Klumme

Overalt i landet rejser højhusene sig som konkurrerende penisforlængere

Højhuse er igen blevet moderne. Overalt i landet hylder kommunalpolitikere nye 50+ meter projekter, der skal forskønne tilværelsen i netop deres by. Men byggerierne er også en manifestation over magt, velstand og forhåbningen om grænseløs vækst, skriver Mathias Ertmar Mencke i dette debatindlæg
Bohrs Tårn ved Carlsberg Station i Carlsberg Byen. Bohrs Tårn i København er et 100 meter højhus med 30 etager og var færdigbyget i 2017

Bohrs Tårn ved Carlsberg Station i Carlsberg Byen. Bohrs Tårn i København er et 100 meter højhus med 30 etager og var færdigbyget i 2017

Christian Lindgren

9. juli 2019

Jeg har i årevis boet i en 44 m² kvistlejlighed på fjerde etage i Valby. Tagvinduet i mit køkken var vestvendt, så når jeg tog opvasken efter aftensmaden, kunne jeg se aftenhimlen og solnedgangen over Københavns Vestegn.

Af og til nævnte mine venner udsigten. Først himlens farver, dernæst den ærgerlige kolos af en dominobrik, der skød op midt i det hele. Det, de refererede til, var Domus Vista.

Den trøstesløse bygning har med sine 102 meter og 30-etager været Danmarks højeste beboelsesejendom siden 1969. I årevis har bygningen stået som et levn over et mislykket boligideal. Et slags, ’vi prøvede at samle byen, forretningerne og livet et sted, men det fungerede ikke’, og det var så det.

Herefter var det i hvert fald, som om dansk arkitektur mere eller mindre opgav idéen om at nå de tyndere luftlag.

Indtil nu, altså. I dag er højhusene igen kommet på mode, og der findes efterhånden ikke en provinsby med respekt for sig selv, der ikke arbejder for at skabe lejlighedskomplekser, der rager op mod skyerne.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jens Christensen
  • Klaus Lundahl Engelholt
  • Jens Wolff
  • Peter Beck-Lauritzen
  • Erik Karlsen
  • ingemaje lange
  • Poul Anker Sørensen
  • Steen K Petersen
  • Ole Meyer
  • Hans Larsen
  • Kurt Nielsen
  • David Zennaro
  • Anders Reinholdt
  • Katrine Damm
  • Johnny Christiansen
  • Niels-Simon Larsen
  • Peter Knap
  • Jørn Vilvig
  • Claus Kristoffersen
  • Helle Lorenzen
  • Eva Schwanenflügel
Jens Christensen, Klaus Lundahl Engelholt, Jens Wolff, Peter Beck-Lauritzen, Erik Karlsen, ingemaje lange, Poul Anker Sørensen, Steen K Petersen, Ole Meyer, Hans Larsen, Kurt Nielsen, David Zennaro, Anders Reinholdt, Katrine Damm, Johnny Christiansen, Niels-Simon Larsen, Peter Knap, Jørn Vilvig, Claus Kristoffersen, Helle Lorenzen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Simon Larsen

Tja, hvorfor skulle de ikke ødelægge byerne, når det nu er muligt for dem at gøre det?
Det samme med væksten. Alle må efterhånden vide, at vækst skaber problemer. Alligevel fortsætter vi. Hvorfor?

Det er en total ændring af vores tænke- og handlemåde, der skal til. Det er selvfølgelig svært, men man kan da begynde med at tvivle på, om det nu også er så godt alt sammen og så se, hvad der sker.

