Kronik

Jeg nægter at acceptere den homofobi, jeg møder, blot fordi heteroer ikke mener, den findes

Den heteroseksuelle majoritet har skabt en idé om, at bøsser er accepterede i Danmark, og at vi bare skal være glade for ikke at leve i homofjendtlige lande som Rusland. Men vi skal ikke negligere problemerne med homofobi herhjemme, bare fordi det er værre andre steder, skriver studerende Jens Ulvedahl i dette debatindlæg
Mange glæder sig over, at København skal være vært for Worldpride i 2021. Men hvor langt er vi egentlig kommet i kampen mod homofobi, når jeg stadig har mandlige bekendte, der bliver slået ned i byen, bare fordi de har glitterøjenskygge på, spørger dagens kronikør.

Mange glæder sig over, at København skal være vært for Worldpride i 2021. Men hvor langt er vi egentlig kommet i kampen mod homofobi, når jeg stadig har mandlige bekendte, der bliver slået ned i byen, bare fordi de har glitterøjenskygge på, spørger dagens kronikør.

Philip Davali/Ritzau Scanpix

12. juli 2019

Nu til dags bliver vi konstant bombarderet med udsagn om, at det at være bøsse i Danmark er bredt accepteret. Men hvad skal jeg bruge det udsagn til, når det gang på gang bliver brugt som undskyldning for at se gennem fingre med eller helt ignorere de problemer, som jeg og andre homoseksuelle i Danmark møder på daglig basis?

Jeg udtrykker min queerness i mit udseende og min påklædning i form af høje hæle, flotte kjoler og makeup, og i den forbindelse har jeg oplevet homofobi i mange forskellige grader og afskygninger. For eksempel forleden, da jeg var på vej hjem i bussen.

Jeg var iført en af mine yndlingskjoler – en med leopardprint – og jeg kan roligt sige; I was feeling myself. Den følelse forsvandt dog brat, da jeg på vej ud af bussen opdagede, at en mand stod og filmede mig, mens han så på mig med væmmelse, hvorefter han bare gik grinende væk og efterlod mig stum med en følelse af magtesløshed og frustration.

I dagens Danmark fortæller man ofte os bøsser, at homofobi ikke er et markant eller udbredt fænomen her i landet. At vi er accepterede her. Det begrundes oftest med, at når vi ser mod lande som Rusland, Afghanistan og sågar USA, udsættes bøsser for langt voldsommere diskrimination, end vi danske bøsser nogensinde oplever – og det er fuldstændig rigtigt.

Det er ikke ulovligt at elske en af sit eget køn i Danmark, og vi bliver ikke tvunget til at gennemgå tortur for at fjerne, hvad andre lande beskriver som pervers tankegang. Vi bøsser har det godt i Danmark i sammenligning med de fleste andre steder, men betyder det, at vi skal negligere alle de problemer, der nu engang stadig er i det danske samfund – blot fordi andre har det værre?

Kun til en vis grænse

Lad mig pege på bare nogle af de eksempler, der viser, at vi ikke er accepterede.

Til efteråret skal danseren Silas Holst danse sammen med skuespiller Jakob Fauerby i TV 2-programmet Vild med dans. Den debat, der foregår i kommentarsporet på TV 2's facebookside, efter det blev annonceret, viser den udbredte idé om, at man da godt må være bøsse, men altså kun til en vis grænse.

Man finder kommentarer såsom: »Jeg respekterer homoseksuelle, men jeg synes det her er for meget« og »Jeg forstår simpelthen ikke hvorfor rettigheder og seksuel orientering skal manifesteres på et dansegulv i et underholdningsprogram«. Der er altså til en vis grad plads til bøsser, men hvor meget plads, der er, skal majoriteten bestemme.

Reaktionerne på det mandlige dansepar viser, at alle slags bøsser ikke er accepteret. Det er kun de typer, som majoriteten føler sig trygge ved og ved, hvor de har henne, der er plads til.

En flamboyant, ung, højlydt bøsse i et reality-tv-program? Ja tak, der skal være plads til alle – de er så underholdende. To maskuline bøsser, der danser sammen i Vild med dans? Nej ellers tak, det er altså for meget for os.

Bare noget man siger

Vi kan også gribe fat i sproget – ét ord specifikt: bøsse.

