tommy Clausen, Ebbe Overbye, Dorte Sørensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Ib Christensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

PS: Helsingør kommune har Benedikte Kiær, som borgmester. Hun var politiskordfører for de konservative mens socialminister Karen Ellemann messede, at Danmark ikke havde fattige, hvis nogen ikke havde penge til mad og medicin så var det fordi de ikke kunne administrerer deres penge - PUNKTUM.

Susanne Kaspersen, Tommy Clausen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Hvad hjælper det, at Kaare Dybvad ikke vil bruge ordet ghetto, når han ikke vil ændre den såkaldte Ghetto-lov som S stemte for. Støjberg og Kjærsgaard er allerede ude at råbe LØFTEBRUD - bare fordi han ikke vil bruge ordet ghetto.

Den bedste løsning er at få bygget gode og billige boliger i alle kommuner og ved alle nybyggerier af boligområder. Så vil beboersamsætningen helt naturligt blive blandet - Mon ikke rigmandsghettoerne i Nordsjælland havde lige så godt af en blandet beboersammensætning som Folketingspolitikkerne mener, at de politisk udpegede boligområder har.

Det er da tude tosset at rive gode og i flere tilfælde nyrenoverede lejligheder ned, når det mangler boliger. Skal det nu være mest for pengene????

Susanne Kaspersen, Tommy Clausen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Dorte, det er heldigvis også på tale at dispensere for mange af nedrivningerne.
Og jeg tror faktisk det har stor betydning hvordan boligområderne omtales, i særdeleshed for beboerne, men også i forhold til hele befolkningen.
Selv medierne har jo adopteret denne stigmatiserende sprogbrug, og det påvirker holdningen til folk i udsatte områder.

Men du har da helt ret i at Socialdemokratiet prøver både at blæse og have mel i munden hvad angår 'ghettopakken', ligesom SF der også stemte for den..
Jeg prøver bare at se en lille smule positive fremskridt.

Torben Skov, Susanne Kaspersen og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

PS. Men når selv et fravalg af et enkelt symbol-ord får de nationalkonservative til at flippe ud, hvilket kamikaze-angreb kunne vi da ikke forvente ved bare den mindste smule sund fornuft ?!?

Torben Skov, Susanne Kaspersen, Bjarne Bisgaard Jensen og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

PS: Ja - Hørte Morten Messersmidt (eller hvordan det staves) i en P1-debat med bl.a. EL's nye klimaordfører - beskrev EL's Klimaforslag , som et Kommunististreformforslag. Tænk hvis nogen tillod at omtale DF's forslag som nazistisk mv. - Hvorfor ikke prøve og se et ramaskrig og forargelse det ville medfører - men når EL bliver kaldt kommunister ,stalinister osv..... så er det bare i orden - er det retfærdigt?

Torben Skov, Susanne Kaspersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

De nationalkonservative er vist det man kalder "skallesmækkende mimoser" - de er meget tyndhudede, når det gælder dem selv, ikke så meget når det gælder andre ;-)
Ligesom da Pia Kjærsgaard mente at 'racistisk' var et ukvemsord man ikke måtte bruge i Folketinget..

Torben Skov, Dorte Sørensen og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Tommy Clausen

jeg stoler ikke på "sosserne"...

Flemming Berger, Carsten Svendsen, Søren Andersen, Torben Skov, Susanne Kaspersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Du er ikke alene, Tommy Clausen.
Men måske skal de lige have en chance, hvem ved om miraklernes tid er helt forbi ? ;-)

Carsten Svendsen, Søren Andersen, Torben Skov, Dorte Sørensen og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Michelle Børresen

Jeg kan ikke se at kommunerne skal have mere selvbestemmelse. Som borger med handicap, der dag ud og dag ind oplever kommunalt omsorgssvigt, må jeg sige at jeg er fortaler for at andre overtager. Min oplevelse er at det ikke er byrådet, der bestemmer men embedsfolkene - simpelthen fordi byrådet ikke aner hvad de selv vedtager. Der er ikke et hak forstand på, hvad de tiltag, der er til afstemning har af betydning på borgernes rettigheder - og om det reelt set er lovligt. På den måde, måtte kommunen undskylde, at de havde vedtaget at give gravide 1000 kr. for at stoppe med at ryge - fordi det faktisk var ulovligt. Sådan kan vi fortsætte, når lokalpolitikere stiller sig på talebænken og taler nedsættende om kvoteselektering af mennesker med mindre IQ end dem selv.

Jeg tænker at kreative kommunalpolitikere bør lytte mindre til deres embedsværk og benytte sundfornuft samt deres borgeres stemmer noget mere i deres arbejde. Embedsværket har et klart ønske om at gå en vej - men det er altså borgerne de skal servicere og ikke embedsværket.

Herudover har socialdemokratiet bebudet, at de ikke kommer til at gøre op med EU´s budgetlov, hvilket de ellers lovede. Så det får ikke en døjt betydning ude i kommunerne.

Eva Schwanenflügel

@ Michelle Børresen

Jeg er helt enig med dig.
Kommunerne har ikke været i stand til at løfte opgaverne, som amternes lukning medførte.
De besidder langtfra ekspertise og uvildighed. Ofte drejer det sig i virkeligheden blot om besparelser, og de går som regel ud over dem, der har mest behov for hjælp.
Regionerne er en sørgelig erstatning.

Som du også er inde på, styrer embedsværket i kulisserne.
Men ansættelser af cheferne afspejler også sparepolitikken. Især i Københavns kommune har den været gal i forvaltningen.

Hvor har du læst/hørt at S alligevel ikke vil gøre op med budgetloven?