René Pedersen, Erik Fuglsang, Torben Jensen, Klaus Lundahl Engelholt, kjeld jensen, Peter Beck-Lauritzen, Erik Karlsen, Steen K Petersen, Nette Skov, Karsten Lundsby, Kurt Nielsen, Torben Skov, Carsten Wienholtz, David Zennaro, Susanne Kaspersen, Christian de Coninck Lucas, Benta Victoria Gunnlögsson, Mogens Holme og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Christian De Thurah

På glasset på mange af busstoppestederne i København kan man se en lille hvid bort, der minder os om, hvor smuk en skyline det relativt flade København har. Det er et af de træk, der gør byen til noget specielt, en by, der ikke ligner nogen anden by. Men byer skal åbenbart helst ligne hinanden, hvis det står til folk som Frank Schwartz og Bjarke Ingels. De dyre grunde skal udnyttes optimalt, de velhavende skal have udsigt og bygherrerne maximal profit. Så skidt med, at byernes særpræg forsvinder, skidt med, at mange kommer til at leve nede i skyggen og de uberegnelige kastevinde - hvis de da ikke helt må forlade byen for at få en bolig, der er til at betale.

Erik Fuglsang, Torben Jensen, Michael Waterstradt, Per Torbensen, kjeld jensen, Kim Houmøller, Peter Beck-Lauritzen, Steen K Petersen, Nette Skov, Jens Mose Pedersen, Karsten Lundsby, Kurt Nielsen, Torben Skov, Carsten Wienholtz, Niels-Simon Larsen, David Zennaro, Lars Løfgren, P.G. Olsen, Susanne Kaspersen, Katrine Damm, Anders Reinholdt, Benta Victoria Gunnlögsson, Mogens Holme, Bjarne Bisgaard Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Det er ikke nok med at sende dickpics, ALLE skal have smasket penisser i synet..

Erik Fuglsang, Jens Christensen, Peter Beck-Lauritzen, Karsten Lundsby, Kurt Nielsen, Torben Skov og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
David Joelsen

Er der ikke bare en af borgmestrene, som ejer lidt fremsyn og mindre penismisundelse, og som kan fremkomme med en plan der tilgodeser bolig, virksomheder, transport og natur indpakket i klimavenlig omgivelser? Specielt nu hvor vælgerne har peget på klimaet med en vognstang!

Erik Fuglsang, Peter Beck-Lauritzen, Karsten Lundsby, Kurt Nielsen, Eva Schwanenflügel og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Christian de Coninck Lucas

Der er helt utåleligt grimme. Hvis kun halvdelen er bygget af hvidvaskende finansdrenge med kilassisk Penis-Envy, er vi heldige. Tro mig, hvis man læser op på hvor meget byggeri i Mexico og Miami er hvidvaskiningsprojekter, ville 50% være til at have med at gøre.

Det der undrer mest er disse komplekser og firmadomiciler overhovedet får lov at blive bygget midt i klassisk og særpræget dansk arkitektur som er en af vores største turist magneter.

Peter Beck-Lauritzen, Lars Løfgren, Nette Skov, Karsten Lundsby, Kurt Nielsen, Carsten Wienholtz, Eva Schwanenflügel, Susanne Kaspersen og olivier goulin anbefalede denne kommentar
Michael W Pedersen

Højhuset er den økologiske måde at bo på, det hele er placeret et sted, energi, infrastruktur, affald, vvs, jeg er fri for at betale millioner for 600 kvadrart meter stiv lerjord, der frigøres kapital der kan bruges til alles bedste, fri for plæneklippere osv.Fgd

Morten Balling

@Niels-Simon Larsen

"Alle må efterhånden vide, at vækst skaber problemer. Alligevel fortsætter vi. Hvorfor?"

Når Harari i bogen Sapiens kalder moderne vækstøkonomi for et gigantisk pyramidespil, så er der ikke mange økonomer som lytter. Harari er jo ikke økonom, så hvordan kan han vide noget om økonomi?

Det er heller ikke nok at Steven Chu, tidligere amerikansk energiminister og Nobelpristager i fysik siger det samme, selvom han siger det i Forbes:

https://www.forbes.com/sites/jeffmcmahon/2019/04/05/the-world-economy-is...

Der er flere ligheder end forskelle mellem vækstøkonomi og et pyramidespil. Banker må f.eks. udlåne deres indlån mere end én gang. Hvis du sætter en million i banken, så må banken udlåne den selv samme million flere gange. Hvis alle indlånere hævede deres indeståender samtidig, ville samtlige banker i Verden gå konkurs, med mindre de blev reddet af staterne rundt omkring, og selv statskasserne er slunkne.