Ordet i sig selv er en betegnelse, som jeg selv gerne bruger – men det har undertiden en negativ klang, eksempelvis når vrede fodboldfans råber det på stadion. Udsagn som »Hold kæft et bøssekast, mand« er endda dukket op i min egen vennekreds. Og når jeg så har pointeret, at jeg synes, de bruger ordet forkert, mødes jeg med sætningen: »Det er jo bare noget, man siger.«

Jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg på et dansk værtshus har hørt ordet ’bøsse’ blive smidt hen over bardisken som et skældsord på linje med ’idiot’ eller ’svækling’ – og gælder den samme brug af ordet ikke stadig i en hvilken som helst skolegård?

Er bøsse så »bare noget, man siger«? Mit korte svar er nej‚ det peger på en generel fordomsfuldhed imod bøsser, der er indkodet i måden, vi taler med hinanden på.

Hvis vi bliver ved med at bruge ordet bøsse som noget negativt, forårsager det, at vi også tænker det som noget negativt. Når mange så møder en homoseksuel person, tænker de automatisk på dette træk som noget negativt, fordi ordet har negative konnotationer indlejret.

Brugen af ordet bøsse som noget negativt er med til at skabe en kløft mellem homo- og heteroseksuelle mænd: Når et ord hos den ene gruppe beskriver en måde at identificere sig på, mens det hos den anden er et skældsord, skaber det selvfølgelig konflikt.

Den ene gruppe har en fordomsfuldhed imod bøsser inkorporeret i deres sprog, og derfor er det aldrig »bare er noget, man siger«, når man bruger bøsse som skældsord.

Alligevel forsvarer mange det standpunkt, at bøsser er accepteret i Danmark, ved netop at negligere brugen af ord som bøsses betydning og konsekvenser – for de har jo ikke noget imod bøsser, det er bare en talemåde.

Den heteroseksuelle majoritet har altså bestemt sig for at homoseksuelle er accepteret i Danmark.

Men vi er ikke accepterede, vi er kun accepterede på majoritetens præmisser. Den bestemmer hvilke ord, vi har lov at blive krænkede over, og hvis vi prøver at problematisere det, bliver vi affejet.

Vi kæmper stadig

Derfor er den herskende offentlige mening, at danske bøsser har det fantastisk, mens der på den anden side endnu ikke er lavet nogle brugbare statistikker over de hadforbrydelser, som LGBT+-personer stadig udsættes for – også under priden.

Det viser, at der ikke er en reel offentlig interesse i at løse de forbrydelser, som majoriteten ikke mener, eksisterer; eller som i hvert fald bare kan afskrives som forbrydelser, der lige så godt kunne være sket, hvad end du var bøsse eller ej – også selv om voldsmanden skreg »Dø, din fucking bøsse!« lige før han kastede den flaske i nakken på dig. Men er det så egentlig stadig »bare noget, man siger«?

Hvor stort er det, at København skal være vært for Worldpride i 2021, når jeg stadig har bekendte, der bliver slået ned i byen, bare fordi de har glitterøjenskygge på?

Hvor virkningsfuldt er det for mig at få at vide gang på gang, at jeg bare skal være glad for at være bøsse i Danmark, når jeg ikke engang kan tage offentlig transport uden at blive filmet af en fremmed mand, fordi jeg har en kjole på?

Hvor sandt er det, at vi bare skal være glade, når min ven, der er dragqueen, ikke kan færdes på gaderne efter mørkets frembrud, uden at folk råber til ham, at de vil slå ham ihjel? Eller når en transmand ikke kan benytte et herretoilet uden at få trusler og tæsk?

Ideen, som majoriteten har skabt om, at bøsser er accepterede i Danmark, er bullshit.

Ja, vi er langt fremme i forhold til mange andre lande, men derfor vil vi stadig ikke acceptere de grimme blikke, vi møder dagligt. Vi vil ikke undermineres. Vi vil ikke slås oven i hovedet med, at vi bare skal være glade for, at vi ikke bor i Rusland. Vi nægter at lukke øjnene for den homofobi, vi møder i Danmark på værtshusene, i skolegårdene, i kantinerne, på klubberne og i busserne, bare fordi majoriteten ikke mener, det er et problem.

