Læserbrev

Populær teori om månens dannelse er mere fantasi end astronomi

Information lægger spalteplads til en teori om Månens tilblivelse, der nok er populær, men til gengæld minder mere om Bibelens skabelsesberetning end om underbygget videnskab, skriver Henning Julius i dette debatindlæg
»Teorien om månedannelsen, som siger, at en planet på størrelse med Mars i tidernes morgen stødte ind i Jorden, hvorefter det udslyngede materiale samlede sig til Månen, er påfaldende enkel, hvilket burde få alarmklokkerne til at ringe« skriver Henning Julius i dette læserbrev.

»Teorien om månedannelsen, som siger, at en planet på størrelse med Mars i tidernes morgen stødte ind i Jorden, hvorefter det udslyngede materiale samlede sig til Månen, er påfaldende enkel, hvilket burde få alarmklokkerne til at ringe« skriver Henning Julius i dette læserbrev.

Tim Kildeborg Jensen

1. august 2019

I artiklen »Rundt om Månen« i Højsæson den 20. juli gengiver Cecilie Sand Nørholm »den mest fremherskende teori« om Månens dannelse: Jorden ramlede sammen med en anden planet, som den delte bane med.

Denne teori siger kun, at en planet på størrelse med Mars i tidernes morgen stødte ind i Jorden, hvorefter det udslyngede materiale samlede sig til Månen.

Alene teoriens meget påfaldende enkelhed burde få alarmklokkerne til at ringe.

Teorien bygger især på én bestemt måneprøve, hvor den relative mængde af to ilt-isotoper (16O og 18O) var omtrent den samme som i jordiske bjergarter. Men de to isotoper kan kun dannes i meget massive stjerner og ved supernova-eksplosioner. De har derfor været til stede i den sky af støv og gasser, som Solsystemet er opstået af, og et lignende mængdeforhold kan givetvis findes mange andre steder.

Desuden har Månen været udsat for et massivt bombardement af talløse små og store legemer. Så hvis der overhovedet findes en ’oprindelig’ Måne, er de øverste mange (hundrede) kilometer af denne blandet op med materiale udefra, og alle måneprøverne stammer fra overfladen.

Teorien siger intet om, hvilken retning og hastighed den anden planet skal have haft for at frigøre materiale fra Jorden svarende til Månens masse, på en måde der kan forklare Månens nuværende bane. Intet om dens bane om Solen, som følger heraf – og om en sådan bane overhovedet er mulig.

Det materiale, som ved sammenstødet sættes i omløb om Jorden, vil vende tilbage til det sted, hvor kraftpåvirkningen ophørte, og vil derfor ramme Jorden efter første omløb. Selv hvis Gud griber ind og leder det uden om Jorden, vil forskelle i dets begyndelseshastighed og -retning føre til betydelige forskelle på baner og omløbstid, der gradvis forøges som følge af Solens gravitation. Hvad det er for en mystisk mekanisme, der i stedet samler det til et fast legeme, forbliver også en gåde.

Teorien ser bort fra naturlovene og forudsætter, at Månen er dannet ved en helt anden proces end de øvrige legemer i Solsystemet. Men den er populær, fordi den sætter gang i fantasi og følelser.

Sammenstødet er en giga-naturkatastrofe på grænsen til Jordens undergang, som ikke desto mindre ender lykkeligt, idet harmonien genoprettes, og Jorden bliver beriget med en måne. Den er også en skabelsesberetning, der minder meget om Bibelens. Og så indebærer den, at Jorden ikke bare er én af utallige anonyme kloder i et uendeligt univers, men et særligt himmellegeme, der både huser liv og har givet ophav til sin satellit.

Henning Julius, cand.mag.