Hvordan kan det lade sig gøre? Det kan det fordi du og alle andre tror på at banken vil tjene penge i fremtiden på renter og gebyrer mm, og dermed få råd til at betale indlånerne deres penge tilbage. De kan bare ikke betale "lige nu". I 2015 måtte en amerikansk bank udlåne 10 gange mere end de havde liggende i kassen. Der er ikke noget at sige til at de begynder med de lettere lyssky forretninger når renten er lav. Noget skal de tjene penge på.

Det er derfor også kun et spørgsmål om tid før den globale økonomi kollapser. Her kan nogen så på forhånd godte sig over at alle bankerne går konkurs, men i praksis vil det i stedet gå ud over alle andre end bankerne. De mere kloge narrer de mindre kloge. Sådan har det altid været og sådan vil det også være i fremtiden. Det gør det ikke mindre forkert, men hvis man tror noget andet er man naiv.

I mellemtiden lobbyer vækstøkonomerne politikerne til at være med i pyramidespillet. Man vil jo nødig sakke bagud og miste konkurrenceevne. For slet ikke at snakke om manglende vækst. Den medfører jo uvægerligt et finansielt kollaps, og så ved regeringerne rundt omkring at det kommer til at koste fra statskasserne.

På den måde er vi alle bundet op af systemet. Det er ikke ny viden. Bla. økonomer som Boulding var relativt tidligt ude og påpege at det simpelthen ikke kan lade sig gøre i længden. Sådan tænker man bare ikke i politik. Her er det vigtigere at bevare magten ved næste valg, end at sikre fremtiden længere ude i tiden.

I mellemtiden krydser man fingre for at det hele ikke ramler alt for snart. Jeg kan primært anskue tingene ift. energi og ressourcer, og det vil overraske mig, hvis ikke vi ser et globalt økonomisk kollaps indenfor de næste 20 år. Det baserer jeg på at vi får et massivt problem med energi og en del begrænsede ressourcer, som vi hverken genbruger eller har mulighed for at genbruge.

Når man som ikke-økonom studerer økonomi, så taber man ofte hagen. Bla. er det helt sort at man kalder økonomi en videnskab, når den bygger på forkerte aksiomer, og helt absurd er det at man ikke kan blive enige om definitionen på hvad "værd"i er. Specielt fordi økonomer helt bogstaveligt lader til at bilde sig selv ind, at de kan trylle og derved omgå naturlovene. Det er ekstremt dumt og farligt at tænke på den måde.

Lillian Larsen, Jørgen Larsen, kjeld jensen, Carsten Svendsen, Peter Beck-Lauritzen, Steen K Petersen, Nette Skov, Karsten Lundsby, Kurt Nielsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Carsten Wienholtz, P.G. Olsen, Eva Schwanenflügel, Susanne Kaspersen og Katrine Damm anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Morten: Det kan Harari sagtens, og det kan du og jeg også. Hvis vi ikke kan forstå, er der nok noget galt. Det er husholdningsregnskab, vi taler om, som enhver borger kan forstå med en indsats.

Vi fortsætter ud ad den slagne vej, fordi vi er dumme og kyniske og derfor ikke tænker på børnenes fremtid. Det er ret enkelt også.
Nu har vi heldigvis en regering, der kan løfte de store udfordringer, men det store spørgsmål er, om befolkningen vil betale regningen, der bliver megastor. Det bør bl.a. betyde, at sådan en som mig, rask pensionist, skal sættes til at lave noget. Jeg skal fx gives en pose i hånden, afsted med dig, ud at samle plasticaffald, og på vejen kan du se, om alt er i orden og ellers indrapportere det. Alle skal være med i den grønne omstilling, ellers bliver det bare en fis i en hornlygte.

Peter Beck-Lauritzen, Steen K Petersen, Morten Balling og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Claus Bødtcher-Hansen

09/jul/2019

Altså, tænk en gang, hvis du bor
på 10., 20., eller 30. etage, og ele-
vatoren så pludseligt ikke virker ...

Hvad gør du så ?

Venlig hilsen
Claus

Erik Fuglsang, Lillian Larsen, Peter Beck-Lauritzen, Nette Skov, Karsten Lundsby og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Claus Bødtcher-Hansen

Ihukommende Grenfell Towers *GYS*

Erik Fuglsang, Lillian Larsen, Claus Bødtcher-Hansen og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
Morten Balling

@Niels-Simon Larsen

Ja, vi skal huske at tænke positivt, selvom jeg har set forsøg som tyder på at pessimister helt generelt er bedre til at forudse fremtidige begivenheder end optimister. Bizart nok, og jep, det er der også nogen som forsker i. Der er bare nogle forskningsresultater som er mere populære end andre. Bizart nok ;)

Midt imellem optimisten og pessimisten finder man realisten. Gad vide, hvor gode realister er til at forudsige fremtiden?

Jens Winther

Stop dog den latterlige penis-snak! Højhuse er bare høje huse, så enkelt er det.

I middelalderens byer var befolkningstætheden faktisk højere end i dagens storbyer.

Byfortætning er bæredygtighed - byfortætning indebærer store økonomiske, sociale og miljømæssige fordele.

Michael Friis

Tænk på vores børns fremtid. Uden vækst i Danmark er der ingen jobs.
Se hvordan det går i f.eks. Venezuela og syd-Europe. Og for den sags skyld i udkants-Danmark: De unge flygter fra nedgangsområderne til byer og regioner med vækst.

Jeppe Lindholm

"penisforlængere" Ja de findes jo i mange forskellige udformninger. Som da Apple f.eks. ville bygge et mega datacenter i Aabenraa. Det kom i alverdens medier. Nu vil de så alligevel ikke. Men hva. Et eller andet skal tiden jo gå med.

Jeppe Lindholm

Michael Friis, vi lever ikke af vækst. Vi lever af de værdier vi skaber. Sådan har det altid været. Og sådan vil det altid være. Sålænge vi skaber værdier vil der altid være nok til at opfylde det gode liv. Det du omtaler er rigdom, hvor vi til rander os i overflod og langt mere end vi har brug for - Det er i øvrigt derfor verden er ved at være på spanden med klimaforandring og ressourceoverforbrug. Mådehold er ikke lig med fattigdom. I 60'eren var bare én husstandsindkomst mere end nok til det gode liv med egen bolig, bil og B&O farve TV, samt ferie på Mallorca.

Michael Waterstradt, Rolf Eriksen og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Karsten Olesen

For spekulanterne er byggeriet af højhuse og storcentrer først og fremmest en *penge*placering -

og kapitalstærke investorer har råd til at vente nogle år indtil fortjenesten indfinder sig.

Selv om reglerne om udnyttelsesgrad blev strammet I 80erne og 90erne, er nye smuthuller etableret I 00erne og 10erne – især under Jens Kramer.
.

Bagdørsaftaler afsløres undertiden, men nye etableres.

Menneskelige boliger stiller helt modsatte krav -

Alle beboelser kræver et jordareal -

til færdsel, trafik til og fra, til børns leg, til ophold I det fri -

og gerne til arbejdspladser ikke for langt væk.

Her har man f. eks. på Nørrebro nedlagt de omkringliggende erhvervskvarterer for at bygge boliger -
og så burde det ikke overraske, at de opvoksende unge ikke kan finde arbejdspladser og læresteder.

Selv om der kan være god grund til at nedlægge forurenende industrier, kunne erhverv som f. eks. trykkerier o.l. godt fortsætte

Også på Amager er nybyggeriet sket på nedlagte erhvervsgrunde.

Entreprenører er der efterhånden mange af, og råvarerne leveres - I form af grus - fra Københavns omegn, hvor hullerne I jorden bliver større og større.

De stadig større huller I jorden omkring København er således bagsiden af betoniseringen.

De største grusgrave I den nære omegn er Farum Grusgrav, tidligere ejet af Michael Henriksen, der omkom ved et helikopterstyrt 2014 – og Høje Tåstrup – Hedehusene-området, som der nylig har været forsøg på at omdanne til vandland.