Jens Ulvedahl er etnologistuderende

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Olaf Tehrani
  • Klaus Lundahl Engelholt
  • Troels Ken Pedersen
  • Michael Friis
  • Ole Frank
  • Hans Larsen
  • Gert Romme
  • David Zennaro
  • Frede Jørgensen
  • Steffen Gliese
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Eva Schwanenflügel
Olaf Tehrani, Klaus Lundahl Engelholt, Troels Ken Pedersen, Michael Friis, Ole Frank, Hans Larsen, Gert Romme, David Zennaro, Frede Jørgensen, Steffen Gliese, Bjarne Bisgaard Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Oh, Danmark.
Her er det så hyggeligt, så vi orker ikke at tale højt om vores mangler.
Hvis vi lader som ingenting, kan det være ingen opdager, hvor langt bagud vi er når det drejer sig om inklusion, ligestilling, lighed økonomisk, og lighed for folk med divergerende orientering af køn og seksualitet.

Klaus Lundahl Engelholt, Christel Gruner-Olesen, Ole Frank, Hans Larsen, Lisbeth Larsen, Gert Romme, David Zennaro, Heidi Larsen og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar
Kenneth Jensen

@Jens Ulvedahl:
Du skriver at den heteroseksuelle majoritet har "skabt en ide" om at bøsser er accepterede i Danmark. Jeg synes der er en lille men væsentlig fejl i den udtalelse, for jeg tror at den heteroseksuelle majoritet "HAR en ide" om at bøsser er accepterede i Danmark - alene af den grund af netop majoriteten ingen problemer har med bøsser, og samtidig færdes de fleste heteroer ikke i bøssemiljøerne, så oplever vi jo netop ikke den stigmatisering som bøsserne udsættes for.

Angående at bruge ordet bøsse som skældsord/nedsættende bemærkning, så er jeg enig i at det er et problem, på samme måde som når man bruger ord som tøsefornærmet, tøsedreng og lignende ord. I det ene tilfælde der er det nedsættende overfor bøsser, i det andet overfor kvinder/piger. Der er en langsom udvikling i vores sprog der er ved at aflive en masse udtryk som tidligere blev regnet for ok, men det tager tid. Ordet "Neger" kan der vist vikke være nogen tvivl om at man skal undgå at bruge, og jeg er sikker på at mange ord som bøsse, tøsedreng osv. vil forsvinde ad åre - men det er ikke "bare lige" at ændre alles sproglige adfærd.

Men tak for dit indlæg. Jeg var ikke selv opmærksom på problemets omfang.

Olaf Tehrani, Klaus Lundahl Engelholt, Svend Vendelbo Nielsen, Marianne Bentzen, Steffen Gliese, ingemaje lange, Signe K. Stranddorf, Ole Frank og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Oh, Danmark.
Her er det så hyggeligt, så vi orker ikke at tale højt om vores mangler.
Skriver Eva Schwanenflügel.
Jeg synes ærlig talt at fejl og mangler ved alle andre fylder usædvanlig meget og den såkaldte heteroseksuelle mand bliver dagligt udskammet som en intolerant sexgalning.

David Zennaro

Det er interessant, at allerede for 30 år siden hørte jeg heterosexuelle komme med denne fordom. Når jeg forsøgte at protestere, så sagde de ofte, at de ikke var fordomsfulde og at de ikke kunne se, at andre var det. Men det er tilfældet, at folk diskrimineres, ellers ville folk ikke have brug for miljøet.

Lisbeth Larsen, Eva Schwanenflügel og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar
Michael Andresen

"Nu til dags bliver vi konstant bombarderet med udsagn om, at det at være bøsse i Danmark er bredt accepteret. Men hvad skal jeg bruge det udsagn til, når det gang på gang bliver brugt som undskyldning for at se gennem fingre med eller helt ignorere de problemer, som jeg og andre homoseksuelle i Danmark møder på daglig basis?"

Du bruger rigtig, rigtig mange anslag på dit debatindlæg, men kan kun komme med et enkelt eksempel på, at du føler dig diskrimineret og udsat for forfølgelse: At du er blevet grint af i en bus.

Så slemt står det vist heller ikke til i Danmark.

Michael Friis

Jeg har deltaget i en Pride. Der var en fantastik stemning med masser af søde mennesker. God fest. Jeg oplevede intet negativt.
Priden gjorde mig opmærksom på konflikten inde i så mange mennesker. Vi vil gerne finde andre, der minder lidt om en selv.
Lad os alle være tolerante overfor personer, der er anderledes end en selv eller som man er uenige med. Giv et kram. Spred glæde. Vold er aldrig løsningen. Gå hellere din vej.

Eva Schwanenflügel, David Zennaro og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Lad os begynde med at afskaffe ordet "bøsse" og gøre det lige så uanvendeligt, som "neger" er blevet.
Det har en grim, nedsættende klang, og ingen ved rigtigt, hvordan det er opstået.

Lad os erstatte det med det engelske GAY, som dels har en positiv klang (oprindelig betydning: glad og munter), men som også indeholder en manifestation,der langt bedre kan styrke selvværdet hos den enkelte:
GAY = (As) Good As You).
Jeg er lige så god som dig.

Homofobi er på samme måde et misvisende udtryk:
Hvis man lider af en eller anden form for fobi, er der noget, man er bange for.
De såkaldte homofober lider af et irrationelt homohad, der kan have mange, forskellige årsager - men bange for homoerne er de altså ikke.

Anders Sørensen

@Tino Rozzo, "homofobi" er ikke et misvisende udtryk, da "fobi" ikke alene udtrykker angst for noget, men også afsky derfor, ofte en irrationel af slagsen, ganske rigtigt. Og det er en ret præcis definition af, hvordan homofober føler: irrationel afsky.

Derudover synes jeg ikke, at "bøsse" er så nedladende, som du beskriver det. Jeg synes ikke, der er nogen betydelig forskel i tone på "gay" og "bøsse". "Faggot" er i min optik nedladende, mens "bøsse" ikke er det.

Men jeg anerkender, at det er til diskussion. Eksempelvis virker "lebbe" for mig en kende ringeagtende, mens "lesbisk" ikke gør det.

David Zennaro, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Morten Balling

@Jens Ulvedahl
Måske har du for høje forventninger til dine medmennesker. Mennesker opfører sig ofte dumt og irrationelt. Vi er absolut et socialt flokdyr. En af de ting som klistrer flokken sammen er at man kan holde andre udenfor.

Generelt kan du opleve at stort set ethvert menneske som adskiller sig fra normen vil blive udstødt, udskammet, hånet eller drillet. Det er uretfærdigt, men hvis vi tager de realistiske briller på, så findes der kun relativt lidt retfærdighed i den Verden vi lever i. Man kan skabe debat og prøve at ændre holdninger, men bare fordi man har forstået noget, og indset at størstedelen af de andre mennesker lever med en eller anden illusion er det ikke ensbetydende med at de opgiver at klamre sig til illusionen, bare fordi man fortæller dem hvordan virkeligheden hænger sammen.

Jeg kunne her nævne klimaet, men lad mig bruge et andet eksempel. I mange år arbejdede jeg i den "kreative" branche, og der bruger man ofte ordet æstetik. Selv efter at have hørt det i over 20 år forstod jeg helt ærligt ikke hvad æstetik var, og slet ikke hvad der fik noget til at "se fedt ud". Alle mine kolleger lod til at vide det, og jeg klarede mig med at lave ting de andre sagde "så fede ud", men det var en usikkerhed at holde min uvidenhed skjult. Da jeg endelig forstod at ingen i den kreative branche vidste hvad der reelt lå bag at noget "så fedt ud", og at æstetik var noget helt andet, så tænkte jeg at de var befriende. Jeg tænkte også at det ville være befriende for de andre. Det er ikke fedt at rende rundt og gemme f.eks. sine manglende evner. Jeg troede det ville være rart for alle at vide, at alle andre heller ikke havde "evnerne".

Dér tog jeg fejl. Som en af mine venner sagde: De vil ikke vide det!!!

I stedet vil de heller leve videre i fællesskabet omkring deres illusion. Du kan også prøve at spørge en som tror på liv efter døden, hvordan det foregår i praksis, og hvad der sker med sjælen på vej hinsides, hvis den afdøde genoplives med en hjertestarter. Hvor tit tror du man oplever at de siger: "Ih, mange tak. Så fik jeg sat det på plads. Det kan jo slet ikke lade sig gøre"?

Man skal ikke prøve at lade være med at ændre på Verden eller forsøge at gøre mennesker opmærksomme på deres illusioner, men det er tungt arbejde. Personligt har jeg fået det nemmere ved at erkende disse mekanismer og til dels acceptere at de er svære at ændre. Som sagt: Retfærdighed er ofte også en illusion.

Klaus Lundahl Engelholt, Torben Skov, Ole jakob Dueholm Bech og Frank Hansen anbefalede denne kommentar
Bjørn Pedersen

"Men vi er ikke accepterede, vi er kun accepterede på majoritetens præmisser. Den bestemmer hvilke ord, vi har lov at blive krænkede over, og hvis vi prøver at problematisere det, bliver vi affejet."

Jeg forstår ikke problemstillingen beskrevet her. Hvis præmisser skulle det ellers være? En minoritets? Ingens? Og hvorfor problematiserer du at du (og homoseksuelle, generelt) ikke er accepteret? Er det da noget du tror alle andre mennesker end homoseksuelle er, eller føler sig i samfundet?

Niels Johannesen, Erik Fuglsang, Lise Lotte Rahbek, Gustav Alexander og Ole jakob Dueholm Bech anbefalede denne kommentar
Karsten Aaen

Ift. kommentarerne på TV2 Nyhedernes hjemmeside og på deres Facebookside om at to mænd skal danse sammen i programmet Vild med dans er det sådan, at jeg har læst en del kommentarer, og ja der var en hel del personer, som syntes, det var vildt underligt og mærkeligt, men langt de fleste (over halvdelen eller op mod 80 procent af kommentarerne) syntes det var på tide, og de personer, der syntes, det var flot mm. gik meget i rette med de personer, der var negative...

Og husk også at da to mænd kyssede i en togvogn i DK, og blev slået, ja der rejste alle mennesker i togvognen sig op for at hjælpe de to mænd, der var blevet slået...

Og ingen tager sig i dag af at en sportsstjerne springer ud som bøsse eller lesbisk, f.eks. er Megan Rapinoe fra USA's landshold i fodbold lesbisk, ingen tager sig af det; ingen tager sig af at en svensk landsholdspiller i fodbold kysser en dansk landsholdsspiller i fodbold, som de gjorde efter at Sverige havde vundet bronzekampen ved kvinders VM i fodbold her i år 2019...

Pointen er den her:

Ja, Jens Ulvedalh, bøsser og lesbiske skal prise sig lykkelige over at bo i DK, og ikke i Trumps USA! Hvor Trump, og Republikanerne, nu har lavet det sådan, at butikker, husejere, husudlejere, og bestyrelser i ejerlejligheder mm. kan smide folk ud, nægte at servere folk, og endda også forhindre folk i at blive ansat, eller endog også blive sagt op, fordi de er LBGT-personer...

Når det er sagt, skal man selvfølgelig behandle folk ordentligt, og ikke sige noget, der sårer dem...

og det gælder alle stater, alle lande, alle områder i verden!

Gustav Alexander

Jens Uvedahl falder i samme fælde som så mange i den identitære generation. Det antages at ord er synonymt med magten i sin substans. Sproget er et udvortes tegn - ikke selve måden hvorpå magt kan eksistere.

Vi udrydder ikke homofobi, fordi vi genskaber konceptet 'politisk korrekthed' også enddog næsten i sin originale stalinistiske betydning foruden den tilsatte, moderne identitetspolitik. Homofobi eller kvindehad kan aldrig udryddes, fordi vi bestemmer os for hvad man må og ikke må kalde mennesker. Had og intolerance er ikke umenneskelige fænomener, der finder deres sande eksistens i sproget. Had og intolerance er grundlæggende bestanddele i mennesket på linje med alle de følelser, som vi i dag finder mere tækkelige. Det er både naivt og et dødfødt projekt, hvis man tror at intolerance og had er anomalier, der kan udryddes.

Det er fuldstændig forventeligt at en majoritetskultur vil agere forunderet - og i nogen tilfælde fjendtligt - overfor minoritetsudtryk. Jens Uvedahl beder i realiteten om at blive behandlet som en majoritet, han ikke tilhører. Det er jo ikke "normalt" at være homoseksuel i den forstand, at flertallet ikke er det. Homoseksualitet bliver derfor en kende eksotisk - og særligt hvis det involverer dametøj.

Man skal naturligvis ikke komme med tilråb - men situationen i bussen havde ikke ændret sig, fordi vi bandlyste visse ord. Disse ord kan iøvrigt betyde forskellige ting overfor forskellige mennesker, som forfatteren i nogen grad kommer ind på.

Jeg opfatter det for helt acceptabelt at kalde min gode venner for enormt homofobiske ting, ligesom de gør ved mig. Det forgår på den præmis at ingen af os kunne finde på at tale sådan til en homoseksuel. En vens barndomsven sprang ud for en lille håndfuld år siden - her bad han os om ikke at snakke anderledes (altså bandlyse kåde angreb på sin venner som 'bøsserøv'), fordi han godt kunne lide den måde de altid havde haft med hinanden og ikke ønskede at ændre det. Her begyndte folk så alligevel helt af sig selv at droppe ordet i hans nærvær, fordi det pludselig virkede underligt.

Jeg synes at forfatteren - og mange andre velmenende progressive - har et alt for simplistisk syn på sproget og en forfejlet antagelse om at magten ikke blot har sit udtryk heri men også sin hele eksistens. Så kan man jo brokke sig over det anti-videnskabelige i den sproglige vending, der garanteret også hærger Etnologi studiet, men det gør jeg så ofte, at jeg selv er blevet træt af det.

'bøsse' bærer ikke altid implikationer om had og undertrykkelse; når det siges som kåd anklage mellem heteroseksuelle mænd, er det nærmere en kærlighedserklæring med en implikation, der er "Vi kan snakke sådan her til hinanden netop fordi vi er så tætte og elsker hinanden". Det er nok i øvrigt hvad min vens homoseksuelle ven bekymrede sig for. "Er jeg stadig en elsket og værdsat del af gruppen, hvis jeg pludselig skal behandles helt anderledes end alle andre?" De værste svinere kan være enormt kærlige og i øvrigt tømt for enhver reel intolerance. Politiet påstod vidst også engang at havde kaldt nogen for 'perle' istedet for 'perker' - og pludselig havde perle en aldeles racistisk undertone i et lille års tid.

Ændrer vi kun sproget ændrer vi i realiteten ingenting.

Egon Stich, Torsten Jacobsen, Niels Johannesen, Karsten Aaen og Bjørn Pedersen anbefalede denne kommentar
kjeld hougaard

Om jeg i en film ser en mand og en kvinde nyde hinanden seksuelt, så genkender jeg glæden, og kan nyde scenen. Om to mænd gør det samme? Ja jeg synes det anale samleje er ækelt. Må jeg ikke det? hvad vi nyder seksuelt hver for sig, bliver vi nok nød til at accepterer at ikke alle andre også nyder, det gør livet lettere. Min kvinde synes det er ækelt jeg sluppre en østers i mig. Jeg kræver ikke hun nyder det, hun kan anse hvad fanden hun vil, jeg ta’ en østers til.

Erik Fuglsang, nils valla og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Har bøsser i vennekredsen.
Har intet som helst imod de stikker "jawrtussen" op i rumpetten på hinanden.
Men jeg syntes det lige så ulækkert høre på, som mine hetro-naboer fortæller om deres seksuelle eksperimenter.
Bevares, jeg har intet imod se to kvinder "kærtegne" hinanden, og føler mig ikke af den grund som afviger.

Vi har alle vore fordomme (også af dem der ligner os selv). Og man finder aldrig 100% accept af den person man er.
Så uanset hvilken seksualitet man tilhører, søg ikke de andres accept. Den betyder ikke noget.
Alle bliver aldrig enige.

Erik Fuglsang

Måske er det kun på overfladen, at der hersker en tilsyneladende accept af og forståelse for homoseksuelle? Jeg ved det ikke, men andre personer og grupper, der på forskellige måder afviger fra den almindelige leverpostejsdansker, genkender vist den følelse, skribenten udtrykker.

Som eksempler kunne nævnes:

Kvinder med slør føler sig vist også set skævt til nu og da, uanset forbuddet mod forskelsbehandling i lovgivningen.

Det samme gælder personer, der viser deres sympati med DF, som undertiden vi hører om bliver forfulgte pga deres holdninger og, hvad nogle kalder, manglende "stue-renhed".

Det gælder sikkert også jøder i Danmark, som ikke overalt og i alle miljøer oplever tolerance og rummelighed, thi hvorfor skulle de og deres institutioner ellers have politibeskyttelse.

Fra tid til anden hører vi om arbejdsløse, der føler sig set ned på og set skævt til pga deres manglende jobstatus, uanset at der kan være helt legitime grunde hertil.

Osv. osv.

Der kunne sikkert nævnes mange andre eksempler på grupper, som nok er accepteret i lovgivningen og af det officielle Danmark, men de facto oplever de på forskellig vis, at accepten ikke stikker særlig dybt i alle afkroge af kongeriget.