Denne weekend er det 50 år siden, at landingsmodulet Ørnen fra Apollo 11-missionen landede på Månen, og mennesket for første gang betrådte dens asfaltfarvede overflade. Her fortæller fire fagfolk om Jordens tavse og fascinerende følgesvend
Læs også
Vi bør alle overveje, om menneskeheden ikke ville være bedre tjent ved at sætte al fokus og alle ressourcer ind på at bevare, hvad vi har. Månen og Mars venter gerne, skriver Martin Burcharth.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Christian Mondrup
Eva Schwanenflügel og Christian Mondrup anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Henning Julius

Jeg havde en tåget erindring fra engang i 50'erne, hvor vi vist lærte i Skolen, at månen kom fra Jorden og et eller anden med Marinergraven .... lad det ligge, det er åbenbart det rene ævl.

Men hvordan blev Månen så dannet ??

Thomas T. Jensen

Det var den amerikanske zoolog og marinebiolog Rachel Carson (1907-1964), som i sin bog "Havets undere" gengav sin hypotese om, at månen var dannet af materiale, som havde løsrevet sig fra den del af jordkloden, der nu danner Stillehavet. Flot bog, husker jeg, men en noget vidtløftig teori.

Anders Sørensen

"Alene teoriens meget påfaldende enkelhed burde få alarmklokkerne til at ringe."

Hvorfor? Enkelhed i sig selv er ikke påfaldende eller fører til alarmklokker. Occam's razor siger præcis det modsatte.

Kenneth Jacobsen

Når man læser brødteksten, får man sådan en lyst til at minde om, hvad der var en væsentlig anke mod teorien om Big Bang (heraf øgenavnet): At den mindede alt for meget om bibelens første skabelsesberetning. Men så igen: Det var jo osse en katolsk præst, der kom på den teori... Sådan er der så meget.

Jeppe Lindholm

Da jeg var lille fik jeg at vide månen er lavet af grøn ost. Det tror jeg da stadig på den er.

Rolf Andersen

Jeg kan kun tilføje: HALLELUJA ;)

... tænk, at Information lægger plads til denne slags teorier !?
Og der er jo ikke engang tale om en teori, men alene forkaster den almindeligt accepterede teori uden at foreslå et alternativ.

Evald Mehlsen

Klodekode

Titanisotoper fra Apollo 14 er ifølge en undersøgelse fra University of Chicago de samme som findes på Jorden. Det skulle udelukke kollision med et 3. himmellegeme. Disse titanisotoper er altså en art markør.

Månens dannelse er også ifølge videnskab.dk på ingen måde udredet. Ovennævnte er fra en artikel samme sted med titlen: Ny tvivl om Månens oprindelse af Michael Linden-Vørnle fra april 12.

Men..men.. men fra en artikel senere samme år understøttes sammenstødsteorien (Theia) af undersøgelser på Washington University, St. Louis. Fordampet zink har en tungere isotopsammensætning. Jordens og Månens zink er netop forskelligt i så henseende bekræfter en dansk astrofysiker i artiklen fra videnskab.dk med titlen: Ny bevis. Månen opstod ved gigantisk planetsammenstød.

I senere artikler læser man om bl.a. jernkernens og lavahavets betydning for Månens tilblivelse. En ægte 'whodunnit in real-time'.

Artiklens kemiske argumenter har jeg dog ikke lige kunnet finde referencer til, men fint at bringe emnet her op.

Søren Fosberg

Punkt for punkt er artiklen en samling af det værste nonsens man kan opdrive. Jeg gider ikke gå i detaljer men blot bemærke at Information har skudt sig selv i foden ved at stille avisen til rådighed for den slags platheder.

Gud eller chefredaktøren forbyde at manden får lov til at skrive om noget vigtigt.

Søren Fosberg

Jeg har kigget lidt på tidligere indlæg af Henning Julius og ser nu at han er en vittig hund der i bedste ATS stil fremsætter vanvittige og satiriske forslag til almindelig underholdning.

Pyha. Så er jeg mere rolig.

Søren Fosberg

Jeg har kigget lidt på tidligere indlæg af Henning Julius og ser nu at han er en vittig hund der i bedste ATS stil fremsætter vanvittige og satiriske forslag til almindelig underholdning.

Pyha. Så er jeg mere rolig.

jan henrik wegener

Hvilke fora findes på dansk for den type spøtgsmål rettet til bredt accepterede teorier? Der bør da være plads til dem.