Når jeg skal koble af, er det bedste jeg ved at se det amerikanske reality-program ’Keeping Up with the Kardashians’, der følger søstrene Kim, Kourtney, Khloe, Kylie, Kendall og deres mor Kris’ glamourøse hverdag i det sydlige Californien.
Jeg nyder at følge disse kvinders liv i deres Hollywood-villaer, når de tager til modefester og besøger eksotiske steder i verden.
Men serien kan også mere end at give et indblik i de kendtes verden. I løbet af de seneste sæsoner er søstrene blevet mere socialt bevidste. De donerer mad og legetøj til gadebørn i Bali, støtter et opholdssted for børn i et socialt udsat område i Californien, deltager i demonstrationer mod våbenlovgivningen i USA, og Kim Kardashian læser jura for at hjælpe indsatte.
TV-serien er produceret så godt, at jeg en gang imellem må knibe en tåre.
Måske er deres tiltagende sociale bevidsthed alt sammen et mediestunt. Ikke desto mindre virker deres sympati troværdig og gør, at jeg må forholde mig til skævheder i det amerikanske samfund – på et tidspunkt, hvor jeg ellers har givet min hjerne fri.
Der er ingen tvivl om, at the Kardashians har magt. Når de i afsnittene reflekterer over den sociale virkelighed uden for deres egen boble, bliver det set og hørt af millioner.
Deres rolle som såkaldte influencere er beskrevet i utallige artikler. Et glimrende eksempel på deres evne til at påvirke er, da Kylie Jenner tweetede, at hun var træt af Snapchat, hvorefter det sociale medies aktiekurs styrtdykkede.
Dem, der følger med, vil være og gøre som Kardashian-søstrene.
Drømme om noget andet
Derfor er det også ærgerligt, at de ikke benytter deres magt til at tale om vores tids største katastrofe, nemlig klimakrisen. Det blev særligt tydeligt henimod afslutningen på den seneste sæson. Her handler to afsnit nemlig om de voldsomme brande i Californien forrige sommer.
Skovbrande på den amerikanske vestkyst har altid hærget, men klimaforandringerne vurderes at have gjort regionen mere udsat på grund af mindre regn, højere temperaturer og kraftigere vind. 15 ud af de 20 værste skovbrande i statens historie har fundet sted efter 2000.
I sommeren 2018 nåede flammerne helt op i søstrenes baghaver, og familien måtte evakueres. Det ene afsnit handler om, at Kim Kardashian synes, det er synd for dem, der ikke kan tjekke ind på et hotel, mens brandene raser. Derfor donerer hun 100.000 dollars til en familie, der har mistet sit hjem.
Men ikke på noget tidspunkt kommer nogen af dem ind på, hvad der er årsag til, at skovbrandene i området er blevet voldsommere. Det havde ellers været et oplagt tidspunkt at bringe tematikken ind i serien. Så oplagt, at fraværet af den larmede i mine ører.
Det gav mig en følelse af afmagt. For selvfølgelig kan mine realitystjernehelte ikke tale om klimakrisen uden at blive udstillet som hyklere, så længe de flyver rundt i privatfly og lever det ekstravagante liv, de gør.
Når de donerer penge eller legetøj til fattige familier, kræver det ikke, at de giver afkald på noget selv. Men det ville det gøre, hvis de skulle begynde at tage klimakrisen alvorligt.
For mig udstiller de to afsnit om skovbrandene en af de største udfordringer ved klimakrisen: Nemlig hvor svært det bliver at få hele verden med på den adfærdsændring, det kræver at redde vores planet.
Ikke mindst mig selv. For sandheden er, at jeg følger med i serien, fordi jeg gerne vil have en lille bid af deres verden: Deres klædeskab med hundredvis af sko og tasker for ikke at nævne de mange rejser til Bali, Paris og Bora Bora.
Det fantastiske ved ’Keeping Up with the Kardashians’ er, at programmet giver mig og mange andre lov at drømme. Men jeg – og andre, der ser med – må se i øjnene, at hvis vi vil redde planeten, må vi begynde at drømme om noget andet.
Det kræver også, at dem, der lever af at fodre folks drømme, kommer ind i klimakampen. Og måske behøver det ikke at være så svært. I afsnittene om skovbrandene kunne Kardashian-søstrene have doneret 100.000 dollar til forskning i elfly eller udskiftet deres store, benzinslugende bilpark med elbiler.
Det ville ikke redde hele CO2-regnskabet. Men det ville få mange flere til at få øjnene op for den klimakrise, vi alle sammen skal være med til at løse.
Laura F W: Jeg er chokeret efter læsningen. Hvordan kan en veluddannet journalist være betaget af de kvinders gøren og laden? Det er jo pop og glitter og løgnagtighed hele vejen igennem. Jeg fatter ikke, at du kan klæbe til den slags eller tro, at klimabevidsthed har noget med dem at gøre. Det vidner om en total mangel på forståelse af hele problematikken omkring klimaet.
Jeg tror ikke, du læser Jørgen Steens artikler, og hvis du gør, forstår du dem ikke.
Nu tvang jeg mig til at se 5 minutter Kardasians. Det var da det værste lort. Nogle forkælede, rige snotunger - åbenbart celebrities - spiller hattedamer i et suppekøkken. Fatter ikke, at nogen gider se og høre det..? Slet ikke have det inde på nethinden, at de er fuldkommen clueless, og sikkert tror månelandingen blev filmet i Hollywood?