Om man nogensinde kan komme disse - for minoriteterne - ubehagelige føleser til livs, tvivler jeg stærkt på. Ikke alle danskere er til alle tider rummelige og tolerante. Længere er den vist ikke.

Torsten Jacobsen

For mig er det iøjnefaldende morsomt, når mænd iklæder sig kjoler og makeup. Det gør mig vel ikke med nødvendighed til 'homfob', med mindre begrebet udstrækkes til det meningsløse?

Torsten Jacobsen

Ved nærmere eftertanke må jeg hellere lige kvalificere ovenstående udsagn. Sætte det i en form for kontekst..

Mit 'funny bone' kildes ligeledes ved synet af mænd i skarptskårne jakkesæt, ligesom lidt for hårdtpumpede mennesker - af begge køn - kan hensætte min indre svinehund i kramper af indestængt latter.

For mig er det nok især det påtagede, som gør komisk indtryk. Mennesker, som går så utroligt meget op i hvordan de ser ud, og dermed i hvad andre dog måtte tænke om deres fremtoning. Især når resultatet af deres anstrengelser er iøjnefaldende.

Der er noget dybt latterligt ved den form for narcissisme. Det har ikke en snus med 'fobi' at gøre..

Niels Duus Nielsen, Gustav Alexander, Jens Kofoed og Mogens Holme anbefalede denne kommentar
Poul Nielsen

Påfaldende så mange folk, der er begyndt at optræde som sprogpoliti med stramtsiddende skråremme og ditto psykologkasket. Så må man ikke sige dit, så må man ikke sige dat. "En flamboyant, ung, højlydt bøsse i et reality-tv-program", som bliver sat til at kaste en bold, vil sikkert præstere et kast, der udmærket kan betegnes som et "bøssekast".

Kaj Erik Nielsen

For interesserede i dansk homo-historie vil jeg anbefale denne hjemmeside:
GayMagz.dk >>> https://gaymagz.dk/

For 100 år siden - i juni 1919 - blev en selskabelig forening for homoseksuelle stiftet i København. Foreningens navn var 'Nekkab' (Bakken stavet bagfra). Foreningen blev dog allerede i 1923 lukket af politiet og opløst ved dom i Højesteret i 1924. Læs mere på hjemmesiden GayMagz.dk

Ib Gram-Jensen

Torsten Jacobsen, homofobi eller ej, så får du da også lige luftet lidt fordom, når du uden videre går ud fra, at det ikke er andet end en dybt latterlig form for narcissisme, der får mænd til at iføre sig kjoler og makeup. Falder det dig overhovedet ikke ind, at det kan dreje sig om noget mere alvorligt for dem?

Torsten Jacobsen

Ib Jensen,

Jo, bestemt falder det mig ind. Derfor gør jeg mig også umage med at holde mine indre svinehunde i kort snor, når jeg sådan færdes i det offentlige rum. Det hænder sågar, at eftertanken sætter ind, og at den indre latter erstattes af eftertænksomhed og - når bølgerne går rigtigt højt og overskuddet er til det - endda en snert af lede ved mig selv, en vis skuffelse..

Dårlig samvittighed, som den slags vist også kaldes.

Homofobi er der dog ikke tale om, for mig at se. Derfor mine indvendinger.

Torsten Jacobsen

Frede Jørgensen,

Det er sjovt du siger det, for det er jo netop anken her, i det mindste i flere af de kommentarer, som ikke stryger Jens Ulvedahl med hårene: Han gradbøjer begrebet homofobi i en grad, så det bliver meningsløst.

Her er nogle udsagn. Kan du - i al din visdom - spotte det/de homofobiske?

Homoseksuelle elsker musicals.
Homoseksuelle er kunstneriske og kreative.
Homoseksuelle bør forhindres i at adoptere børn.
Jeg væmmes ved tanken om to mænd, der dyrker sex med hinanden.
Mænd iført kjole og makeup ser mærkelige ud.
Homoseksualitet krænker naturens/den guddommelige orden.
Homoseksuelle bør holde lav profil i det offentlige rum.

Hvad siger du, Mr. 'Woke'? ;)

Poul Nielsen

Fobier er så vidt jeg ved psykiske sygdomme. Man anses for at være syg i hovedet, hvis man får angstanfald, når man udsættes for noget, som de fleste anser for harmløst. Væmmelse er derimod ikke en sygelig reaktion. Man kan væmmes over hvadsomhelst, folk der piller næse eller prutter i metroen for eksempel, uden at fejle det mindste.

Nikolaj Willadsen

Ulvedahl’s kronik efterlod mig med en bedre forståelse for de udfordringer, bøsser møder i hverdagen, og jeg kan give ham ret i, at bøsser stadig har mulighed for, at træffe homofober. Det kunne diskuteres, om Jens Ulvedahl i virkeligheden har for høje forventning til sine medmennesker. Hvis vores fortid kan lære os en ting, så er det at mennesker kan opføre sig irrationelt og dumt over for hinanden. Specielt når det omhandler syn på kontroversielle emner. Der danner sig i mange tilfælde et fællesskab rund om, at holde andre udenfor.

Det er desværre ikke ualmindeligt, at mennesker der opfører sig anderledes, eller på nogen anden måde bryder den norm, som majoriteten har skabt, ofte vil blive drillet, hånt eller udstødt. Det kom også i høj grad til udtryk efter ophævelsen af slavehandlen, hvor de sorte som tidligere var slaver blev introduceret til den dagligdag, vi var indrettet efter. Her blev sorte mennesker chikaneret, minimeret og ofte overfaldet, på baggrund af deres race. Jeg kan til en hvis grad se en sammenhæng mellem undertrykkelsen af afroamerikanerer i 1800 tallet, og homosexuelle den dag i dag. Dette bringer mig også til den næste bemærkning Ulvedahl gør sig, nemlig at mange danskere bruger ordet:”bøsse” som skændsels ord. Jeg kan kun nikke genkendende til hans beskrivelse, af hvor udbredt, og misbrugt ordet er. Det er blevet en integreret del af mange danskeres ordforråd, og med funktionen af at være et skændsels ord der virker ydmygende og nedladende. Jeg har været vidne til mange, der bruge ordet “bøsse“ eller “gay“ og det er nærmest altid i en nedgørende eller ydmygende sammenhæng. Dette giver ordet en negativ klang, som Ulvedahl også selv siger, og jeg kan forestille mig hvor offensivt det må være, at ordet der beskriver ens identitet, bliver forurenet med negativitet.

I sin kronik udpeger Uvledahl, at han stødter ind i meget kritisisme, af et homoseksuelt par der danser i vild med dans. Jeg mener at kritikerne har deres fulde ret til at ytre sig om deres syn på på homosexuelitet, fordi i min mening gør de sig selv til grin. Alene af den årsag at et så berømt tv program, som Vild med dans vælger, at inkludere en minoritet, er et stort fremskridt mod en fremtid hvor homosexuelitet ikke er en “miniotet” men i stedet, blot en del af majoriteten. Jeg synes det skal bakkes op om, specielt nå mellem 8 og 10 procent af Danmarks befolkning er homosexuelle ifølge landsforeningen LGBT. Disse tal vidner i virkeligheden om, at der er et undertal af homosexuelle deltagere i Vild med dans.

Problemet ligger i de mennesker, som knytter sig til et synspunkt på fx. homosexualitet. Denne stædige tankegang er problematisk, da den offenlige mening ofte ændre sig over tid. Dette er tilfældet med homofober; personer som voksede op i en periode, hvor homosexuelitet ikke er accepteret i sammen grad som i dag, disse mennesker holder fast i det synspunkt på trods af, at samfundets holdning til homoseksualitet udvikler sig. Jeg tror det er et spørgsmål om, at bryde den tankegang som stillede homosexualitet i dårligt lys. Ingen love kan ændre os, kun vi kan ændre os. Uanset hvor du kommer fra, så er vi alle lavet af det sammen kød og blod, homosexuel eller hetrosexuel. Vi kan ikke gemme os fra sandheden, vi først opnår fred når vi har lært, at leve med hinandens forskelligheder. Jeg er ret sikker på at Danmark er en af de bedste lande, at bo i som homoseksuel, til sammenlig med resten af verden. Det er fordi vi står i spidsen for en stor samfundsmæssig udvikling, der inkluderer minoriteter som homosexuelle. Jeg giver Jens Ulvedahl ret i, at vi ikke er nået i mål. Det vigtigste er, at vi fortsætter med at stræbe efter frihed, retfærdighed og lighed.