Kommentar

Regeringen bør ikke kun hjælpe halvdelen af de fattige børn

Ifølge forståelsespapiret mellem regeringen og dens støttepartier bliver der kun midlertidig ’nødhjælp’ til ca. halvdelen af de fattige børn. Det er ikke godt nok. Giv straks 850 kr. pr. måned til alle fattige børn, skriver forskerne Adam Johansen og Morten Ejrnæs i dette debatindlæg
15. juli 2019

Det nye regeringsflertal har i »En retfærdig retning for Danmark« meldt et præcist beløb ud til arbejdet med et af de temaer, som alle fire partier har prioriteret højt. Det gælder bekæmpelse af børnefattigdom, hvor der er afsat 250-300 millioner kr.

Af teksten fremgår det, at der hurtigst muligt vil blive udbetalt et midlertidigt, kontant børnetilskud til fattige børnefamilier, der vil lyde på 1.700 kr. skattefrit om måneden, når familien består af en enlig mor med to børn på to og fire år. Børnetilskuddet skal gælde, indtil en ydelseskommission om 12 måneder kommer med anbefalinger til hele ydelsesområdet.

Det er prisværdigt, at der her og nu gøres noget for at øge det meget lave rådighedsbeløb, som gør, at fattige børnefamilier må undvære ting, som andre finder selvfølgelige. Især børnene oplever hver dag, når de møder kammerater, at de ikke kan gøre det samme som dem. Børnetilskuddet må derfor have vakt jubel i mange børnefamilier, for 850 kr. mere om måneden pr. barn kan tydelig mærkes, når man mangler goder, som andre familier har.

Halvdelen får intet

Men ikke alle 64.500 fattige børn får glæde af det midlertidige børnetilskud. Mange forældre vil blive slemt skuffede og ydmygede af, at der ikke er tænkt på dem.

Af forslaget fremgår det, at børnetilskuddet kun vedrører de 0-14-årige fattige børn i familier, som er ramt af kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen. Som konsekvens af denne afgrænsning ser det ud til, at det kun er ca. halvdelen af fattige børn, der bliver betænkt med den midlertidige ydelse.

15-17-årige børn er overhovedet ikke medtaget i forslaget, skønt teenagebørn typisk har et stort forbrug og altså er dem, der lider de største afsavn.

Dernæst er hverken de børnefamilier, som er ramt af 225-timersreglen, der er en ekstrem lav ydelse, eller børn, der er fattige af andre årsager, nævnt i forståelsespapiret. Det ser således ud til, at det kun er ca. halvdelen af de fattige børn, der kan regne med en øjeblikkelig håndsrækning, og nogle af de mest trængende fattige børn får slet ingen hjælp det næste år.

Det betyder, at disse børn fortsat må give afkald på at dyrke sport, deltage i skole- og andre fritidsaktiviteter, der koster penge, eller være klædt som deres klassekammerater. De materielle afsavn opleves særlig stærkt af børnene, fordi de hver dag er sammen med andre børn, der har langt flere muligheder for både forbrug og socialt samvær. Det går ud over både trivsel og skolepræstationer. Det har flere forskningsrapporter tydeligt dokumenteret, ligesom det er blevet vist, at bare et års fattigdom har langtidsfølger for uddannelse, job og livsindkomst.

Giv dem 850 kr. nu

Der er som sagt afsat 250-300 mio. kr. til det midlertidige børnetilskud. Dette beløb skal imidlertid ifølge forståelsespapiret også dække, at den forrige regerings nedsættelse af integrationsydelsen fra 2020 annulleres, hvilket er særdeles positivt, men det lægger beslag på en del af beløbet. Fordeles det resterende beløb ud over de børn, der ser ud til at blive berettigede til tilskuddet, bliver det væsentligt mindre end de nævnte 850 kr. om måneden.

Det er godt, at intentionen er, at der omgående gøres noget for at reducere børnefattigdommen. Det viser, at det er alvorligt ment, at bekæmpelsen af børnefattigdom er højt prioriteret, og at nødhjælpen til børnene derfor ikke kan udsættes, fordi en kommission skal kulegrave ydelsesområdet. Men så går det ikke, at næsten halvdelen af alle fattige børn og deres forældre forbigås, og at tilskuddet for de udvalgte bliver lavere end 850 kr. pr. barn.

Hverken planen om at genindføre en fattigdomsgrænse eller ydelseskommissionen hjælper her og nu. Og det er derfor vigtigt, at holdning efterfølges af handling. Men hvis bekæmpelsen af børnefattigdom skal have høj prioritet, går det ikke, at den midlertidige nødhjælp bliver så lille. Så har de fire partier ført symbolpolitik og stukket mange familier blår i øjnene.

En udmelding om midlertidig hjælp til fattige børn og dernæst en angivelse af et præcist beløb kan have forledt alle fattige børnefamilier til at tro, at det midlertidige børnetilskud også var til dem. Fattige børn og deres forældre er sårbare, dem er det grumt at drive politisk gæk med.

Derfor: Giv straks 850 kr. pr. måned til alle fattige børn, og find så pengene. Der er kun tale om en delvis kompensation for den tidligere regerings nedskæringer i ydelserne.