Michael Henriksen var partner I mange betonbyggerier og storcentrer.

https://www.bt.dk/danmark/afdoed-container-milliardaers-virksomhed-solgt...

https://www.proff.dk/roller/michael-henriksen-as/farum/ejendomshandel-og...

Når grusgravsejere og entreprenører finder sammen om et fint arkitektprojekt med “velrenommerede” arkitekter - og en bankforbindelse der er villig til at gøre forsøget – kan de I princippet igangsætte forsøget, så længe de ikke støder på organiseret modstand.

Henrik Brøndum

Højhuse giver kun kastevinde hvis man bygger for få af dem. Der er altid lækkert gadeliv på Manhattan.

Søren Kristensen

Man kunne også have valgt et billede af det nye brune højhus på ydre Nørrebro - men det var måske lige provokerende nok?

Jan Weber Fritsbøger

Morten Balling i dit ellers udmærkede indlæg sniger der sig en gammel, men usand, borgerlig kliche ind som du ophøjer til evig sandhed !
nej det hænger ikke sådan sammen at den kloge narrer den mindre kloge, man behøver slet ikke være klog for at være uærlig, og den reelle sammenhæng er jo at det er den uærlige som narrer den ærlige, og man kan sagtens lade sig narre selv om man er klog, hvis man forventer at andre er ærlige som udgangspunkt,
en anden faktor som betyder langt mere end klogskab er den plads man har i hierarkiet, den smarte topchef rekrutterer medarbejdere som er både dygtigere og klogere end ham selv,
at tro det vil være en trussel imod hans position er forkert, for så længe det medfører topresultater vil det jo styrke hans position, og hvis han vælger at undgå medarbejdere som er klogere vil det jo påvirke resultatet negativt.
det viser at din position bestemmer dit lønniveau ikke din dygtighed eller klogskab, man bliver altså ikke rig af at være klog især ikke hvis man ikke er grådig eller ambitiøs.
jeg selv er ganske godt begavet men ikke grådig, og mine ambitioner handler slet ikke om penge, så jeg er relativt fattig men absolut mere lykkelig end de fleste, at det tilfældigvis også er godt for klimaet er så er lille extra plus.

Anders Reinholdt, Katrine Damm, Eva Schwanenflügel, Morten Balling, Steen K Petersen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Jan Weber Fritsbøger

med hensyn til vækst så finder jeg det helt uforståeligt at folk ikke kan indse at når det er væksten som har skabt klimaproblemet som er løsningen altså ikke en omlægning af væksten, i øvrigt er det noget sludder at vækst er nødvendigt,
som det er lige nu kunne vi sagtens helt undvære vækst, og i stedet forbedre fordelingen, alle som lever i overflod bør indse, at det er overfloden som er problemet, altså skal alle sætte forbruget ned til kun det reelt nødvendige, at det selvfølgelig også er en god ide at gøre tingene på måder som skader mindre gør det ikke unødvendigt at skære ned,
elbiler løser i sig selv ikke problemet med privatbilismens klimaskade, men de kan give et bidrag til løsningen hvis vi samtidig skærer ned på kørslen og måske får færre privatbiler og flere fællesbiler, og selvfølgelig gratis tog og busser som kører på el.

Morten Balling

@Jan Weber Fritsbøger
Min bemærkning om de mere kloge som narrer de mindre kloge var måske lidt for indforstået. Et kommende kollaps af den globale økonomi vil formentlig overgå alt hvad vi hidtil har set, men det er ikke sådan at vi ikke har oplevet kollaps i økonomien tidligere. 1929 og 2008 som eksempler.

Når man studerer 1929 og 2008 er der mange sammenfald. Bla. var nogle af de samme firmaer involveret begge gange. Derudover er det relativt tydeligt at det begge gange var småsparerne som tabte mest, mens mange af de store spillere nåede at sikre deres investeringer ved f.eks. salg af syge værdipapirer, nogle af dem få dage før kollapset. Man kan jo ligeså godt få det hele med.

Økonomi er basalt set ultra simpelt. Det drejer sig om udveksling af ressourcer. Så burde den ikke være længere, men i så fald ville det være svært at snyde andre. Det moderne finansielle system og aktiekurser er til gengæld så kompliceret at selv mange økonomer ikke fatter mekanismerne bag.

