Kommentar

Realityserie på Kanal 5 udnytter menneskers sårbarhed i jagten på det spektakulære

I et optrin på Strøget i København blev en psykisk syg mand ufrivilligt gjort til birolle i optagelserne til et realityprogram om et vagtselskab. Det er udtryk for en kynisk eksponeringskultur, hvor det er helt normalt at træde på andre mennesker, skriver Emil Fritzemeier i dette debatindlæg
»Når man på den måde insisterer på at vise virkeligheden, udstiller man i virkeligheden sig selv og sin manglende forståelse for, hvad det vil sige at holde et andet menneskes skæbne i sin hånd,« skriver Emil Fritzemeier efter at have overværet optagelserne til Kanal 5 programmet »Strøgvagterne«, som følger G4S vagterne på Strøget i København.

»Når man på den måde insisterer på at vise virkeligheden, udstiller man i virkeligheden sig selv og sin manglende forståelse for, hvad det vil sige at holde et andet menneskes skæbne i sin hånd,« skriver Emil Fritzemeier efter at have overværet optagelserne til Kanal 5 programmet »Strøgvagterne«, som følger G4S vagterne på Strøget i København.

Christian Lindgren

1. august 2019

For nylig var jeg vidne til optagelserne til programmet »Strøgvagterne« på Kanal 5, der bliver produceret af Bull House Media, og som følger det arbejde, vagterne fra G4S udfører på Strøget i København.

»Via vagternes – ofte dramatiske – opgaver får vi et indblik i deres personligheder og den passion, de har for deres arbejde. Et samarbejde præget af en let og humoristisk tone, men samtidig en dybt professionel tilgang,« som der står på produktionsselskabets hjemmeside.

En mandag i juni var der så bid, og det var i den forbindelse, at jeg fra mit kontorvindue ud mod pladsen bag Rundetårn blev vidne til en hel lille optagelsesseance. Her havde vagterne fra G4S civilanholdt en tydeligvis ustabil og psykisk syg mand, der havde slået og råbt ad mennesker, som var ude for at shoppe. I starten råbte og skreg manden, men for det meste stod han stille, iført håndjern og holdt fast af en vagt.

Stille stod imidlertid ikke den kameramand, der sprang rundt og filmede episoden. Langt fra og tæt på og helt op i ansigtet på manden, der næppe havde noget begreb om den situation, han var blevet en ufrivillig del af.

Politiet var blevet tilkaldt, og nu ventede man på, at betjentene skulle dukke op. I mellemtiden var der så tid til at foretage interview med vagterne, alt imens forbipasserende, nysgerrige mennesker stimlede sammen og betragtede det cirkus, der udspillede sig for næsen af dem.

En offentlig gabestok

Selv gik jeg i første omgang forbi og tænkte, at man var ved at optage en reklamefilm. Jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at man var ved at optage et realityprogram, og at manden i håndjern – som jeg først antog for at være en skuespiller – var virkelig.

Virkelig var manden dog, og det var da også det, produktionsselskabet forklarede situationen med: De vil bare vise virkeligheden.

Eller bagsiden af virkeligheden, som en vagt forsvarede sig med, da jeg gik hen til dem og sagde, at de skulle skamme sig over at medvirke i et program, der aktivt skaber optagesituationer, hvor sårbare og ustabile mennesker bliver hængt ud i noget, der bedst kan karakteriseres som en moderne, offentlig gabestok.

Hvad hjælper det, at manden bliver sløret i det endelige program, når han står helt hjælpeløs og til offentligt skue i selve optagesituationen?

Og hvad med den virkelighed, hvor politiet hjalp manden videre til psykiatrisk akutmodtagelse på Bispebjerg. Har man også tænkt sig at vise det?

For ikke at glemme den virkelighed lige efter at politiet er gået, hvor to vagter giver hinanden high-five og sender indforståede tegn om, at ham manden godt nok var langt ude. Er det den virkelighed, der bliver beskrevet som »et samarbejde præget af en let og humoristisk tone, men samtidig en dybt professionel tilgang«?

Grænseløs reality

I mine øjne er det udtryk for det modsatte: En manglende fornemmelse for menneskers værdighed og integritet, der hersker i vores samfund, som i stigende grad synes at være præget af en selviscenesættende og kynisk eksponeringskultur, hvor det er helt normalt at træde på andre mennesker på vejen til likes og succes.

Reality stræber efter det spektakulære og grænseløse, men virkeligheden har en grænse, og den går der, hvor man udnytter andre menneskers sårbarhed og overskrider deres integritet til fordel for profit – hvad enten det er omsætning, firmaomtale eller personlig eksponering.

Havde man filmet efter et ideal om at være fluen på væggen, kunne man måske have forsvaret foretagendet med henvisning til virkeligheden og noget med oplysning i offentlighedens interesse. Men det var netop det modsatte, der gjorde sig gældende.

Kameramanden vimsede rundt om situationen, som en flue omkring en lort, hvilket blot tiltrak flere og flere menneskers opmærksomhed.

I centrum af det hele stod manden omgivet af vagterne fra G4S, der dog virkede mere interesserede i deres egen iscenesættelse, end de var i deres virke som professionelle vagter.

Når man på den måde insisterer på at vise virkeligheden, udstiller man i virkeligheden sig selv og sin manglende forståelse for, hvad det vil sige at holde et andet menneskes skæbne i sin hånd.

Hvis G4S og deres vagter var professionelle, så havde de sagt nej tak til at medvirke i Kanal 5’s realityprogram og i stedet passet deres arbejde. Det kunne f.eks. bestå i at sørge for at mennesker, der begår kriminelle handlinger, bliver stoppet og overgivet til de rette myndigheder – på en diskret og værdig måde.

Emil Fritzemeier, cand.mag. i filosofi

47-årige ’Stephanie Star’ er kendt som realityindustriens ’cougar’, da hun går efter at date yngre mænd. Hun blev kendt for sin medvirken i Kanal 4-programmet ’Singleliv’.
Læs også
Det er nærmest umuligt at holde styr på, hvor mange gange reality-tv-parret Amalie Szigethy og Peter Birch er gået fra hinanden igen, igen, men nu er Amalie imidlertid blevet single igen, forlyder det. Parret har siden 2010, hvor de blev kendt i ’Paradise Hotel’, levet og udstillet deres privatliv i sladderpressen.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jakob Silberbrandt
  • Peter Wulff
  • Søren Andersen
  • Eva Schwanenflügel
  • Hans Larsen
  • Benny Jensen
  • Niels Duus Nielsen
  • Christian Mondrup
  • Johnny Christiansen
  • erik pedersen
  • Bjarne Bisgaard Jensen
Jakob Silberbrandt, Peter Wulff, Søren Andersen, Eva Schwanenflügel, Hans Larsen, Benny Jensen, Niels Duus Nielsen, Christian Mondrup, Johnny Christiansen, erik pedersen og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Enig. Men selv politiet medvirker i adskillige af sådanne programmer, mens deres formand har travlt med at postulere, de har uendelig travlt og for få ressourcer.

Jakob Silberbrandt, Bjørn Pedersen, Eva Schwanenflügel og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar