Læserbrev

Læge: Mennesket er forsvundet i den lægelige kultur

Lægeforeningen mener, at problemerne i sundhedsvæsenet skyldes manglende bevillinger. Jeg mener, at lægestanden har brug for at gribe i egen barm og se på, hvad det er i vores egen kultur, der er ved at ødelægge sundhedsvæsenet indefra, skriver pensioneret læge i dette debatindlæg
29. juli 2019

Før jeg kunne kalde mig læge og arbejde som en sådan, blev jeg tvunget til at leve i en universitetsby i syv år.

I den tid lærte jeg meget om sygdomme, men stort set intet om syge mennesker. Det ser jeg som udtryk for, at mennesket er forsvundet i den lægelige kultur. Det er blevet erstattet af sygdomme og teknik. Supersygehuse fyldt med scannere og helikoptere er blevet centrum i diskussionerne, ikke de menneskelige relationer.

Men den menneskelige relation er jo netop grundlaget for alt godt lægearbejde.

Hvis man i Danmark vil skrive kritisk om sundhedsvæsenet, er det en uskreven regel, at man skal understrege, at alle landets dygtige læger og sygeplejersker udfører et stort og samvittighedsfuldt arbejde.

Denne regel er i sig selv et symptom på et stort problem i sundhedsvæsenet. For mens en amatør er glad for de 80 procent, der lykkes, bør en professionel blive anfægtet af hver eneste procent, der ikke lykkes.

En professionel debat bør altså ikke handle om, at der da er meget, der lykkes. Den bør handle om det, der ikke lykkes. Som medarbejder i sundhedsvæsenet må man hele tiden spørge: Hvad kan vi gøre bedre? Kunne der være noget i den lægelige kultur, der skaber problemer i stedet for at løse dem?

Vi hører bestandigt, at medarbejderne løber hurtigere og hurtigere. Men hvad er det for problemer, der løses ved, at man løber hurtigere?

Hvis man vil løse et problem, må man sætte sig ned og finde ud af, hvad problemet er, og hvad man kan gøre ved det. Hvad er det, vi skal gøre på en anden måde? Og hvad er det, vi måske slet ikke skal gøre?

Hvis vores professionalisme handler om ’de varme hænder’, lægers menneskelige kontakt med borgere, så bør vi ikke løbe hurtigere og hurtigere.

I stedet bør vi skabe en hverdag inden for de politisk givne rammer, hvor den enkelte syge bliver bedre til at håndtere sine problemer og i størst mulig grad får glæde af den stadigt øgede medicinske viden.

Lægeforeningen mener, at problemet er manglende bevillinger.

Jeg mener, at lægestanden har brug for at gribe i egen barm i vores egen professionsforståelse. Vi bør begynde at se på, hvad det er i vores egen kultur, der er ved at ødelægge sundhedsvæsenet indefra.

Knud Jacobsen er pensioneret læge

Der er noget helt galt med måden, systemet er skruet sammen på. Vi sygeplejersker har længe råbt op om de ringe arbejdsforhold og det store arbejdspres, men der er ikke blevet lyttet, skriver sygeplejerske Caroline Kronborg Grøn i dette debatindlæg.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Eva Kjeldsen
  • Espen Bøgh
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Arne Albatros Olsen
  • Viggo Okholm
  • Esben Lykke
  • Peter Wulff
  • Tommy Clausen
  • Jane Jensen
  • Carsten Mortensen
  • Werner Gass
David Zennaro, Eva Kjeldsen, Espen Bøgh, Bjarne Bisgaard Jensen, Arne Albatros Olsen, Viggo Okholm, Esben Lykke, Peter Wulff, Tommy Clausen, Jane Jensen, Carsten Mortensen og Werner Gass anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ole Kresten Finnemann Juhl

Så enkelt kan det konkluderes.
Det er, hvad der sker, når et fag ikke længere er et kald, men går fra at være en profession til at blive ene og alene et lønarbejde.
Den samme udvikling har vi set på skole- og uddannelsesområdet siden 1970'erne.

Carsten Wienholtz, Rikke Nielsen, Benta Victoria Gunnlögsson og Tommy Clausen anbefalede denne kommentar
Tommy Clausen

Kæmpe stort tak til Knud Jacobsen, du har aldels ret. Lægerne behandler mange sygdome på hospitalerne, men glemmer det hele menneske. Det nytter ikke man får en gående patien op i sygesengen, finder en sygdom som patienten har, og begynder at behandle den! I 5 måneder men glemmer at mennsket ligger ned i 5 måneder og derfor ikke kan rejse sig og gå efter færdig behandling. Hvor snervert kan lægerne tillade sig at se, når de glemmer det helemenneske!
Jer er også trøtt at alle sygehuse nu heter universitet sygehus....hvad handler det om...

Benta Victoria Gunnlögsson og Liselotte Paulsen anbefalede denne kommentar
Jens Thaarup Nyberg

"I stedet bør vi skabe en hverdag inden for de politisk givne rammer, hvor den enkelte syge bliver bedre til at håndtere sine problemer og i størst mulig grad får glæde af den stadigt øgede medicinske viden."

Ja, og det kræver investering af midler til at skabe en sådan hverdag.

Birgit Kraft

Nemlig! Tak for det Knud Jacobsen. Håber indsigten breder sig i hele sundhedsvæsenet til gavn for både patienter og personale. Måske bortset fra lægemiddelindustrien!

Kenneth Krabat

Det er ikke lægerne, der behandler sygdomme på hospitalerne, men samfundet med lægerne som forlænget arm.

Det er samfundet som hele, dig og mig og alle, der forringer vore egne vilkår og lægger sten i vejen for en lægefaglig selvstændighed. En selvstændighed, som SKAL tøjles af samfundet, men til gavn for menneskene, ikke for økonomien som den udtrykker sig på et regneark.

HUSK, at systemet er vores måde at kollektivisere et fælles behov. Systemet er summen af vore ønsker. Men hvis økonomerne bliver lidt for selvstændige og glemmer menneskene, skal DE tøjles på samme måde som de tøjler lægerne. Hér er det bare ikke restriktioner, der skal til, men det modsatte:

DJØFFER og andre regnearksadministratorer skal have forstå, at funktionen på hospitalerne også gælder dem selv - hvad enten de har råd til privathospital eller ej. DJØFFER skal tvinges til at forestille sig selv at være patient.

Kom op med en plan for HVORDAN. Jeg magter det ikke.

Jovist kan og må lægestanden gerne kigge indad i forbindelse med deres arbejde og ikke mindst deres patienter, for såvel behandling som nærværd, men det eller de besparelser på sygehusområdet, der i hele dette århundrede har været gennemført af de liberale regeringen er ikke hele forklaringen.

Forklaringen skal findes i det første årti, og hvor Anderes Fogh Rasmussens velfærdsdrøm fra han bog; "Fra socialstat til minimalstat", og hvor det danske samfund skulle omlægges med ideologisk liberalisme, og hvor det private skulle overtage staten administrative opgaver indenfor alle områder, og især velfærd.

En omlægning der indebar en industrialisering af sygehusene under betegnelsen; "Effektivisering" , der indebar helt ukritiske besparelser med "grønthøsteren" for sygehusene, som den pisk der skulle drive effektiviseringen fremad.

Det betød at DJØFere og økonomer blev placeret som overordnet fagligt uddannede i sygdom skulle administrere behandlinger af patienterne, og stod over den lægefaglige vurdering af sygdomsforløb for patienterne.

Virkeligheden er imidlertid, at sygdom ikke er noget man kan industrialisere på lige for med produktionen af "Legoklodser eller papir clips", hvor man hælder små plastickugler ind i den ene ende og ud kommer en Legoklods i den anden ende, og det samme gælder også for papir clips, hvor stålstænger i den ene ende bliver til papir clips i den anden ende.

Det kan godt være det fungerer så enkelt, når der skal produceres legoklodser og papirclips, men sådan fungere sygdom ikke i og på sygehusene, og slet ikke for patienterne, - for sygdom er ikke et industriprodukt!

Man kan og må undre sig over disse liberale teser som de liberale regeringer har omgivet sig med ikke har passet til virkeligheden på flere områder, og hver tænker jeg bl.a. på fattigdomsområdet, hvor man direkte har nægtet for fornægtet en fattigdomsgrænse for svage familier, til trods for antallet af fattige og hjemløse er steget igennem alle årene.

Regeringernes forsimplede ideologi har været, - når der ikke findes en anerkendt grænse for fattigdom, - så er der ingen fattigdom i Danmark.

Havde man brugt den samme ideologiske tese indenfor sygehusene, så kunne Danmark være "befriet" for mange sygdomme, - sygdomme man ikke ville erkende fandtes, - nå ja, med undtagelse altså hvis ikke man, - som politiker selv blev ramt af det!

Det sandelig udmærket at effektivisere hvor det kan lade sig gøre, men det må og skal være lægefaglige vurderinger og nye og bedre maskiner og behandlinger der skal ligge til grund for disse effektiviseringer, - og ikke simple regnearksmodeller fra ambitiøse DJØFeres hænder og fantasier.

Utopien; "fra socialstat til minimalstat" var og er et fatamorgana fra Anders Fogh Rasmussens fantasi, og det tanken om det private skulle overtage velfærdspolitikken, er lige så utopisk, for kapitalen har ingen som helst interesse heri, - udover den rent økonomiske med størst mulig fortjeneste på kortest mulig tid, ganske som vi ser det i Amerika.

Dertil kommer opdelingen af borgerne efter økonomi i klasser, og hvor de økonomisk uafhængige har førsteprioritet, - og resten tager fandens sig vel af!

PS: hvorfor de liberale regeringen vi har haft siden årtusindeskiftet ikke afskaffede alle kendte sygdomme, for at gøre livet lettere for alle dansker er uforståeligt, når nu de alligevel afskaffede bl.a. fattigdom.

Tænk hvor enkelt vores liv ville være ved bevidstheden om, - at alle dødsfald skyldtes alderdom!