Derfor ser du et væld af såkaldte økonomiske eksperter udtale sig om fremtiden uden at deres forudsigelser baseres på ret meget andet end tro og mavefornemmelser. Det bliver ekstra tydeligt når man begynder at forstå sammenhængen mellem vækst, ressourcer og energi.

Alligevel lykkes det ofte de mest grådige at gå fri når tingene ramler. Det skyldes som du skriver helt sikkert lagdeling af verdenssamfundet og deraf opstået solidaritet med ens egen klasse, men det skyldes i høj grad også at mennesker på bunden af samfundet ikke har forstået økonomi. Mit hoved fungerer også relativt godt, men der var ingen som lærte mig om økonomi som barn. I stedet lærte jeg om etik og moral. Der er flere måder at være klog på, men det er ikke alle man bliver rig af.

Steen K Petersen, Katrine Damm og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Michael Friis

Morten Balling, "Økonomi er basalt set ultra simpelt". Der er jeg uenig. Prisfastsættelse er ganske kompliceret: Udbud og efterspørgsel. Lokalt og globalt. Lovgivning og reguleringer. Konflikter. Nu og forventninger.
Prøv at se hvor ofte "eksperterne" tager fejl.
Tag vores nye regerings ønske om flere pædagog. Det sætter gang i økonomien (dvs vækst) og øger lønpresset (endnu mindre ledighed) og dermod inflationen. Osv.

Jan Weber Fritsbøger. "folk ikke kan indse at når det er væksten som har skabt klimaproblemet"
Jeg tror, at de fleste godt kan se, at menneskeracen er skyld i klimaproblemerne.
Men vi symptombehandler: Olie (Bilerne, fly, tøj, plastic m.m.) og CO2 (prut og bøvs fra dyrehold - men ikke mennesker! ) er problemet.
Udfordringer er os. Menneskeracen.
https://www.worldometers.info/world-population/

Folk ved da godt at væksten er delvis forklaring. Men der er god vækst. En dag kan vi stort klare os uden olie p.g.a. nye metoder. Det er godt. Der er uenighed om hvordan vi kommer derhen og hvornår, men ikke om målet.
Udvikling og forskning kræver penge. Penge kommer fra vækst. Det er simpelt.
I Danmark kan man melde sig ud af samfundet, men kun forbi andre tager slæbet i stedet for.

Så er det da godt vi så kan rejse sydpå til f.eks. Grækenland om opleve de små bysamfund i hvide og blå farver, - det "lugter" af frihed, nærværd, ro osv. som er godt for stressede turister fra vestlige storbyer, der smider alt gammel ud, fordi det ikke er økonomisk og i "sky-line" format, - som ligner alle de andre storbyer med "sky-line" - uhyggeligt og kvælende, i stedet for spændende i deres mangfoldighed skabt igennem tiden.

Karsten Olesen

“Man har fået skabt en by, som er gearet til mennesker, som ikke findes,” siger boligøkonom Curt Liliegreen.

Ifølge Boliga er der p.t. 110 ledige lejligheder til over 9,95 mio. uudlejede i København.

I Bohrs Tårn er efter fire år stadig 33 lejligheder udaf 88 uudlejede -
se twitter:

https://twitter.com/MagnusBarsoe/status/1151853124090564608

https://finans.dk/indsigt/ECE11481213/carlsberg-byens-tomme-liebhaverbol...

bemærk at Søren Pind – som liberalist - forventer et fald I prisen,

mens de øvrige debattører tvivler, og snarere venter alle mulige tricks med skattely.

Finansiering kommer bl. a. fra de mest velhavende pensionskasser -

Akademikernes Pensionskasse, Danica og PFA.

Herning-firmaet KPC står for et meget stort antal af højhusbyggerierne I provinsbyerne:

Herning, Horsens, Svendborg, Aalborg, samt I Ørestaden.

http://www.kpc.dk/

Curt Liliegren om efterslæbet for socialt byggeri:

https://twitter.com/CurtLiliegreen/status/1145939891966095360