Læserbrev

Regeringen bør øge den målrettede udviklingsbistand til forfulgte kristne i Irak

Siden 2003 er antallet af kristne irakere faldet fra 1,5 millioner til blot 250.000. I fremtiden bør regeringen øge den øremærkede udviklingsbistand til kristne minoriteter, skriver generalsekretær i Dansk Europamission i dette debatindlæg
8. juli 2019

Da Saddam Hussein blev afsat som præsident i Irak i 2003, var der anslået 1,5 millioner kristne i landet. I 2008 var tallet faldet til 600.000. I dag er kun omkring 250.000 tilbage i landet.

Under Hussein havde kristne frihed, men kunne ligesom landets øvrige indbyggere mærke Husseins undertrykkelse. Islamisk Stats sejr i dele af Irak og Syrien i sommeren 2014 forværrede de kristnes situation betydeligt.

Femårsjubilæet for kalifatets oprettelse bør give anledning til at undersøge forfølgelsen af Iraks kristne minoritet.

I Dansk Europamission ønsker vi, at den nye regering videreudvikler den diplomatiske indsats og øger den øremærkede udviklingsbistand til kristne mindretal og andre forfulgte.

Et folketingsflertal støttede den amerikanskledte invasion, hvis formål var at afsætte Hussein. Desuden ønskede man også at give irakerne demokrati.

Men trods afholdelsen af frie valg udviklede der sig ikke et bæredygtigt demokrati i Irak. I stedet forsøgte yderliggående islamiske terrorgrupper at destabilisere landet og angreb eksempelvis i august 2004 kirker i Bagdad og Mosul med bilbomber.

Hussein opretholdt en ro og orden, som den kristne minoritet i højere grad end befolkningsflertallet behøvede. De kaotiske tilstande kan have medvirket til, at irakiske kristne ikke længere kan se nogen fremtid i Irak.

Trods IS’ nederlag fortsatte kristne irakere flugten fra deres hjemland. Deres exodus indikerer, at vestlig intervention i et komplekst, mellemøstligt, multietnisk samfund, der blev holdt sammen af en diktator, gjorde større skade end gavn.

På mine rejser til Irak i 2015 og 2017 mødte jeg personligt forfulgte irakiske kristne og andre minoriteter, som var flygtet fra IS. De fik nødhjælp af lokale kristne med støtte fra Dansk Europamissions givere.

Regeringen bør undersøge destabiliseringen af Irak, så der fremadrettet tages størst muligt hensyn til udsatte minoriteter ved fremtidige internationale militære operationer. Desuden bør regeringen også øge den øremærkede indsats for forfulgte kristne og andre udsatte mindretal.

Samuel Nymann Eriksen er generalsekretær i Dansk Europamission

Når de rigeste lande har forpligtet sig til at betale klimabistand, er det ikke kun for at hjælpe fattige lande. Hvis de fattige lande bliver ramt meget hårdt at klimaforandringerne – i form af f.eks. oversvømmelser og tørke – vil indbyggerne der på et tidspunkt beslutte at flytte sig. På billedet er ofre for en oversvømmelse i Myanmar på vej væk.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Touhami Bennour

Krigen fra 2003 i Irak har smadret hele det Irakiske samfund, med 1 million døde og landet gjordt til ruiner. At hjælpe kun de krisne er diskrimination i elendighed; alle har brug for hjælp til selv hjælp og til genopbygning i Irak, uden tvivl alle får hjælp fra regering uden undtagelse fra de beskedne midler Irak råder over. Ved man at Irak har en regering nu?

Samuel Nymann Eriksen

Hej Touhami Bennour
Mange tak for din kommentar. Læg mærke til at der i debatindlægget står: 'forfulgte kristne og andre udsatte mindretal' og det således ikke lægger op til diskrimination - tværtimod.

Touhami Bennour

Samuel Nymann Eriksen

Udviklings hjælp til forfulgte i et land lagt i ruiner. Mine oplysninger siger at Irak er lagt i ruiner. Og de 1 million som døde, og deres familier? skal de ikke have hjælp? de er ikke en natur katastrofe men en krig. OK det var en natur lov at det skal være krig.

Touhami Bennour

PS. der er ikke dokumentation at Kristne er forfulgte i Irak Det har jeg aldrig hørt om. "IS" krise er forbi nu, og tidligere har "IS" forfulgte arabere i Irak på lige måde i høj grad. Men stadig problemet tilbage, den krig der forvoldt Irak. Jeg tror absolut ikke hørt at der findes forfølgeser af de kristne.( ikke fordi de rejser så siger man at de er forfulgte.) De er faktisk arabere som andre, bare med kristne religion. "Ved du at Irak var regeret af Arabisk nationalismen under Saddam Hussein"? " Arabismen var en kristne opfindelse", hvis teoretiker er "Michel Aflak", og han er begravet i Irak. Skal hans grav flyttes?

Samuel Nymann Eriksen

Kære Touhami Bennour
Mange tak for dine gode kommentarer og spørgsmål. Naturligvis skal alle udsatte have hjælp. Det bør ikke være enten-eller, men både-og og debatindlægget skal også ses i lyset af, at den nye regeringsaftale ikke nævner arbejdet for trosfriheden med ét ord. Det er derfor et opråb til at regeringens indsats for én type udsat gruppe ikke nedprioriteres - hvilket ikke skal tolkes således, at andre grupper ikke skal have hjælp.

Saddam Hussein havde sikret en ro og orden, som minoriteter i højere grad end befolkningsflertallet havde brug for. Vi er sikkert enige i, som debatindlægget netop også nævner, at kristne havde frihed under Saddam Hussein, selvom kristne, såvel som andre grupper, fra tid til anden kunne mærke den hårde hånd, med hvilken han styrede landet.

Efter afsættelsen af Hussein i 2003 begyndte yderliggående terrorgrupper at angribe kirker under gudstjenester, bl.a. med bilbomber, hvor mange blev dræbt og sårede. Du kan selv finde yderligere oplysninger, bl.a. ved at søge på church bombnings Iraq. Jeg mener terrorangreb mod kirker kan betegnes som kristenforfølgelse.

Du har helt ret i, at kristne bidrog til udviklingen af arabisk nationalisme, måske fordi de dermed kunne være en del af fællesskabet, da den nationale identitet dermed ikke var religiøs (islamisk), men national. Igen mange tak for dine kommentarer :-)

Touhami Bennour

@Samuel Nymann Eriksen. Tak for svar, tillader du mig en lille bemærkning. Det er ikke derfor de kristne tænkte på Pan Arabisme. De kristne, som muslimer i øvrigt, de har gjort siden Ottmanerne, især i deres sidste regerings tid, da de prøvede at erstatte Tyrkish med arabisk, kom der modstand. Arabiske var de sprog de kristne talte fra begyndelsen af Islam. I oldtiden talte, med resten af befolkning, aramæisk og senere flyttede til arabisk, som var en gren af aramæisk. Noget danskere ikke ved er at hele regionen, Mellem Østen og Nord Afrika var kristne før Islam, så vi kender Kristendom udmærket. og det nytter ikke noget at skifte endnu en gang. Jeg blev ikke troende på en nat, da jeg var meget ung, de var muligt også i de arabiske lande.