Adam Johansen og Morten Ejrnæs er hhv. fhv. lektor ved professionshøjskolen Metropol og lektor emeritus ved Aalborg Universitet

Den nye beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) er nu klar til at gøre op med paradigmet om, at økonomiske incitamenter er det allermest afgørende for at øge arbejdsudbuddet. Der er ifølge ham mere end nogensinde brug for at tale om, at det »ikke længere er nok at tælle antallet af hoveder og hænder på arbejdsmarkedet«.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Frede Jørgensen

Mette Frederiksen:

"Kontanthjælpsloftet har ramt enlige forsørgere hårdt. Det ønsker vi at gøre noget ved. Men jeg må også sige, at hvis du afskaffer alle de lave ydelser over en nat, som venstrefløjen foreslår, vil der være ægtepar, som vil få en indkomststigning på mellem 150 og 200.000 om året." -
et interview i Altinget.

Karsten Lundsby og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

"Der er som sagt afsat 250-300 mio. kr. til det midlertidige børnetilskud. Dette beløb skal imidlertid ifølge forståelsespapiret også dække, at den forrige regerings nedsættelse af integrationsydelsen fra 2020 annulleres, hvilket er særdeles positivt, men det lægger beslag på en del af beløbet."

Hvorfor skal penge til de fattige altid tages fra andre ligeså fattige, eller fra en eller anden nedskæring en anden regering har lavet?

Det er for dårligt, især når Mette Frederiksen har meldt ud før valget at hun vil være "Børnenes Statsminister".
Det lever hun bestemt ikke op til hér !!

Karsten Lundsby, Bjarne Andersen, Carsten Wienholtz, Rolf Andersen, Lise Lotte Rahbek og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Jan Andersen

Den skabte ulighed er i sig selv en form for børnemishandling, idet at børnenes tarv er statens ansvar. Den såkaldte røde regering har ikke planer om at flytte milliarder væk fra de formuende og omfordele dem ned i bunden.

Socialdemokraterne fjerner ikke fattigdommen og ruller ikke nedskæringerne tilbage - de "reformer" som er årsag til at der er historisk fattigdom i Danmark. En ny regering kan ikke længere formindske uligheden, men kun lave små justeringer der opretter status quo.

Den systematiske fattigdomsskabelse er støbt i beton. Ulighed er simpelt hen indbygget i konkurrence staten, og den ønsker politikerne ikke at lave om på, derfor fortsætte de rige med at blive rigere og få mere magt over flertallet, og de fattige sættes udenfor indflydelse på egne forhold, hvilket for længst er cementeret i hele systemet.

Der er tale om et strukturelt problem. Arbejdsløsheden er allerstørst i bunden af samfundet. Jobs skabes til de højtuddannede, ikke til arbejderklassen. Både rigdom og fattigdom føres videre gennem generationer. Fattigdommen bygges ind i den samfundsgruppe som betegnes "ikke etniske danskere". Lønningerne her er oven i købet oftest væsentlig lavere end lønningerne for kvinder. Erhvervslivet ønsker så lave udgifter til lønninger som muligt, og regeringerne leverer lovgivning der muliggør dette, uanset hvor umenneskelige lovene er.

Gennemsnitsalderen stiger jo længere op i samfundet man befinder sig. Taler vi om livslængde, er uligheden dræbende, i det at mennesker i bunden af samfundet er udsat for en række omstændigheder der forkorter livet med årtier. Det bliver sværere og sværere at bevæge sig imellem de enkelte samfundslag: Den sociale mobilitet er bevidst svækket de sidste tyve år.

Socialkontorerne bekæmper enhver som søger hjælp i den sociale nedtur, i stedet for skal millionerne gå til store kulturprojekter. Uligheden er nu færdig indbygget i hele samfundet, regeringsapparatet, ....systemet og kulturen.

Adgang til det mest basale såsom medicin, bolig som er til at betale eller kvalitetsføde, er en umulig kamp. Ethvert håb om at ændre forholdene er en illusion, forbedringer skydes ned af kreditorer som forfølger fattige i mange årtier, gældseftergivelse er en saga blot hvis man er fattig.

Der er ikke andre sandfærdige beretninger, end at det politiske system, erhvervslivet og de magtfulde i toppen af Danmark, fører krig imod lidt over halvdelen af borgerne, nemlig dem som ikke er de rigeste, dem der ikke hører til den øvre middelklasse og op.

I bunden af samfundet handler det nu om af få enderne til at mødes, hver måned er en kamp med de konstante umulige regninger, og manglen på penge til at købe medicin, transport eller betale de alt for høje huslejer.

Ethvert håb om at der indsættes en regering som kan rette op på systemet er for længst fordampet. En rimelig fordeling af samfundsgoderne, dvs. en bare rimelig andel af samfundskagen er naiv. Det handler bare om at overleve. Kultur, rejser og andre aktiviteter er erstattet af billige TV-serier, kvaliteten i fødevarerne er udsultet gennem generationer, og lighed i sygehusvæsenet er en saga blot, der bliver indsatsen ført over til dem der er produktive, de kendte og de rige.

Kim Houmøller, Karsten Lundsby, Bjarne Andersen, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar